Der er lyspunkter i en i øvrigt hårdt ramt verden. Som Leonard Cohen synger i sangen Anthem: ”There is a crack, a crack in everything; that’s how the light gets in”.

Vi skal holde øje med disse sprækker, for det er dér, lyset – og andre gode ting i verden – kommer ind. Ét af disse lyspunkter er verdensmålene, dvs. målene for en bæredygtig udvikling eller FN’s Sustainable Development Goals, de såkaldte SDG’er. Under ledelse af Mogens Lykketoft vedtog FN’s generalforsamling disse mål den 25. september i år. 193 statsledere skrev under. Det er og bliver en verdensbegivenhed. Dermed har hele verden og alle dens virksomheder, kommuner, forbrugere, politikere, mv. fået nogle fælles mål at forholde sig til.

Det er 17 mål, der er formuleret i meget generelle vendinger. Det betyder, at der på en måde er frit valg: Man kan vælge det standpunkt, at målene er så generelt og bredt formulerede, at det er umuligt at forholde sig til dem. Eller man kan vælge at se den substans, der også er i alle målene, nemlig at dette også handler om dig og mig. Det handler om os alle.

Det er frivilligt, om man vil indtage det ene eller det andet standpunkt. Mange indtager det første. Det er det letteste og det mest enkle på den korte bane. Andre vælger det vanskelige, men kloge og langsigtede. De forsøger at udøve kortsigtet ledelse i en langsigtet verden, hvilket er, hvad dette i virkeligheden handler om, nemlig at agere i en verden, hvor vi både skal tænke og handle kortsigtet og langsigtet.

Jeg ser dette som et uhyre vigtigt skridt i klodens udvikling. Der er en voksende erkendelse af det, som alle astronauterne har set og mærket, nemlig at alt på kloden er forbundet. Det er måske i virkeligheden den vigtigste globale læresætning, som rumrejserne giver menneskeheden: Det hele hænger sammen. Kloden er umådelig smuk, lille og sårbar. Alt på kloden hænger sammen; alt er forbundet.

Skadelig opsplitning

[quote align="left" author=""]Vi bilder os selv ind, at hvis vi bare optimerer på livet løs på det enkelte delområde, så kommer vi til det samlet set bedste resultat. Men det er forkert.[/quote]

Det er interessant og vigtigt at huske på, at vi i vores opvækst, i skolen, på ungdomsuddannelsen, professionshøjskolen og universitetet i mange lektioner og sammenhænge har lært det modsatte: Det hele kan skilles ad. Vi kan optimere hver enkelt del for sig. Vi kan pille det hele fra hinanden og interessere os for delene.

I realiteten fører det til suboptimering, men det kalder vi det ofte ikke. Vi kalder det optimering og bilder os selv ind, at hvis vi bare optimerer på livet løs på det enkelte delområde, så kommer vi til det samlet set bedste resultat. Men det er forkert. Det gør vi ikke. Vi kommer ofte til noget, der samlet set er meget ringere, end det totale eller globale optimum.

Den opsplitningstænkning, der har karakteriseret de sidste 200-300 hundrede års filosofi og politik er formentlig ved at rinde ud – ikke at det sker hurtigt, for det gør det ikke. Men det sker, fordi det er alt for tydeligt, at denne tænkning har bragt og fortsat vil bringe kloden på en stedse mere farlig kurs frem mod opbrud og sammenbrud. Denne kurs skal ændres, og det skal verdensmålene hjælpe med til.

Det lyder voldsomt, men det er formentlig mere rigtigt, end vi bryder os om at tro. Kloden er på en farlig kurs, og samtidig er klodens situation karakteriseret ved, at menneskeheden har ufattelige ressourcer og potentialer, som gør det muligt at håndtere de problemer og udfordringer, som vi har – hvis vi vil, hvis viljen er til stede. Det er nemlig på mange måder mere et spørgsmål om vilje, end det er et spørgsmål om vores evner. Og det er mere et spørgsmål om vilje, end om viden. For vores viden er enorm, men vores evne til at nyttiggøre og implementere denne viden er stadigvæk alt for begrænset.

[quote align="right" author=""]Man kan kun lede, hvis man har noget at lede efter. Verdensmålene repræsenterer et sådant ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en i øvrigt meget kaotisk verden[/quote]

Går vi videre, handler dette også om ledelse. Man kan kun lede, hvis man har noget at lede efter. Verdensmålene repræsenterer et sådant ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en i øvrigt meget kaotisk verden. Dette skal vi forstå og forstå at forholde os til, udfolde og udnytte.

