Kunstig intelligens med større datakapacitet end den menneskelige hjerne. Robotter, som afspejler og kopierer menneskelige attituder og lærer sig at handle på baggrund af en bestemt tænkning. Algoritmer, som styrer vores hverdag, vores forbrug, vores liv på baggrund af indsamling af data og aflæsning af datamønstre.

Kunstig intelligens er ikke science fiction. Det er her nu, når vi anvender virtuelle, personlige assistenter til at strukturere vores dagligdag, eller når vi taler til vores mobiltelefoners digitale assistenter for at finde den bedste rute. Ud over at gøre vores liv lettere hjælper intelligente systemer os med at løse nogle af verdens største udfordringer: at behandle kroniske sygdomme, styre energiforbrug, forudsige tsunamier og opdage trusler mod cybersikkerheden. Kunstig intelligens er en af det 21. århundredes mest strategiske teknologier.

De såkaldte "autonome" teknologier rejser en lang række komplekse moralske spørgsmål. Der er for det første brug for, at vi hurtigst muligt finder nogle svar på de etiske, samfundsmæssige og juridiske udfordringer, som disse teknologier udgør. Kun på den måde kan vi få det bedste ud af dem til gavn for både erhvervslivet og samfundet som helhed. For det andet er der brug for, at vi som mennesker bevarer kontrollen over teknologierne og sikrer fastholdelsen af de værdier, som vi ønsker skal præge vores samfund. Herunder hvilken rolle de nye teknologier skal spille i det.

Det er ikke altid, vi finder den mest progressive tilgang til tingene i EU-systemet, men på det her område, er der faktisk grund til at hilse velkommen, at EU ikke alene har interesseret sig for de markedsmæssige og samfundsmæssige potentialer i ny teknologi, men også for de etiske og moralske dilemmaer, som de autonome teknologier skaber.

Kommissionen har i april foreslået en trestrenget strategi, der skal øge de offentlige og private investeringer, forberede os på de socioøkonomiske ændringer af jobfunktioner og uddannelseskompetencer, der vil være en følge af kunstig intelligens, og udarbejde etiske og retlige rammer. Danmark er blandt det store flertal af medlemsstater, der har underskrevet planen.

Inden udgangen af 2018 kommer Kommissionen efter planen med etiske retningslinjer for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. De kommer til at bygge på EU's charter om grundlæggende rettigheder. Kommissionen har samlet en lang række interessenter i en alliance kaldet "European AI Alliance", og den har udpeget ikke mindre end 52 eksperter, som skal udarbejde forslaget om de moralske og etiske principper.

Kunstig intelligens og autonome teknologier har fuld opmærksomhed i industrien, hos regeringerne i EU, hos Kommissionen og blandt fageksperterne inden for området. Men har det befolkningens opmærksomhed? Har vi en mere folkelig diskussion om, hvordan de intelligente teknologier forandrer vores samfund og vores liv? Nej, desværre.

Hvad handler det her f.eks. om? Hvor meget må algoritmerne opsamle om os og vores datamønstre? Skal vi informeres om det, når vi taler med en intelligent assistent og ikke et menneske i en kundeservicefunktion? Skal vi bruge den kunstige intelligens til at forudsige en social deroute eller et fremtidigt potentielt sygdomsforløb? Hvad er menneskelig værdighed i det her nye miljø? Hvilket moralsk ansvar har de autonome maskiner, som har lært at begå sig med menneskelige funktioner? Hvordan undgår vi, at de intelligente maskiner bliver mål for fjendtlig overtagelse og dermed redskaber til ubemandede terroraktioner. Hvordan forhindrer vi, at de intelligente maskiner kan blive oplært med racistiske attituder eller til voldelige handlinger?

Udvikling af kunstig intelligens bør ske under forhold, der beskytter de menneskelige frihedsrettigheder, og som respekterer menneskelig værdighed. Det handler om at designe teknologierne, så de udvikler og forbedrer vores samfund og ikke det modsatte.

Regeringen har besluttet at oprette en såkaldt digital hub, som skal fokusere på udviklingen af nye teknologier. Det er en slags platform, som får sin egen hjemmeside og et sekretariat, hvor virksomheder og iværksættere kan udveksle viden og byde ind med opgaver og løsninger. Et "kompetencedatingsite" har erhvervsministeren kaldt det. Hertil kommer et forskningscenter, der bl.a. skal fokusere på kunstig intelligens og Big Data. Alt sammen fint. Men hvem har vi med som spydspids i de etiske diskussioner i EU-arbejdet, og skulle vi lige se at få inddraget danskerne i diskussionen. Det handler trods alt om vores fremtid.