Høgni Hoydal er for Færøerne, hvad Carles Puigdemont er for Catalonien. Som leder af selvstændighedspartiet Republikanerne er Hoydal den skikkelse, der personificerer håbet om fuld selvstændighed hos den store del af den færøske befolkning, som ønsker dette. Men her hører sammenligningerne også op.

Mens catalonieren Puigdemont mest af alt virker som en politisk set dårligt forberedt drømmer og demagog, har Høgni Hoydal en meget klar plan for, hvordan Færøerne skal blive selvstændigt. Og han har som leder af det næststørste parti i den færøske trepartiregering under ledelse af socialdemokraten Aksel V. Johannesen politisk magt til at føre store dele af planen ud i livet.

Som fiskeriminister siden 2015 er Hoydal manden bag Færøernes historiske fiskerireform, der efter års debat og politisk dramatik blev vedtaget 13. december 2017, og som allerede fra 1. januar i år giver færøske politikere og statsadministration en helt ny magt over fiskerirettighederne, der er Færøernes vigtigste ressource på samme måde, som olie og gas er det for Norge.

Hoydals nu vedtagne plan er, at indtægterne fra fiskerettigheder, som fremover sælges ved offentlige auktioner, skal give øgede indtægter til Finansministeriet i Thorshavn. Samtidig skal knap 10 pct. af fiskerettighederne reserves til erhvervsøkonomiske udviklings- og innovationsprojekter, der kan optimere færingernes udnyttelse af fiskeressourcen, således at fiskerierhvervet skaber flere arbejdspladser gennem øget produktivitet og værdiskabelse.

”Fiskerireformen handler om at sikre Færøernes biologiske, økonomiske og sociale bæredygtighed gennem udnyttelse af fiskeressourcen, der er folkets ejendom, og som aldrig kan blive en privat ejendom,” siger Høgni Hoydal i et interview med Mandag Morgen.

Hoydal understreger, at der ikke er enighed i den færøske regering i spørgsmålet om fuld selvstændighed fra Danmark. Men omvendt afholder han sig ikke fra at sige sin mening som Republikanernes partiformand.

”I mit parti håber vi selvfølgelig på, at Færøerne bliver selvstændigt så hurtigt som muligt. Deri ligger ikke nogen kamp med Danmark. Men vi mener, at det er den bedste måde at sikre, at Færøerne bliver en fuldt forpligtet international samarbejdspartner, og at vi får fuldt demokrati på Færøerne. Så enkelt er det. Og vi regner med, at vi får et langt bedre samarbejde med Danmark, når det er på plads,” siger Hoydal.

Han kalder fiskerireformen historisk, og han påpeger, at færøske politikere tilbage i 2008 besluttede at stoppe den gældende ordning med udgangen af 2017.

”Folk har hele tiden vidst, at systemet ville blive lavet om, og vi har taget store hensyn til de eksisterende redere,” siger den 51-årige fiskeriminister, der er uddannet i historie og kommunikation på Roskilde Universitetscenter.

Afvikling af udenlandske investeringer

Ifølge Hoydal er det selve kapitalstrukturen i det færøske fiskerierhverv, man forsøger at ændre med reformen, der udover statslige auktioner over fiskekvoter også indeholder opsigtsvækkende nye regler om, at udenlandske investorer skal afvikle deres ejerskab over seks år.

Dette rammer først og fremmest islandske og hollandske investorer. Sidstnævnte har næsten en halv milliard kroner investeret i færøske rederier, og den færøske beslutning om nu at tvinge dem ud har vakt stor harme i Holland.

Høgni Hoydal, er dette ikke reelt en nationalisering?

”Det vil jeg ikke sige. Regeringsgrundlaget siger, at selve adgangen til at fiske den fælles ressource, som folket ejer – hvis jeg nu skal være lidt patetisk – er forbeholdt personer, der er beskattet på Færøerne. Der er ikke nogen nationalisme i det, og det drejer sig kun om adgangen til selve kvoterne. Så selvfølgelig kan virksomheder og folk komme hertil og deltage i fiskeriet. Der er ingen begrænsninger på, hvordan man investerer i virksomheder på land,” siger Hoydal, der mener, at det hidtidige system har givet en uhensigtsmæssig kapitalstruktur.

