10 offentlige ledere der shiner i Danmark

De er ikke kendt af hr. og fru Jensen. Men når Danmark har en af verdens bedste velfærdmodeller, er det bl.a. takket været folk som Dorthe, Rikke, Stine, Jette og Mette. Mandag Morgen har udpeget 10 ledere i det offentlige, der på hver sin måde shiner og går nye veje til inspiration for andre. De er alle kvinder. Og de er stærke. Nogle har vundet eftertragtede priser for deres lederskab. Andre bryder mure ned. Nogle går helt nye veje for at nå ind til kernen af, hvad det vil sige at være menneske i dagens moderne velfærdssamfund. Andre har på imponerende vis trodset spådomme og skabt imponerende resultater. Ikke alle ledere er under de nationale mediers radar. Top 10 listen består selvfølgelig også af den danske kvinde, som internationale medier har kåret til at være en af verdens mest indflydelsesrige personer og førende globale tænkere.
Torben K. Andersen

De er alle kvinder. De er stærke. Og de danner skole for andre.

Mandag Morgen har udpeget 10 ledere i det offentlige, der på hver sin måde shiner og går nye veje til inspiration for andre. De er udvalgt på baggrund af samtaler med kilder med indgående kendskab til velfærdssamfundets maskinrum og den offentlige administration.

Hvor ledere som EU-kommissær Margrethe Vestager har hele verden som sin arbejdsplads og jævnligt optræder i førende globale medier, lever flere af de andre udvalgte ledere et liv under radaren i den brede offentlighed.

Nogle af lederne går helt nye veje i forsøget på at nå ind til kernen af, hvad det vil sige at være menneske i dagens moderne velfærdssamfund. Andre bryder mure ned og danner skole for fremtidens velfærdsmodel.

Når Danmark bliver udråbt til sammen med de øvrige nordiske lande at have verdens bedste velfærdmodel, er det bl.a. takket været folk som Dorthe Gylling Crüger, Rikke Berg, Helene Bækmark, Dorte Stigaard og Jette Søndergaard.

Patienternes stemme

Navn: Dorthe Gylling Crüger
Titel: Adm. direktør for Sygehus Lillebælt

Hun er ikke så kendt i den store offentlighed. Endnu. Men tag ikke fejl. Dorthe Gylling Crüger er patienternes stemme og en rising star.

Hvor nogle læger bliver beskyldt for at tænke mest på egen karriere og kun på patienten som et nummer i køen, er Dorthe Gylling Crüger et eksempel på det stik modsatte. Hendes hjerte banker for patienterne og deres pårørende. Og hendes faglighed, empati og lederevner har konsekvenser for mange mennesker hver eneste dag.

Siden 1. april har hun været adm. direktør for Sygehus Lillebælt og dermed øverste chef for de fem sygehuse i Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart og Give. Hun har nu ansvaret for 4.300 medarbejdere, 60.000 indlagte patienter, over 500.000 ambulante besøg og et årligt budget på over 3 milliarder kr.

Dorthe Gylling Crüger var frem til april i år lægelig direktør på samme sygehus og har været bannerfører for at sætte patienten i centrum. Her er patienter og pårørende ikke kunder eller pakker i et forløb. De er partnere, der bliver taget med på råd og i beslutninger om behandlingsforløbet i tæt samarbejde med det faglige personale. Hendes arbejde med projektet ”Patientsikkert Sygehus” har også sat sig spor i store dele af det øvrige danske sygehusvæsen og mindsket antallet af fejl.

Da Frede Olesen i maj stoppede efter ni år som formand for Kræftens Bekæmpelse, var der da heller ikke megen tvivl om, hvem der skulle være hans afløser. En enstemmig hovedbestyrelse pegede på Dorthe Gylling Crüger.

Som leder viser hun stor tillid til folk. Hun taler til ridderen i det enkelte menneske. For alle bærer et ønske i sig om at gøre noget godt. Og ved at tale til ridderen, taler hun folk op, så de tror mere på sig selv og leverer bedre resultater.

Dorthe Gylling Crüger blev i sidste måned kåret som Årets Leder. Bag kåringen står Lederne – Danmarks største interesseorganisation for ledere – og dermed træder hun ind i en række af prismodtagere som Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp og A.P. Møller-Mærsks koncernchef Nils Smedegaard Andersen.

