Tag nu en kommune som Rudersdal.

Det er en af landets rigeste kommuner. Den ligger i et smørhul nord for København med Dyrehaven, Furesø og udsigt ud over Øresund.

Her kæmper politikerne ikke med høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau eller ghettoproblemer. Her kæmper de i stedet med at skaffe jord til nye erhvervsbygninger og at få bugt med de mange indbrud i villaerne.

I år skal Venstres borgmester i Rudersdal, Jens Ive, betale 1,5 milliard kr. i udligning til andre kommuner med mere ondt i økonomien. Det svarer til cirka 60.000 kr. per husstand. Og han har længe argumenteret for, at den nuværende udligning er gået for vidt.

Hans bønner ser ud til at være hørt. Han kan se frem til at skulle betale lidt mindre i udligning, hvis Folketinget støtter en model, som et udvalg har lanceret. Den vil betyde, at Rudersdal får tilført 12 millioner kr.

Rudersdal ligger ellers helt i toppen på Ugebrevet Mandag Morgens ranking over Danmarks bedste kommuner at bo, leve og arbejde i. Den kiler sig lige ind mellem to andre strandvejskommuner. Gentofte på 1. pladsen og Lyngby-Taarbæk på 3. pladsen.

Rudersdal er ikke alene. Ud af de 20 kommuner i toppen på Mandag Morgens ranking over de bedste i landet kan hele 8-9 kommuner se frem til at få ekstra penge med den nye udligningsreform. Og det på trods af, at ordningen på bedste Robin Hood-maner overfører skattekroner fra de rigeste til de fattigste. 

I den modsatte ende af skalaen finder vi en kommune som Frederikshavn. Den ligger helt i bunden. Kun Lolland og Guldborgsund ligger lavere. Men trods de mange udfordringer for den nordjyske kommune står Frederikshavn alligevel til at miste ca. 40 millioner kr. årligt ved en ny udligningsreform. Se figur 1.

Mønsterbrydere får millioner

Mandag Morgens kommuneportal over de bedste kommuner bygger på 24 forskellige parametre. Hvor får folk f.eks. mest service for skattekronerne? Hvor er det bedst at starte nye virksomheder? Hvem bruger mest på ældre og mindst på administration?

Og hvilke kommuner har de bedst uddannede indbyggere? Vi har sammenlignet rankingen med de økonomiske konsekvenser kommune for kommune ved de to mest realistiske modeller ud af de fem modeller til en reform, som et Finansieringsudvalg er kommet med.

To kommuner som Herlev og Holstebro er blandt de store vindere. De er en slags mønsterbrydere. De ligger overraskende højt på Mandag Morgens ranking som henholdsvis nummer 8 og 11. De bokser over deres vægtklasse. De blander sig med nogle af landets absolut rigeste kommuner på trods af deres mere beskedne udgangspunkt. Og de har begge udsigt til at få tilført ekstra millioner ved en ny udligningsreform.

Herlev står til at få en gevinst på 10-17 millioner kr. Holstebro står til 10 millioner kr. eller et tab på fem millioner kr. afhængig af hvilken model Folketinget vedtager.

Andre kommuner højt på ranglisten kan også se frem til at få tilført flere penge som f.eks. Skanderborg, Aalborg og Ikast-Brande.

Herning med Venstres suveræne bykonge Lars Krarup i spidsen kan trods sit stærke erhvervsliv, lav arbejdsløshed og høj velfærdsservice se frem til at få tilført ca. 36 millioner kr. – svarende til 0,24 pct. af beskatningsgrundlaget.

Frederikshavn, Ishøj og Sønderborg er tre eksempler på kommuner, som ligger i bunden og alligevel skal af med flere penge, hvis et flertal i Folketinget støtter modellen fra ekspertudvalget. Ishøj står til at tabe så meget på reformen, at den formentlig vil få en særordning. Den risikerer at lide et tab på 55 millioner kr. – svarende til 1,48 pct. af beskatningsgrundlaget – og dermed at få slået bunden ud af sin pengekasse. Og Sønderborg står til at miste hele 18 millioner kr.

