Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Når de første seniorer flytter ind i seniorbofællesskabet Kameliahus i Valby her i marts, er det ikke kun beboerne selv, der tager hul på en ny epoke.

Det er også begyndelsen på noget nyt for os i Realdania og for en række almene og private aktører på boligmarkedet, som vi er gået sammen med.

Det handler om at udvikle syv konkrete eksempler på fremtidens bofællesskaber for ældre. Det skyldes, at ensomhed blandt ældre er en voksende udfordring, som det er vigtigt at gøre noget ved.

Vi gør det på en – for filantropiske fonde – ny måde, som ikke bare er relevant og effektfuld for os, men også skalerbar, hvilket betyder, at den kan bruges på en lang række andre udfordringer i vores samfund.

Bofællesskab mindsker ensomhed

Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Og vi bliver flere ældre i fremtiden. I 2040 er hver 4. dansker over 60 år.

Vores analyser viser, at seniorer, der bor i bofællesskab, oplever stærkere nabofællesskab, højere livskvalitet og føler sig mindre ensomme. På trods af det, var byggeriet af seniorbofællesskaber næsten gået i stå, da Realdania satte initiativet ’Rum og fællesskaber for ældre’ i søen i 2016.

Ikke fordi der ikke er interesse for denne boform i befolkningen. Tværtimod viser de seneste tal, at cirka 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, men at der kun er cirka 7.000 pladser til rådighed og dertil en meget lav fraflytningsprocent.

Men høj efterspørgsel er ikke i sig selv nok til at sætte gang i byggeriet – det skal også være en god forretning. Private investorer har helt naturligt ikke deres primære fokus på fællesskab og livskvalitet – medmindre det samtidig kan give økonomisk overskud. Og de offentlige bygherrer er i langt højere grad end tidligere nødt til at investere offentlige midler så sikkert og risikofrit som muligt.

Der er med andre ord ikke altid i den offentlige eller private sektor tid og råd til at eksperimentere med nye måder og løsninger – i dette tilfælde hvordan livskvalitet og fællesskab kan ”bygges ind” i fremtidens seniorbofællesskaber.

Og måske er det også svært at finde tiden og kræfterne til at tænke ud af boksen, når det gælder nye partnerskaber og hidtil usete samarbejder på tværs af aktører. 

Sammen kan vi mere

Netop det brede samarbejde er en central del af vores filantropiske arbejdsform. Vi tror helt grundlæggende på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Sammen kan vi noget, vi bare ikke kan hver for sig.

Som regel samarbejder vi med myndigheder og nonprofitorganisationer, men med seniorbofællesskaberne havde vi behov for nogle partnere, som både kunne se en klar forretningsidé i at være med, og som i forvejen står for rigtig meget af byggeriet over hele landet.

Med afsæt i resultatet af vores analyser foreslog vi derfor en række eksisterende aktører et samarbejde om at udvikle og bygge en række eksempler på fremtidens seniorbofællesskaber, som både kan mindske ensomheden og blive rentable.

Det blev pensionsselskaberne og de almene boligorganisationer, nogle af de væsentligste aktører på ejendomsmarkedet. Her kunne vi inspirere til, at nogle af de boliger, der alligevel ville blive bygget, kunne bygges på en anderledes måde, målrettet den specifikke problemstilling og samtidig sikre, at der også i fremtiden bliver bygget seniorbofællesskaber, når Realdania ikke længere er med.

Stor interesse for seniorbofællesskaber

Siden planerne om at bygge fremtidens seniorbofællesskaber blev offentliggjort, har vi fået masser af henvendelser fra interesserede parter. Overraskende mange henvendelser. Både fra borgere, der vil skrives op til en bolig, borgere, der selv har planer om at bygge et bofællesskab, professionelle bygherrer og investorer samt foreninger og virksomheder, der gerne vil holde arrangementer om dette emne. Og til arrangementer, som omhandler denne boform, er salen altid fuld – uanset hvem målgruppen er.

