Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

Af Robin Vickery
Projektchef i Copenhagen Dome

Som socialrådgiver i Troubled Families-programmet i England skal du ikke være til den sarte side. 

Din opgave er at opsøge såkaldte risikofamilier. Myndighederne sammenkører en række data og identificerer familier, der er i risiko for en negativ social udvikling. Din mission er at tage ud i marken, etablere kontakt med familierne og tage hånd om situationen, før den eskalerer. 

Det er ikke altid en nem opgave. Når du banker på døren til risikofamilierne, skal du ifølge programmets udviklere være i besiddelse af nogle særlige karaktertræk. Du skal først og fremmest have en såkaldt vedholdende og insisterende tilgang. Som det forklares i en rapport om programmet lavet af Huset Zornig:

“Dette gælder især familier som ofte udtaler, at de ikke er interesseret i den hjælp, der bliver tilbudt, eller ikke åbner døren. For at nå ind til denne type familier kan socialrådgiveren: Gentagne gange besøge familien, i nogle tilfælde op til 3-4 gange om dagen. Lægge kortene på bordet, dvs. være tydelig og direkte omkring familiens problematikker, såsom: enten tager familien imod hjælpen, eller også må de se konsekvenserne i øjnene. Være insisterende over for familien, vedholdende i troen på, at familien kan og vil ændre sig – især når andre har givet op – og involvere hele familien i forhold til ændringer. Være åben og ærlig over for familien i forhold til, hvad der skal ændres, hvordan det kan ændres og hvad konsekvensen er, hvis det ikke sker. Levere også barske beskeder med empati, baseret på en ikke-dømmende forståelse for familiens situation.” (Læs de britiske myndigheders beskrivelse af programmet her).

Troubled Families er et nationalt storskala-program i England. Det kombinerer analyse af data om borgerne med den opsøgende indsats hos familierne. Og der lægges ikke skjul på, at opgaven til tider kræver, at fløjlshandskerne tages af. Sagsbehandleren tager ikke et nej for et nej, hvis døren ikke åbnes, eller hvis den smækkes i igen ved synet af den insisterende myndighedsperson. 

Programmet beskrives i Huset Zornig-rapporten også som ”en form for social efterretningstjeneste, der forsøger at forudse og identificere, hvor der risikerer at opstå ’sociale katastrofer’”. 

Suzanne Littlehales er en af de programansvarlige, og når hun bliver spurgt, om man kan anskue enheden som en ”social MI5”, der er navnet på den britiske efterretningstjeneste, svarer hun: ”Ja, det er vel meget præcist, hvad vi er – vi producerer de efterretninger, som socialarbejderne kan rykke ud på.”

Troubled Families-programmet er kontroversielt, og som vi skal se, er effekten af programmet til debat. Men det kan være en forsmag på en udvikling, hvor forudsigelser ud fra data kommer tættere og tættere på det sociale og pædagogiske arbejde. 

Det er en udvikling, hvor vi må stille os selv spørgsmålet, hvilken rolle prædiktive data og algoritmer skal spille i mødet mellem myndigheder og borgere.

Algoritmerne kommer snigende

Troubled Families er langt fra det eneste program, der kombinerer analyse af data med en opsporingsindsats. I Danmark er der også fuld gang i udviklingen af algoritmer til opsporing af børn og familier.

Målet er at spotte de familier og børn, der er på vej i den forkerte retning tidligt så vi kan sætte ind, før det går galt. Det mest kendte eksempel er nok forslaget i Gladsaxe, hvor kommunen ønskede at opspore og samkøre en lang række data med henblik på at opspore familier, hvor børnene er i statistisk risiko for at ende i mistrivsel. Det medførte en politisk debat, og juraen satte i første omgang en stopper for projektet. Men en algoritme til opsporing af familierne er fortsat målet.

I mellemtiden rykker man andre steder. På beskæftigelsesområdet er der udviklet algoritmer, der anvendes til profilering af langtidsledige. Hos politiet har man udviklet systemet ’Socialsøg, som på baggrund af politiets data opsporer børn i udsatte familier og eventuelt sender en underretning til kommunen.

Det giver principielt set god mening at forsøge at opspore problemer tidligt, så vi kan sætte ind og forhindre problemerne i at vokse sig større i fremtiden. Hvis en algoritme kan give os viden om, hvor der er et behov for at sætte ind, så er der et stærkt argument for at udvikle et sådant system. 

Men udviklingen tvinger os også til at overveje nøje, hvordan vi skal bruge de prædiktive data i mødet med borgerne.

Skal vi ud og banke på døre som i Troubled Families-programmet, eller kan vi finde andre veje til at bruge data til gavn for borgerne og samfundet?

The trouble with Troubled Families

I Troubled Families-programmet blev disse data anvendt meget offensivt overfor risikofamilierne. Af samme årsag var programmet genstand for en ophedet politisk debat ikke mindst om, hvilken effekt det havde på familierne.

I første omgang kunne myndighederne meddele, at programmet i perioden 2011-2014 havde skabt en turnaround for cirka 70.000 familier.

Umiddelbart havde programmet altså en meget positiv virkning på familierne. Man skal være en kold satan for ikke at bifalde sådan en udvikling.

Problemet var bare, at en efterfølgende effektevaluering konkluderede, at Troubled Families-programmet fra 2010 til 2015 ikke så ud til at betyde noget for familiernes udvikling.

