Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Når de første seniorer flytter ind i seniorbofællesskabet Kameliahus i Valby her i marts, er det ikke kun beboerne selv, der tager hul på en ny epoke.

Det er også begyndelsen på noget nyt for os i Realdania og for en række almene og private aktører på boligmarkedet, som vi er gået sammen med.

Det handler om at udvikle syv konkrete eksempler på fremtidens bofællesskaber for ældre. Det skyldes, at ensomhed blandt ældre er en voksende udfordring, som det er vigtigt at gøre noget ved.

Vi gør det på en – for filantropiske fonde – ny måde, som ikke bare er relevant og effektfuld for os, men også skalerbar, hvilket betyder, at den kan bruges på en lang række andre udfordringer i vores samfund.

Bofællesskab mindsker ensomhed

Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Og vi bliver flere ældre i fremtiden. I 2040 er hver 4. dansker over 60 år.

Vores analyser viser, at seniorer, der bor i bofællesskab, oplever stærkere nabofællesskab, højere livskvalitet og føler sig mindre ensomme. På trods af det, var byggeriet af seniorbofællesskaber næsten gået i stå, da Realdania satte initiativet ’Rum og fællesskaber for ældre’ i søen i 2016.

Ikke fordi der ikke er interesse for denne boform i befolkningen. Tværtimod viser de seneste tal, at cirka 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, men at der kun er cirka 7.000 pladser til rådighed og dertil en meget lav fraflytningsprocent.

Men høj efterspørgsel er ikke i sig selv nok til at sætte gang i byggeriet – det skal også være en god forretning. Private investorer har helt naturligt ikke deres primære fokus på fællesskab og livskvalitet – medmindre det samtidig kan give økonomisk overskud. Og de offentlige bygherrer er i langt højere grad end tidligere nødt til at investere offentlige midler så sikkert og risikofrit som muligt.

Der er med andre ord ikke altid i den offentlige eller private sektor tid og råd til at eksperimentere med nye måder og løsninger – i dette tilfælde hvordan livskvalitet og fællesskab kan ”bygges ind” i fremtidens seniorbofællesskaber.

Og måske er det også svært at finde tiden og kræfterne til at tænke ud af boksen, når det gælder nye partnerskaber og hidtil usete samarbejder på tværs af aktører. 

Sammen kan vi mere

Netop det brede samarbejde er en central del af vores filantropiske arbejdsform. Vi tror helt grundlæggende på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Sammen kan vi noget, vi bare ikke kan hver for sig.

Som regel samarbejder vi med myndigheder og nonprofitorganisationer, men med seniorbofællesskaberne havde vi behov for nogle partnere, som både kunne se en klar forretningsidé i at være med, og som i forvejen står for rigtig meget af byggeriet over hele landet.

Med afsæt i resultatet af vores analyser foreslog vi derfor en række eksisterende aktører et samarbejde om at udvikle og bygge en række eksempler på fremtidens seniorbofællesskaber, som både kan mindske ensomheden og blive rentable.

Det blev pensionsselskaberne og de almene boligorganisationer, nogle af de væsentligste aktører på ejendomsmarkedet. Her kunne vi inspirere til, at nogle af de boliger, der alligevel ville blive bygget, kunne bygges på en anderledes måde, målrettet den specifikke problemstilling og samtidig sikre, at der også i fremtiden bliver bygget seniorbofællesskaber, når Realdania ikke længere er med.

Stor interesse for seniorbofællesskaber

Siden planerne om at bygge fremtidens seniorbofællesskaber blev offentliggjort, har vi fået masser af henvendelser fra interesserede parter. Overraskende mange henvendelser. Både fra borgere, der vil skrives op til en bolig, borgere, der selv har planer om at bygge et bofællesskab, professionelle bygherrer og investorer samt foreninger og virksomheder, der gerne vil holde arrangementer om dette emne. Og til arrangementer, som omhandler denne boform, er salen altid fuld – uanset hvem målgruppen er.