Den tydelige interesse fortæller os, at efterspørgslen bestemt er til stede, og at markedet – så småt – er ved at komme i gang igen. Og det kan gøre en stor forskel for mange mennesker.

I tilfældet Kameliahus repræsenterer developeren FB-gruppen de nye typer af private samarbejdspartnere, der nu ser både idéen og forretningen i at være med. Seniorbofællesskaber er også kommet ind i pensionsselskabet PKA’s investeringsstrategi – noget som ifølge PKA-direktør Peter Damgaard Jensen var direkte afledt af det igangværende arbejde med denne boform.

Den opgave, ingen andre løser

Men hvorfor er det ikke markedet selv, der skal udvikle nye seniorbofællesskaber? Hvorfor er det en filantropisk opgave at være med til at kickstarte markedet?

Jeg tror, at det skyldes, at Realdania og andre filantropiske aktører – lidt populært sagt – kan lægge til og fylde ovenpå. Vi kan lave det usædvanlige match mellem samarbejdspartnere, stille den risikovillige filantropiske kapital til rådighed, og vores penge kan gå til at kvalificere grundlaget yderligere samt til at udvikle den del, der ikke er prøvet før. Vi kan måle på effekten, samle op og dele denne viden som en inspiration for andre.

Som filantropisk forening med en mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø skal vi, modsat private investorer og det offentlige, indimellem tage en risiko og acceptere, at vi ikke altid kommer i mål som ønsket.

Samtidig kan vi være med til at udvikle de gode eksempler, som senere kan inspirere andre og genbruges. I modsætning til private virksomheder, som naturligt nok af konkurrencehensyn helst vil holde de gode ideer for sig selv, er det filantropiens grundlæggende natur, at al viden er open source.

Sådan er det også for Realdania. Al viden, vi indsamler og oparbejder, skal deles. Vi har et ønske og en ambition om, at de resultater, vi er med til at skabe, breder sig som ringe i vandet og bidrager til at finde nye løsninger på samfundsudfordringer som eksempelvis den stigende ensomhed blandt ældre.

Den nye form for filantropi

Vi er ikke den eneste filantropiske fond eller forening, som er begyndt at anskue vores bidrag til samfundet på denne nye måde. Mange filantropiske aktører har de senere år gennemgået en udvikling i forhold til, hvad og hvordan vi anvender vores midler.

På Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics har man set nærmere på, hvordan fonde og filantropiske foreninger adskiller sig fra virksomheder. Og hvordan de bliver økonomisk og forretningsmæssigt bæredygtige i det lange løb.

Det arbejde har udmøntet sig i rapporten ’The Theory of the Foundation’. Her beskrives blandt andet, hvordan filantropiske aktørers rolle er skiftet fra at være traditionelle bidragydere, som giver en sum penge til et projekt og derefter går videre, til i dag at være fokuserede, strategiske bidragydere til løsninger på små og store samfundsproblemer.

I stedet for at forlade projektet, når det er afsluttet, udnytter vi i dag vores uafhængighed og langsigtede perspektiv til at se vores investering som en del af et større hele, hvor løsninger og erfaringer kan deles og komme hele samfundet til gode – ud over at øge livskvaliteten for den enkelte, der har deres hverdag dér, hvor vi har bygget.

Målet for os er at komme med det bidrag, som ingen andre kan, og gøde jorden for, at andre efterfølgende indarbejder de gode løsninger og bygger videre på vores indsats. Det kan kaldes at skalere, kopiere eller at gøre det katalytisk. Kært barn har mange navne – det vigtige er, at viden genbruges, og at ringene i vandet breder sig.

I tilfældet med seniorbofællesskaberne giver det ikke blot beboerne tag over hovedet og adgang til et hverdagsfællesskab. Det er også et bud på, hvordan markedet fremover kan bygge moderne bofællesskaber for seniorer, så det kan betale sig – både for den enkelte, for virksomheder og boligorganisationer og for samfundet. Og altså både i kroner og øre og i livskvalitet. Det er win-win-win.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Næste artikel Mødes I – eller holder I bare møder? Mødes I – eller holder I bare møder?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.