Hjælpepakker for milliarder af kroner flyver gennem luften for at holde hånden under lønmodtagerne og forhindre virksomheder i at gå konkurs under coronakrisen.  

Det lyder dyrt.  

Men de mange initiativer kommer ikke til at påvirke statsminister Mette Frederiksens (S) økonomiske råderum nævneværdigt.

Hvis krisen er drevet over efter tre måneder, har regeringen næsten lige så mange milliarder kroner på kistebunden til velfærd, klima og fleksibel pension fremover, som den havde, før coronakrisen lagde Danmark ned.

Hvis krisen varer et år, bliver det en anden sag.

Det konkluderer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos i en ny beregning for Mandag Morgen om det økonomiske råderum frem mod år 2030 på baggrund af den senere tids dramatiske coronakrise.  

”Coronakrisen er dybt ulykkelig og hård. Men hvis den begrænses til tre måneder, påvirker den stort ikke det økonomiske råderum, når man lægger regeringens hidtidige tiltag til grund. Ryger vi ud i en længere krise og en finanskrise med flere magre år, så er det selvfølgelig en anden sag,” siger Mads Lundby Hansen.

Men selvom krisen i hvert fald foreløbig ikke ser ud til at slå bunden ud af statens pengekasse,  så opfordrer både Cepos og andre økonomer regeringen til at droppe sit mål om balance på de offentlige finanser i 2030.

”Mette Frederiksen har pålagt sig selv en spændetrøje med sit mål om balance i 2030. Men hvis hun i stedet accepterer et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP i 2030, vil det give hende 12 milliarder kroner ekstra i råderum,” påpeger Mads Lundby.

”Jeg er traditionelt en budgethøg. Men vi har sunde og overholdbare offentlige finanser. De er blandt de sundeste i hele verden,” siger Cepos-økonomen til Mandag Morgen.

Andre økonomer ligger på samme linje. En af dem er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen. 

”Det vil være fornuftigt at køre med strukturelt underskud i 2030’erne på for eksempel minus 0,5 procent af BNP. Det kan let blive tolket som at være meget slapt. Men det er det ikke. Det er rettidig omhu. Vi skal selvfølgelig ikke sende en regning videre til vores børnebørn. Men vi skal heller ikke aflevere en stor check på børneværelset,” siger Lars Andersen til Mandag Morgen. 

Hvis Mette Frederiksen dropper sit mål, vil det være et brud på årtiers tradition blandt skiftende regeringer om at budgettere med balance i de økonomiske planer.

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse.