Det kommende Europa-Parlament bliver mere broget end det nuværende. Partierne på både højre- og venstrefløjen ser ud til at gå frem, mens både den socialdemokratiske og den konservative gruppe, der hidtil har været parlamentets giganter, står til markant svækkelse.

Fløjene vokser og midten skrumper.

Antallet af pladser i parlamentet efter Brexit skæres ellers ned fra 751 til 705, men det gør ikke kludetæppet mindre kompliceret.

Mindre magt til midten

EPP (European People's Party) er en af de ældste og mest magtfulde grupper i parlamentet. Den samler EU-positive konservative og har traditionelt samarbejdet med den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, fordi ingen af de to har haft flertal alene. Tidligere formand for De Konservative og minister Bendt Bendtsen sidder som eneste danske medlem af gruppen.

Meningsmålingerne forud for europaparlamentsvalget den 26. maj spår en markant mindre EPP-gruppe. EPP står til 181 medlemmer mod tidligere 217. Det skyldes især, at de franske og spanske konservative står til at gå tilbage.

Også den anden store gruppe i midten af europæisk politisk, den socialdemokratiske S&D-gruppe, står til stor tilbagegang. Den bliver især ramt af socialdemokratisk svækkelse i Tyskland, Frankrig, Holland og Italien, ligesom man mister Labour-medlemmerne fra Storbritannien.

Gruppen ser ud til at skrumpe fra 186 medlemmer til 135. Det kommer også til at koste indflydelse for de tre danske socialdemokrater – selv hvis de bevare deres egne mandater.

Liberal fremgang med Macron

Til gengæld bliver den liberale midte i parlamentet styrket. The Alliance of Liberals and Democrats for Europe (ALDE) samler 67 liberale partier og har traditionelt været lillebroren i forhold til de konservative og socialdemokraterne i parlamentet. Sådan vil det også være efter valget, men med ALDE i en betydeligt stærkere rolle.

Dels fordi liberale partier i gruppen vil gå frem, og dels fordi den franske præsident Macrons bevægelse LREM, der jo er helt ny, vil få knap 20 pladser i parlamentet, hvor det forventes at de vil samarbejde tæt med ALDE. Denne blok, hvor både Venstre og De Radikale er med, står til - med Macrons folk - at få omkring 95 mandater. I figuren optræder Macron-folkene i kategorien ’andre’, fordi der endnu ikke er nogen formel samarbejdsaftale på plads.

Magten flytter ud på fløjene

Men den virkelig store bevægelse ved det kommende valg er, at alle tre grupper på den yderste højrefløj står til at blive styrket.

Det gælder først og fremmest ENF-gruppen (Europe of Nations and Freedom) med franske Marine Le Pens Nationale Samling, det østrigske ÖFP og så ikke mindst italienske Lega, der står til stor fremgang og næsten 60 mandater.

De EU-skeptiske nationaliser i ECR-gruppen (European Conservatives and Reformists) hvor Dansk Folkeparti sidder sammen med britiske og polske konservative, vil miste mange britiske medlemmer med Brexit, men fisker til gengæld efter at tage imod medlemmer fra Victor Orbans ungarske Fidesz-parti, hvis de ender med at blive smidt ud af den store konservative EPP-gruppe, sådan som det er på tale. ECF-gruppen spås at få 46 mandater.

Også den tredje EU- og indvandringsskeptiske gruppe, EFDD (Europe of Freedom and Direct Democracy), ser ud til at klare sig relativt godt med en blanding af parlamentarikere fra den italienske Fem Stjerne-bevægelse og Alternative für Deutschland (AfD), der står til stor fremgang. Samlet ventes EFDD-gruppen at få i alt knap 40 mandater.

Til sammen vil de EU-skeptiske, nationalistiske og indvandrerkritiske partier kunne samle 145 mandater – eller flere end hele den socialdemokratiske gruppe. Det bliver en udfordring for Europa-Parlamentet, men der vil fortsat være relativt langt op til de 233 stemmer, der skal til for at kunne mønstre et blokerende mindretal i parlamentet.

De liberale bliver tunget på vægtskålen

Bendt Bendtsen, konservativt medlem af Europa-Parlamentet, mener dog, man skal holde sig for øje, at der er en stærk tradition for samarbejde henover midten i Europa-Parlamentet.

”Det er klart, at de store grupper ser ud til at blive svækket, men hvis man står over for en trussel om blokade fra de nye fløjpartier, er jeg sikker på, at man kan samarbejde med ALDE,” siger Bendtsen.

Under alle omstændigheder er det givet, at den konservative gruppe og den socialdemokratiske gruppe næppe tilsammen vil have det flertal i parlamentet på 353 mandater, som skal til for at godkende den kommende formand for EU-Kommissionen.

Derfor er det givet, at de to grupper skal være enige med de liberale i ALDE, for at få et flertal i parlamentet.

Det er denne udvikling, der betyder, at den liberale lejr i Europa-Parlamentet vil stå stærkere, når topposterne i EU skal besættes efter valget 26. maj.

Vestager blandt de liberale favoritter

De to mest fremtrædende liberale kandidater til de poster vil være Hollands premierminister Mark Rutte, der kunne være en mulighed på posten som formand for Det Europæiske Råd efter Donald Tusk.

Den anden er Margrethe Vestager, der kunne være et liberalt bud på posten som formand for EU-Kommissionen. Det er givet, at de liberale ikke får begge poster. Og det er lige så givet, at Margrethe Vestager formentligt vil kunne finde opbakning fra både socialdemokrater, konservative og den lidt mindre grønne gruppe, hvis hun kommer i spil som afløser for Jean-Claude Juncker.