Corona-krisen vil fremtvinge nye samarbejdsformer både internt på sygehusene og på tværs af sektorerne. Tiltag, der før var umulige, blev pludselig mulige efter få dages planlægning. Det har man flere gange hørt fra den regionale og kommunale sektor, mens epidemien tog fart. Men hvilke forandringer fra corona-krisen skal vi tage med os ind i fremtiden? Det får vi et bud på fra to, der har været med til at omstille sundhedsvæsnet på sygehuse og i kommunerne. Sygehusperspektivet leveres af tidligere afdelingschef i Sundhedsministeriet, Niels Würgler, der er sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital. Maiken Ruders fortæller om de kommunale erfaringer som leder af ældre- og sundhedsområdet i Køge Kommune. Og hvad gør vi i efteråret, når anden bølge måske kommer i efteråret. 

Det har forsker, læge og udvikler Andreas Pihl været med til at skrive en tankevækkende bog om: Dr. Hansen har set sin sidste patient. Andreas Pihl er til dagligt medicinal adviser på Leo Innovation LAB, Omhu, men ser fortsat patienter som læge i en almen praksis, og han beskæftiger sig med digital sundhed på SDU. Med udgangspunkt i sin bog giver Andreas sin egen profession nogle los bag i, ligesom han giver sine bud på, hvordan sundhedsvæsnet, lægerne og industri kan blive bedre til at udvikle digitale løsninger.  

Netværkets årlige døgnmøde finder sted på Grønbechs Hotel i Allinge på Bornholm. Omringet af vand og natur får du gennem et døgn mulighed for at lære de andre medlemmer med at kende. Det gør vi samtidig med, at vi får besøg af to inspirerende oplægsholdere, der skal tale om behovet for ny ledelse i sundhedsvæsnet, og hvordan sygehusdrift skal gentænkes i de nye sygehuse. Tredje punkt er, at vi skal diskutere, hvad sundhedsvæsenet bør lære af corona-udbruddet i Danmark. 

Mads Koch Hansen kommer lige fra jobbet som Lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt og har en fortid som formand for Lægeforeningen. Han er de seneste år blevet en markant stemme i debatten omkring ledelse og drift i sundhedsvæsnet. Vi justerer emnerne med Mads Koch Hansen i forhold til, hvad regeringen har spillet ud med i forhold til reformer af sundhedsvæsnet. Emner vi har i kikkerten, er dog: Hvordan slipper vi af med de unødige behandlinger og undersøgelser, hvem er skyld i stigende problemer med klinisk udbrændthed og defensiv medicin – og hvad gør vi ved det?

Når det nye akuthospital i Nordsjælland står klar i Hillerød, er det ikke kun de nye fysiske rammer og duften af nybyggeri, der skal møde patienterne. Driften og patient-flowet skal også moderniseres for akutte og alle andre patienter. Jonas Egebart er en af de lægelige ledere, som har den unikke mulighed, det er, at gentænke driften på fremtidens sygehus. En fremtid med stadigt flere patienter og nye komplekse behandlinger. Hvordan gentænker man et sygehus, og hvor anderledes bliver det egentligt fra det nuværende hospital?

Den teknologiske udvikling raser afsted - også på det diagnostiske område. Men når teknologien bliver hurtigere, mindre, mere præcis og spredes langt uden for sygehusene, hvad betyder det så for måden, vi skal drive sundhedsvæsen på? Det får vi nogle bud på fra Tim Himes, der leder Roche Diagnostics, der en af verdens største producenter af diagnostisk udstyr. Den biologi-uddannede Tim Himes er netop flyttet til Danmark fra USA. Og ud over også at fortælle, hvad Roche mener, man bør lære af Corona-krisen, så har vi også bedt Tim fortælle, hvad han har bidt mærke i det danske sundhedsvæsen – både positivt og negativt komme med bud på, hvad man på det diagnostiske område bør lære af corona-krisen.

Et fremtidssikret sundhedsvæsen kræver at sygehuse, praktiserende læger og kommunerne arbejder tættere sammen om de patienter, der bevæger sig på tværs af de tre sektorer. Men hvad skal man gøre anderledes for, at sundhedsvæsnet ikke løber tør for hænder og pengene i den øvelse? Det skal vi diskutere på vores minikonference hos Altinget. Vi samler tre netværk, der kredser om denne problemstilling i form af Altingets sundhedspolitiske netværk, Mandag Morgens netværk om sundhedsinnovation og Altingets ældrepolitiske netværk. Ud over oplæg vil dagen også byde på frokost og en lille quiz om det danske sundhedsvæsen. 