Borgmestre i rivegilde

Forslaget til en ny reform af udligningen har kastet kommunerne ud i en intens slåskamp. Fronterne er gennem de seneste måneder blevet trukket skarpere og skarpere op. Der er ført intenst lobbyarbejde på Christiansborg. Alle kæmper mod alle. Og nogle kommuner har betalt dyre avisannoncer for at overbevise politikere og vælgere om deres syn på udligningens urimelige skavanker.

De forskellige fraktioner med hver deres mærkesager og vidt forskellige holdninger består især af tre grupperinger. De kalder sig ”Bedrebalance.nu”, ”Stopforskelsbehandlingen.nu” og Rimeligudligning.nu”. Se tekstboks.

Bedrebalance.nu består af seks jyske kommuner og to sjællandske kommuner. De mener, at den nuværende hovedstadsudligning skaber et A-hold og et B-hold. Et A-hold i hovedstaden og et B-hold i provinsen. De kæmper for at få et enstrenget udligningssystem, hvor alle kommuner omfattes af de samme udligningsordninger, og hævder selv, at 63 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støttede dem i sidste byrådsperiode.

Talsmanden for gruppen, Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), mener, at rapporten fra Finansieringsudvalget ikke for alvor tager fat om problemernes rod.

”Udligningssystemet er som en gammel træt bil, hvor der er lagt lap på lap uden at reparere de grundlæggende problemer. Bilen trænger til udskiftning, og vi skal have ny bus med plads til alle. Alle kommuner skal have mulighed for at levere en ordentlig service til borgerne. Rapporten tager ikke fat i det grundlæggende problem, at vi har fået et kommunalt A- og B-hold i Danmark,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Omvendt mener de 34 kommuner i hovedstaden – organiseret i Stopforskelsbehandlingen.nu – at udligningen er gået for vidt. De vil have sat en stopper for, at Folketinget flytter flere og flere penge fra hovedstaden til provinsen.

De har regnet ud, at hovedstadsområdet i år sender 13,3 milliarder kr. til resten af landet. Det er næsten dobbelt så meget som i 2007. Og 1 milliard kr. mere end sidste år – svarende til 2.400 velfærdsmedarbejdere.

På samme måde efterlyser seks midtjyske kommuner – organiseret i Rimeligudligning.nu – at Folketinget en gang for alle må få rettet op på en stribe fejl i det nuværende system.

”Næsten 7 af de 18 milliarder kr., som udligningssystemet flytter rundt med, havner i de forkerte kommunekasser. Det skyldes især, at opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i det nuværende system ikke er korrekt. Det er Folketingets ansvar, at grundlaget for udligningen er rigtigt. Og det er på tide, at de tager det ansvar på sig,” siger borgmester Jørgen Gaarde (S) fra Skanderborg, der er en af de seks kommuner i gruppen.

Over 600 mio. kr. til hovedstaden

Der har i medierne bredt sig en opfattelse af, at udvalgets forskellige modeller til en reform flytter millioner af kroner fra hovedstaden til provinsen.

Det er en sandhed med modifikationer.

Det er korrekt, at alle udvalgets fem modeller til en reform på bundlinjen flytter penge fra hovedstaden til de andre kommuner. Men det skyldes først og fremmest, at man i de nuværende udligningsmodeller har overvurderet udgifterne til udlændinge og undervurderet deres uddannelsesniveau.

Det har betydet, at en række kommuner primært i hovedstaden hidtil har fået for mange penge, mens kommuner primært i provinsen har fået for få penge. Og det bliver der nu rettet op på.

Men ser man bort fra disse korrektioner angående udlændinge, flytter reformen reelt millioner af kroner fra provinsen til hovedstaden. For når der bliver skruet på alle de andre håndtag end udlændinge, giver det flere penge i kassen i hovedstadskommunerne.

En af de politisk mest realistiske modeller – Model 5 – flytter helt op imod 610 millioner til hovedstaden fra de andre kommuner, når der ses bort fra de ændringer, som vedrører udgifter til udlændinge og uddannelsesniveau. De andre modeller flytter mellem 80 og 390 millioner fra provinsen til hovedstadskommunerne.

De politiske forhandlinger i disse dage på Christiansborg kommer til at afgøre, hvordan partierne vil tackle den sag.