Flere af de allerstørste danske virksomheder som eksempelvis Grundfos, Velux, Ørsted og Carlsberg har de seneste år formået at reducere deres klimaaftryk markant.

Det brede danske erhvervsliv er dog langtfra kommet ud af starthullerne og er i dag slet ikke på samme niveau med hensyn til reduktioner i CO2-udledning. Samlet set steg danske virksomheders CO2-udledninger faktisk med fire procent fra 2014 år til 2018, hvor de seneste tilgængelige tal er fra. Det er på sektorniveau kun den danske energisektor, som de seneste år har formået at mindske sine direkte CO2-udledninger.  

Dertil kommer, at nogle af de store og globale virksomheder, vi ofte betegner som en del af “de grønne helte”, ikke har kunnet demonstrere reelle klimareduktioner.

En af de virksomheder er ingrediensproducenten Chr. Hansen, der ellers er internationalt berømmet for sin grønne profil, og som blev kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed i 2019 af canadiske Corporate Knights, der hvert år udgiver deres Global 100-Indeks med de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden. Et år, hvor det stadig ikke var lykkedes virksomheden at knække kurven for sine egne direkte udledninger fra CO2 og andre drivhusgasser. Medregnes de indirekte udledninger – det er blandt andet virksomhedens strømforbrug – så steg den grønne frontløbers samlede udledninger faktisk det år. Og det er ikke kun i 2019, at ingrediensvirksomhedens samlede klimaaftryk voksede. Chr. Hansens samlede direkte og indirekte udledninger er steget de seneste fem år. Det fremgår af virksomhedens i Sustainability Report 2019. Derfor opnår den også kun karakteren D for sin klimaindsats hos det internationalt anerkendte Carbon Disclosure Project, som rater virksomheder efter deres klimaambitioner og aktuelle klimaperformance.

En virksomhed som Rockwool, som direkte kalder sig selv en “klimavirksomhed”, har også haft svært ved at omsætte den titel til markante forbedringer i CO2-aftrykket fra sin egen virksomhed. Virksomhedens Sustainability rapporter viser, at Rockwools samlede direkte og indirekte CO2-udledninger er steget fra 1,6 millioner ton CO2 i 2015 til 1,74 millioner ton i 2019.  

Det samme gør sig gældende for vindmøllegiganten Vestas, hvis direkte CO2-udledninger har været støt stigende siden 2015. I 2015 lød Vestas’ egen direkte udledning på 49.000 ton, og i 2019 var det tal steget til 71.000 ton. I samme periode er Vestas’ indirekte udledninger dog dykket betragteligt.

CO2-regnskaberne møder skarp kritik fra Maria Reumert Gjerding, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening: “Det er simpelthen ikke godt nok, at flere af de grønne virksomheder i dag øger deres eget klimaaftryk.”

Også fra Maxfield Weiss, som er chef for Corporate Engagement hos netop Carbon Disclosure Project og således sidder med indgående kendskab til disse virksomheders klimaindsats, lyder en klar opfordring til, at det er tid til at fremvise konkrete CO2-reduktioner nu – særligt for de virksomheder, som ønsker at holde fast i en troværdig grøn profil. “Virksomhederne skal i gang med reelle reduktioner i egne rækker. Hvor 2010’erne var ambitionernes årti, skal 2020’erne være handlingernes. Det betyder, at mange virksomheder skal til at rykke fra de gode hensigter til reel handling – det er det, de skal måles på,” siger han. 

Vækst i klimavenlige produkter

Både hos Chr. Hansen, Vestas og Rockwool har man klare argumenter for de manglende klimaresultater. Hovedargumentet er øget vækst – hvilket alle tre virksomheder har oplevet de seneste år.

Alle tre argumenterer i forlængelse af dette for, at de har opnået det, man kalder “relative reduktioner”, mens de har øget deres “absolutte udledninger” – altså at deres samlede udledninger godt nok er steget, men at deres udledninger pr. produceret enhed er gået ned.

Blandt andet oplyser Chr. Hansen til Mandag Morgen, at de siden 2017 har forbedret CO2-effektiviteten fra 19,5 procent til 26,5 procent, samtidig med at de har oplevet en vækst på 7-10 procent årligt.

Annemarie Meisling, som er Senior Director of Corporate Affairs & Sustainability hos Chr. Hansen, siger, at reduktionen per enhed skyldes “en fokuseret global indsats på energiforbedringer i vores produktion”, og at den absolutte stigning altså skyldes vækst. I samme tråd siger Vestas, at deres CO2-stigninger “skyldes stigende aktivitetsniveau” og “indfasning af nye produkter i produktionen”.

