Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Af Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard
Erhvervspsykologer

Feedback er både relevant og vigtig. Intentionen er at skabe udvikling, alignment og fremdrift for mennesker og organisationer. Det er derfor ikke overraskende, at der findes et hav af feedbackmodeller. Og lige så forståeligt er det, at mange ser det som det ypperste og mest forjættende at skabe en "feedbackkultur”, hvor folk åbent kan "feede" deres oplevelse "tilbage" med henblik på at afstemme og justere adfærd i en ønsket retning.

Men samtidig med at feedback er et massivt plusord, der nærmest er omgærdet med ærefrygt, så er det ikke et paradis uden slanger. Som erhvervspsykologer hører vi ofte, at det er ufattelig svært for ledere at skabe den ønskede feedbackkultur. Mange oplever, at selv den mest velmente feedback kan fremme følelser af mindreværd og skam, selvom det modsatte var hensigten. Feedback bliver til 'feedbank' på en måde, hvor den kommer til at hæmme snarere end fremme relationer, tillid, udvikling og fremdrift.

Som leder er forskellen på succes og fiasko, når det kommer til feedback, hårfin. Det handler om at kunne skelne mellem opbyggende dialoger, der skaber fælles forståelse og ejerskab og destruktive dialoger, der skaber afstand, kynisme og stilstand. Og forskellen er ganske subtil.

Før vi ser på, hvordan du lykkes i din bestræbelse på at skabe fælles mening og fremdrift, vil vi prøve at vise, hvor kæden hopper af.

Må jeg give dig noget feedback?

Spørgsmålet ser uskyldigt og respektfuldt ud, og intentionen er ofte god. Ikke desto mindre mærker de fleste, der får dette spørgsmål, ulysten stige i kroppen. Psykologisk er vi på vagt. Hvad kommer der nu? Hvad har jeg gjort forkert? Meget tyder på, at vi mennesker i vores grundpsykologi er vagtsomme overfor asymmetrisk fra-mig-til-dig-feedback?

Desuden er det ikke et åbent spørgsmål, for hvem kan sige nej til en velmenende feedback? Champions spiser som bekendt feedback til morgenmad. Og man kan da ikke vende ryggen til en unik udviklingsmulighed. Så selv om vi kan mærke ulysten stige i kroppen, så er der ingen vej udenom.

Lederen, der kommer med feedbacken, er et rart menneske, der har gjort sig umage for både at formulere sig konkret og specifikt og for at bruge "jeg-oplever"-sætninger. Det burde være en sikker vinder. Men trods den gode intention og de sproglige spidsfindigheder, så er der allerede etableret en scene, hvor feedbacken i bedste fald ikke har effekt og i værst fald kan opleves som et overgreb. 

Der kan være flere gode grunde til, at feedback får maven til at snøre sig sammen og angstens sved til at pible frem. Feedbackfælden kan forklares med mindst tre grundlæggende fejlantagelser, som på hver sin måde har konsekvenser for den samtale, vi kalder feedback.

1. Fejlantagelsen om virkeligheden

Ifølge forskning i psykologiske biases har vi en tendens til at tro, at andre ser og tænker ligesom os – the false-consensus bias. Det forleder os til at forvente, at når vi har sagt, hvad vi ser og tænker, så vil andre forstå det 1:1. Problemet er, at det ikke forholder sig sådan – og at feedbackmodeller ofte ikke tager højde for denne realitet. Denne vildfarelse får afsenderen til at tro, at et budskab er forstået, når blot det er leveret tilstrækkeligt klart.

Logikken er mekanisk – noget kan overføres fra mig og downloades af dig. Det forholder sig dog sådan, at et budskab ikke kan downloades eller forstås helt i den betydning, som det er afsendt. Når modtageren af feedback måske på et senere tidspunkt ikke agerer loyalt i forhold til den feedback, vedkommende har fået, kan det let blive tolket som obsternasig stædighed. I realiteten handler det oftere om, at modtageren simpelthen ikke har forstået budskabet, fordi det kræver gentagne dialoger over tid at nærme sig en fælles forståelse og endnu længere tid at omsætte erkendelse til handling.

Feedbackmodeller, der baserer sig på denne fejlslutning om virkeligheden, bliver kortsigtede og uvirksomme. Når reel fremdrift udebliver, skyldes det, at erkendelse og fælles forståelse og udvikling ofte er et mere langsigtet arbejde.

Hvad kan du som leder gøre: Omfavn, at erkendelse tager tid og at drop download-mit-budskab-tankegangen. Sæt i stedet scenen for dialog og udveksling af synspunkter. Viden er relationel og bygges op gennem fælles meningsskabelse. Hvis det kun er dig, der ser dit budskab i din evindelige visdom, så findes der ikke nogen delt sandhed og dermed ikke noget budskab. Det betyder, at du som leder er nødt til at erstatte klassisk feedback med dialog og en invitation til at undersøge – og med tiden – få afstemt verdensbilleder. Sådanne samtaler egner sig ikke til enkeltstående seancer på den hel- og halvårlige MUS. Det kræver vedvarende udvekslinger over tid, hvor en fælles forståelse gradvis vokser frem. 

