Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

Af Robin Vickery
Projektchef i Copenhagen Dome

Som socialrådgiver i Troubled Families-programmet i England skal du ikke være til den sarte side. 

Din opgave er at opsøge såkaldte risikofamilier. Myndighederne sammenkører en række data og identificerer familier, der er i risiko for en negativ social udvikling. Din mission er at tage ud i marken, etablere kontakt med familierne og tage hånd om situationen, før den eskalerer. 

Det er ikke altid en nem opgave. Når du banker på døren til risikofamilierne, skal du ifølge programmets udviklere være i besiddelse af nogle særlige karaktertræk. Du skal først og fremmest have en såkaldt vedholdende og insisterende tilgang. Som det forklares i en rapport om programmet lavet af Huset Zornig:

“Dette gælder især familier som ofte udtaler, at de ikke er interesseret i den hjælp, der bliver tilbudt, eller ikke åbner døren. For at nå ind til denne type familier kan socialrådgiveren: Gentagne gange besøge familien, i nogle tilfælde op til 3-4 gange om dagen. Lægge kortene på bordet, dvs. være tydelig og direkte omkring familiens problematikker, såsom: enten tager familien imod hjælpen, eller også må de se konsekvenserne i øjnene. Være insisterende over for familien, vedholdende i troen på, at familien kan og vil ændre sig – især når andre har givet op – og involvere hele familien i forhold til ændringer. Være åben og ærlig over for familien i forhold til, hvad der skal ændres, hvordan det kan ændres og hvad konsekvensen er, hvis det ikke sker. Levere også barske beskeder med empati, baseret på en ikke-dømmende forståelse for familiens situation.” (Læs de britiske myndigheders beskrivelse af programmet her).

Troubled Families er et nationalt storskala-program i England. Det kombinerer analyse af data om borgerne med den opsøgende indsats hos familierne. Og der lægges ikke skjul på, at opgaven til tider kræver, at fløjlshandskerne tages af. Sagsbehandleren tager ikke et nej for et nej, hvis døren ikke åbnes, eller hvis den smækkes i igen ved synet af den insisterende myndighedsperson. 

Programmet beskrives i Huset Zornig-rapporten også som ”en form for social efterretningstjeneste, der forsøger at forudse og identificere, hvor der risikerer at opstå ’sociale katastrofer’”. 

Suzanne Littlehales er en af de programansvarlige, og når hun bliver spurgt, om man kan anskue enheden som en ”social MI5”, der er navnet på den britiske efterretningstjeneste, svarer hun: ”Ja, det er vel meget præcist, hvad vi er – vi producerer de efterretninger, som socialarbejderne kan rykke ud på.”

Troubled Families-programmet er kontroversielt, og som vi skal se, er effekten af programmet til debat. Men det kan være en forsmag på en udvikling, hvor forudsigelser ud fra data kommer tættere og tættere på det sociale og pædagogiske arbejde. 

Det er en udvikling, hvor vi må stille os selv spørgsmålet, hvilken rolle prædiktive data og algoritmer skal spille i mødet mellem myndigheder og borgere.

Algoritmerne kommer snigende

Troubled Families er langt fra det eneste program, der kombinerer analyse af data med en opsporingsindsats. I Danmark er der også fuld gang i udviklingen af algoritmer til opsporing af børn og familier.

Målet er at spotte de familier og børn, der er på vej i den forkerte retning tidligt så vi kan sætte ind, før det går galt. Det mest kendte eksempel er nok forslaget i Gladsaxe, hvor kommunen ønskede at opspore og samkøre en lang række data med henblik på at opspore familier, hvor børnene er i statistisk risiko for at ende i mistrivsel. Det medførte en politisk debat, og juraen satte i første omgang en stopper for projektet. Men en algoritme til opsporing af familierne er fortsat målet.

I mellemtiden rykker man andre steder. På beskæftigelsesområdet er der udviklet algoritmer, der anvendes til profilering af langtidsledige. Hos politiet har man udviklet systemet ’Socialsøg, som på baggrund af politiets data opsporer børn i udsatte familier og eventuelt sender en underretning til kommunen.

Det giver principielt set god mening at forsøge at opspore problemer tidligt, så vi kan sætte ind og forhindre problemerne i at vokse sig større i fremtiden. Hvis en algoritme kan give os viden om, hvor der er et behov for at sætte ind, så er der et stærkt argument for at udvikle et sådant system. 

Men udviklingen tvinger os også til at overveje nøje, hvordan vi skal bruge de prædiktive data i mødet med borgerne.

Skal vi ud og banke på døre som i Troubled Families-programmet, eller kan vi finde andre veje til at bruge data til gavn for borgerne og samfundet?

The trouble with Troubled Families

I Troubled Families-programmet blev disse data anvendt meget offensivt overfor risikofamilierne. Af samme årsag var programmet genstand for en ophedet politisk debat ikke mindst om, hvilken effekt det havde på familierne.

I første omgang kunne myndighederne meddele, at programmet i perioden 2011-2014 havde skabt en turnaround for cirka 70.000 familier.

Umiddelbart havde programmet altså en meget positiv virkning på familierne. Man skal være en kold satan for ikke at bifalde sådan en udvikling.

Problemet var bare, at en efterfølgende effektevaluering konkluderede, at Troubled Families-programmet fra 2010 til 2015 ikke så ud til at betyde noget for familiernes udvikling.