Men vækst er dog ikke en undskyldning, som Maxfield Weiss køber. “Idéen om, at relative reduktioner er nok, holder ikke. Vi skal have virksomheder i gang med at reducere deres reelle CO2-aftryk,” siger han.

Det bakkes op af Maria Reumert Gjerding: “Vi er forbi den tid, hvor vækst, flere rejser og øget produktion er undskyldninger for at øge sine udledninger. Vi har virkemidlerne, og virksomhederne skal i gang,” siger hun.

Kigger man således på nogle af de andre danske grønne virksomheder i dag, er der faktisk også flere af dem, der formår at skabe vækst og samtidig reducere markant i deres CO2-aftryk. Det er blandt andre Novo Nordisk og Ørsted eksempler på. Se sidehistorie om Novo Nordisk.

Et andet argument, som både Rockwool, Vestas og Chr. Hansen bruger, når det handler om manglende reduktioner, er det, man kalder “undgåede udledninger”, som både Vestas, Rockwool og Chr. Hansen bidrager til qua de produkter, de sælger. Chr. Hansens enzymer og ingredienser er således med til eksempelvis at mindske madspild og behovet for antibiotika i fødevareproduktionen, Rockwools isolering mindsker energiforbruget i bygninger, og Vestas leverer vindmøller, der producerer grøn strøm.

Men heller ikke det ser Maxfield Weiss som et godt og validt argument for, at virksomhedernes egne reduktioner ikke skal bringes ned: “Alle virksomheder, hvad end de leverer, skal i gang med at reducere deres eget aftryk.”

Michael Søgaard Jørgensen, forsker i bæredygtig omstilling fra Aalborg Universitet, er enig i, at virksomhederne skal reducere i egne rækker, men argumenterer dog for, at det vigtigste er livscyklusreduktioner:

“Når Vestas producerer flere vindmøller, er det jo som udgangspunkt godt, fordi det i et livscyklusperspektiv reducerer presset på klimaet. Når det er sagt, fritager det jo ikke de virksomheder, der producerer klimaløsninger, fra at kigge på interne emissioner og deres leverandørers emissioner,” siger han.

Nye ambitioner og tiltag på vej

Der er også noget, der tyder på, at behovet for reduktion i egne rækker er en voksende erkendelse hos netop disse virksomheder.

Rockwool er således i gang med at revurdere deres klimaambitioner sammen med det internationale klimainitiativ Science Based Targets. Desuden har isoleringsproducenten gang i en række testprojekter med elektrificering, naturgas og biogas. I sidste uge meldte Rockwool ud, at deres to fabrikker i Danmark i 2021 overgår helt til biogas i produktionen, hvilket ifølge dem selv vil give en reduktion på over 70 procent, når man kigger på virksomhedens aftryk inden for Danmarks grænser. Det er dog endnu ikke noget, der har ændret på virksomhedens globale klimamålsætninger, men Rockwool siger selv, at tiltagene i Danmark inden for de kommende år også vil kunne gøre en forskel på deres aftryk i udlandet. Vestas fremlagde tidligere i år en ny klimaambition, som sigter efter CO2-neutralitet i 2030 og produktion af affaldsneutrale vindmøller inden 2040 – en plan, som i august blev godkendt som inden for Paris-aftalens 1,5 grads-scenarie af det internationale klimainitiativ Science Based Targets.

Endelig har Chr. Hansen også forpligtet sig til Science Based Targets og er i gang med at sætte “nye og ambitiøse klimareduktionsmål på tværs af hele vores værdikæde”, siger Annemarie Meisling. De har i dag et globalt mål om at bruge 100 procent vedvarende energi i deres produktion inden 2025.

Ingrediensvirksomheden har desuden indgået en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA) med organisationen Better Energy.

“Aftalen forpligter os til at købe strøm svarende til virksomhedens forbrug på alle vores danske sites (svarende til 40 procent af virksomhedens globale forbrug, red.),” siger Annemarie Meisling og peger på, at det er en aftale, som man først vil se reelle resultater af i 2021.

Også fra Vestas’ side er man i dag i gang med en række initiativer, som skal omsætte klimaambitioner til reduktioner. Blandt andet er man i gang med at skifte en stor flåde af servicevarevogne til el- og hybridløsninger og har indgået et partnerskab med virksomheden Hempel om mere klimavenlig maling af vindmøllerne. Indledende beregninger viser, at ved at ændre processerne ved påføring af maling er det muligt at reducere CO2- udledningen med 60 procent, svarende til en besparelse på op til 1.100 ton CO2 om året.