Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Når de første seniorer flytter ind i seniorbofællesskabet Kameliahus i Valby her i marts, er det ikke kun beboerne selv, der tager hul på en ny epoke.

Det er også begyndelsen på noget nyt for os i Realdania og for en række almene og private aktører på boligmarkedet, som vi er gået sammen med.

Det handler om at udvikle syv konkrete eksempler på fremtidens bofællesskaber for ældre. Det skyldes, at ensomhed blandt ældre er en voksende udfordring, som det er vigtigt at gøre noget ved.

Vi gør det på en – for filantropiske fonde – ny måde, som ikke bare er relevant og effektfuld for os, men også skalerbar, hvilket betyder, at den kan bruges på en lang række andre udfordringer i vores samfund.

Bofællesskab mindsker ensomhed

Ensomhed påvirker i dag 104.000 ældre. Og vi bliver flere ældre i fremtiden. I 2040 er hver 4. dansker over 60 år.

Vores analyser viser, at seniorer, der bor i bofællesskab, oplever stærkere nabofællesskab, højere livskvalitet og føler sig mindre ensomme. På trods af det, var byggeriet af seniorbofællesskaber næsten gået i stå, da Realdania satte initiativet ’Rum og fællesskaber for ældre’ i søen i 2016.

Ikke fordi der ikke er interesse for denne boform i befolkningen. Tværtimod viser de seneste tal, at cirka 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, men at der kun er cirka 7.000 pladser til rådighed og dertil en meget lav fraflytningsprocent.

Men høj efterspørgsel er ikke i sig selv nok til at sætte gang i byggeriet – det skal også være en god forretning. Private investorer har helt naturligt ikke deres primære fokus på fællesskab og livskvalitet – medmindre det samtidig kan give økonomisk overskud. Og de offentlige bygherrer er i langt højere grad end tidligere nødt til at investere offentlige midler så sikkert og risikofrit som muligt.

Der er med andre ord ikke altid i den offentlige eller private sektor tid og råd til at eksperimentere med nye måder og løsninger – i dette tilfælde hvordan livskvalitet og fællesskab kan ”bygges ind” i fremtidens seniorbofællesskaber.

Og måske er det også svært at finde tiden og kræfterne til at tænke ud af boksen, når det gælder nye partnerskaber og hidtil usete samarbejder på tværs af aktører. 

Sammen kan vi mere

Netop det brede samarbejde er en central del af vores filantropiske arbejdsform. Vi tror helt grundlæggende på, at partnerskaber med de rigtige aktører omkring et problem giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Sammen kan vi noget, vi bare ikke kan hver for sig.

Som regel samarbejder vi med myndigheder og nonprofitorganisationer, men med seniorbofællesskaberne havde vi behov for nogle partnere, som både kunne se en klar forretningsidé i at være med, og som i forvejen står for rigtig meget af byggeriet over hele landet.

Med afsæt i resultatet af vores analyser foreslog vi derfor en række eksisterende aktører et samarbejde om at udvikle og bygge en række eksempler på fremtidens seniorbofællesskaber, som både kan mindske ensomheden og blive rentable.

Det blev pensionsselskaberne og de almene boligorganisationer, nogle af de væsentligste aktører på ejendomsmarkedet. Her kunne vi inspirere til, at nogle af de boliger, der alligevel ville blive bygget, kunne bygges på en anderledes måde, målrettet den specifikke problemstilling og samtidig sikre, at der også i fremtiden bliver bygget seniorbofællesskaber, når Realdania ikke længere er med.

Stor interesse for seniorbofællesskaber

Siden planerne om at bygge fremtidens seniorbofællesskaber blev offentliggjort, har vi fået masser af henvendelser fra interesserede parter. Overraskende mange henvendelser. Både fra borgere, der vil skrives op til en bolig, borgere, der selv har planer om at bygge et bofællesskab, professionelle bygherrer og investorer samt foreninger og virksomheder, der gerne vil holde arrangementer om dette emne. Og til arrangementer, som omhandler denne boform, er salen altid fuld – uanset hvem målgruppen er.