Læs mere om programmet her

Netværkets årlige døgnmøde finder sted 1. juni på skønne Kragerup Gods nær Slagelse. Vi tilbringer et døgn sammen på godset, hvor der vil være rig mulighed for at lære dine netværksfæller godt at kende, samt samt fordybe sig i de faglige oplæg. Vi får besøg af to oplægsholdere, som vil være med til at give ny inspiration og danne udgangspunkt for diskussioner og arbejde i netværket.

Der vil derudover være mulighed for transport fra København hvis det ønskes. 

I snart et årti har PRO (Patient Reported Outcome) været et tiltagende buzzword blandt patienter, læger og forskere. PRO er tænkt som et kinder-æg for sundhedsvæsenet: Patienterne bliver mere inddraget og lægerne får mere føling med patientens behandling. Og læger og forskere får bedre data, der så igen kan bruges til alt fra evaluering af behandlingen, patienttilfredshed og udvikling af nye behandlinger.  Vi gør status i netværket, hvor vi får fysisk og virtuelt besøg af to, der brænder for udviklingen og udbredelsen af PRO. Professor og overlæge Niels Ejskjær har været med til at udvikle PRO for diabetespatienter, men også optaget af brugen af PRO mere generelt. Han fortæller om egne erfaringer, og fremtiden for PRO.

Jens Winther Jensen, sidder billedligt talt på landets 85 kliniske kvalitetsdatabaser, hvor PRO skal inddrages. Han giver en status set fra hans perspektiv og ser også mod de udenlandske erfaringer.

Hvad nytter det, at sygehusene har milliarddyrt udstyr og personale, hvis ikke de praktiserende læger sender de rigtige patienter? Og hvordan kan sygehusene i højere grad blive diagnostiske serviceorganer for almen praksis? Det og mange andre spørgsmål skal vi forsøge at få svar på fra to læger, der i 20 år sammen har forsøgt at knække disse koder: Ejler Ejlersen fra Sygehus Lillebælt og Klaus Østergaard, der er medejer af et af landets mest innovative klinikker i almen praksis. De to tager debatten med hinanden og netværket, mens de fortæller om, hvad der har virket – og hvordan fremtidens diagnostik bør ske. TILFØFJELSE: (Vær forberedt på et humoristisk og provokerende oplæg.)

Det pibler frem med apps, der skal sikre bedre digital kontakt mellem patienter og sundhedsvæsenet. Potentialet og mulighederne er enorme for patienter og personalet. Færre ture til hospitalet, bedre forberedte patienter, personalet får nye muligheder for at guide og sikre sig, at patienterne har forstået og modtaget vigtig information. 

Vi får besøg af Jesper Hollegaard, projektleder på Region Syddanmarks app mitsygehus. App’en samler alle patientens forløb og aftaler og har en stribe andre funktioner.

På mødet kommer også Allan Juhl fra Emento, der blandt andet har udviklet apps til konkrete sygdomsforløb til Århus Universitetshospital. Fra hvert deres udgangspunkt giver de en status på, hvad der i dag er muligt, og hvor udfordringerne er for, at digitale apps som personale og patienter sætter pris på. De to oplægsholdere giver også deres bud på, hvad disse apps skal kunne i løbet af de næste to til fem år. 

Inden mødet sender vi link til løsningerne, så I kan tage på en rundtur i de omtalte apps. 

I flere år har industri, opfindere og sundhedspersonale kraftigt opfordret til, at man ikke kun ser på den rå indkøbspris, når der skal købes nyt avanceret udstyr. Fokus bør i stedet være på de langsigtede omkostninger og gevinster for sundhedsvæsenet, patienten og samfundet. Ja sådan har opfordringen lydt i årevis, men (for) lidt er sket. Vi får besøg af en ekspert, der både har været køber og sælger.

