De huser nogle af landets klogeste hoveder. De har mange nystartede virksomheder og erhvervsbygninger. Og så er de ret gode til at sende kommunale udgifter i udbud, så private virksomheder har mulighed for at få foden indenfor på velfærdsmarkedet.

Frederiksberg Kommune kommer overraskende ind på førstepladsen på Mandag Morgens rangliste af landets kommuner inden for erhvervsområdet, ’Kommuneportalen’, og det glæder naturligvis borgmester Jørgen Glenthøj (K).

”Jeres undersøgelse dokumenterer, at vi har nogle rigtig gode rammevilkår for f.eks. videnbaserede virksomheder og iværksættere på Frederiksberg. Vi har nogle rammevilkår, som vi konstant arbejder på at optimere,” siger Jørgen Glenthøj.

Samtlige 10 kommuner i toppen af Kommuneportalens erhvervsdel ligger i hovedstadsområdet. Solrød, Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk følger i hælene på Frederiksberg og kommer ind på de efterfølgende pladser. Se figur 1.

Indekset bygger på en stribe parametre såsom konkurrenceudsættelse, uddannelsesniveau, erhvervsbyggeri, nystartede virksomheder og skatteniveau, og dem har en repræsentativ del af vælgerne vægtet på en skala fra 1 til 5.

Normalt er det ellers jyske kommuner, som ender i toppen på den slags ranglister over kommunernes erhvervsvenlighed. Stort set hvert eneste år bliver Ikast-Brande Kommune kåret som vinder af DI’s danmarksmesterskab i lokalt erhvervsklima. Og lige så sikkert er det, at den midtjyske kommune bliver fulgt til dørs af jyske konkurrenter som Herning, Hedensted, Billund, Skanderborg og Vejen. DI’s undersøgelse bygger også på offentlig statistik, men er derudover baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 kommuner. 

Højtuddannede bor i Whisky-bæltet

Et sundt erhvervsliv er forudsætningen for at have et stærkt velfærdssamfund.

Mange arbejdspladser er som regel lig med mange skatteindtægter, og derfor spiller de lokale forhold for virksomhederne, som kommunerne selv har stor indflydelse på, en væsentlig rolle for tiltrækning af arbejdspladser.

Frederiksberg er den kommune i landet, som har den største andel af erhvervsbygninger. Hele 12 pct. af kommunens samlede bygningsareal er fabrikker, detailhandel, værksteder og andre erhvervsbygninger. Det vidner om, at kommunen er god til at fostre og tiltrække virksomheder.

Frederiksberg ligger også helt i top, når det gælder andelen af højtuddannede borgere. Her kommer den ind på andenpladsen kun slået på målstregen af Rudersdal Kommune. Mandag Morgens analyse viser også, at hovedstaden og Whisky-bæltet nord for København har sat sig godt og grundigt på den højtuddannede del af befolkningen.

Knap 53 pct. af folk  aldersgruppen 25-64 år på Frederiksberg og i Rudersdal har en videregående uddannelse. Lige efter følger Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Furesø. Til sammenligning er det blot 14-15 pct. i udkantskommuner som Lolland, Langeland og Morsø, der har en videregående uddannelse. Og det kan mærkes i kommunernes pengekasser.

Talrige undersøgelser har dokumenteret, hvordan en høj uddannelse er ensbetydende med en højere livsindkomst og dermed også et højere skattebidrag til bopælskommunen.

Stor forskel på top og bund

Frederiksberg indtager også en fornem femteplads på Kommuneportalen, når det handler om nystartede virksomheder. Her går der blot 132 borgere pr. nystartet virksomhed. Også denne parameter toppes af Gentofte, efterfulgt af Læsø og København.

I bunden ligger kommuner som Lolland, Bornholm, Nyborg og Kerteminde. Hvor der i Gentofte blot går 103 borgere pr. nystartet virksomhed, går der på Lolland over tre gange så mange – nærmere bestemt 347 borgere.

Meget tyder på, at kommunerne skal blive endnu bedre til at sende deres opgaver i udbud, så private virksomheder har mulighed for at byde på opgaven og dermed få foden indenfor på det voksende velfærdsmarked. Regeringen har bebudet, at den vil indføre måltal for, hvor stor en andel af deres udgifter kommuner, regioner og staten skal konkurrenceudsætte.

I dag har kommunerne i gennemsnit konkurrenceudsat knap 27 pct. af udgifterne i de kommunale budgetter, hvilket selvsagt dækker over meget store individuelle forskelle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tidligere bopælskommune, Gribskov, topper traditionen tro listen og har konkurrenceudsat lige godt halvdelen af sine udgifter. Her ligger Frederiksberg i den øvre del på en plads som nummer 26 med en andel på 28,9 pct. Helt i bunden ligger kommuner som Ærø, Tårnby, Hvidovre, Skive og Nyborg, der blot har konkurrenceudsat omkring en femtedel af deres udgifter.

Borgmester Jørgen Glenthøj, hvad kan andre kommuner lære af Frederiksberg?

”Vi har gennem mange år vænnet os til på Frederiksberg, at mange af vores skatteindtægter via udligningssystemet går til service i andre kommuner. Den eneste fordel ved den realitet er, at det har givet os en stærk kultur for at nytænke vores service med bl.a. partnerskaber med private, effektiviseringer og benhårdt at prioritere den borgernære service. Her er jeg overbevist om, at andre kommuner kan lære en del af Frederiksberg.”

Hvad skal I blive bedre til?

”Vi skal hele tiden have fokus på at blive endnu bedre. Det kan f.eks. være en udfordring at finde på nye opgaver at digitalisere, når alle opgaver stort set allerede er digitaliseret. Men det er en bunden opgave, som vi arbejder med at løse,” siger Jørgen Glenthøj.

Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal