Fra akademiker i Brescia til fliselægger i København
I en barakby i København bor omkring 150 italienske metroarbejdere. Her fortæller to af dem, hvorfor de kom til Danmark for at arbejde.
Anders Rostgaard Birkmann
Erhvervsredaktør
Klaus Dalgas
Journalist- Danske virksomheder mangler arbejdskraft og vil mere hente arbejdskraft i lande uden for EU.
- Virksomhederne behøver imidlertid kun at gå til Sydeuropa for at finde arbejdskraft, viser ny analyse.
- De fastlåste holdninger til mangel på arbejdskraft mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan med fordel diskuteres i ny trepartsforhandlinger.
- To ministre er på vej med omfattende udspil, der skal sikre virksomhederne et større arbejdsudbud.
Sydeuropa kan levere den arbejdskraft, som danske virksomheder mangler
Fra akademiker i Brescia til fliselægger i København
Intet nyt fra skyttegravene: Det forudsigelige opgør om arbejdskraften
Færre unge mangler praktikplads
Troels Lund: Alarmsignalet på arbejdsmarkedet blinker mellem gult og rødt
25-årige Raphael Rosa fra Brescia i Italien afsluttede sit geologistudie lige før sommerferien. Men da jobbene som geolog ikke hænger på træerne i Italien, valgte han at vinke farvel til sit fædreland for en periode og tage et job som fliselægger hos metroentreprenørselskabet CMT i København. I to måneder har han nu arbejdet på den nye metrostation under Kgs. Nytorv.
”Der er ikke mange job for nyuddannede geologer i Italien, så her var der en mulighed for mig for at få et job, se verden og lære mere engelsk,” siger han.
Mandag Morgen møder ham og flere af hans kolleger i en barakby fjernt fra alfarvej bag de gamle lokomotivværksteder i Sydhavnen i København. Det er nærmest en by i byen. I frokoststuen tales der italiensk og tv’et i fællesrummet transmitterer italienske nyheder.
Raphael Rosa tilhører den skare af arbejdskraft fra Sydeuropa, som fagbevægelsen mener, at danske virksomheder med fordel kan rekruttere, frem for at blive ved med at presse på for, at regeringen f.eks. sænker beløbsgrænsen og åbner mere op for arbejdskraft fra ikke EU-lande. Og der er et potentiale i at hente mere arbejdskraft i Italien, mener Raphael Rosa.
”Danmark er et godt land at arbejde i, og de nordiske lande har et godt ry. Min onkel arbejder i Norge og er glad for det,” siger han.
”Arbejdsløsheden er høj i Italien. Men der vil selvfølgelig også være nogen, der ikke er interesseret i at flytte,” siger Raphael Rosa, der er overbevist om, at en større indsats fra dansk side ville kunne trække flere italienere til Danmark.
Ved hans side sidder landsmanden Lauro Coti på 53 år, som har været i Danmark i 6 måneder. Han er enig.
”Der er dejligt i Danmark, folk er rare og venlige. Men vejret? Det regner jo hele vinteren i Danmark,” siger Lauro Coti og peger op på en skyfri himmel.
”Men det gør ikke så meget; jeg arbejder jo alligevel dybt nede i jorden.”
Gode vilkår i Danmark
Lauro Coti er ikke akademiker som Raphael Rosa. Han er arbejdsmand, fliselægger, både hjemme i Bergamo i Norditalien og her i Danmark. I Bergamo havde han fast job som fliselægger, så det var ikke arbejdsløshed, der sendte ham mod Danmark. Det var hans chef, der spurgte, om han kunne have lyst til at arbejde i København.
“Det sagde jeg ja til, fordi det lød spændende,” siger Lauro Coti, der er ugift og derfor ikke er bundet til familien i Bergamo.
“Mange af mine venner arbejder uden for Italien: i Australien, USA og Tyskland. Jeg syntes også, at det kunne være spændende at prøve noget nyt, og derfor sagde jeg ja tak. Og det har jeg ikke fortrudt.”
Vilkårene er da også gode. I Danmark arbejder de to italienere på overenskomstmæssige vilkår og til en månedsløn, der giver mindst 500 euro mere udbetalt, end hvis det havde været i Italien. Det er med til at gøre et job i Danmark attraktivt.
”Men ting er også dyrere i Danmark. Selv fodboldbilletter er dyre,” anfører Lauro Coti og nævner mad, drikke og husleje som andre store udgiftsposter.
Som mange andre italienere elsker han fodbold og holder naturligvis med Bergamos Serie A-hold, Atalanta, som lige nu har den danske angriber Andreas Cornelius i stalden.
“Hvis FCK skal møde Atalanta i Europa Leaque, så skal jeg helt sikkert i Parken og se kampen, selv om billetterne er dyre,” siger Lauro Coti med fodboldglød i øjnene.