Når kvoterne bliver handlet sammen med et skib, sådan som det sker i Danmark, Island og i EU, så sætter værdien af kvoterne sig ifølge Hoydal så at sige i skibene.

”Når kvoterne bliver kapitaliseret ind i skibene, så betyder det, at man betaler måske 300 mio. kr. for et skib, der – som skib betragtet – er 50 mio. kr. værd. Man kan ikke sige, at det har været en sort økonomi, men det har bare ikke været kontrolleret. Man kan sige, at den ressourcerente, der er i et marked med en begrænset ressource, den er blevet handlet privat,” siger Hoydal om baggrunden for, at man nu laver det nye system med statslige auktioner over fiskekvoterne.

Den færøske stat har hidtil haft årlige indtægter på mellem 100 og 300 mio. kr. på fangstafgifter. Nu regner man ifølge et konservativt skøn med at opnå et provenu på omkring 300 mio. kr. om året. Disse penge – ressourcerenten, som Hoydal kalder den – bliver placeret i Den Økonomiske Fond, der er færøsk statsejendom under Finansministeriet.

Systemet er kopieret efter den norske oliefond, der også er sikret mod politiske ønsker om umiddelbart at kunne bruge af statens ejendom. Hoydal forsvarer denne ’nationalisering’ af Færøernes naturressourcer.

”Min erfaring fra international politik siger mig, at det er et meget rimeligt, principielt mål, man har sat. De fleste lande vil erklære sig enige i, at selskaber, der har direkte adgang til ressourcerne, bør være fuldt skattepligtige,” siger Hoydal, der ikke har meget til overs for de protester, der blandt andet er kommet fra Hollands premierminister, som har ringet direkte til lagmanden og beklaget sig.

”Færøerne er ikke med i EU. Vi er et tredjeland i forhold til EU. Selvfølgelig kan udenlandsk kapital deltage med risikovillig kapital og kompetencer. Det kan de gøre i selve fiskeindustrien. Men når det gælder selve fiskeriet, så har vi kvoter. De selskaber, der skal have adgang til kvoterne, skal være ejet af personer, der er fuldt skattepligtige på Færøerne. Det er meget enkelt. Det er ikke bare et færøsk princip. Det burde gælde for alle lande, for det er en dårlig idé, at den internationale kapital køber sig til retten over ressourcerne i en række lande,” siger Hoydal.

EU-boykot førte til ruslandseksport

Den færøske fiskeriminister vil ikke høre tale om, at det skulle være risikabelt, at 25 pct. af landets eksport nu går til Rusland, hvor præsident Vladimir Putin tidligere har vist, at han ikke viger tilbage for at bruge handelspolitiske relationer som udenrigspolitisk pression.

”Færøernes store salg til det russiske marked er først og fremmest en følge af, at Færøerne i et helt år blev boykottet af Danmark og hele EU. Vi kunne ikke eksportere vores fisk til EU. Når man tænker på vores eksport, så har dansk udenrigspolitik jo intet med Færøernes interesser at gøre. Jeg tror ikke, at vi skal komme ind på en debat om, hvad det vil sige at være en del af Rigsfællesskabet,” siger Hoydal og fortsætter:

”Danmark er gået ind i EU, fordi det tjener Danmarks interesser, der ofte går meget imod færøske interesser. Det var det, vi så i 2013 med EU’s boykot. Så vi har været nødt til at varetage vores interesser, hvor der har været andre markeder åbne. Vi har ikke taget nye initiativer. Vi har bare som land sikret vores markeder, ligesom Danmark gør det. Hvis Færøerne skulle være omfattet af boykotten mod Rusland, ville vi ikke kunne sælge vores produkter nogen steder. Vores tilgang til Rusland er meget enkel. Vi har haft et handelssamarbejde med Rusland i over 40 år. Vi vil slet ikke inddrages i Danmarks udenrigspolitik på det her område.”