Rapporten viste, at selvom familierne havde forbedret sig, så var der ingen effekt, når man sammenlignede med en kontrolgruppe. Det kan tyde på, at mange familier formåede at rette op på sin situation af sig selv – angiveligt imens de forsøgte at holde den insisterende socialrådgiver fra døren cirka fire gange om dagen. Men de eventuelle forbedringer kunne ikke siges at være resultat af programmet.

Politikerne må have følt det, som om de stod med håret i postkassen. Efter at have investeret milliarder i programmet, er det ikke sjovt at stille sig frem og forsvare nogen af de mulige valg: Luk programmet og erkend, at de mange milliarder er spildt – eller fortsæt programmet, selvom det ikke har nogen dokumenteret effekt.

Politikerne valgte at fortsætte programmet. Og de efterfølgende fire år har efter alt at dømme været mere succesfulde. En ny evaluering kunne i 2019 konstatere, at programmet har opnået mere lovende resultater. Det virker fortsat ikke på for eksempel forældrenes beskæftigelse eller på børnenes fravær i skolen. Men til gengæld er der færre børn, der placeres uden for hjemmet, hvilket er et vigtigt resultat. 

Så hvad hvis det virker? Hvad hvis det rent faktisk har nogle positive effekter for familierne? Skal vi til at banke på døre og sætte foden i klemme? Kom ud, kom ud! I er i risiko! Algoritmen har talt! 

Hvis ikke vi bifalder sådan en tilgang, så er det lidt af et dilemma, hvis det rent faktisk virker. I sidste ende kan vi være nødt til at afveje to hensyn: på den ene side statens mulighed for at forhindre sociale problemer, og på den anden side om vi vil acceptere den ”offensive” fremfærd overfor borgerne.

En præcis algoritme er ikke nok

Troubled Families-evalueringen giver ikke svar på, hvilke dele af programmet, der virkede eller ikke virkede. Vi kan således ikke sige, hvilken effekt foden-i-døren-tilgangen i sig selv har. Helt andre ting var også i spil i programmet – blandt andet kan det også have spillet en central rolle, at der var en fast kontaktperson tilknyttet familierne.

Men der er en vigtig læring af de engelske erfaringer. Når vi aktuelt overvejer, hvordan vi skal bruge prædiktive data og algoritmer, så må vi gøre os følgende klart: En ting er, at algoritmen kan identificere borgere i risikozonen, noget helt andet er, om denne information kan bruges, så det rent faktisk kommer borgerne til gavn.

Det er et åbent spørgsmål, om vi kan anvende denne viden på en konstruktiv måde. Troubled Families illustrerer, at der ikke er nogen garanti for, at vi formår at omsætte prædiktive data til godt socialt arbejde. Og derfor er der heller ingen garanti for, at det rent faktisk virker.

Værdien af en opsporingsalgoritme ligger ikke blot i, om den har en høj præcision. Selv hvis den ramte rigtigt i 99 procent af tilfældene, så må det afgørende være, om den i praksis kan bruges til at skabe udvikling og bedre liv for borgerne.

Derfor er det helt centralt, hvordan viden fra en algoritme spiller sammen med det sociale arbejde herunder muligheden for at opbygge positive relationer til de mennesker, vi forsøger at hjælpe. Data i sig selv er ikke problemet – det vi skal interessere os mere for er den faglige praksis, der følger efter. 

Borgerens liv – borgerens data?

Vi er også nødt til at overveje, hvad det betyder, at myndighederne sidder inde med en viden, som borgerne ikke selv har. De prædiktive data er i realiteten nye oplysninger om borgerens liv. Så hvorfor er det, at det per automatik er myndigheden i kommunen, der skal modtage disse oplysninger? 

En sådan videns-asymmetri kan hurtigt føre til en umyndiggørelse af borgeren. Det kan let føre til en relation, hvor “den professionelle ved bedst”. Det er ellers det, man rundt omkring i kommunerne netop forsøger at komme væk fra.

Der er i dag mange projekter og strategier i kommunerne, der handler om, at borgeren skal opnå et ejerskab og en styring i eget forløb. Mange organisationer har for eksempel gjort det til en dyd, at der er “intet om borgeren uden borgeren” – hvilket vil sige, at borgeren altid er med om bord i forhold dokumentationen og de beslutninger, der træffes. 

Der er en reel risiko for, at prædiktive data i praksis vil modarbejde dette mål. Det kan også undre, at ingen stiller det åbenlyse spørgsmål: Hvem skal egentlig eje disse prædiktive data? 

Det vil givetvis indebære nogle andre etiske problemstillinger, hvis informationerne lander direkte i borgerens e-Boks. Men vi er nødt til at overveje, hvem der skal have dem tilsendt først. Skal de nødvendigvis dumpe ind i et fagsystem hos en medarbejder i kommunen? Eller kan vi finde andre måde, hvor det ikke blot bliver ”systemets redskab”?

Meget tyder på, at algoritmer og prædiktive data kommer til at spille en langt større rolle fremover i det borgernære velfærdsarbejde. Vi skal derfor overveje nøje, hvordan det kan forandre samarbejdet med borgerne.

Vi må håbe, at vi finder konstruktive måder at anvende data på – mere konstruktive end at sætte foden i døren og banke på fire gange om dagen.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig Næste artikel Gør klar til de arbejdende seniorer Gør klar til de arbejdende seniorer
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.