Hvis Danmarks statsminister – uanset partifarve – mangler en sundhedsminister, findes en velegnet kandidat på Sygehus Lillebælt. Hendes navn er Dorthe Gylling Crüger.

Helsingørs stærke ambassadør

Navn: Stine Johansen
Titel: Kommunaldirektør i Helsingør kommune

Stine Johansen er på mange måder en atypisk kommunaldirektør, som med rekordfart har indtaget Helsingør.

Hun er homoseksuel og gift med direktør for Det Grønlandske Hus i København, eskimolog Leise Johnsen. De mødte hinanden for 21 år siden, da Stine var 19 og Leise 30 år og boede i den samme opgang på Nørrebro. Kærligheden har holdt siden, og de har i dag tre børn i teenagealderen.

Hvor mange kommunaldirektører har levet et langt liv i den offentlig sektor, begyndte Stine Johansen i det private. Hun havde gang i en lovende karriere hos IBM med udsigt til at komme til New York. Men livet med ægtefællen førte i stedet familien til Grønland i fire år. Her fungerede hun i nogle perioder som kommunaldirektør i Sermersooq, den grønlandske hovedstadskommune.

Hvor mange mandlige borgmestre og kommunaldirektører ofte ligner hinanden, er der også stor lighed mellem Helsingørs kvindelige superduo – den konservative borgmester Benedikte Kiær (K) og Stine Johansen. Selv betegner Benedikte Kiær sin kommunaldirektør som modig, ambitiøs, energisk og som en, der sætter barren højt og er fuld af visioner.

Stine Johansen er typen, som siger, når noget ”er fedt”. Hun blev ansat i direktion fra marts 2014. Trekvart år senere blev hun konstitueret som kommunaldirektør, og siden april sidste år har hun været en populær og afholdt kommunaldirektør.

Hendes evne til at tænke på kommunen som en helhed på tværs af centre, hendes stærke personlige nærvær og passionerede glæde ved at tale med folk ansigt til ansigt har givet hende et brand som en stærk ambassadør for de over 60.000 indbyggere i Helsingør Kommune.

Juraens dronning

Navn: Barbara Beatrice Bertelsen
Titel: Departementschef i Justitsministeriet

Få mennesker har taget hul på et nyt job på en så dramatisk, tragisk og hovedkulds måde som Barbara Beatrice Bertelsen. Terrorangrebet i København sidste år betød, at hun måtte starte i sit nye job som departementschef i Justitsministeriet to dage tidligere end planlagt. Og det var med et krisemøde i regeringens Sikkerhedsudvalg.

Hun kom ind i et ministerium præget af krise som følge af en række møgsager som nødløgn, dårligt arbejdsmiljø, forkerte asyltal, anonyme anklager og kold luft til flere retsordførere. Hun fik til opgave at vende minus til plus i Slotsholmens traditionelt set næstmest magtfulde ministerium efter Finansministeriet.

Efter knap et år som juraens ukronede dronning må hun siges at have leveret varen. Hun har formået at omorganisere ministeriet, skiftet ud på ledende poster, etableret rotationsordninger, introduceret en ny virksomhedskultur og er med sin personlighed, faglighed og åbenhed godt på vej til at genopbygge renomméet og tilliden til organisationen.

Vestager med bid

Navn: Margrethe Vestager
Titel: EU’s konkurrencekommissær

Hun er nummer tre på Wireds liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden i 2015. Det amerikanske magasin Foreign Policy har hende også på sin liste over verdens 100 førende globale tænkere.

Margrethe Vestager har taget verden med storm, siden hun forlod regeringen i sommeren 2014 for at blive EU-kommissær. På rekordtid har hun vist, at hun ikke er bange for at tage kampen op mod mastodonter som Google, Gazprom, Amazon, Apple, Fiat og Starbucks.

Hvor hendes spanske forgænger, Joaquín Almunia, blev kritiseret for at lade sager sygne hen, går hun til stålet og har stillet i udsigt, at hun vil forfølge virksomheder "uanset nationalitet eller størrelse".

Mens flygtninge- og migrantkrisen har udstillet svaghederne og den manglende beslutningskraft i EU, har Margrethe Vestager været en undtagelse. ”Vestagers styrke er en påmindelse om, at Bruxelles har bid,” som The Economist formulerede det.

