En af anbefalingerne, da det danske life science-råd før jul præsenterede sine forslag til den fremtidige danske strategi for udvikling af life science, var at lade sig inspirere af Kendall Square i Boston.

Formanden for rådet, Novo Nordisk Fondens CEO, Mads Krogsgaard Thomsen, opfordrede til at skabe en dansk pendant til Kendall Square i forbindelse med Københavns Universitet, Rigshospitalet og BioInnovation Institute.

Kendall Square bliver i populære vendinger omtalt som ’the most innovative square mile on the planet’ på grund af den ekstremt høje koncentration af startups, forskere, kapital og graden af innovation.

Geografisk ligger Kendall Square i Cambridge, en stor bydel i det centrale Boston. Et af verdens bedste tekniske universiteter, MIT, er flettet ind i miljøet, og et andet globalt topuniversitet, Harvard, er nærmeste nabo. Derudover rummer Storboston op mod 65 universiteter og vidensinstitutioner – mange af dem også i global topklasse.

Boston har lagt bygninger til udviklingen af væsentlige dele af computerindustrien, inden den rykkede til Silicon Valley, men i de seneste 25 år er området blevet et globalt hotspot for især medicin og bioteknologi.

Den biomedicinske revolution inden for nye behandlingsformer og diagnostiske metoder kan i høj grad tilskrives det helt unikke ved økosystemet i og omkring Boston.

Det er således ikke tilfældigt, at mRNA-vaccinen, der var det medicinske modsvar til coronapandemien, blev skabt i netop dette område.

Et omfattende økosystem af forskellige spillere

Hvor andre succesfulde innovationsklynger i verden har fokus på iværksætteri, er Boston et komplekst netværk af interaktioner mellem forskellige interessenter.

Ja, der er masser af iværksætteri og nye virksomheder, men det er hele pakken af innovation, forskning, hospitaler, virksomhedsengagement, talent, offentlig støtte og langsigtede investorer, der tilsammen skaber et enestående miljø.

Krumtappen i Kendall Square er dog forskningen og den stærke koncentration af førende forskningsinstitutioner.

Det symbiotiske forhold mellem forskning og industri er tydeligt her, hvor forskere som en naturlig del af deres virke samarbejder med iværksættere og virksomheder.

Det er helt almindeligt, at en universitetsforsker til sin udviklingssamtale ikke alene skal redegøre for sine forskningsresultater, men også skal redegøre for, hvor mange iværksættere og virksomheder vedkommende har rådgivet og samarbejdet med. Det er en del af kulturen.

Det er også helt normalt, at karrieren for en forsker kan skifte fra et universitet til en nystartet virksomhed eller måske til en investor og tilbage til forskningen. Det er den mobilitet, der både skaber forståelse og respekt mellem de forskellige miljøer.  

Moderna, som udviklede mRNA-vaccinen, er et sigende eksempel på den særlige dynamik, der præger Kendall Square.

Moderna havde i årevist udviklet og testet den meget avancerede mRNA-teknologi, men med henblik på at skaffe vacciner mod blandt andet cancer.

Da pandemien brød ud, kunne Moderna via økosystemet i Boston hurtigt rejse kapital, samarbejde med hospitaler og den rette forskningsmæssige ekspertise, der gjorde det muligt at få vaccinen klargjort.

I dag er Moderna en stor biotekvirksomhed, men den udsprang fra den navnkundige professor Robert Langers laboratorium på MIT. I dag er Robert Langer en af de mest citerede forskere, samtidig med at han har skabt over 40 virksomheder. Det har i øvrigt også givet ham en plads på Forbes milliardærliste. 

Akse mellem Danmark og Boston

Hovedparten af de globale pharmavirksomheder har forskningsafdelinger i Boston, tiltrukket af den store talentmasse og innovationen i området.

