Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Af Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard
Erhvervspsykologer

Feedback er både relevant og vigtig. Intentionen er at skabe udvikling, alignment og fremdrift for mennesker og organisationer. Det er derfor ikke overraskende, at der findes et hav af feedbackmodeller. Og lige så forståeligt er det, at mange ser det som det ypperste og mest forjættende at skabe en "feedbackkultur”, hvor folk åbent kan "feede" deres oplevelse "tilbage" med henblik på at afstemme og justere adfærd i en ønsket retning.

Men samtidig med at feedback er et massivt plusord, der nærmest er omgærdet med ærefrygt, så er det ikke et paradis uden slanger. Som erhvervspsykologer hører vi ofte, at det er ufattelig svært for ledere at skabe den ønskede feedbackkultur. Mange oplever, at selv den mest velmente feedback kan fremme følelser af mindreværd og skam, selvom det modsatte var hensigten. Feedback bliver til 'feedbank' på en måde, hvor den kommer til at hæmme snarere end fremme relationer, tillid, udvikling og fremdrift.

Som leder er forskellen på succes og fiasko, når det kommer til feedback, hårfin. Det handler om at kunne skelne mellem opbyggende dialoger, der skaber fælles forståelse og ejerskab og destruktive dialoger, der skaber afstand, kynisme og stilstand. Og forskellen er ganske subtil.

Før vi ser på, hvordan du lykkes i din bestræbelse på at skabe fælles mening og fremdrift, vil vi prøve at vise, hvor kæden hopper af.

Må jeg give dig noget feedback?

Spørgsmålet ser uskyldigt og respektfuldt ud, og intentionen er ofte god. Ikke desto mindre mærker de fleste, der får dette spørgsmål, ulysten stige i kroppen. Psykologisk er vi på vagt. Hvad kommer der nu? Hvad har jeg gjort forkert? Meget tyder på, at vi mennesker i vores grundpsykologi er vagtsomme overfor asymmetrisk fra-mig-til-dig-feedback?

Desuden er det ikke et åbent spørgsmål, for hvem kan sige nej til en velmenende feedback? Champions spiser som bekendt feedback til morgenmad. Og man kan da ikke vende ryggen til en unik udviklingsmulighed. Så selv om vi kan mærke ulysten stige i kroppen, så er der ingen vej udenom.

Lederen, der kommer med feedbacken, er et rart menneske, der har gjort sig umage for både at formulere sig konkret og specifikt og for at bruge "jeg-oplever"-sætninger. Det burde være en sikker vinder. Men trods den gode intention og de sproglige spidsfindigheder, så er der allerede etableret en scene, hvor feedbacken i bedste fald ikke har effekt og i værst fald kan opleves som et overgreb. 

Der kan være flere gode grunde til, at feedback får maven til at snøre sig sammen og angstens sved til at pible frem. Feedbackfælden kan forklares med mindst tre grundlæggende fejlantagelser, som på hver sin måde har konsekvenser for den samtale, vi kalder feedback.

1. Fejlantagelsen om virkeligheden

Ifølge forskning i psykologiske biases har vi en tendens til at tro, at andre ser og tænker ligesom os – the false-consensus bias. Det forleder os til at forvente, at når vi har sagt, hvad vi ser og tænker, så vil andre forstå det 1:1. Problemet er, at det ikke forholder sig sådan – og at feedbackmodeller ofte ikke tager højde for denne realitet. Denne vildfarelse får afsenderen til at tro, at et budskab er forstået, når blot det er leveret tilstrækkeligt klart.

Logikken er mekanisk – noget kan overføres fra mig og downloades af dig. Det forholder sig dog sådan, at et budskab ikke kan downloades eller forstås helt i den betydning, som det er afsendt. Når modtageren af feedback måske på et senere tidspunkt ikke agerer loyalt i forhold til den feedback, vedkommende har fået, kan det let blive tolket som obsternasig stædighed. I realiteten handler det oftere om, at modtageren simpelthen ikke har forstået budskabet, fordi det kræver gentagne dialoger over tid at nærme sig en fælles forståelse og endnu længere tid at omsætte erkendelse til handling.

Feedbackmodeller, der baserer sig på denne fejlslutning om virkeligheden, bliver kortsigtede og uvirksomme. Når reel fremdrift udebliver, skyldes det, at erkendelse og fælles forståelse og udvikling ofte er et mere langsigtet arbejde.

Hvad kan du som leder gøre: Omfavn, at erkendelse tager tid og at drop download-mit-budskab-tankegangen. Sæt i stedet scenen for dialog og udveksling af synspunkter. Viden er relationel og bygges op gennem fælles meningsskabelse. Hvis det kun er dig, der ser dit budskab i din evindelige visdom, så findes der ikke nogen delt sandhed og dermed ikke noget budskab. Det betyder, at du som leder er nødt til at erstatte klassisk feedback med dialog og en invitation til at undersøge – og med tiden – få afstemt verdensbilleder. Sådanne samtaler egner sig ikke til enkeltstående seancer på den hel- og halvårlige MUS. Det kræver vedvarende udvekslinger over tid, hvor en fælles forståelse gradvis vokser frem. 

