Grøn filosof bliver Tysklands klima- og erhvervsminister

Robert Habeck bliver som klima- og erhvervsminister en central figur i Tysklands nye regering. Han er uddannet filosof og fortaler for en såkaldt ’visionær pragmatisme’. Habeck taler dansk og har boet i Svendborg, men i udlændinge- og europapolitikken står han langt fra den kurs, Danmark har valgt.

<i>9. december er der magtoverdragelse i Tyskland. Og så træder
Robert Hebeck – en dansktalende, venstreorienteret patriot med grønne
ambitioner og store EU-tanker – ind i en hovedrolle som vicekansler og klima- og erhvervsminister.&nbsp;</i>
9. december er der magtoverdragelse i Tyskland. Og så træder Robert Hebeck – en dansktalende, venstreorienteret patriot med grønne ambitioner og store EU-tanker – ind i en hovedrolle som vicekansler og klima- og erhvervsminister. Foto: Foto: Nadine Stegemann
Claus Kragh

Han er blevet kaldt Tysklands mest sexede politiker. Han er fortaler for en såkaldt venstreorienteret patriotisme, og han regner ‘muslingefreden’ i Vadehavet som en af sine store politiske sejre.

Nu bliver Robert Habeck Tysklands første klima- og erhvervsminister. Samtidig bliver han vicekansler bag den kommende socialdemokratiske kansler Olaf Scholz.

Dermed taler meget for, at Habeck ved det næste valg i Tyskland i 2025 vil være De Grønnes kanslerkandidat i stedet for Annalena Baerbock, der var partiets spidskandidat ved valget i år, men hvis kampagne gik i stå efter en flyvende start i meningsmålingerne.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu