Man skulle tro, at det var en smal sag for et jobcenter at evaluere sin indsats over for udsatte unge.

For det er jo bare et ja eller nej: Er de unge kommet i gang med en uddannelse eller ej?

Men så indlysende enkelt er det ikke. Spørgsmålet er nemlig ikke tilstrækkeligt. Det mener blandt andre Helle Øbo, der er direktør for Askovfonden, en organisation, der arbejder med udsatte borgere.

”Det er ikke en kunst af få unge til at starte på en arbejdsplads eller starte på et uddannelsesforløb. Det svære er at fastholde de unge i deres job eller i deres uddannelse,” siger hun.

Meget tyder på, at Helle Øbo har ret.

En opgørelse fra Finansministeriet viser, at halvdelen af de unge, der påbegynder en uddannelse efter at have modtaget uddannelseshjælp, falder fra inden for det første år.

Finansministeriets tal viser ovenikøbet kun udviklingen for en gruppe unge, som ifølge jobcentrenes vurdering har størst muligheder for at gå i gang med og afslutte en uddannelse. Disse unge modtagere af kontanthjælp er enten ”åbenlyst uddannelsesparate” eller ”uddannelsesparate”.

Der er desværre ikke lavet en tilsvarende opgørelse for de unge, som ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse. De er ikke ”uddannelsesparate”, men ”aktivitetsparate”. Udsatte unge befinder sig i den sidste gruppe.

Disse unge er blandt andet kendetegnet ved, at de meget ofte dropper ud af en uddannelse eller mister et job, viser en række kvalitative interview, som Rockwool Fondens Interventionsenhed har lavet. For den enkelte unge kan det ske flere gange.

Det er blandt andet ud fra denne viden, at Helle Øbo og Askovfonden både laver en status, når en indsats slutter, og derudover spørger seks måneder efter, en indsats er afsluttet. Derfor ved hun, at 40 procent af de unge, der har deltaget i Kbh+, et af Askovfondens tilbud til udsatte unge, er i job eller uddannelse seks måneder efter, at de har afsluttet forløbet. Normalt ligger niveauet på mellem 20 og 25 procent.

”Når det lykkes, handler det først og fremmest om de unges evne til at mestre deres eget liv,” siger Helle Øbo.

De unge tegner og fortæller

I Kbh+ er fokus udvidet fra de overordnede mål om at få et arbejde eller komme i gang med en uddannelse til også at omfatte helt personlige kompetencer.

Det er den erklærede hensigt at måle udvikling eller progression i et forløb.

For Helle Øbo begynder det hele med den unges netværk og de relationer, han eller hun indgår i.

”Vi beder de unge om at beskrive deres netværk og også fortælle os, hvordan de gerne vil have, at netværkene skal se ud om en måned,” siger hun.

Netop arbejdet med de unges netværk står i centrum for Askovfondens indsatser.

”Rigtig mange af de unge har ikke ret mange personer i deres netværk. De savner nogen at snakke med og savner nogen at dele deres erfaringer med,” siger hun.

Askovfonden arbejder med flere forskellige metoder til at styrke de unges relationer.

De unge kan for eksempel tegne deres relationer ind i en figur, der ligner et hjul eller en skydeskive. Helt inde i midten placerer den unge den eller de personer, han eller hun har de tætteste relationer til. Andre personer kan placeres lidt længere fra centrum.

Derudover kan den unge beskrive de relationer, han eller hun mener er vigtige for at få et godt liv.

Spørgsmål for spørgsmål beskriver de unge selv deres relationer og fortæller, hvor de gerne vil rykke sig hen.

De unges overblik over deres netværk og de mål, de selv stiller op, er et redskab til en dialog, hvor netværk og relationer er i centrum.

”Når vi ved, at 80 procent af ansættelser er betinget af netværk, er det logisk, at det er det, vi skal arbejde på at styrke,” siger Helle Øbo.

Skub kasketten væk

Askovfondens skydeskive er et af flere eksempler på, hvordan man kan arbejde med livsmestring og i et forløb sammen med unge registrere, om der er fremskridt på nogle udvalgte indsatsområder.

Et af de mest omfattende forsøg på at nyskabe indsatsen over for udsatte unge er indsatsen Nextwork, der er udviklet af Rockwool Fondens Interventionsenhed i samarbejde med fem kommuner. Her bliver der også arbejdet med progressionsværktøjer, men ud fra en lidt anden model.

Hvis en af de udsatte unge kommer i gang med en uddannelse, er spørgsmålet: Hvad så?

Her arbejder Nextwork i to parallelle spor. I det ene spor er der fokus på at finde en praktikplads til de unge, i det andet er fokus, hvordan den unge håndterer sit liv. Se artikel ’Unge netværker sig til et job’.

”Der er sjældent en lige vej til målet, når vi arbejder med udsatte unge. Undervejs arbejder vi derfor med de små skridt på vejen. Hver sjette uge vurderer vi sammen med de unge progressionen på fem områder,” siger projektleder Ulrik Lund Sørensen fra Rockwool Fondens Interventionsenhed.           

De fem områder er udvalgt, fordi de fortæller om de kompetencer, man skal have for at kunne begå sig på en arbejdsplads. Der er tale om menneskelige og sociale kompetencer og altså ikke faglige kompetencer. Se figur 1.

Hvert af de fem områder – et af dem handler for eksempel om selvværd – er opdelt i endnu fem underpunkter. Under selvværd kan man for eksempel vurdere, om den unge så at sige skubber kasketten op, så den ikke skygger for øjnene, og om han eller hun holder øjenkontakt. Spørgsmålet kan også lyde: Bidrager du positivt til fællesskabet på arbejdet?

”Nu kan vi følge de unges udvikling på en anden måde og undervejs tale om de ændringer, der sker. Erfaringerne indtil nu viser, at det er et godt redskab til en dialog, fordi vi måler på nogle områder, hvor de skal have kompetencer for at kunne holde fast i et job eller en uddannelse,” siger Ulrik Lund Sørensen.