Men Rusland begyndte i 2013 at optræde meget aggressivt med invasionen af Krim og det østlige Ukraine. Har det ikke gjort indtryk?

”Jeg kommenterer ikke på det. Vi har vores udenrigspolitik, vi har vores fiskeripolitik og vi har vores handelspolitik. Den er ikke længere end det. Vi har ingen kommentarer til den sag. Det, vi gør med vores fiskeri og handel, er, at vi har et udviklet samarbejde med alle vores nabolande. Vi har store udfordringer, fordi vi ikke er et selvstændigt land, og fordi vi kommer i konflikt med dansk udenrigspolitik, kan man sige. Vi fører en meget afbalanceret og proportional fiskeri- og handelspolitik.”

Andre udenrigsinteresser end Danmark

Men det vil også sige, at I fører en udenrigspolitik, der er meget forskellig fra Danmarks?

”Selvfølgelig gør vi det. Vi er et samfund, der ligger i Nordatlanten og baserer sig på levende ressourcer i havet. Vi har aftaler med Rusland, Norge, Island, EU, Grønland og med Canada. På samme måde prøver vi at udvikle vores handelsaftaler med de aktører, der er i den region, vi befinder os i,” siger Hoydal og vender skytset mod regeringen i København:

”Du skal hellere stille spørgsmålet i Danmark. Hvorfor fastholder Danmark, at det skal føre udenrigspolitik på vegne af Færøerne, når man nogle gange har modstridende interesser? Hvis Færøerne skulle have fulgt dansk udenrigspolitik i forhold til EU, så ville vi slet ikke have haft noget fiskeri. Derfor er det klart, at der ikke er noget alternativ til, at Færøerne fører sin helt egen udenrigspolitik. Som den nation, vi er her i Nordatlanten med et samfund, der vil udvikle sig, har vi helt andre interesser i forhold til EU, end Danmark har. Når Færøerne ikke gik med i EU, var det for at sikre, at Færøerne på grundlag af fisken kunne udvikle sig til et moderne samfund med relationer til den region, vi er i. Det er det, vi står ved. Og det går jo helt fløjten, når man taler om dansk udenrigspolitik.”

Færøerne skal i 2018 have en folkeafstemning om en færøsk forfatning. Hvad handler det om?

”Selve forfatningen er ikke en selvstændighedserklæring fra den færøske stat i forhold til Danmark. Forfatningen skal fastslå, hvad Færøerne er, og hvilke rettigheder færingerne har. Den skal også fastlægge proceduren for, hvad der skal ske, hvis man skal ændre på forholdene. Forfatningen er en stadsfæstning af det færøske folks rettigheder.”

Er det ikke det sidste skridt, før man tager skridtet helt ud af Rigsfællesskabet?

”Nej, det er det ikke. Fokus i forfatningen er vores fælles fremtid. Vores forhold til Danmark er ikke del af den afstemning. Her skal man holde sig for øje, at lagmandens parti – Socialdemokratiet – ikke er et selvstændighedsparti. Det er de to andre partier i regeringen. Forfatningen skal til for, at både de, der ønsker selvstændighed, og de, der ikke ønsker det, kan være sikre på, at alt, hvad der sker på Færøerne, sker demokratisk,” siger Hoydal.

Den præcise dato for den færøske befolknings afstemning om en ny forfatning kendes endnu ikke. Den var oprindeligt fastsat til 25. april, men lagmand Aksel V. Johannesen har siden – i sin nytårstale – sagt, at afstemningen skal finde sted inden årets udgang.

LÆS OGSÅ:

Færøsk selvstændighedstrang udløser diplomatisk krise

Færøsk politiker: “Hvornår rammer den spanske definition af folkeretten os?”