Eleverne i folkeskoler, på gymnasier og de studerende på professionshøjskoler og universiteter har en ting til fælles: Hvert eneste år bliver der brugt færre penge på deres uddannelsesforløb.

Det er særligt tydeligt på gymnasierne, hvor regeringen på finansloven for 2019 vil afsætte 13 pct. – svarende til ca. 10.500 kr. – mindre om året til hver enkelt elev, end da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overtog statsministerposten efter valget i 2015. Se figur 1.

Der er også færre penge til hver enkelt elev i folkeskolen. Den enkelte elev mærker derfor ikke, at regeringen ”har investeret i velfærden”, sådan som det fremgik af Løkkes tale til Folketingets åbning i begyndelsen af måneden.

Nu er det ikke sådan, at statsministeren ligefrem stak Folketinget en plade i sin åbningstale, for som han uddybede: ”Alene siden valget er der i gennemsnit investeret 4 millioner kr. ekstra i sundhedsområdet – hver dag.”

Men havde Løkke fortsat sin tale med en tilsvarende opgørelse for de forskellige uddannelser, ville budskabet være det modsatte. På gymnasieområdet er der næsten forvundet 1 million kr. om dagen siden valget i 2015.

I den store kamp om pengene til velfærd er der to grunde til, at bevillingerne til uddannelserne i særlig grad er under pres.

For det første er der så få penge i regeringens økonomiske råderum, at bevillingerne til velfærd ikke stiger i samme takt som befolkningens behov. Det skyldes bl.a. den kendte problemstilling med det stigende antal ældre, og det er en af årsagerne til, at der er et behov for at effektivisere den offentlige sektor.

Efter valget i 2015 indførte Lars Løkke Rasmussens første regering det såkaldte omprioriteringsbidrag, der på uddannelsesområdet betyder, at gymnasier og videregående uddannelser hvert år får 2 pct. mindre i tilskud fra statskassen. En ordning, der løber frem til finansåret for 2022.

”Regeringen forsøger at fremme effektiviseringer i den offentlige sektor. Det sker bl.a. ved at skære i bevillingerne. Det kan hedde noget forskelligt, men i de senere år har det været med omprioriteringsbidraget,” forklarer Jørgen Søndergaard, der er forskningsleder ved Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Den anden grund til det særlige pres på uddannelserne er, at de politiske partier på tværs af blokkene prioriterer sundhedsområdet som et absolut nummer et.

Når der fra politisk hold samtidig bliver bevilget flere penge til sundhed, er der et ekstra pres på bevillingerne til andre områder som for eksempel uddannelser.

500 folkeskoler er forsvundet 

Det gode spørgsmål er nu, om de faldende bevillinger til hver enkelt elev og studerende så også betyder, at eleverne og de studerende får en uddannelse af ringere kvalitet.

Svaret afhænger bl.a. af den enkelte uddannelse.

På folkeskoleområdet er der både sket et fald i de samlede bevillinger og et fald, når man gør pengene op pr. elev. Når man korrigerer for prisudviklingen var der afsat 51.094 kr. pr elev i 2007, mens der i budgettet for 2018 er afsat 48.808 kr. Et fald på ca. 4,5 pct.

Men det er ikke den eneste udvikling på folkeskoleområdet. Siden 2007 er der lukket næsten 500 af de dengang 1.604 folkeskoler. Det skyldes bl.a. lukninger af skoler i landsbyer, hvor klasserne typisk har været mindre og kommunerne derfor har brugt flere penge pr. elev end på tilsvarende skoler i bysamfundene, hvor der har været lidt flere elever i klasserne.  

”I kølvandet på kommunesammenlægningerne i 2007, og efter at den økonomiske krise ramte hele landet i 2009, har kommunerne især efter 2009 sat skolelukninger på dagsordenen. Det er den vigtigste forklaring på, at udgifterne pr. elev falder i årene frem til 2013,” siger Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved VIVE.

Folkeskolereformen førte i 2013 og 2014 til stigende udgifter. Det skyldes for det første, at reformen forlængede skoledagen, og for det andet sendte kommunerne mange lærere på efteruddannelse. Derefter fortsatte nedgangen i bevillinger målt pr. elev, og igen skyldes det bl.a. lukninger af skoler.

Og man skulle tro, at når der er færre penge til hver enkelt elev, kunne det gå ud over læringen. Men hvis man ser på karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen, er det ikke tilfældet. Selv efter det lille fald i samlede karaktergennemsnittet fra i sommer, er det stadig højere end for fem år siden.

”Der er lukket mange små skoler i de mindre bysamfund siden 2007, fordi de var dyrere pr. elev end skolerne i de større bysamfund. Det er et stort tab for de berørte landsbysamfund, men det tyder ikke på, at børnenes udbytte af at gå i skole er blevet mindre,” siger Jørgen Søndergaard.

Hvis man siger, at folkeskolens kerneydelse er læring, har de faldende bevillinger altså ikke betydet et tab i kvalitet.

Men spørger man i de landsbyer, hvor en skole er lukket, er de nok ikke enige. I nogle samfund er folkeskolen ikke bare en skole, men også et samlingspunkt og et lokalt kraftcenter. Og når skolen lukker, påvirkes hele det lokale samfund. 

Gymnasier – færre penge, stigende karakterer

De 171 gymnasier har i særlig grad mærket konsekvensen af regeringens omprioriteringsbidrag. Ser vi alene på det almene gymnasium, STX, er statens tilskud til hver enkelt elev faldet med 13 pct.