Rapporten viste, at selvom familierne havde forbedret sig, så var der ingen effekt, når man sammenlignede med en kontrolgruppe. Det kan tyde på, at mange familier formåede at rette op på sin situation af sig selv – angiveligt imens de forsøgte at holde den insisterende socialrådgiver fra døren cirka fire gange om dagen. Men de eventuelle forbedringer kunne ikke siges at være resultat af programmet.

Politikerne må have følt det, som om de stod med håret i postkassen. Efter at have investeret milliarder i programmet, er det ikke sjovt at stille sig frem og forsvare nogen af de mulige valg: Luk programmet og erkend, at de mange milliarder er spildt – eller fortsæt programmet, selvom det ikke har nogen dokumenteret effekt.

Politikerne valgte at fortsætte programmet. Og de efterfølgende fire år har efter alt at dømme været mere succesfulde. En ny evaluering kunne i 2019 konstatere, at programmet har opnået mere lovende resultater. Det virker fortsat ikke på for eksempel forældrenes beskæftigelse eller på børnenes fravær i skolen. Men til gengæld er der færre børn, der placeres uden for hjemmet, hvilket er et vigtigt resultat. 

Så hvad hvis det virker? Hvad hvis det rent faktisk har nogle positive effekter for familierne? Skal vi til at banke på døre og sætte foden i klemme? Kom ud, kom ud! I er i risiko! Algoritmen har talt! 

Hvis ikke vi bifalder sådan en tilgang, så er det lidt af et dilemma, hvis det rent faktisk virker. I sidste ende kan vi være nødt til at afveje to hensyn: på den ene side statens mulighed for at forhindre sociale problemer, og på den anden side om vi vil acceptere den ”offensive” fremfærd overfor borgerne.

En præcis algoritme er ikke nok

Troubled Families-evalueringen giver ikke svar på, hvilke dele af programmet, der virkede eller ikke virkede. Vi kan således ikke sige, hvilken effekt foden-i-døren-tilgangen i sig selv har. Helt andre ting var også i spil i programmet – blandt andet kan det også have spillet en central rolle, at der var en fast kontaktperson tilknyttet familierne.

Men der er en vigtig læring af de engelske erfaringer. Når vi aktuelt overvejer, hvordan vi skal bruge prædiktive data og algoritmer, så må vi gøre os følgende klart: En ting er, at algoritmen kan identificere borgere i risikozonen, noget helt andet er, om denne information kan bruges, så det rent faktisk kommer borgerne til gavn.

Det er et åbent spørgsmål, om vi kan anvende denne viden på en konstruktiv måde. Troubled Families illustrerer, at der ikke er nogen garanti for, at vi formår at omsætte prædiktive data til godt socialt arbejde. Og derfor er der heller ingen garanti for, at det rent faktisk virker.

Værdien af en opsporingsalgoritme ligger ikke blot i, om den har en høj præcision. Selv hvis den ramte rigtigt i 99 procent af tilfældene, så må det afgørende være, om den i praksis kan bruges til at skabe udvikling og bedre liv for borgerne.

Derfor er det helt centralt, hvordan viden fra en algoritme spiller sammen med det sociale arbejde herunder muligheden for at opbygge positive relationer til de mennesker, vi forsøger at hjælpe. Data i sig selv er ikke problemet – det vi skal interessere os mere for er den faglige praksis, der følger efter. 

Borgerens liv – borgerens data?

Vi er også nødt til at overveje, hvad det betyder, at myndighederne sidder inde med en viden, som borgerne ikke selv har. De prædiktive data er i realiteten nye oplysninger om borgerens liv. Så hvorfor er det, at det per automatik er myndigheden i kommunen, der skal modtage disse oplysninger? 

En sådan videns-asymmetri kan hurtigt føre til en umyndiggørelse af borgeren. Det kan let føre til en relation, hvor “den professionelle ved bedst”. Det er ellers det, man rundt omkring i kommunerne netop forsøger at komme væk fra.

Der er i dag mange projekter og strategier i kommunerne, der handler om, at borgeren skal opnå et ejerskab og en styring i eget forløb. Mange organisationer har for eksempel gjort det til en dyd, at der er “intet om borgeren uden borgeren” – hvilket vil sige, at borgeren altid er med om bord i forhold dokumentationen og de beslutninger, der træffes. 

Der er en reel risiko for, at prædiktive data i praksis vil modarbejde dette mål. Det kan også undre, at ingen stiller det åbenlyse spørgsmål: Hvem skal egentlig eje disse prædiktive data? 

Det vil givetvis indebære nogle andre etiske problemstillinger, hvis informationerne lander direkte i borgerens e-Boks. Men vi er nødt til at overveje, hvem der skal have dem tilsendt først. Skal de nødvendigvis dumpe ind i et fagsystem hos en medarbejder i kommunen? Eller kan vi finde andre måde, hvor det ikke blot bliver ”systemets redskab”?

Meget tyder på, at algoritmer og prædiktive data kommer til at spille en langt større rolle fremover i det borgernære velfærdsarbejde. Vi skal derfor overveje nøje, hvordan det kan forandre samarbejdet med borgerne.

Vi må håbe, at vi finder konstruktive måder at anvende data på – mere konstruktive end at sætte foden i døren og banke på fire gange om dagen.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig Drømmere, der tror, at corona forsvinder, taber til frontløbere, der tilpasser sig Næste artikel Gør klar til de arbejdende seniorer Gør klar til de arbejdende seniorer
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?