Det skaber arbejdspladser og økonomisk overskud, der yderligere sætter skub i udviklingen, men derudover bidrager de etablerede virksomheder til økosystemet ved at tilbyde mentorskab, ressourcer og netværksmuligheder til spirende iværksættere.

Relationen mellem Boston og Danmark er ikke af ny dato. Danske sundhedsforskere har i årtier haft et tæt samarbejde med forskere og læger på universiteterne og hospitalerne i Boston.

Men det er tydeligt, at danske life science-virksomheder nu har rettet blikket mod Boston. Senest har Novo Nordisks store satsning i Boston givet genlyd. De samler en række af deres amerikanske forskningsenheder i Boston og bygger dermed en akse mellem deres forskningsafdelinger i Danmark og Boston.

Denne ambitiøse plan skal ses i sammenhæng med en række mindre danske life science-virksomheder, der de seneste år har etableret sig i Boston – og flere er på vej. Hertil kan lægges det stigende antal forskningsprojekter, som Novo Nordisk Fonden de seneste år har finansieret i Boston, flere af dem med tråde tilbage til Danmark.

Det understreger, hvor meget vægt der er bag industriens anbefaling til regeringen om at lade sig inspirere af Kendall Sguare. Og den bliver hørt af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, der var i Boston i begyndelsen af februar for med egne øjne at få en fornemmelse af, hvad Kendall Square kan, og hvilke dele vi kan blive inspireret af i Danmark.

Staten træder på speederen

Succesen i Boston er ikke kommet af ingenting. Hvis man spoler filmen tilbage til starten af nullerne, investerede staten Massachusetts massivt i life science-sektoren for at skabe rammerne for den succesfulde klynge, der er opstået.

Offentlig støtte spiller en væsentlig rolle for økosystemet ved at levere den nødvendige infrastruktur, incitamenter og lovgivningsmæssige rammer til at fremme innovation og iværksætteri.

Politikker, der sigter mod at fremme forskning og udvikling, såsom skatteincitamenter og finansiering, tilskynder til investering i life science-sektoren.

Derudover har staten en rolle ved at forbedre arbejdsstyrkens pipeline gennem uddannelses- og træningsprogrammer og dermed skabe en stabil forsyning af kvalificeret talent til at understøtte økosystemets vækst.

Man skulle tro, at staten ville træde lidt i baggrunden, nu hvor succesen er etableret, men man har tværtimod valgt at træde på speederen. Massachusetts’ guvernør, Maura Healey, har netop fremlagt en plan for at investere yderligere syv milliarder kroner i life science for at sikre, at Boston forbliver i førertrøjen.

Desuden vil staten bruge erfaringerne fra life science til også at skabe en ny tilsvarende innovationsklynge inden for grønne teknologier. Den satsning får også tilført syv milliarder kroner, hvis planen bliver godkendt til juli.

Det er i denne sammenhæng værd at huske, at Massachusetts har syv millioner indbyggere og altså er nogenlunde på størrelse med Danmark.

Et dansk Kendall Square er et kulturprojekt

Den samarbejdsvillige ånd og kultur, der præger Kendall Square, er båret af mobilitet mellem sektorerne og en særlig evne til at få mange forskellige forskningsdiscipliner til at arbejde sammen.

Mange taler om værdien af tværdisciplinært samarbejde, men det er lettere sagt end gjort.

Medicinudvikling er en langvarig proces. Der er ingen hurtige smutveje til at opfinde ny medicin, og vejen til at få et produkt på markedet er ofte lang. Desuden er det sjældent båret af enkeltpersoner alene.

Der er en risikovillig kultur, som opmuntrer til samarbejde og til at udfordre grænserne for, hvad der er muligt, der driver en kontinuerlig udvikling og genopfindelse inden for økosystemet.

Derfor er et dansk Kendall Square i langt højere grad et kulturprojekt, end det er et byggeprojekt. Der skal helt sikkert bygges nyt, hvis vi skal lykkes med det i Danmark, men opgaven starter et andet sted.