Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

Foto: Morten Voigt
Torben K. AndersenJens Reiermann

MM Special: Frie hænder til velfærd

Landets kommuner har taget skeen i egen hånd og er i fuld gang med at udrulle den nærhedsreform, som regeringen har stillet vælgerne i udsigt.

Vigtige pointer

• Danmark er i gang med det største paradigmeskifte inden for offentlig styring og ledelse i over 20 år.
• Ledere og medarbejdere får nye roller og større frihed til at løse velfærdsopgaverne.
• Borgerne skal være med til at designe nye velfærdløsninger.
• Tværfaglighed bliver et nøgleord i fremtidens stillingsopslag.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Det har været undervejs længe.

Kun få taler om det.

Det kommer til at berøre alle danskere på sigt lige fra nyfødte børn og teenagere til midaldrende og pensionister.

Vi taler om det største paradigmeskifte inden for styring og ledelse af den offentlige sektor i over 20 år.

Rundtomkring på landets rådhuse og regionsgårde bliver der vendt op og ned på organisationens stive og opdelte hierarkier og eksperimenteret med helt nye måder at lede og udvikle velfærden på i det 21. århundrede. Nogle er længere fremme end andre. Men alle vil på sigt blive en del af udviklingen.

Vi må som borgere i velfærdssamfundet anno 2020 indstille os på nye roller. Vi skal være med til at skabe velfærden. Vi skal i langt højere grad selv være med til at komme med ideer, løse velfærdsopgaverne og tage større ansvar.

Der er ikke tale om at skylle det omstridte New Public Management-regime med fokus på kontrol, høj produktivitet og effektivitet ud med badevandet. Men det kan ikke stå alene. Det bliver suppleret med nye værdier for at sikre større innovation, mere bæredygtighed og øget samskabelse af velfærden.

Det kommer til at betyde helt nye roller for de ansatte lige fra kommunaldirektøren til pædagogen i børnehaven Radisen.

Den traditionelle opbygning af forvaltningen med udgangspunkt i de forskellige ministeriers love og regler brydes ned og erstattes af en ny struktur, der er opbygget med udgangspunkt i borgernes behov.

Tværfaglighed bliver et nøgleord i fremtidens stillingsopslag for både ledere og medarbejdere. Som noget helt, helt afgørende får de ansatte øget frihed til at løse opgaverne.

Nu handler det ikke længere om at styre lederne. Det handler om at lede styringen med fokus på den værdi, en kommune skal skabe for − og sammen med − borgere, organisationer og virksomheder.

”Vi ser både i Danmark og i udlandet en tendens til, at politiske og administrative ledere i stigende grad efterspørger input fra borgere og medarbejdere til at forstå problemerne og inddrage dem i at designe nye velfærdsløsninger,” siger professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet og tilføjer:

”Ledere accepterer, at de ikke nødvendigvis ved, hvor skabet skal stå, og hvilken vej de skal ud ad. Så i stedet for at lave politik på baggrund af en Djøf-rapport, som har cyklet 17 gange rundt i administrationen, laver de i stigende grad politik sammen med medarbejdere og borgere af kød og blod. Det fører til bedre løsninger. Det bliver mere konkret. Det giver mulighed for at teste egne ideer af. Det er skabt af folk med konkrete oplevelser og erfaringer. Og det fører til større handlekraft og øget tillid,” siger Jacob Torfing.

Kommuner og regioner er dermed allerede i fuld gang med den nærhedsreform, som Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen har stillet vælgerne i udsigt som et af sine signaturprojekter i denne valgperiode. 

Ny Syntese

Mange af landets kommuner er inspireret af det tankesæt, som canadiske Jocelyne Bourgon har udviklet sammen med mere end 200 andre forskere fra lande over hele verden, og som herhjemme har fået betegnelsen Ny Syntese.

Nogle kommuner har oversat hendes tankesæt til ledelsesstrategier for at kunne levere bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav, øget kompleksitet og større forventninger fra borgere og civilsamfundet.

Udviklingen har stået på i flere år. Mange offentlige ledere kan nærmest ikke sige en sætning uden at flette en reference til Ny Syntese ind i samtalen. Andre har aldrig hørt om det før.

Ny Syntese er en slags vejkort til at navigere efter i en stadig mere kompleks verden. Den supplerer de gamle ledelsesformer med nye.

Der skal fortsat være styr på tingene. Borgernes retskrav skal efterleves, og regler skal overholdes. Der skal være orden i budgettet, og den offentlige sektor skal også hele tiden kunne køre længere på literen.

Det er disse ting, som den nye model betegner som Compliance og Performance. Det er de velkendte og klassiske paradigmer. Se figur 1.

Men de kan ikke længere stå alene. Der er brug for at udvide modellen med nye mere borgervendte og involverende paradigmer.

Det offentlige skal i langt højere grad involvere, samarbejde og samskabe velfærd med borgere og civilsamfundet. Som når hjerteløbere springer til og hjælper folk med akut hjertestop. Eller når ældre lærer at klare sig selv i eget hjem uden hjælp fra det offentlige.

Hvor kommuner ofte bliver kritiseret for kun at se frem til slutningen af et budgetår, skal målet nu være at udvikle bæredygtige løsninger, der giver plads til langsigtede investeringer. Målet er at udvikle større robusthed over for kriser hos borgerne – og i organisationen selv. I den nye model bliver det betegnet som Emergens og Resiliens.

Ind under huden i Vejle

Vejle er et eksempel på en kommune, som er kraftigt inspireret af tankerne bag Ny Syntese. Her er det nye tankesæt bygget ind i både ledelsesstrategi og personalepolitik.

Vejle er for eksempel én af de 100 såkaldte resiliensbyer i verden – sammen med blandt andet prominente metropoler som New York, Rio de Janeiro, Rom, London og Bangkok – som er samlet i et globalt netværk under Rockefeller Foundation. De har alle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger på nogle af det 21. århundredes store samfundsudfordringer.

Der er nu langt større fokus på at tænke på tværs, løse flere problemstillinger på én gang og inddrage borgerne og frivillige mere, fortæller kommunaldirektør Niels Ågesen.

”Det er en slags huskeliste til at sikre, at vi kommer hele vejen rundt, reglerne bliver overholdt, pengene bliver brugt ordentligt, og vi udvikler os og hjælper borgerne til at klare sig selv. Når byrådet diskuterer for eksempel et nyt forslag om et affaldscenter, er denne tænkning nu kommet så meget ind under huden, at vi helt naturligt ser på, om forslaget kan løse andre problemer som måske ensomhed, når vi nu alligevel er i gang. Vi hjælper hinanden på tværs af de politiske udvalg,” siger Niels Ågesen, der også er formand for Kommunaldirektørforeningen.

Som et eksempel fremhæver han kommunens nye stormflodsstrategi. Vejle er nemlig en de byer i Danmark, der er mest truet af den stigende vandstand. Men den nye strategi skal ikke bare sikre byen mod katastrofale oversvømmelser. Den skal give merværdi. Så planen er at etablere rekreative stier, søer og boldbaner, som pynter i bybilledet og kan bruges aktivt til hverdag, og som leder vandet de rigtige steder hen den dag, der kommer for meget vand.

Det er også lykkedes at samle de 65 private vandværker, der har 65 generalforsamlinger og 65 sæt vedtægter, i et partnerskab om et fælles mål: rent drikkevand i dag og i fremtiden.

Et andet eksempel er børnehaver, plejehjem og bofællesskaber for psykisk syge, der har fundet sammen på tværs. De grønne arealer er blevet fælleseje. De tager på fælles ture, hjælper hinanden med mad, laver fælles affaldsindsamling, og børnene laver motionsløb på plejehjemmet. På den måde hjælper generationerne og de ansatte hinanden.

Vejle kombinerer også kampen mod ensomhed med den grønne dagsorden. På en såkaldt Repair Cafe kan alle borgere få repareret deres egne ting, så de ikke ender på genbrugspladsen som skrot. Underviserne er frivillige. Samtidig hjælper cafeen også til at bekæmpe ensomhed blandt handicappede, psykisk sårbare og ældre.

Det er efterhånden også ved at blive en årlig tradition, at Vejle afholder et stort folkemøde, som er en slags miniudgave af det store folkemøde på Bornholm.

”Vi afholder folkemøde, fordi der er efterspørgsel efter det, og folk vil gerne inddrages. Det klassiske borgermøde i idrætshallen virker måske ikke så godt mere,” siger Niels Ågesen.

Næstved drifter Ny Syntese

Unge udsatte er en af de grupper, som koster rigtig mange penge på en borgmesters budget, og som mange kommuner har svært ved at finde gode løsninger på. Nu forsøger politikere og embedsmænd i Næstved at tænke velfærd i helt nye baner – og ligesom i Vejle med kraftig inspiration fra Ny Syntese.