Den tydelige interesse fortæller os, at efterspørgslen bestemt er til stede, og at markedet – så småt – er ved at komme i gang igen. Og det kan gøre en stor forskel for mange mennesker.

I tilfældet Kameliahus repræsenterer developeren FB-gruppen de nye typer af private samarbejdspartnere, der nu ser både idéen og forretningen i at være med. Seniorbofællesskaber er også kommet ind i pensionsselskabet PKA’s investeringsstrategi – noget som ifølge PKA-direktør Peter Damgaard Jensen var direkte afledt af det igangværende arbejde med denne boform.

Den opgave, ingen andre løser

Men hvorfor er det ikke markedet selv, der skal udvikle nye seniorbofællesskaber? Hvorfor er det en filantropisk opgave at være med til at kickstarte markedet?

Jeg tror, at det skyldes, at Realdania og andre filantropiske aktører – lidt populært sagt – kan lægge til og fylde ovenpå. Vi kan lave det usædvanlige match mellem samarbejdspartnere, stille den risikovillige filantropiske kapital til rådighed, og vores penge kan gå til at kvalificere grundlaget yderligere samt til at udvikle den del, der ikke er prøvet før. Vi kan måle på effekten, samle op og dele denne viden som en inspiration for andre.

Som filantropisk forening med en mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø skal vi, modsat private investorer og det offentlige, indimellem tage en risiko og acceptere, at vi ikke altid kommer i mål som ønsket.

Samtidig kan vi være med til at udvikle de gode eksempler, som senere kan inspirere andre og genbruges. I modsætning til private virksomheder, som naturligt nok af konkurrencehensyn helst vil holde de gode ideer for sig selv, er det filantropiens grundlæggende natur, at al viden er open source.

Sådan er det også for Realdania. Al viden, vi indsamler og oparbejder, skal deles. Vi har et ønske og en ambition om, at de resultater, vi er med til at skabe, breder sig som ringe i vandet og bidrager til at finde nye løsninger på samfundsudfordringer som eksempelvis den stigende ensomhed blandt ældre.

Den nye form for filantropi

Vi er ikke den eneste filantropiske fond eller forening, som er begyndt at anskue vores bidrag til samfundet på denne nye måde. Mange filantropiske aktører har de senere år gennemgået en udvikling i forhold til, hvad og hvordan vi anvender vores midler.

På Rockefeller Philanthropy Advisors og London School of Economics har man set nærmere på, hvordan fonde og filantropiske foreninger adskiller sig fra virksomheder. Og hvordan de bliver økonomisk og forretningsmæssigt bæredygtige i det lange løb.

Det arbejde har udmøntet sig i rapporten ’The Theory of the Foundation’. Her beskrives blandt andet, hvordan filantropiske aktørers rolle er skiftet fra at være traditionelle bidragydere, som giver en sum penge til et projekt og derefter går videre, til i dag at være fokuserede, strategiske bidragydere til løsninger på små og store samfundsproblemer.

I stedet for at forlade projektet, når det er afsluttet, udnytter vi i dag vores uafhængighed og langsigtede perspektiv til at se vores investering som en del af et større hele, hvor løsninger og erfaringer kan deles og komme hele samfundet til gode – ud over at øge livskvaliteten for den enkelte, der har deres hverdag dér, hvor vi har bygget.

Målet for os er at komme med det bidrag, som ingen andre kan, og gøde jorden for, at andre efterfølgende indarbejder de gode løsninger og bygger videre på vores indsats. Det kan kaldes at skalere, kopiere eller at gøre det katalytisk. Kært barn har mange navne – det vigtige er, at viden genbruges, og at ringene i vandet breder sig.

I tilfældet med seniorbofællesskaberne giver det ikke blot beboerne tag over hovedet og adgang til et hverdagsfællesskab. Det er også et bud på, hvordan markedet fremover kan bygge moderne bofællesskaber for seniorer, så det kan betale sig – både for den enkelte, for virksomheder og boligorganisationer og for samfundet. Og altså både i kroner og øre og i livskvalitet. Det er win-win-win.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens Næste artikel Mødes I – eller holder I bare møder? Mødes I – eller holder I bare møder?

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.