2. Fejlantagelsen om ansvarlighed

I udbredte feedbackmodeller hyldes det at tage udgangspunkt i sin egen oplevelse og formulere sig i "jeg-oplever”-termer for at tage ansvar for sit budskab. Ideen er sympatisk, men jeg-sproget kan skabe en polarisering mellem dig og mig. Afsenderen af et budskab kan opleves som bedrevidende og følelsen af at være ansvarlig for problemet vækkes i modtageren: Hvad har jeg gjort forkert? Eller endnu værre: Er jeg forkert? Følelsen af at stå sammen mindskes, i takt med at skam øges, og forsvarsreaktioner aktiveres. Spørgsmålet om, hvem der har mest ret, kommer til at boble lige under overfladen, og vi går fra at prøve at blive klogere sammen til at kæmpe om, hvem der har den mest præcise og korrekte opfattelse af virkeligheden.

Hvad kan du som leder gøre? Hvis formålet er at skabe udvikling og fælles forståelse, er der behov for en anden ramme for at skabe indsigtsgivende dialoger. Det er naturligvis vigtigt at adressere udfordringer og at dele, hvad du observerer. Hemmeligheden ligger imidlertid i, om du ser et problem som noget, der klæber sig til en anden, eller om det er fælles. Nøglen ligger i at iscenesættes dialogen med et mindset om at løse en fælles udfordring på en radikalt nysgerrighed måde.

3. Fejlantagelsen om ærlighed

I traditionelle feedbackmodeller og ideen om at skabe en god feedbackkultur ligger et ønske om, at vi kan være ”hudløst ærlige”. Reelt er vi i de eksisterende feedbackmodeller kun halv-ærlige. Vi er måske ærlige om, hvordan vi oplever virkeligheden eller den anden. Og den oplevelse ’feeder vi tilbage’ i ærlighedens navn.

Der ligger imidlertid en sandhed gemt i, at vi ser verden, som vi er, og ikke som den er. Det betyder, at vi, hvis vi skal være hel-ærlige, så er vi også er nødt til at tage os selv med i ligningen. Min observation er farvet af, hvad jeg er optaget af, hvad jeg anser for at være rigtigt og forkert og sågar efter, hvordan jeg tilfældigvis har det i et givent øjeblik.

Observationen vil altid være farvet af antagelser, der er mangelfulde. Hvis jeg for eksempel tænker om en anden, at personen er hemmelighedsfuld og nok har skjulte agendaer, men personen i virkeligheden bare er genert. Min reaktion kan være, at jeg muligvis vil være skeptisk, distancerende og mindre samarbejdsvillig, men min observation hviler på en forkert antagelse. Det betyder, at vi må rette det kritiske blik mindst lige så meget mod os selv, vores antagelser og observationer som mod den anden.

Den halve ærlighed, hvor man glemmer, at man selv er en del af ligningen, kan opfattes konfrontatorisk. Og det er dyrt på relationskontoen, da det udhuler den psykologiske sikkerhed, der er altafgørende for, at sunde resultatskabende dialoger kan finde sted.

Hvad kan du som leder gøre? Vi begriber verden med de begreber, vi har – og kan derfor blive nødt til at dele det, vi ser, vores observationer. Det afgørende er imidlertid at være dybt skeptiske overfor, om det, vi registrerer og ser, er hele sandheden – og dermed om vi risikerer at konkludere på en halv baggrund. I gængse feedbackmodeller antager man, at ens observation om adfærd er korrekt og går videre til at tale om, hvilken impact det har, og hvad man ønsker. Men hvad nu, hvis ens antagelser er forkerte? Så må konklusionen også blive det. Det springende punkt bliver, om du tilgår problemer som et fælles anliggende, hvor begge kan have aktier både i problemskabelse og løsning. Og dermed er nysgerrig i forhold til både egne og andres antagelser og observationer.

Skal vi stikke hovederne sammen?

Når feedback slår fejl, så handler det mindre om afsenderen eller modtageren og mere om anvendelse af feedbackmodellen, der får gode mennesker med gode intentioner til at handle dybt uhensigtsmæssigt. Fejlslutningen ligger i, at feedbacksamtaler lukker ned for dialog, skaber afstand og dermed blokerer for indsigt og fremdrift. Feedbackmodeller tager hverken højde for den menneskelige psykologis sårbarhed eller erkendelsesprocessers langsommelighed.

Vi vil derfor gerne gøre op med feedbackmodellernes programmeringsfejl og i stedet sætte en tilgang til dialog, som vi kalder for en alignment-model. Her handler det ikke om at give “feedback fra mig til dig", men om at stikke hovederne sammen over tid i en intens og oprigtig bestræbelse på at skabe udvikling og fremdrift. Her er lederens væsentligste opgave at:

  • Skabe sikkerhed som en forudsætning for udviklende dialoger: "jeg vil dig og os det godt – og jeg har en del af ansvaret for situationen"
  • Dele observationer og tage ejerskab for, at disse observationer blot er fragmenter af virkeligheden og er præget af egne antagelser og forståelser
  • Undersøge antagelserne med radikal åbenhed - både den andens og dine egne
  • Fortsætte dialogen over tid, til fælles verdensbillede, handlemuligheder og retning opstår.

Alignment-modellen kan kun fungere, hvis man kan leve med ikke at have ret – og indgå i en oprigtig jævnbyrdig dialog. Det kræver psykologisk modenhed og tager tid at skabe fælles forståelse, men gevinsten er enorm, da dialogerne på arbejdspladsen bliver trygge, symmetriske, nysgerrige, åbne og vedholdende. Konsekvensen er fælles retning, ejerskab og fremdrift. Og ser man på, hvilke organisationer der lykkes, så er det netop dem, der formår at skabe netop det.

Forrige artikel Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen Næste artikel Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef