Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Når de første seniorer flytter ind i seniorbofællesskabet Kameliahus i Valby her i marts, er det ikke kun beboerne selv, der tager hul på en ny epoke.

Det er også begyndelsen på noget nyt for os i Realdania og for en række almene og private aktører på boligmarkedet, som vi er gået sammen med.

Det handler om at udvikle syv konkrete eksempler på fremtidens bofællesskaber for ældre. Det skyldes, at ensomhed blandt ældre er en voksende udfordring, som det er vigtigt at gøre noget ved.

Vi gør det på en – for filantropiske fonde – ny måde, som ikke bare er relevant og effektfuld for os, men også skalerbar, hvilket betyder, at den kan bruges på en lang række andre udfordringer i vores samfund.

Bofællesskab mindsker ensomhed

Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Og vi bliver flere ældre i fremtiden. I 2040 er hver 4. dansker over 60 år.

Vores analyser viser, at seniorer, der bor i bofællesskab, oplever stærkere nabofællesskab, højere livskvalitet og føler sig mindre ensomme. På trods af det, var byggeriet af seniorbofællesskaber næsten gået i stå, da Realdania satte initiativet ’Rum og fællesskaber for ældre’ i søen i 2016.

Ikke fordi der ikke er interesse for denne boform i befolkningen. Tværtimod viser de seneste tal, at cirka 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, men at der kun er cirka 7.000 pladser til rådighed og dertil en meget lav fraflytningsprocent.

Men høj efterspørgsel er ikke i sig selv nok til at sætte gang i byggeriet – det skal også være en god forretning. Private investorer har helt naturligt ikke deres primære fokus på fællesskab og livskvalitet – medmindre det samtidig kan give økonomisk overskud. Og de offentlige bygherrer er i langt højere grad end tidligere nødt til at investere offentlige midler så sikkert og risikofrit som muligt.

Der er med andre ord ikke altid i den offentlige eller private sektor tid og råd til at eksperimentere med nye måder og løsninger – i dette tilfælde hvordan livskvalitet og fællesskab kan ”bygges ind” i fremtidens seniorbofællesskaber.

Og måske er det også svært at finde tiden og kræfterne til at tænke ud af boksen, når det gælder nye partnerskaber og hidtil usete samarbejder på tværs af aktører. 

Sammen kan vi mere

Netop det brede samarbejde er en central del af vores filantropiske arbejdsform. Vi tror helt grundlæggende på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Sammen kan vi noget, vi bare ikke kan hver for sig.

Som regel samarbejder vi med myndigheder og nonprofitorganisationer, men med seniorbofællesskaberne havde vi behov for nogle partnere, som både kunne se en klar forretningsidé i at være med, og som i forvejen står for rigtig meget af byggeriet over hele landet.

Med afsæt i resultatet af vores analyser foreslog vi derfor en række eksisterende aktører et samarbejde om at udvikle og bygge en række eksempler på fremtidens seniorbofællesskaber, som både kan mindske ensomheden og blive rentable.

Det blev pensionsselskaberne og de almene boligorganisationer, nogle af de væsentligste aktører på ejendomsmarkedet. Her kunne vi inspirere til, at nogle af de boliger, der alligevel ville blive bygget, kunne bygges på en anderledes måde, målrettet den specifikke problemstilling og samtidig sikre, at der også i fremtiden bliver bygget seniorbofællesskaber, når Realdania ikke længere er med.

Stor interesse for seniorbofællesskaber

Siden planerne om at bygge fremtidens seniorbofællesskaber blev offentliggjort, har vi fået masser af henvendelser fra interesserede parter. Overraskende mange henvendelser. Både fra borgere, der vil skrives op til en bolig, borgere, der selv har planer om at bygge et bofællesskab, professionelle bygherrer og investorer samt foreninger og virksomheder, der gerne vil holde arrangementer om dette emne. Og til arrangementer, som omhandler denne boform, er salen altid fuld – uanset hvem målgruppen er.