Heller ikke her er der nødvendigvis en direkte forbindelse mellem ressourcer og kvalitet.

”Hvis der kan være flere elever i klasserne, så bliver ressourcerne udnyttet mere produktivt. Så kan man få flere gymnasieelever undervist uden at skulle ansætte flere lærere. Der kan altså være stordriftsfordele,” siger Kurt Houlberg og fortsætter:

”Om ressourcerne så også udnyttes mere effektivt, er et andet spørgsmål. Altså om man får mere effekt for hver krone. For det vil afhænge af, hvilken effekt det faldende udgiftsniveau har for elevernes faglige udbytte – og dermed afhænge af kvaliteten af undervisningen,” siger han.

Tilbage står spørgsmålet om kvalitet. Organisationen Danske Gymnasier, der er talerør for langt de fleste gymnasier, er ikke i tvivl. Danske Gymnasier er primus motor for hele uddannelsesverdenens kampagne for at slippe af med omprioriteringsbidraget: #STOP2pctNU.

Vi ved heller ikke her, om besparelserne har ført til et fald i undervisningens kvalitet. Danske Gymnasiers egne tal for, hvordan det er gået med karaktergennemsnittet ved studentereksamen, viser ligesom på folkeskoleområdet en svagt stigende tendens. De seneste tal er fra 2016, så det kan selvfølgeligt være, at karaktergennemsnittet for 2017 og 2018 ligger lavere.

Men spørgsmålet er, om effekt eller kvalitet alene kan måles på elevernes gennemsnit ved en studentereksamen. Måske handler god kvalitet ligesom for folkeskolerne også om samfundet udenom – dvs. placeringen.

Skulle et gymnasium i byer som Nakskov og Nykøbing Mors lukke, kan de unge få så langt til det nærmeste alternativ, at de ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan opfattes som et tab i kvalitet for den enkelte unge og også for et samfund, der i den situation ikke får fuldt udbytte af de unges potentialer. 

Universiteter sparer på kantiner og vejledningstimer

På de videregående uddannelser er faldet størst for de studerende på professionshøjskolerne, hvor der i 2009 blev brugt 68.700 kr. pr. studerende, mens der er budgetteret med 62.100 kr. i 2018 – et fald på ca. 9,5 pct.

For de studerende på universiteterne var der afsat 75.200 kr. til hver enkelt studerende i 2007, og 70.300 på budgettet for i år. Her er faldet på ca. 6,5 pct. pr. studerende.

Også her er det et åbent spørgsmål, om besparelserne har påvirket kvaliteten. Og også her er det endda meget svært at give et enkelt, entydigt svar.

”Spørgsmålene er, om de studerende får en lige så god uddannelse som før, og om der forskes lige så meget og lige så godt som før. Vi ved det faktisk ikke,” siger Jørgen Søndergaard.

Som Ugebrevet Mandag Morgen tidligere har kunne fortælle, rammer besparelserne alt fra fredagspizzaerne og massageordninger på et af DTU’s institutter til CBS’ beskæring af det antal vejledningstimer, en studerende kan regne med i forbindelse med specialeskrivningen. Enkelte universiteter, det er SDU og CBS, har derudover lukket for uddannelser med meget lille optag.

De samlede tiltag viser altså et broget billede af, hvilke aktiviteter besparelserne har ramt. Som Peter Lauritzen, formand for Danske Universiteters universitetsdirektørudvalg og tillige universitetsdirektør for RUC forklarede:

”Alle vegne er goderne kommet under pres, og det er altid ærgerligt. Kaffeordninger og fælles morgenmad. Kantineordning. God ledelse er også gode forhold for personalet, og der har alle universiteter været nødt til at se på, hvad der kunne ligge af besparelser, uden at det gjorde alt for ondt – men det kan selvfølgelig mærkes.”

”Det, man kan se, er, at vi alle sammen har forsøgt at finde besparelserne på steder, der ikke går ud over kerneforretningen, altså undervisning og forskning. Det er naturligvis ikke lykkedes helt,” sagde Peter Lauritzen med henvisning til eksempelvis nedskæring på vejledningstid under specialet.

Tilbage står en række større, men helt sikkert også diskutable, besparelsesmuligheder.

”Det er dyrt at afholde eksaminer, og de studerende har i dag ret til at få en omeksamen kort tid efter deres eksamen, hvis de er blevet syge. Man kunne godt diskutere, om ikke de studerende må vente med at tage deres eksamen til næste faste omgang af eksaminer,” siger Jørgen Søndergaard.

En anden mulighed kunne være at samle uddannelser med få studerende på et eller to af universiteterne. Det kunne f.eks. være tilfældet for studiet af tysk, der lige nu finder sted på fire universiteter med et samlet optag på omkring 100 studerende om året.

Om besparelserne også har ramt kvaliteten af universitetsuddannelserne? Det kan være, at det rigtige svar er: ”ikke endnu”.

”Uddannelsessektoren er vokset rigtig meget, så alt andet lige bør der være muligheder for at spare uden store konsekvenser for kerneydelsen. Men hvis besparelserne fortsætter år efter år, vil det gradvist få større betydning for den service, der leveres, og vi vil få en lavere kvalitet, end vi har været vant til. Vi ved bare ikke, om vi er kommet til det kritiske punkt,” siger Jørgen Søndergaard.