Den tydelige interesse fortæller os, at efterspørgslen bestemt er til stede, og at markedet – så småt – er ved at komme i gang igen. Og det kan gøre en stor forskel for mange mennesker.

I tilfældet Kameliahus repræsenterer developeren FB-gruppen de nye typer af private samarbejdspartnere, der nu ser både idéen og forretningen i at være med. Seniorbofællesskaber er også kommet ind i pensionsselskabet PKA’s investeringsstrategi – noget som ifølge PKA-direktør Peter Damgaard Jensen var direkte afledt af det igangværende arbejde med denne boform.

Den opgave, ingen andre løser

Men hvorfor er det ikke markedet selv, der skal udvikle nye seniorbofællesskaber? Hvorfor er det en filantropisk opgave at være med til at kickstarte markedet?

Jeg tror, at det skyldes, at Realdania og andre filantropiske aktører – lidt populært sagt – kan lægge til og fylde ovenpå. Vi kan lave det usædvanlige match mellem samarbejdspartnere, stille den risikovillige filantropiske kapital til rådighed, og vores penge kan gå til at kvalificere grundlaget yderligere samt til at udvikle den del, der ikke er prøvet før. Vi kan måle på effekten, samle op og dele denne viden som en inspiration for andre.

Som filantropisk forening med en mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø skal vi, modsat private investorer og det offentlige, indimellem tage en risiko og acceptere, at vi ikke altid kommer i mål som ønsket.

Samtidig kan vi være med til at udvikle de gode eksempler, som senere kan inspirere andre og genbruges. I modsætning til private virksomheder, som naturligt nok af konkurrencehensyn helst vil holde de gode ideer for sig selv, er det filantropiens grundlæggende natur, at al viden er open source.

Sådan er det også for Realdania. Al viden, vi indsamler og oparbejder, skal deles. Vi har et ønske og en ambition om, at de resultater, vi er med til at skabe, breder sig som ringe i vandet og bidrager til at finde nye løsninger på samfundsudfordringer som eksempelvis den stigende ensomhed blandt ældre.

Den nye form for filantropi

Vi er ikke den eneste filantropiske fond eller forening, som er begyndt at anskue vores bidrag til samfundet på denne nye måde. Mange filantropiske aktører har de senere år gennemgået en udvikling i forhold til, hvad og hvordan vi anvender vores midler.

På Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics har man set nærmere på, hvordan fonde og filantropiske foreninger adskiller sig fra virksomheder. Og hvordan de bliver økonomisk og forretningsmæssigt bæredygtige i det lange løb.

Det arbejde har udmøntet sig i rapporten ’The Theory of the Foundation’. Her beskrives blandt andet, hvordan filantropiske aktørers rolle er skiftet fra at være traditionelle bidragydere, som giver en sum penge til et projekt og derefter går videre, til i dag at være fokuserede, strategiske bidragydere til løsninger på små og store samfundsproblemer.

I stedet for at forlade projektet, når det er afsluttet, udnytter vi i dag vores uafhængighed og langsigtede perspektiv til at se vores investering som en del af et større hele, hvor løsninger og erfaringer kan deles og komme hele samfundet til gode – ud over at øge livskvaliteten for den enkelte, der har deres hverdag dér, hvor vi har bygget.

Målet for os er at komme med det bidrag, som ingen andre kan, og gøde jorden for, at andre efterfølgende indarbejder de gode løsninger og bygger videre på vores indsats. Det kan kaldes at skalere, kopiere eller at gøre det katalytisk. Kært barn har mange navne – det vigtige er, at viden genbruges, og at ringene i vandet breder sig.

I tilfældet med seniorbofællesskaberne giver det ikke blot beboerne tag over hovedet og adgang til et hverdagsfællesskab. Det er også et bud på, hvordan markedet fremover kan bygge moderne bofællesskaber for seniorer, så det kan betale sig – både for den enkelte, for virksomheder og boligorganisationer og for samfundet. Og altså både i kroner og øre og i livskvalitet. Det er win-win-win.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Næste artikel Mødes I – eller holder I bare møder? Mødes I – eller holder I bare møder?

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling