Indtil august sidste år lagde specialundervisningen i en af landets mest velstående kommuner, Hørsholm, beslag på omkring 20 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. Det var næsten dobbelt så meget som andelen i en gennemsnitlig dansk kommune.

Ovenikøbet har andelen af penge brugt på specialundervisning år for år været stigende.

Gennem de seneste måneder er udviklingen vendt, og kommunens fem skoler tilbyder måned for måned lidt flere elever undervisning i de almene tilbud.

Den vigtigste forklaring på, hvorfor kurven er knækket, er, at kommunen har skabt en helt ny model for, hvordan visiteringen af børnene foregår.

”Før lå afgørelsen typisk i forvaltningen; nu træffer vi beslutninger om børnene sammen med skolernes ledere,” siger chef for Center for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune Hanna Bohn Vinkel.

Der er tale om en ny samarbejdsmodel, hvor Hanna Bohn Vinkel sammen med en kollega fra forvaltningen på rådhuset, lederen af PPR, pædagogisk psykologisk rådgivning, mødes med lederne af de fire folkeskoler, ungdomsskolen og specialskolen. I det forum, det såkaldte ledelsesfællesskab med i alt otte deltagere, bliver de afgørende beslutninger om ekstra tilbud til børn eller børnegrupper nu truffet. Se figur 1.

”Alle aktørerne på området sidder omkring det samme bord og træffer beslutningerne sammen. Det har allerede ført til markante ændringer i den måde, vi arbejder på. Vi taler sammen på en anden måde, vi skaber nye relationer til hinanden, vi opbygger en fælles viden om eleverne, og vi ender med at træffe beslutninger, der både er gode for eleverne, for lederne på skolerne og for forvaltningen,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Hun oplever, at beslutningerne bliver truffet på et mere kvalificeret grundlag, fordi skolernes ledere er involveret i hele forløbet.

”I den gamle model traf vi beslutningerne inde på rådhuset; nu involverer vi skolerne direkte og beder dem komme med forslag til løsninger. Jeg synes, vi kommer med hver vores viden på vores møder. Skolelederne ved noget om de konkrete medarbejdere, der kan bidrage til en løsning. De ved for eksempel også, hvilke fysiske lokaliteter vi kan inddrage for at skabe de rigtige fysiske læringsmiljøer for de børn, der har brug for det. Den viden har jeg jo ikke,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Fra hierarki til fleksibilitet

På landsplan er andelen af elever i specialtilbud steget gennem de seneste fire år efter en årrække med stort fald. Andelen er nu oppe på 5,3 procent. Se figur 2.

Specielt indskolingen har haft en kraftig stigning i andelen af elever i specialtilbud, og eleverne kommer oftere fra familier fra de laveste indkomstgrupper, viser en ny analyse fra KL.

Hørsholm går dog imod den landsdækkende tendens.

Her i den nordsjællandske kommune er beslutningerne ikke bare flyttet tættere på de børn, der er i målgruppen. Ledelsesfællesskabet kan også reagere hurtigere på et behov.

”Vi vil gerne sætte ind så tidligt som muligt, og det kan vi gøre nu. Tidligere visiterede vi børn til de forskellige tilbud oppe fra rådhuset, og det kunne der gå så lang tid med, at barnet i løbet af den proces fik det dårligere,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Når et barn var blevet visiteret til specialundervisning, gjaldt beslutningen dengang for et år.

Samlet set var der tale om en både langsommelig og meget lidt fleksibel proces.

”Nu giver vi støtten tidligere, og vi giver den for en kortere periode på måske tre eller seks måneder. Undervejs taler vi løbende om, hvordan det går. Hvis det går godt i en klasse, kan støtten rykkes til et andet barn,” siger hun.

Samarbejdsmodellen har ændret hele dynamikken bag kommunens visiteringer. Tidligere stod den enkelte skoleleder alene med sine problemer og søgte rådhuset om hjælp til de børn, der havde brug for det. Det kunne være en proces, hvor det gjaldt om at få tildelt så mange ressourcer til skolens egne børn som muligt.

”Den grundfølelse har vi ikke nu. Rundt om bordet har vi tillid til, at vi ikke efterlader nogen med et problem, der ikke kan løses,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Folkeskolen vinder

Det har været helt afgørende, at det nye ledelsesfællesskab har kunnet bremse og også vende udviklingen, så skolerne kan have flere elever i de almene tilbud.

Hørsholm Kommune er en af de kommuner, der bruger den største andel af de samlede ressourcer på folkeskoleområdet på specialundervisning. Og det er dyrt. Udgiften til en elev på specialskolen er på lidt mere end 372.000 kroner om året. Dertil kommer udgifter til kørsel og til sfo’en. Det er næsten seks gange så meget, som Hørsholm bruger på en elev i folkeskolens almene tilbud. Her er udgiften 62.000 kroner per elev.

”Vi har ikke skabt samarbejdsmodellen for at spare penge, men da flere og flere børn fik specialundervisning, drænede det folkeskolernes almene tilbud for penge. Nu skal vi flytte nogle af de midler tilbage til folkeskolerne,” siger Hanna Bohn Vinkel.

Indtil nu ser det ud til, at det vil lykkes. Hun forventer, at udgifterne til specialundervisning til næste skoleår vil være meget lavere end udgifterne i dette skoleår. Besparelsen skal bruges til at forbedre de almene tilbud i folkeskolen.

”Det handler ikke om at spare, men om at øge skolernes mulighed for at give flere forskellige pædagogiske tilbud til børnene,” siger hun.

Lederne rundt omkring bordet har fokus på, om den indsats, de sætter i gang, virker.

”Jeg synes, vi går sammen i den rigtige retning. Vi kunne jo se, at den gamle, centrale model ikke virkede godt nok,” siger hun.

Ud over den økonomiske gevinst har en anden effekt allerede vist sig. Tidligere skulle kommunen løbende tage stilling til klager fra forældre over tildeling af ressourcer til deres barn. Nu er der ingen klager.

”Skolelederne taler direkte med forældrene om, hvordan vi arbejder med deres barn og den gruppe af børn, de indgår i. De fortæller forældrene, at det giver rigtig god mening at arbejde på den her måde. Vi oplever, at forældrene modtager det godt,” siger hun.

Knap 30.000 elever på landsplan modtog undervisning i et specialtilbud i folkeskolen i skoleåret 2018/2019.