5 nedslag i debatten om ligestilling

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre de senere år. Men udviklingen går meget langsomt. Danmark er blevet overhalet af lande som Rwanda, Filippinerne og Namibia på den globale rangliste over ligestilling.

Kuk-kuk – hvor bliver kvinderne af i sportens top?

Mænd sidder tungt på idrættens topposter, og kvinderne har svært ved at bryde glasloftet.

Pernille Blume, Caroline Wozniacki og Nadia Nadim. Danskerne er stolte af deres kvindelige sportsstjerner. Det smitter bare ikke af på magtens top. Her er det fortsat mændene, som sidder på topposterne i idrættens verden.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 60 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) er kun knap 23, og det har stort set ikke rykket sig de sidste tre år. Se figur 1.

”Vi efterlyser virkelig en hurtigere udvikling på det her område,” siger Frans Hammer, bestyrelsesmedlem i DIF.

DIF – hvor 2 ud af 12 bestyrelsesmedlemmer i dag er kvinder – har en målsætning om, at samtlige forbund som minimum skal have en 70/30-kønsfordeling senest i 2025.

Det store løngab

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre i EU-landene. Men det går langsomt.

Den gode nyhed er, at lønforskellen mellem mænd og kvinder i EU-landene er mindre nu end for bare få år siden. Også i Danmark. Når mænd tjente 100 kr. tilbage i 2011, tjente kvinder i snit kun 83 kroner. Og når mænd tjente 100 kr. i 2016, tjente kvinder 84 kr.

Udviklingen går altså i den rigtige retning. Den går bare meget langsomt. Og i 10 EU-lande, som Portugal, Slovenien og Kroatien, er lønforskellen endda steget de senere år. Danmark ligger i midten blandt EU-landene. Rumænien har den laveste lønforskel, efterfulgt af Italien og Luxembourg. Estland har den største med godt 25 pct.

Børn koster kvinder 20 pct. på lønnen

Mor betaler, mens fars løn stort set ikke er påvirket af, om han har børn eller ej.

Det har store økonomiske konsekvenser for kvinder at få børn. Fødslen af det første barn ’koster’ moderen et fald i indtjeningen på i snit ca. 30 pct. i årene lige efter fødslen. Det skyldes primært, at det er mødrene, der tager hovedparten af barselsorloven.

Det store løntab formår mange af kvinderne ikke at udligne senere i livet, når barnet er ældre og moderen er tilbage i job igen. Selv efter ti år ligger kvindernes arbejdsindkomst stadig i snit ca. 20 pct. under, hvad den ellers ville have været. Se figur 3.

Det viser forskning fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Her har post.doc. Jakob Egholt Søgaard sammen med forskerkolleger fra USA og Storbritannien fulgt lønudviklingen for par, fra fem år før de fik deres første barn, til ti år efter.

”Det skyldes bl.a., at også efterfølgende børn koster moderen et tab af indtægt. I grove træk kan man sige, at hvert barn koster moderen 10 procentpoint på lønnen. Mændenes arbejdsindkomst er omvendt forholdsvis upåvirket af, om de har børn eller ej,” fortæller Jakob Egholt Søgaard.

Dansk ligestilling rutsjer ned

For få år siden var Danmark en global ligestillingsduks. Det er vi ikke mere.

Danmark er ikke længere en del af Champions League, når det handler om global ligestilling.

År efter år har lande i hele verden ellers skelet misundeligt til de nordiske lande på grund af vores ligestilling. Vi var de globale dukse. For bare få år siden indtog de fem nordiske lande de fem øverste placeringer på den årlige rangliste om global ligestilling, som World Economic Forum udarbejder. Se figur 4.

Men sådan er det ikke længere. De andre nordiske lande ligger stadig i toppen. Men Danmark mangler. Vi er rutsjet ned ad listen. Fra en plads som nummer fem i 2014 er vi nu kun nummer 14. Vi er overhalet af lande som Rwanda, Filippinerne og Namibia.

En væsentlig årsag til Danmarks dårligere placering er knyttet til kvinder i ledende positioner. Her ligger vi nu blot nummer 80 ud af 144 lande. Det trækker os ned. Island har ligget helt i top ni år i træk.

Selv om kvinder over hele verden mindsker den kønsmæssige forskel på områder som sundhed og uddannelse, er der fortsat betydelige forskelle, når det handler om områder som beskæftigelse og politik. Det vil tage yderligere 217 år ifølge den seneste udgave af Global Gender Gap Report, før der er kønsmæssig ligestilling.

Mænd skaffer smør til brødet

Kun i godt hvert fjerde par mellem 30 og 44 år tjener kvinden mest.

Kvinder har overhalet mænd på uddannelsesfronten. Flere kvinder end mænd tager nu en lang videregående uddannelse. Sådan har det været siden 2010. Men det smitter fortsat ikke af på økonomien rundt omkring i de danske hjem. Her er det forsat mænd, som skaffer smør på brødet.

Kun hos godt hvert fjerde par – 26 pct. – mellem 30 og 44 år tjener kvinden mest. Det er en større andel, end før finanskrisen satte ind i 2008. Se figur 5. Men det er faktisk en lidt mindre andel end i 2010, hvor den toppede med 27,5 pct. Lønforskellen er noget mindre i andre aldersgrupper.

Forrige artikel Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Erhvervslivet: Her er vores visioner for en digital hub i Danmark Næste artikel Svømmedirektør: ”Man kan ikke fokusere for meget på køn” Svømmedirektør: ”Man kan ikke fokusere for meget på køn”