Kvinden med de vilde ideer

Navn: Rikke Berg
Titel: Direktør for Innovation og Netværk i Assens Kommune.

Direktør Rikke Berg er på en særlig mission. Hun har fået fire år til at øge Assens Kommunes evne til at skabe innovation og opbygge netværk både i og uden for kommunens organisation. Når de fire år er gået, bliver stillingen nedlagt, og regnskabet skal gøres op. Og hvis nogen kan løfte denne opgave, er det Rikke Berg.

Hun ser kommunen som et ”Kommunity” – et fællesskab mellem borgere, virksomheder, foreninger, kommunale medarbejdere og politikere. Det kan komme til udtryk som en skolehave, der bliver brugt i folkeskolens undervisning, men som ligger på plejehjemmets matrikel og passes af et ældrecenter, når skolen holder ferie.

Hun blev ansat som innovations- og netværksdirektør i april 2014 og kom fra en stilling som chef for SDU Erhverv, der bygger bro mellem forskerne på Syddansk Universitet og regionens virksomheder og offentlige arbejdspladser.

Hun skal nu skabe bedre velfærd og øget vækst i Assens kommune ved på tværs af det hele at fremme og udvikle f.eks. ny velfærdsteknologi, aktivt medborgerskab og innovation.

Rikke Bergs funktion vil formentlig brede sig til andre kommuner i de kommende år. Et frø er sået.

Roskilde har fundet vejen

Navn: Mette Olander
Titel: Sundheds- og omsorgschef i Roskilde Kommune

Alle kommuner gør det. De forsøger at hjælpe ældre til bedre at kunne klare sig selv i hverdagen, så de ikke er afhængige af hjemmehjælperen til at lave mad, støvsuge eller tage støttestrømper på.

Men nogle er længere fremme end andre. Det er Roskilde Kommune, som for nylig fik Den Danske Rehabiliteringspris 2015 for sit målrettede arbejde med at inddrage 3.000 borgere dagligt og 1.300 ansatte i opgaven med at omsætte visionerne om den rehabiliterende organisation til virkelighed.

Sundheds- og omsorgschef Mette Olander har været en af nøglepersonerne i denne omstilling i tæt samarbejde med velfærdsdirektør Yvonne Barnholdt.

Mette Olander blev ansat som ældrechef for to år siden, efter at have været chef for ældreplejen i Gribskov. Hun havde kun været ansat i få uger, da ledelsen stillede sig selv en række kritiske spørgsmål om, hvorfor de forventede resultater om rehabilitering var udeblevet trods myriader af gode intentioner.

Hele dette analysearbejde har nu resulteret i en helt ny model, hvor tankegangen om rehabilitering gennemsyrer hele organisationen ned til mindste detalje i. Resultaterne taler for sig selv. Væsentlig flere folk bliver nu hjulpet til at klare sig selv. I det nyetablerede HTSH Team – Hjælp til Selvhjælp – bliver ca. 55 pct. af borgerne selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb på otte uger. Og på plejecentrene er der betydelige forbedringer i borgernes fysiske funktionsniveau.

I en tid præget af et stigende antal ældre, kronikere og medicinske patienter kombineret med hurtigere udskrivning fra sygehusene og smalhals i den kommunale økonomi er der brug for alle effektive løsninger på sundheds- og omsorgsområdet. Mette Olander og hendes team i Roskilde har en af de bedste.

Telemedicinens frontkæmper

Navn: Dorte Stigaard
Titel: Direktør i Region Nordjylland og formand for TeleCare Nord.

Når tusindvis af KOL-patienter fremover sidder hjemme i dagligstuen og overvåger deres egen sygdom i stedet for at ligge passivt i en hospitalsseng, kan de sende en venlig tanke til Dorte Stigaard.

Hun er direktør i Region Nordjylland og formand for TeleCare Nord – et af Europas største og mest succesfulde storskalaprojekter inden for telemedicin. Dorte Stigaard har samlet 11 kommuner, regionen, Aalborg Universitet og et hav af læger bag projektet, som siden starten i 2011 har haft knap 1.300 deltagere fra hele Nordjylland. De mange patienter har indtil videre indsendt over 400.000 målinger foretaget på deres hjemmemonitoreringsudstyr.

