Souschef til Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder

Vil du være med til at lede et kontor for samfundskritisk infrastruktur, som anvendes af størstedelen af alle borgere, virksomheder og myndigheder i Danmark? Har du interesse for at være med til at tegne linjerne for komplekse digitale services og erfaring med drift og videreudvikling af komplekse it-løsninger? Så er du måske vores nye souschef i Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder.


Om stillingen

Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder har ansvaret for at forvalte og løbende udvikle samfundskritiske it-løsninger til borgere, erhvervslivet og offentlige myndigheder. Fx er vi ansvarlige for MitID Erhverv, NemLog-in, Digital fuldmagt og digital signering. Det er alle tjenester, som sikrer, at borgere samt offentlige og private organisationer let kan anvende digitale løsninger i hverdagen.

Du vil få ansvaret for driften af vores løsninger, som baserer sig på ITIL processer. Opgaverne spænder bredt, og du vil komme til at arbejde med:

  • ledelse af medarbejdere med mange forskellige kompetencer, herunder både it-specialister og generalister

  • løbende tilpasning og videreudvikling af organiseringen i kontoret med særligt fokus på drift og processer i vores nye agile organisering

  • styring og opfølgning på samarbejdet med vores forskellige leverandører og samarbejdspartnere

  • bidrage til at definere fremtiden for vores løsninger, og hvordan de bedst muligt understøtter vores anvendere og tilpasses deres behov

  • sikre gode relationer og koordination til vores andre it-løsninger og kontorer i Digitaliseringsstyrelsen.

Stillingen er nyoprettet, og som souschef vil du sammen med to kontorchefer udgøre den daglige ledelse i kontoret og dets 42 medarbejdere. Du vil selv få direkte personaleansvar for ca. 12 medarbejdere. Du vil have reference til den ene kontorchef og bliver desuden en del af styrelsens samlede chefgruppe.

Arbejdet med ledelse af et kontor, der forvalter og udvikler en samfundskritisk it-løsning til gavn for hele Danmark, er virkelig spændende og meningsfuldt, ifølge Charlotte Jacoby, der er den ene kontorchef i kontoret:

”Det er rigtig spændende at arbejde med så centrale dele af Danmarks digitale infrastruktur, som vi gør i kontoret. Som souschef hos os skal du være med til at tegne retningen for både kontoret og de initiativer, vi sætter i værk. Vores arbejde har indflydelse på hovedparten af borgerne og virksomhederne, hvilket gør, at man ofte kan gøre en reel forskel for mange menneskers hverdag. Med det følger selvfølgelig et stort ansvar, fordi det er afgørende for os, at omverdenen har tillid til, at vi sikrer en professionel og stabil drift og videreudvikling af vores løsninger.”

Om dig

Vi søger en souschef, der motiveres af at lede og sætte retning for et hold af fagligt dygtige medarbejdere. Du har en akademisk baggrund, og vi forestiller os, at du har erfaring med personaleledelse, eller at du formentlig har været igennem forberedende lederkurser. Derudover har du også erfaring med at arbejde i en organisation, der arbejder med drift og forvaltning af it-systemer.

Det er kendetegnende for dig, at du:

  • har et godt blik for teknik, så du forstår essensen af de problemstillinger, vi arbejder med

  • har et skarpt blik for omverdenens behov og anvendelse af vores løsninger

  • er god til at samarbejde med interessenter af forskellig karakter, herunder vores egne leverandører, som vi har kontrakter med, og andre interessenter, hvor relationen er baseret på gensidigt samarbejde

  • har interessere for ledelse og dine medarbejderes trivsel og fortsatte udvikling

  • trives med en fleksibel hverdag, hvor fokus hurtigt kan skifte.

Som person er du ambitiøs, vil gerne sætte retning og være opsøgende, da stillingen indebærer både internt og eksternt samarbejde med fokus på at sikre stabil drift. Endeligt bidrager du til et trygt og udviklende arbejdsmiljø.

Om os

I Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder er vi 42 engagerede medarbejdere med forskellige roller, baggrunde og fagligheder. Bliver du en del af vores kontor, får du fantastiske kolleger. Vi er nemlig et kontor, som prioriterer både faglige ambitioner og socialt samvær højt.

I Digitaliseringsstyrelsen tager vi et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er mulighed for at udvikle sig. Hos os er trivsel afgørende, og vi vægter forskellighed og socialt samvær højt. Vi har fokus på, at alle udvikler sig, og vi arbejder aktivt for at sikre en stærk tilknytning til Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

Ansættelsesvilkår

Som souschef i Digitaliseringsstyrelsen ansættes du som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departementet, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der indkaldes til 2. samtaler, skal fremvise straffeattest.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte Jacoby, tlf. 2287 9648, mail [email protected] eller kontorchef Christian Plaschke, tlf. 4178 6072, mail [email protected]. Du er velkommen til at skrive en sms, så ringer vi dig op.  

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden” senest den 3. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og 23 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. aug. 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtiden

Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.





Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu