Når man skal gøre status på, hvordan det går med kampen mod global opvarmning, kan det gøres på flere måder. Hidtil har man især gjort det ved at kigge på de enkelte landes økonomiske positive vækst, som historisk set samtidig har betydet et øget forbrug af fossile brændstoffer, og dermed også et højere niveau af CO2-udledning atmosfæren, hvilket ifølge forskerne forstærker drivhuseffekten og medfører klimaforandringer på jorden.

Men den målemetode er måske nu ikke længere en relevant mulighed. Udviklingen i BNP og CO2-udslip hænger nemlig ikke længere uløseligt sammen, fastslår en ny rapport fra den verdensomspændende konsulentvirksomhed, PricewaterhouseCoopers (PwC).

Det globale bruttonationalprodukt (BNP) steg 3,1 pct. sidste år, men CO2-udslippet fulgte ikke efter. Og det var endda andet år i træk, at de to tal voksede fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Klimaeksperter: Lad bare gassen køre lidt længere

En anden måde til at undersøge, hvorvidt der gøres fremskridt i kampen mod klimaforandringer, er ved at beregne den globale kulstofintensitet – det vil sige CO2-udledning pr. dollar. I 2015 faldt kulstofintensiteten på verdensplan med 2,8 pct. – og det på trods af stigende BNP. I 2014 faldt den globale kulstofintensitet med 2,7 pct.

Ved COP21 i Paris sidste år blev der indgået en global klimaaftale – ”the Paris Agreement”. Her har aftalelandene bundet sig til at mindske deres CO2-udslip. Og står landene ved deres fastsatte mål, vil den globale kulstofintensitet falde med 3 pct. om året, fremgår det af PwCs rapport.

Det er især de helt store CO2-syndere, der har iværksat initiativer, der sænker landenes udslip. I årtier var USA klodens største CO2-synder. Men så slog den økonomiske vækst for alvor slog igennem i Kina, og landet blev storleverandør af klimagasser. Nu fører kineserne dog an i klimakampen med et fald i sin kulstofintensitet på 6,4 pct.

En anden forklaring på øget BNP og mindre CO2-udslip er de store investeringer i vedvarende energi, der sker i disse år verden over. Lande som Danmark, Norge og Sverige henter op imod halvdelen af det årlige energiforbrug fra vedvarende kilder. For Danmarks vedkommende er det især vindmøller, der blæser grøn strøm ud til forbrugerne.

LÆS OGSÅ: Faldende energiinvesteringer peger mod mere grøn energi

Ingen roser uden torne. Skal vi undgå, at den globale opvarmning får katastrofale konsekvenser, så skal den globale kulstofintensitet i fremtiden reduceres med 6,5 pct. om året – forudsat at den globale vækst fortsætter med samme hastighed som i dag.

Opgørelse med større tidsperspektiv inddrager Danmark

Mens PwCs opgørelse fokuserer på perioden 2014-2015, har World Resources Institute (WRI) lavet en lignende analyse, der sammenligner 67 landes CO2-udledninger og BNP fra 2000-2014. Analysemetoden er ikke identisk med PwCs opgørelse, da WRI alene har forholdt sig til den konkrete mængde af udledt CO2.

Kun 21 af de 67 lande i analysen har i perioden 2000-2014 kunne fremvise fald i CO2-udslip og samtidig have økonomisk vækst. Det gælder blandt andet Danmark, der i perioden har reduceret sin CO2-udledning med 30 pct., og samtidig haft en - omend ganske beskeden - vækst i BNP på otte pct.

LÆS OGSÅ: Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Det danske CO2-regnskab i fortsat fald

Danmarks samlede faktiske CO2-udledning faldt igen sidste år, viser det seneste emissionsregnskab fra Danmark Statistik. Dermed fortsatte en tendens, der tog sin begyndelse i 2007.

Det er kun øget eksport af strøm til Norge og Sverige, samt tilsvarende mindre eksport fra disse lande, der fører til stigning i CO2-udledning. Siden CO2-udledningen senest toppede i 2006, er den faldet med mere end 30 procent.

I 1972 udgjorde CO2-udledningen fra husholdningerne og erhverv omkring halvdelen af den samlede udledning. I 2015 var andelen faldet til mindre end 20 procent.

Fra politisk side er det besluttet, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 40 pct. i 2020 og at være helt fossilfri i 2050.

LÆS OGSÅ:

Den danske skraldespand er stadig fyldt til randen

Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2

Klimaeksperter: Lad bare gassen køre lidt længere

Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Verden går ind i et nyt energiøkonomisk paradigme

Verdens storbyer er de grønne frontløbere