Hanne Dollerup bruger, som direktør i Næstved Kommune med ansvar for blandt andet børn og unge, de fire områder i Ny Syntese som en slags huskeliste til at skabe mere bæredygtig velfærd sammen med borgerne.

”Det kan jo godt være, at vi ikke bare skal være myndighed og skride ind over for en udsat familie, men udvikle nogle løsninger sammen med dem. Det kan give mere langtidsholdbare løsninger, som i sidste ende også får betydning for vores økonomi,” siger hun og fortsætter:

”Vi skal ikke tilgå de problemer, vi kender med for eksempel udsatte familier, på samme måde som i dag. Vi bruger Ny Syntese til at få en anden samtale om de kendte udfordringer, end vi har haft før. Vi skal skabe værdier sammen med vores unge, og det mindset gentager jeg igen og igen,” siger Hanne Dollerup.

På de indre linjer skal en ændret samarbejdsform fremme det nye mindset. Fremover bliver indsatsen for udsatte unge udformet på møder, hvor de unge selv og medarbejdere fra forskellige dele af organisationen i fællesskab aftaler et forløb. En ny ungeleder har ansvaret for at holde fast i de tværgående processer i de forløb, teamet aftaler med de unge.

I Næstved Kommune er arbejdet med inspiration fra Ny Syntese ikke et projekt, men integreret i den daglige drift. Og det skal meget gerne ende med at skabe konsekvenser for borgerne.

”Om et eller to år håber jeg, vi kan se, at de løsninger, vi har udviklet sammen med de unge, har flyttet dem,” siger Hanne Dollerup.

Aarhus viser vej

Aarhus Kommune er midt i arbejdet med at udvikle nye retningslinjer for kommunens arbejde med velfærden, retningslinjer som skal afløse Aarhus-udgaven af New Public Management.

I begyndelsen af februar diskuterede byrådet ’Et nyt værdigrundlag for kommunens udvikling’. Hvis det lykkes byrådet at nå til enighed inden sommer, kan det blive en af de mest vidtgående og radikale beslutninger i mange år.

Den kan få store konsekvenser for både de 22.000 ansatte og de 350.000 indbyggere i landets næststørste kommune.

”Den måde, vi har styret og organiseret os på, passer dårligere og dårligere til borgernes ønsker og forventninger. De styringslogikker er der et behov for at udfordre for at skabe et nyt fokus på kvalitet,” siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus.

Med i alt fire såkaldte holdepunkter baner byrådet vejen for en udvikling, der skubber ledelse op foran den traditionelle styring.

De første to af de fire holdepunkter siger, at kommunen og dens medarbejdere skal skabe værdi sammen med borgere, organisationer og virksomheder.

”Der er et stort ønske hos borgerne om at være med til at udvikle og også udføre velfærden. Der er også en oplevelse af, at velfærd er noget, vi skaber sammen. Kommunen leverer ikke velfærd til nogen, det er noget, vi skaber sammen,” siger han

Her er der ingen facitliste for, hvad der kendetegner en god værdi, og det er ikke nok at holde styr på økonomien eller levere lige nøjagtigt den velfærd, der defineres i lovgivning eller af et byråd. Men Jacob Bundsgaard understreger, at der skal være styr på økonomien.

”Man skal være meget præcis med de forventninger, man kan have til hinanden. Tror man, at det nye værdigrundlag kan udløse en masse ressourcer, bliver man skuffet. Vi skal få det bedste ud af de ressourcer, vi har,” siger Jacob Bundsgaard, der også er formand for KL.

Den slags beslutninger viser først for alvor deres holdbarhed, når der opstår en sag, hvor en borger kommer i klemme. I den slags situationer reagerer politikerne i et byråd ofte med at kræve mere kontrol.

”Vi ved godt, at det her er fyldt med dilemmaer. Det kræver, at vi fra politisk hold er opmærksomme på, at vi er nødt til at synke spyttet en ekstra gang, inden vi brager løs med kritik eller ønsket om ekstra kontrol eller flere systemer og måltal. Når det er sagt, så forlader vi jo ikke alt det gamle. Vi skal stadig have mest muligt ud af vores ressourcer, og vi har stadigvæk brug for, som politikere og som forvaltning, at kunne vise, at vi overholder loven,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu