Danmark har geografien, teknologierne, virksomhederne og en investeringsvillig stat, der gør det muligt at blive en central aktør i realiseringen af EU’s grønne flagskibsprojekt: Forvandlingen af Nordsøen til Europas grønne kraftværk. Projektet står foran store økonomiske og bureaukratiske udfordringer, men sikkerhedspolitiske hensyn gør, at det allerede er ved at blive til virkelighed.