Lars Dahl Allerup har som mangeårig leder i Koncernindkøb, Region Hovedstaden, haft til opgave at udbrede brugen af offentlig-privat innovation og værdibaserede indkøb for at sikre hospitalerne en lettere adgang til innovative produkter. I dag er han blandt andet medstifter og direktør i tænketanken Rethink Value, der arbejder for at udvikle værdibaseret styring og indkøb, og han rådgiver desuden både private og offentlige aktører om netop dette, ligesom han er bestyrelsesformand for en start-up på AI-området, og desuden engageret i flere start-ups som investor og rådgiver. Vi har bedt Lars Dahl Allerup give sine bud på, hvordan både de offentlige indkøbere og producenter og start-ups skal være klar til at tænke indkøb og salg anderledes, hvis innovative produkter skal kunne konkurrere med den gamle, men ofte billigere teknologi.

Vi får først det rigtigt sammenhængende sundhedsvæsen, når sundhedsdata langt bedre kan følge patienterne rundt i sundhedsvæsnets sektorer.

Den fælles offentlige it-organisation, MedCom, er sat i verden for at få udarbejdet og udbredt de nødvendige data-standarder. Direktør Lars Hulbæk har sammen med sine medarbejdere lang erfaring med at lykkes med udbredelse af datadeling og en lang to-do-liste de næste par år.

På netværksmødet fortæller han, hvilke sten der er bliver ryddet af it-motorvejene den nærmeste fremtid. Men har MedCom det rette fokus? Og bliver sundhedsvæsnet bedre til at dele patientdata på tværs af sektorer, så Danmark kan realisere det nære, sammenhængende sundhedsvæsen? Det tager vi debatten med Lars om efter oplægget.

Hvordan sikrer man, at Region Hovedstaden også i fremtiden er Danmarks life science-lokomotiv? Det spørgsmål kom Vækstteam Hovedstaden med en stribe svar på i 2021. Blandt de centrale anbefalinger er, at det offentligt private samarbejde skal intensiveres inden for alt fra innovation til egentlig opgaveløsning på sundhedsområdet. Helt centralt foreslog Vækstteamet, at man med udgangspunkt i tre indsatser mod svær overvægt skal lave helt uset omfattende offentlige private samarbejder inden for forebyggelse, opsporing og behandling.  

Nina Moss, der også har 15 års erfaring fra Sundhedsministeriet, fortæller, hvordan man i Novo Nordisk konkret mener, at fremtidens offentligt private samarbejde kan udfolde sig i Danmark. Bagefter tager vi debatten: Hvilke sten skal ryddes af vejen, hvis OPP skal op i et nyt gear i Danmark? Og hvor går grænserne for samarbejdet på sundhedsområdet? 

Hvis sygehusene ikke skal drukne i ældre medicinske patienter, så skal sygehuse, almen praksis og de kommunale sundhedstilbud arbejde tættere og bedre sammen. Derfor har det vakt positiv opsigt, at man i Gladsaxe har ansat Finn Rønholt på et kommunalt genoptræningssted med plads til 65 primært nyudskrevne ældre patienter. Udover at tilse stedets borgere skal Finn Rønholt udvikle kollegernes sundhedsfaglige kompetencer, forbedre samarbejdet med almen praksis og generelt nytænke samarbejdet på tværs af sektorerne. Den erfarne sygehuslæge kommer og fortæller om sine visioner og foreløbige erfaringer. Vi skal blandet andet diskutere, om Gladsaxes erfaringer kan udbredes, og hvilken rolle de nye sundhedsklynger skal spille med de ældre medicinske patienter.

På mødet deltager også Altingets sundhedspolitiske og ældrepolitiske netværk.

Årets døgnseminar foregår i naturskønne omgivelser på Kragerup Gods. Gennem et døgn skaber vi rammerne for og tiden til fordybelse, inspiration, sparring og mere uformelle snakke i netværket over blandt andet en god middag om aftenen.

Boston har gennem de seneste årtier samlet og tiltrukket verdensklasse sygehuse, eliteuniversiteter, udviklingsafdelinger fra 18 ud af verdens 20 største pharma-virksomheder og utallige tech-virksomheder og start-ups. Det er derfor ikke ufortjent, at Boston bliver kaldt verdens life science hovedstad. Og det er ikke kun, fordi de mange aktører er samlet på et relativt lille område.  Samarbejdet mellem dem er også unikt. Torben Orla Nielsen hjælper danske virksomheder og universiteter med at sikre sig viden, netværk, innovation, kapital eller kunder i Boston. Det sker via det danske innovationscenter i byen, der er et samarbejde mellem udenrigsministeriet og forskningsministeriet. Centerets hovedfokus er life science-området med alt, hvad det indebærer af biotek, digitale løsninger og de nyeste teknologier til drug development. Torben Orla Nielsen har i over 20 år i Danmark, Sydkorea og nu USA arbejdet med at fremme forskning, innovation og erhvervssamarbejder.