Den tydelige interesse fortæller os, at efterspørgslen bestemt er til stede, og at markedet – så småt – er ved at komme i gang igen. Og det kan gøre en stor forskel for mange mennesker.

I tilfældet Kameliahus repræsenterer developeren FB-gruppen de nye typer af private samarbejdspartnere, der nu ser både idéen og forretningen i at være med. Seniorbofællesskaber er også kommet ind i pensionsselskabet PKA’s investeringsstrategi – noget som ifølge PKA-direktør Peter Damgaard Jensen var direkte afledt af det igangværende arbejde med denne boform.

Den opgave, ingen andre løser

Men hvorfor er det ikke markedet selv, der skal udvikle nye seniorbofællesskaber? Hvorfor er det en filantropisk opgave at være med til at kickstarte markedet?

Jeg tror, at det skyldes, at Realdania og andre filantropiske aktører – lidt populært sagt – kan lægge til og fylde ovenpå. Vi kan lave det usædvanlige match mellem samarbejdspartnere, stille den risikovillige filantropiske kapital til rådighed, og vores penge kan gå til at kvalificere grundlaget yderligere samt til at udvikle den del, der ikke er prøvet før. Vi kan måle på effekten, samle op og dele denne viden som en inspiration for andre.

Som filantropisk forening med en mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø skal vi, modsat private investorer og det offentlige, indimellem tage en risiko og acceptere, at vi ikke altid kommer i mål som ønsket.

Samtidig kan vi være med til at udvikle de gode eksempler, som senere kan inspirere andre og genbruges. I modsætning til private virksomheder, som naturligt nok af konkurrencehensyn helst vil holde de gode ideer for sig selv, er det filantropiens grundlæggende natur, at al viden er open source.

Sådan er det også for Realdania. Al viden, vi indsamler og oparbejder, skal deles. Vi har et ønske og en ambition om, at de resultater, vi er med til at skabe, breder sig som ringe i vandet og bidrager til at finde nye løsninger på samfundsudfordringer som eksempelvis den stigende ensomhed blandt ældre.

Den nye form for filantropi

Vi er ikke den eneste filantropiske fond eller forening, som er begyndt at anskue vores bidrag til samfundet på denne nye måde. Mange filantropiske aktører har de senere år gennemgået en udvikling i forhold til, hvad og hvordan vi anvender vores midler.

På Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics har man set nærmere på, hvordan fonde og filantropiske foreninger adskiller sig fra virksomheder. Og hvordan de bliver økonomisk og forretningsmæssigt bæredygtige i det lange løb.

Det arbejde har udmøntet sig i rapporten ’The Theory of the Foundation’. Her beskrives blandt andet, hvordan filantropiske aktørers rolle er skiftet fra at være traditionelle bidragydere, som giver en sum penge til et projekt og derefter går videre, til i dag at være fokuserede, strategiske bidragydere til løsninger på små og store samfundsproblemer.

I stedet for at forlade projektet, når det er afsluttet, udnytter vi i dag vores uafhængighed og langsigtede perspektiv til at se vores investering som en del af et større hele, hvor løsninger og erfaringer kan deles og komme hele samfundet til gode – ud over at øge livskvaliteten for den enkelte, der har deres hverdag dér, hvor vi har bygget.

Målet for os er at komme med det bidrag, som ingen andre kan, og gøde jorden for, at andre efterfølgende indarbejder de gode løsninger og bygger videre på vores indsats. Det kan kaldes at skalere, kopiere eller at gøre det katalytisk. Kært barn har mange navne – det vigtige er, at viden genbruges, og at ringene i vandet breder sig.

I tilfældet med seniorbofællesskaberne giver det ikke blot beboerne tag over hovedet og adgang til et hverdagsfællesskab. Det er også et bud på, hvordan markedet fremover kan bygge moderne bofællesskaber for seniorer, så det kan betale sig – både for den enkelte, for virksomheder og boligorganisationer og for samfundet. Og altså både i kroner og øre og i livskvalitet. Det er win-win-win.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Næste artikel Mødes I – eller holder I bare møder? Mødes I – eller holder I bare møder?

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.