2. Fejlantagelsen om ansvarlighed

I udbredte feedbackmodeller hyldes det at tage udgangspunkt i sin egen oplevelse og formulere sig i "jeg-oplever”-termer for at tage ansvar for sit budskab. Ideen er sympatisk, men jeg-sproget kan skabe en polarisering mellem dig og mig. Afsenderen af et budskab kan opleves som bedrevidende og følelsen af at være ansvarlig for problemet vækkes i modtageren: Hvad har jeg gjort forkert? Eller endnu værre: Er jeg forkert? Følelsen af at stå sammen mindskes, i takt med at skam øges, og forsvarsreaktioner aktiveres. Spørgsmålet om, hvem der har mest ret, kommer til at boble lige under overfladen, og vi går fra at prøve at blive klogere sammen til at kæmpe om, hvem der har den mest præcise og korrekte opfattelse af virkeligheden.

Hvad kan du som leder gøre? Hvis formålet er at skabe udvikling og fælles forståelse, er der behov for en anden ramme for at skabe indsigtsgivende dialoger. Det er naturligvis vigtigt at adressere udfordringer og at dele, hvad du observerer. Hemmeligheden ligger imidlertid i, om du ser et problem som noget, der klæber sig til en anden, eller om det er fælles. Nøglen ligger i at iscenesættes dialogen med et mindset om at løse en fælles udfordring på en radikalt nysgerrighed måde.

3. Fejlantagelsen om ærlighed

I traditionelle feedbackmodeller og ideen om at skabe en god feedbackkultur ligger et ønske om, at vi kan være ”hudløst ærlige”. Reelt er vi i de eksisterende feedbackmodeller kun halv-ærlige. Vi er måske ærlige om, hvordan vi oplever virkeligheden eller den anden. Og den oplevelse ’feeder vi tilbage’ i ærlighedens navn.

Der ligger imidlertid en sandhed gemt i, at vi ser verden, som vi er, og ikke som den er. Det betyder, at vi, hvis vi skal være hel-ærlige, så er vi også er nødt til at tage os selv med i ligningen. Min observation er farvet af, hvad jeg er optaget af, hvad jeg anser for at være rigtigt og forkert og sågar efter, hvordan jeg tilfældigvis har det i et givent øjeblik.

Observationen vil altid være farvet af antagelser, der er mangelfulde. Hvis jeg for eksempel tænker om en anden, at personen er hemmelighedsfuld og nok har skjulte agendaer, men personen i virkeligheden bare er genert. Min reaktion kan være, at jeg muligvis vil være skeptisk, distancerende og mindre samarbejdsvillig, men min observation hviler på en forkert antagelse. Det betyder, at vi må rette det kritiske blik mindst lige så meget mod os selv, vores antagelser og observationer som mod den anden.

Den halve ærlighed, hvor man glemmer, at man selv er en del af ligningen, kan opfattes konfrontatorisk. Og det er dyrt på relationskontoen, da det udhuler den psykologiske sikkerhed, der er altafgørende for, at sunde resultatskabende dialoger kan finde sted.

Hvad kan du som leder gøre? Vi begriber verden med de begreber, vi har – og kan derfor blive nødt til at dele det, vi ser, vores observationer. Det afgørende er imidlertid at være dybt skeptiske overfor, om det, vi registrerer og ser, er hele sandheden – og dermed om vi risikerer at konkludere på en halv baggrund. I gængse feedbackmodeller antager man, at ens observation om adfærd er korrekt og går videre til at tale om, hvilken impact det har, og hvad man ønsker. Men hvad nu, hvis ens antagelser er forkerte? Så må konklusionen også blive det. Det springende punkt bliver, om du tilgår problemer som et fælles anliggende, hvor begge kan have aktier både i problemskabelse og løsning. Og dermed er nysgerrig i forhold til både egne og andres antagelser og observationer.

Skal vi stikke hovederne sammen?

Når feedback slår fejl, så handler det mindre om afsenderen eller modtageren og mere om anvendelse af feedbackmodellen, der får gode mennesker med gode intentioner til at handle dybt uhensigtsmæssigt. Fejlslutningen ligger i, at feedbacksamtaler lukker ned for dialog, skaber afstand og dermed blokerer for indsigt og fremdrift. Feedbackmodeller tager hverken højde for den menneskelige psykologis sårbarhed eller erkendelsesprocessers langsommelighed.

Vi vil derfor gerne gøre op med feedbackmodellernes programmeringsfejl og i stedet sætte en tilgang til dialog, som vi kalder for en alignment-model. Her handler det ikke om at give “feedback fra mig til dig", men om at stikke hovederne sammen over tid i en intens og oprigtig bestræbelse på at skabe udvikling og fremdrift. Her er lederens væsentligste opgave at:

  • Skabe sikkerhed som en forudsætning for udviklende dialoger: "jeg vil dig og os det godt – og jeg har en del af ansvaret for situationen"
  • Dele observationer og tage ejerskab for, at disse observationer blot er fragmenter af virkeligheden og er præget af egne antagelser og forståelser
  • Undersøge antagelserne med radikal åbenhed - både den andens og dine egne
  • Fortsætte dialogen over tid, til fælles verdensbillede, handlemuligheder og retning opstår.

Alignment-modellen kan kun fungere, hvis man kan leve med ikke at have ret – og indgå i en oprigtig jævnbyrdig dialog. Det kræver psykologisk modenhed og tager tid at skabe fælles forståelse, men gevinsten er enorm, da dialogerne på arbejdspladsen bliver trygge, symmetriske, nysgerrige, åbne og vedholdende. Konsekvensen er fælles retning, ejerskab og fremdrift. Og ser man på, hvilke organisationer der lykkes, så er det netop dem, der formår at skabe netop det.

Forrige artikel Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen Næste artikel Højden til loftet og længden til døren Højden til loftet og længden til døren

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.