Den enkelte patient undgår at skulle på sygehuset for at blive testet. Og projektet reducerer også antallet af ambulante besøg, sengedage på sygehuset, genindlæggelser og brug af egen læge. Dermed er det en stor samfundsøkonomisk gevinst.

Forskningen viser, at der f.eks. kan spares omkring 7.000 kroner årligt pr. patient med svær KOL på indlæggelser og kommunale serviceydelser. 88 pct. af deltagerne mener, at det telemedicinske udstyr er brugervenligt. 61 pct. af deltagerne føler, at de er bedre til at kontrollere deres sygdom, og 71 pct. er tryggere i dagligdagen med telemedicin.

Erfaringerne fra TeleCare Nord skal nu bruges, i takt med at telemedicin udbredes til 40.000 KOL-patienter over hele landet de kommende år. Og samtidig bliver der sat gang i et nyt storskalaprojekt i Nordjylland. For her bygger man oven på erfaringerne fra TeleCare Nord og vil nu afprøve telemedicin til borgere med hjertesvigt.

Dorte Stigaard har dermed vist, hvordan telemedicin er en del af fremtiden for det danske sundhedsvæsen.

Murbrækkeren

Navn: Jette Søndergaard
Titel: Leder af Staben for Forretningsudvikling i Herning Kommune

Her er et godt tilbud: Hvis en borgmester investerer 1 million kr. nu i et socialt projekt for unge kriminelle, får samfundet en gevinst på 4 millioner kr. om fem år i form af sparede udgifter til kontanthjælp og offentlige tilskud.

Denne form for social investering spås af mange til at brede sig i det danske velfærdssamfund, og Jette Søndergaard er en af de stærkeste pionerer på området. Hun er leder af Staben for Forretningsudvikling i Herning kommune – og en murbrækker.

Hun forsøger at bryde mure ned for at skaffe både offentlige og private investorer, som kan se fremtidsperspektivet i at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet og samtidig skabe en samfundsøkonomisk gevinst. Bliver sociale investeringer og partnerskaber en succes i Danmark om nogle år, vil Jette Søndergaard have en stor del af æren for det.

Fyrtårnet

Navn: Helene Bækmark
Titel: Kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune

Helene Bækmark tager i dag hul på et nyt kapitel i sit liv, når hun officielt tiltræder sit nye job som kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dermed kan de 50.000 indbyggere godt begynde at indstille sig på nye tider.

For Helene Bækmark er et fyrtårn i udviklingen af det danske velfærdssamfund. Hun har gennem de sidste 10 år lavet imponerende resultater, som har skabt stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.

Som direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked i Fredericia Kommune frem til 2011 var hun idekvinden bag den berømmede Fredericia-model, der har gået sin sejrsgang i den kommunale ældrepleje over hele landet. Pludselig kiggede alle borgmestre til Fredericia for at se, hvordan de gjorde ældre mere selvhjulpne.

Hun fortsatte udviklingen i Odense, hvor hun som adm. direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen stod i spidsen for det hidtil største projekt inden for rehabilitering i Danmark. Hendes mål var, at ældre, handicappede og mennesker med psykiske lidelser kunne få et mere værdigt og aktivt liv med størst mulig uafhængighed af hjælp fra kommunen.

Nu er turen så kommer til Faaborg-Midtfyn. De kommende måneder vil vise, hvordan Helene Bækmark vil skabe mere bæredygtig velfærd i den fynske kommune.

En sej direktør

Navn: Karin Holland
Titel: Direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune.

Hvis man kun må bruge et ord på at beskrive Karin Holland, kan det være ”sej”. For direktør Karin Holland er på mange måder en sej kvinde. Hun har ansvar for velfærd og sundhed og er et eksempel på, at Horsens gør noget af det, som rigtig mange andre bruger en masse tid på at tale meget længe om.

Karin Holland har i Horsens Kommune sat nye veje til velfærd på dagsordenen og var tilbage i 2010 en af de første til at sætte ord på de nye velfærdstendenser, der nu buldrer frem over hele landet. Aktive borgere, relationer, civilsamfund og partnerskaber er buzzwords i mange kommunale strategier, men under Karin Hollands ledelse har de fundet vej fra strategipapirerne og ud i organisationen.

”Horsens løfter i flok,” kalder de det, og ud over at være en kultur og et mindset, er det for Karin Holland også en arbejdsmetode, der er nødvendig for at løse samfundets store udfordringer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu