De kommende fem-seks år må omkring 6.800 beboere i socialt belastede boligområder i København, Odense og Aarhus indstille sig på at skulle bo et andet sted, fordi deres bolig står på listen over ’hårde ghettoer’. Nogle vil flytte frivilligt eller af helt andre årsager, inden deres bolig skal rives ned. Resten skal genhuses.

Mange af de boliger, der skal nedlægges, er familieboliger. Derfor er ofte tale om hele familier, der skal finde nye steder at bo, fordi deres nuværende bolig skal rives ned, sælges eller måske omdannes til ungdoms- eller ældreboliger.

Ved et første blik ser opgaven endda meget stor ud. Men i tre af de største byer tror man fuldt og fast på, at beboerne får tilbudt en ny bolig, de kan blive glade for. Her er der så mange almene boliger at tage af, at kommuner og boligforeninger, i modsætning til kollegaer i mindre kommuner, tror på, at de meget hurtigt kan tilbyde genhusede beboere en lejlighed, der i høj grad matcher deres ønsker og behov

”Vi gør utrolig meget for at give beboerne et tilbud om en ny bolig, der passer dem så godt som muligt. I Aarhus får vi så mange boliger tilbudt i andre almennyttige boligområder, at vi har gode muligheder for at skabe et godt match. Det er selvfølgelig ikke en ønskebrønd for beboerne, men vi prøver at lave matchet så præcist som muligt,” siger projektleder Sara Kruse fra Aarhus Kommune.

I Aarhus er to boligområder på den hårde ghettoliste, Bispehaven og Gellerupparken. Udviklingsplanerne for de to boligområder indebærer, at der tilsammen skal rives 918 boliger ned.

En aftale mellem kommunen og de lokale boligselskaber fortæller, at beboere ikke må genhuses i boligområder, hvis det kan betyde, at de nye områder kan udvikle sig til såkaldte ghettoer. Derudover skal der lægges vægt på nærhed til børnenes skole og til forældrenes arbejdspladser. Aftalen indebærer et loft over huslejen i de boliger, der tilbydes til genhusning.

”Det kan være en hård oplevelse for nogle beboere, at de får at vide, at de skal flytte. Derfor er det vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at give dem et boligtilbud, der passer til dem. Vi vil holde grundige samtaler med dem, sandsynligvis i deres hjem,” siger hun.

Der ligger i alt 45.039 almene boliger i Aarhus Kommune. Hvert år flytter lidt mere end 10 procent af beboerne, og derfor er der gode muligheder for et godt match mellem beboerne og en ny bolig.

Genhusning af tusind beboere

Odense Kommune huser landets største boligområde, der har fået betegnelsen ’hård ghetto’, Vollsmose, med næsten 7.800 beboere. Heraf bor omkring 2.700 i de boliger, som nu skal rives ned som følge af den udviklingsplan, kommunen og de to boligselskaber Civica og FAB har vedtaget.

Planen indebærer ret store ændringer af Vollsmose som boligområde, herunder at cirka 1.000 lejligheder rives ned. Nogle af de 2.700 beboere vil flytte fra lejlighederne af naturlige årsager, inden nedrivningen går i gang. Men resten skal genhuses.

“Kommunen har en aftale med boligselskaberne om genhusning på en måde, så vi ikke skaber nye ghettoer,” siger Carsten Henriksen, konstitueret programchef for Fremtidens Vollsmose.

Han regner med, at der hvert eneste år frigøres omkring 1.000 almene boliger i andre dele af Odense som følge af den naturlige fraflytning fra almennyttige boliger, der også i Odense omfatter cirka 10 procent af beboerne.

I København ejer boligselskabet Bo-Vita boligerne i Mjølnerparken, et af de andre områder på den hårde ghettoliste. Selskabet regner med at klare genhusningen selv over de kommende år.

Cirka 120 familier fra Mjølnerparken har meldt sig til frivillig genhusning. Næsten lige så mange familier bor på en midlertidig kontrakt, hvor selskabet ikke har en genhusningsforpligtelse. Samtidig er der også her en naturlig fraflytning på cirka 10 procent om året. 

Da selskabet har 5.500 boliger fordelt på 60 boligafdelinger over hele København, har Bo-Vitas formand, Jan Hyttel, udstedt en garanti til alle de beboere i Mjølnerparken, som nu skal genhuses. Garantien sikrer, at de kan blive ved med at bo i København i en af Bo-Vitas andre boliger, hvis de altså ønsker det. Det har 21 beboere allerede nu benyttet sig af.

Jan Hyttel erkender, at andre boligselskaber, og særligt i mindre byer, ikke har samme kapacitet og dermed samme mulighed for at give beboerne et godt tilbud om genhusning.