Regnskabernes halve sandheder

En adm. direktør sagde for nylig: ”Jeg kan ikke længere overse naturens behov for, at jeg hjælper den, så den kan hjælpe mig.” Det er en præcis formulering af den ovenfor nævnte erkendelse. Når den pågældende person trækker vejret, drikker vand og spiser mad, er den totale forbundethed med og afhængighed af kloden og biosfæren en realitet. Når hans virksomhed foretager indkøb, gennemfører produktionsprocesser og sender varer ud på markedet, gør det samme sig gældende: Virksomheden påvirkes af verden, og verden påvirkes af virksomheden. Uanset hvad han eller virksomheden gør og tænker, er han og virksomheden en del af en helhed; de påvirker helheden, helheden påvirker dem. Som astronauterne gentagne gange har berettet, når de har betragtet kloden fra rummet, så er grænser illusioner. De er illusoriske.

Et område, hvor vores opsplitningstænkning er tydelig, er de regnskaber, som virksomhederne udarbejder og navigerer efter. Disse regnskaber er kun den halve sandhed. De indeholder kun nogle af de ofre og fordele, der er forbundet med den pågældende virksomheds drift. De er partielle beskrivelser af virksomhedens økonomi og omfatter ikke andre konsekvenser for samfundet, kloden, helheden. Derfor handler mange virksomheder suboptimalt set i forhold til helhedens behov og interesser.

Dette er globale fænomener, der er ved at ændre hele verden. En del af baggrunden for dette er det forhold, at de industrialiserede landes enormt store fysiske produktion af varer nu har nået et omfang, der negativt påvirker biosfærens balance, og som gør, at vi har bevæget os ind i en helt ny æra, den såkaldt antropocene æra eller epoke.

[quote align="left" author=""]Det hele hænger sammen, ikke bare i teorien og højt oppe i skyerne, men i den daglige, reale virkelighed på kloden[/quote]

Det er en epoke, der repræsenterer noget for menneskeheden helt nyt, nemlig at vores meget store industrielle og forbrugsmæssige aktivitet har påvirket og påvirker biosfæren på måder, der er skadelige og til dels irreversible. Vi står med helt nye udfordringer, som bl.a. flygtninge- og migrantsituationen i verden er en del af.

Et nyt paradigme

En ny epoke, måske en ny verdensorden? Det er ikke svært at se, at dette er fænomener, der er uden grænser. Det handler om ressourcer, klima, forbrug, flygtninge og meget mere. Det hele hænger sammen, ikke bare i teorien og højt oppe i skyerne, men i den daglige, reale virkelighed på kloden. Der er ingen vej tilbage til det gamle adskillelsesparadigme; vi er på vej ind i et andet globalt paradigme, som det er forbundet med smerte og vanskeligheder at erkende, fordi det kræver meget betydelige holdnings- og forståelsesændringer af os. Lad os kalde det et systemisk eller et bæredygtighedsparadigme.

Hvordan skal man forstå og forholde sig til det, f.eks. som virksomhed? Man kan vælge at give fanden i det og blive ved at tænke og gøre, som man plejer. Eller man kan tænke, som den adm. direktør, jeg nævnte ovenfor. Han har ikke lavet revolutioner i sin virksomhed, men han er påbegyndt en klar og tydelig drejning af virksomheden hen imod noget andet og bredere – eller om man vil: noget højere, nemlig helheden. Han ikke bare tænker anderledes, han handler også.

[quote align="right" author=""]Vi må erkende, at meget af det, der lige nu sker på kloden, er udtryk for, at vi kollektivt skaber resultater, som ingen af os ønsker[/quote]

I de kommende år vil vi se en række virksomheder, kommuner, organisationer, regioner, lande tage de nye verdensmål mere og mere alvorligt. Vi vil se målene blive drøftet, udfoldet og konkretiseret. Det gælder i Danmark, men det gælder selvfølgelig også i resten af verden. Jeg kan i den forbindelse nævne, at Jurist- og økonomforbundets Forlag og jeg er blevet enige om med mig som redaktør at udgive en bog, hvori en række kyndige og engagerede mennesker skriver om disse 17 mål ud fra danske perspektiver og positioner. Bogen udkommer i slutningen af 2016.

Man skal ikke være naiv, men vi må erkende, at meget af det, der lige nu sker på kloden, er udtryk for, at vi kollektivt skaber resultater, som ingen af os ønsker. Vi er sammen om at skabe mange af de resultater, som vi efterfølgende erkender, at vi ikke ønsker, hvorefter vi bekæmper eller modvirker de selvsamme resultater med netop den tænkning og de midler, der har skabt resultaterne – og det kan man ikke. Verdensmålene indeholder formuleringer og antyder veje, der kan hjælpe os med at bryde med dele af den vanetænkning, der fastholder os i forfærdelige og onde cirkler. På den måde giver verdensmålene os lys til at lede os selv mod en bedre verden.