Verden har flyttet sig dramatisk, siden de første moderne idéer om ledelse vandt frem i starten af det 20. århundrede – og forskningen har efterhånden dokumenteret, hvad ledelse reelt handler om. Derfor burde mange af de forældede forestillinger om, hvad ledelse er, være døde i dag. Men det er de ikke; snarere er de levende døde – til stor skade for de organisationer og medarbejdere, hvor de huserer.