Mindst 100.000 ufaglærte danskere har været uden job i mindst fem år.

Trods gode konjunkturer og økonomisk vækst i samfundet siden 2012 er tallet ovenikøbet steget for både mænd og kvinder i de fleste aldersgrupper.

Der er tale om både en overraskende og bemærkelsesværdig udvikling. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra forskningschef Jan Rose Skaksen, Rockwool Fonden, der har stået bag analysen af de ufaglærtes position på arbejdsmarkedet. 

”Beskæftigelsen for ikke-faglærte, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolens 9. eller 10. klasse, udvikler sig decideret dårligt. Andre perioder med økonomisk vækst plejer også at give flere job til ikke-faglærte og også trække flere langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. Men det er ikke sket denne gang,” siger han. Se figur 1.

Når et stigende antal ufaglærte i en tid med økonomisk fremgang står uden job i mere end fem år, skyldes det blandet andet, at denne gruppe slås med andre problemer end arbejdsløshed.

Mange med dårligt helbred

Rockwool Fondens analyse viser, at gruppen af langtidsledige ufaglærte kommer omtrent dobbelt så mange gange på hospitalet som borgere, der mindst har gennemført en erhvervsuddannelse. Her er der tale om en udvikling, der har taget fart siden 2000.

”De ikke-faglærtes sundhed er markant dårligere end borgere med en uddannelse og desværre viser vores analyse, at forskellen er stigende,” siger Jan Rose Skaksen Se figur 2.

Dermed står de langtidsledige med en kombination af problemer, der kan forstærke hinanden.

”Der er tilsyneladende en gruppe danskere, hvor det med job og arbejdsmarked kun er et af deres problemer. Når vi kan se, at netop den gruppe ikke kommer i arbejde trods økonomisk vækst, kunne det tyde på, at der skal udvikles helt nye typer indsatser, hvis man skal have dem i beskæftigelse,” siger Skaksen. 

Sværere for syge at få førtidspension

Finn Breinholt Larsen, seniorforsker ved Defactum, et forsknings- og konsulenthus under Region Midt, kan få øje på flere forklaringer på, at de ufaglærte fylder mere i statistikkerne over ledige.

”Rockwool Fondens analyser viser, at der bliver flere langtidsledige blandt de ikke-faglærte. Det kan afspejle, at de ikke kan forlade arbejdsmarkedet og for eksempel få en førtidspension,” siger Finn Breinholt Larsen, der i en årrække har beskæftiget sig med den komplicerede sammenhæng mellem sundhed og beskæftigelse.

Han henviser til, at Folketinget strammede kriterierne for førtidspension i forbindelse med en reform af førtidspensionerne i 2012. Effekten kan være, at langtidsledige fortsat skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de er syge – eller sygere end tidligere.

Dertil kommer, at uligheden i sundhed er voksende. Der er en tendens til, at uddannelse betyder mere og mere for borgernes helbred. Jo kortere uddannelse, des ringere selvvurderet helbred.

Er man både uden uddannelse og arbejdsløs, ser det endnu værre ud: Undersøgelser fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at arbejdsløse som gruppe selv vurderer, at deres helbred er ringere end borgeres i beskæftigelse. 

Hvis flere i denne gruppe skal i arbejde, skal løsningerne derfor både findes i sundhedsvæsenet, i uddannelsessystemet og i beskæftigelsessystemet.

Uddannelse giver kæmpe gevinst

Der er både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster at hente ved at investere i, at flere ufaglærte får en faglært uddannelse. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse baseret på omfattende registerdata. 

Rådet har for første gang regnet på de konkrete dynamiske effekter af at uddanne ufaglærte til faglært niveau. Beregningerne viser, hvad effekten ville være for samfundsøkonomien, hvis 2.000 ufaglærte 30-årige blev opkvalificeret til faglært niveau. Allerede efter fem år ville sådan en investering give overskud for de offentlige kasser, vurderer rådet.

”Hvis erhvervsskolernes udgifter per elev til at uddanne de 2.000 nye erhvervsskoleelever er de samme som i dag, vil uddannelsesløftet forbedre den offentlige saldo med cirka tre milliarder kroner. Selv hvis det skulle blive dobbelt så dyrt at uddanne de nye elever, fordi de formentlig er længere fra skolebænken og behøver mere støtte, vil det være en god forretning for samfundet. I det tilfælde vil uddannelsesløftet give overskud ti år efter, og den offentlige saldo vil forbedres varigt med 2,7 milliarder kroner,” hedder det i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse. 

Analysen viser også, at det danske BNP på sigt vil blive 12 milliarder kroner højere og øge arbejdsudbuddet med 13.000 personer. 

Rådet konkluderer derfor, at Finansministeriet undervurderer effekterne af at uddanne ufaglærte unge – både i forhold til, hvor store effekterne er på BNP, arbejdsudbud og de offentlige kasser, og hvor hurtigt effekterne indtræder. 

Håndholdt hjælp hjælper

Kombinationen af problemer med både sundhed, uddannelse og livssituation blandt mange ledige ufaglærte betyder, at de er i større risiko for at falde igennem det almindelige sociale system. 

Men sætter man ind med ekstra hjælp til de borgere på kontanthjælp, der har størst risiko for at ende i gruppen af langtidsledige, så kan det give gode resultater. Det viser erfaringer fra Hjørring Kommune, hvor kommunen har knyttet færre borgere til hver medarbejder end normalt. Det har betydet, at borgere i gruppen i gennemsnit arbejder 50 procent mere end grupper med sammenlignelige borgere.

”Når medarbejderne på jobcentrene har færre sager, er der mere tid til at tale med den enkelte og afdække borgerens behov på en konstruktiv måde og bagefter sætte ind over for det,” siger Rasmus Ravn, der har fulgt projektet som postdoc på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.