Raphael Rosa har familie hjemme i Brescia, men det har ikke været et problem.
”Mine forældre synes, at det er fint. Det sværeste har været ikke at være sammen med min kæreste, men hun var heroppe og besøge mig for nylig og var glad for Danmark,” siger han.
“København er en fantastisk by, som mange unge italienere godt kan lide. Min kæreste er vild med byen, og der er mange derhjemme, der godt kunne tænke sig at komme herop. Nogle vil dog helst blive hjemme for familiens skyld, og fordi Italien jo trods alt er vores fædreland,” siger Raphael Rosa.
Lauro Coti forventer at blive i Danmark, lige så længe der er arbejde, mens Raphael Rosa har en lidt kortere horisont.
”Jeg tænker måske til oktober. Men igen, det kan også blive længere. Måske kunne jeg tænke mig at blive her, lære sproget og bruge min uddannelse. Lige nu handler det dog mest om at få en god oplevelse, tjene nogle penge og lære engelsk,” siger han.
Ordnede forhold
Tillidsmand Giuseppe D’oriano fra 3F i Valby har været i Danmark i et par år efterhånden. Han har lært dansk på aftenskole ved siden af jobbet og taler derfor både italiensk, engelsk og dansk.
“Og det er jo en fordel, når vi f.eks. skal kommunikere med en fyr som Lauro, der ikke snakker meget andet end italiensk,” siger Giuseppe D’oriano, da vi møder ham i barakbyen, hvor han hjælper Lauro Coti med at forstå en dansk lønseddel.
“Her på arbejdspladsen kører tingene på en ordentlig måde. Men som faglig organisation skal vi hele tiden være på vagt over for social dumping og arbejdsforhold, der ikke er i orden. Vi kunne f.eks. godt ønske os lidt mere rekreativt areal her i campen, hvor udlændingene er det meste af tiden, og det har vi en løbende dialog med entreprenøren om,” fortæller tillidsmanden.
“Men ellers kan jeg kun som Rahael og Lauro sige, at København er verdens bedste by at bo og arbejde i. Her er ordnede forhold, rare mennesker og en god stemning,” siger Giuseppe D’oriano, der selv ’flygtede’ fra Italien, fordi han ikke kunne finde noget meningsfuldt at lave i hjemlandet.
“Det, jeg laver her i København, giver mening, og det er jeg meget glad for. Her kommer jeg til at blive i mange år,” siger han.
Italien har aldrig været storleverandør af arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Men det kan landet måske blive i de kommende år. Italien har en generel arbejdsløshed på 11,4 pct., men det ser helt galt ud for de unge. Her ligger arbejdsløsheden på 32 pct. for unge under 24 år og på 17 pct. for dem mellem 25 og 34 år.
Det har fået udvandringen fra Italien til at stige med 10 pct. om året de senere år. I 2015 forlod 106.000 italienere landet for at arbejde i andre EU-lande. I 2017 var det tal steget til 129.000, og halvdelen af udvandrerne var unge under 35 år.
Generelt har italienerne typisk søgt arbejde i Storbritannien, Tyskland og hos de sydlige naboer. I 2012 var der f.eks. kun 3.880 italienere, der arbejdede her i landet. Men interessen for at arbejde i Danmark er steget markant de senere år, og sidste år arbejdede 5.208 italienere for danske virksomheder.
"Danmark og især København er blevet populær blandt de unge italienere, der i stigende grad ser til Danmark, når de søger arbejde i udlandet," fortæller den danske ambassadør i Rom, Erik Vilstrup Lorenzen.
Der er generelt store regionale forskelle på udvikling, vækst og rigdom i Italien. Mens Lombardiet i det nordlige Italien buldrer derudad med høj vækst og et bruttonationalprodukt, der er lige så stort som Sveriges, står det derimod lidt stille i det sydlige Italien, der har en aldrende befolkning og en vækst, der nærmest er gået i stå.
"Det er hovedsaligt unge fra de fattigere områder, der søger til andre EU-lande for at arbejde. De er generelt bedre uddannet end f.eks. polakker og bulgarere, og det er derfor, de søger mod Danmark, hvor der er brug for lidt bedre uddannet arbejdskraft. I den retning har Danmark generelt og især de større byer fået et rigtig godt ry som værende driftige og interessante steder, hvor der er brug også for yngre arbejdskraft," siger Erik Vilstrup Lorenzen.
Vurderer du, at danske virksomheder kan hente mere italiensk arbejdskraft til Danmark, hvis man intensiverer markedsføringen i Italien?
"Der er ikke andre lande, der laver større kampagner for at hente unge italienere. Men der er allerede en øget søgning mod Danmark, især på grund af den høje ungdomsarbejdsløshed i store dele af Italien og set i lyset af, at Danmark har et stigende godt ry blandt yngre højtuddannede italienere," siger Erik Vilstrup Lorenzen.
