Industri 4.0


Programmet for 2018/2019 er nu på plads. Du kan se temaer, oplægsholdere og datoer for møderækken nedenfor. Du kan ligeledes se det programmet for netværkets første fem møder ved at følge linket her

Flere brancher og job står for at blive disruptet af digitalisering, automatisering, robotteknologi og kunstig intelligens. Eller af helt nye måder at kommunikere, lagre og forbruge data. Aldrig før har vi været så udfordret på måden hvorpå vi producerer varer og skaber værdi.

Udviklingen foregår så hurtigt, at mange virksomheder og arbejdspladser trues på eksistensen. Arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren har svært ved at følge med, da de fortsat organiseres og er målrettet det gamle industrisamfund. Og langt størstedelen af os famler for at finde et nyt fodfæste.

Samtidig dukker nye konkurrenter op fra uventet side, i form af iværksættere og virksomheder, der forstår at udnytte Industri 4.0 teknologier på nye måder.

Mandag Morgens Industri 4.0 netværk handler om at finde sit fodfæste i en hurtig omskiftelig verden. Det handler om at få indsigt i, hvad Industri 4.0 er for en størrelse, og hvad det betyder for samfundet og for den enkelte virksomhed eller arbejdsplads. Og det handler om, at erkende, at vi alle er forbundet i et økosystem, hvor vi, hver især, spiller nogle roller. Eller kan komme til at spille nogle roller.

Netværkets faste mødeleder er Bjarke Wiegand, som er chefkonsulent i Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 

 

Fremtidens (produktions)arbejdskraft

Rasmus Stoklund-Holm Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Hvilke menneskelige arbejdsfunktioner/kompetencer er der brug for, når produktionsprocesser automatiseres og robotiseres? Den hastige teknologiske udvikling gør, at din organisation - men også hele arbejdsmarkedet - står overfor store forandringsprocesser. Men hvad er det helt præcist, vi står overfor? Og hvad kræver det af kompetencer og efteruddannelse i din organisation? Rasmus fortæller, hvordan det ser ud set fra en af Danmarks største faglige organisationer. 

Børsbygningen, København K, tirsdag 21. august 2018 kl. 09.30-12.30

---

Har vi brug for humanister i fremtidens industri 4.0 organisation?


Mads Thimmer, adm. direktør, Innovation Lab

I en højteknologisk og automatiseret verden er menneskekendskab afgørende. Det mener Mads Thimmer, adm. direktør i Innovation Lab. Han er selv en af slagsen og advarer om, at vi fejlagtigt uddanner mennesker via tekniske videnskaber til at træde i robotternes fodspor. I takt med automatiseringen og maskinernes voksende evne til at passe sig selv er der i stigende grad brug for færdigheder i at kunne læse markeder i evig bevægelse, skabe relationer i en netværksøkonomi og arbejde frit efter løse formålsbestemmelser, mener Mads Thimmer.

Ubbes Vinhandel, Ny Vestergade 1, KBH K, fredag 5. oktober 2018 kl. 15.00-18.00

---

December 2018 (Oplægsholder og dato kommer snarest)

---

Teknologiledelse og lederes teknologiforståelse


Per Østergaard Jacobsen, direktør, Efficiens 

Behøver virksomhedsledere vide noget om teknologi for at få succes i den fjerde industrielle revolution? Det mener Per Østergaard Jacobsen, som har skrevet bogen: ’Disrupt dit mindset og få succes med Big Data’. Bogen påviser, at ledernes mindset er helt afgørende for, hvor stor succes virksomheden får med at indarbejde Big Data i sin forretningsmodel. De har endda udviklet en mindset-model, hvor ledere kan teste sig selv.

Torsdag 14. februar 2019 kl. 09.30-12.30

---

Døgnmøde på Bornholm, tirsdag 16. april 2019 

Netværkets årlige topmøde finder sted på Grønbechs Hotel i Folkemødets hjemby Allinge på Bornholm. Omringet af vand og natur får du gennem et døgn mulighed for at mødes og diskutere med flere af landets vigtigste aktører. For at give de bedst mulige betingelser for at netværke med med- og modspillere suppleres det faglige program med en dejlig bornholmsk middag i hotellets spisestue og et besøg i hotelbaren, ‘Øltinget’.

Program:

•   Fly fra København til Bornholm og transport til Grønbechs Hotel, Allinge

•   Velkomst og indlogering på hotellet

•   Formiddagsmøde og indlæg ved Janos Flösser

•   Fælles frokost

•   Indlæg ved Anders Rhod Gregersen

•   Pause

•   Workshop

•   Fælles middag med bornholmske råvarer i hotellets egen ‘Spisestuen’ og ‘Øltinget’

•   Overnatning med efterfølgende veltillavet morgenmad og transport hjem

 

Forretningsmuligheder i en digital verden


Janos Flösser, senior partner, Promentum Equity Partners, stifter af IO-interactive

Hvordan trænger man igennem med en ny forretningsmodel i en verden fyldt med nye teknologiske muligheder? Janos Flösser har i den grad erfaringen og deler gerne ud. Dels som stifter af en af Danmarks største spilsucceser selskabet IO-Interactive med spillet ”Hitman”. Dels som senior partner i teknologifonden Promentum Equity Partners, der investerer millioner i nye danske tech-virksomheder. Flösser fortæller om sine erfaringer med, hvordan man udvikler en forretningsmodel, der slår igennem, og hvordan man som leder kan teste om ens forretningsmodel er robust nok til fremtidens industri 4.0-samfund.

(Grønbechs Hotel, Bornholm)


Vestas supercomputer nummer 1 i Danmark


Anders Rhod Gregersen, chief specialist, Vestas

Vestas er Danmarks førende Big Data virksomhed. Hør Anders Rhod Gregersen fortælle om, hvordan Danmarks største computer anvender Big Data til både driftsoptimering og produktudvikling.

(Grønbechs Hotel, Bornholm)

 

(Med forbehold for ændringer)