På mødet fortæller han, hvordan man I Boston arbejder på tværs af sektorerne. Og hvordan man kan få hjælp af innovationscenteret. Vi tager også debatten om i hvor høj grad, vi kan lære af Boston-områdets life science-klynge i forhold til samarbejdet mellem universiteter, sygehuse og virksomheder.

Nye behandlingsteknologier og en hastig digital udvikling sætter den internationale godkendelse og overvågning af medicin under pres. Samtidig er Lægemiddelstyrelsen også central i de skiftende regeringers bestræbelser på at få den danske life science-sektor til at fortsætte sin voldsomme vækst. Hvor er Lægemiddelstyrelsen på vej hen? Og hvad kan man forvente af styrelsen om fem år, som styrelsen ikke kan i dag? Vi stiller de svære spørgsmål, og Lars Bo Nielsen, Lægemiddelstyrelsens direktør, forsker og tidligere sundhedsdekan, kommer med sine bud.

Her i maj 2022 har Lars Bo Nielsen besiddet posten i et lille år. Der har ventet en masse opgaver på den nye direktør, der også har travlt med corona-håndteringen. Vi gør status og hører også, hvordan det første år i spidsen for Lægemiddelstyrelsen er gået. 

Hvor hænger især danske forskere stadig i innovations-bremsen? Og hvad kendetegner den gode start up? De spørgsmål forsøger professor og direktør for Bio Innovation Institute, Jens Nielsen, at give os svaret på.

Den biokemisk-uddannede ingeniør har fødderne ualmindeligt solidt plantet i både forsknings- og start up-miljøet. Jens Nielsen har i Danmark og internationalt publiceret mere end 800 videnskabelige artikler, stået bag opfindelser til alt fra fødevareteknologi til kræftdiagnostik og oprettet en stribe biotek virksomheder.

I dag er han direktør for BII, som Novo Nordisk Fonden etablerede i 2018, der over de næste 10 år ventes at støtte spirende life science-virksomheder med omkring 3,5 milliarder kroner. Kom med til en status på innovationsmiljøet i Danmark i internationalt perspektiv og få indsigt i, hvordan BII arbejder.

Efter mange år med centralisering af sygehusvæsenet blæser er vindene nu lidt den anden vej. Også landets højest specialiserede hospital, Rigshospitalet, arbejder nu målrettet på, at stadig flere patienter fra hele Danmark kan spare turen til Riget i København. Ny teknologi og behandlingsmetoder åbner nye muligheder. Vi får besøg to af personerne bag Rigshospitalets Videncenter for Hjemmebehandling. Her fortæller de om de nuværende og fremtidige muligheder for hjemmebehandling og de udfordringer, som både Rigshospitalet og andre hospitaler møder af faglige, strukturelle og økonomiske barrierer for at endnu flere aktiviteter kan finde sted tættere på patienternes hjem.

Professor og ledende overlæge på Rigshospitalets afdeling for klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Liselotte Højgaard, har som læge, leder og forsker og været en del af denne udvikling i fire årtier.

Men den teknologiske udvikling og AI-indtoget i diagnostikken betyder, at revolutionen af området langt fra er forbi.

Så hvilke muligheder, men også dilemmaer giver det for patienterne og sundhedsvæsenet?

Og hvordan sikrer vi, at de mange nye muligheder ikke kun sluger penge og hænder, men faktisk bidrager til, at sundhedsvæsnet er bæredygtigt i en fremtid med (næsten) uanede muligheder og mange ældre. Det giver Liselotte Højgaard sine bud på.

Udover Liselottes omfattende forskning i bl. a. billeddiagnostik, nuklearmedicin og et utal af æresbevisninger, er hun også bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden, European Research Council. 

Program følger

Netværkets årlige døgnmøde finder sted 24. maj på skønne Kragerup Gods nær Slagelse. Vi tilbringer et døgn sammen på godset, hvor der vil være rig mulighed for at lære dine netværksfæller godt at kende, samt samt fordybe sig i de faglige oplæg. Vi får besøg af to oplægsholdere, som vil være med til at give ny inspiration og danne udgangspunkt for diskussioner og arbejde i netværket.

Program følger

Program følger