På et tidspunkt hvor den internationale kritik, hån, spot og latterliggørelse regner ned over Danmark efter folketingets vedtagelse af nye asylstramninger, tilflyder der nu også et par roser til de danske kyster fra den anden side af Atlanten.

To af USA’s absolutte spidser inden for politisk økonomi, professor på Harvard University Peter Hall og professor på Dartmouth College John Campbell, fremhæver i et interview med Mandag Morgen Danmark som rollemodel.

På Slotsholmen skal man dog næppe lade champagnepropperne springe, for det er bestemt ikke Danmarks håndtering af flygtningekrisen, de to amerikanere besynger. Derimod er de begejstrede for den særlige danske samfunds- og konkurrencemodel – en model, der ifølge de to højt respekterede forskere giver Danmark god grund til at ranke ryggen.

Direkte adspurgt om, hvor den såkaldte amerikanske drøm trives bedst – i USA eller Danmark – svarer de to topprofessorer samstemmende Danmark.

”Jeg er nødt til at indrømme, at Danmark er tættere på den amerikanske drøm end USA,” siger John Campbell.

“Hvis vi taler om drømme, så trives den amerikanske drøm stadig i USA. Dets indbyggere kan stadig lide at forestille sig USA som det mulighedernes land, det faktisk var engang. Men i virkelighedens verden viser de bedste studier, at den sociale mobilitet ikke er bedre i USA end i de nordiske lande,“ siger Peter Hall.

Udsagnet understøttes bl.a. af et OECD-studie fra 2015, der dokumenterer, at Danmark overgår USA, når det gælder både ulighed og social mobilitet.

Det får Peter Hall til at understrege, at det ville være tåbeligt for danske politikere at skæve alt for meget til, hvordan det amerikanske samfund er indrettet.

“Danmark har intet at vinde men meget at tabe ved at efterligne USA. Selv om vækstraterne for tiden er højere i USA, så tilfalder frugterne af den vækst primært de meget rige. I USA er beskæftigelsesraten nu også lavere, end den er i Danmark,” siger Peter Hall og tilføjer: ”Danmark står over for masser af problemer, men I løser dem ikke ved at efterligne USA.”

Dansk eller amerikansk drøm?

I bogen ”The Epic of America” fra 1931 formulerede den amerikanske historiker og forfatter James Truslow Adams for første gang ideen om den amerikanske drøm. Ifølge Adams består den i “drømmen om et land, i hvilket livet bør være bedre, rigere og mere fyldestgørende for alle, med mulighed for enhver i overensstemmelse med evne og præstation.”

I det moderne USA bliver det ifølge John Campbell oversat til, at hver generation stilles bedre end den foregående.

”Det er svært at argumentere for, at dette er tilfældet i USA i dag. Siden 1970’erne har almindelige familier måttet løbe hurtigere og hurtigere blot for at fastholde deres indkomst,” siger Campbell.

Han henviser bl.a. til, at den mediane disponible familieindkomst i USA – dvs. den indkomst, som den amerikanske husstand, der er placeret præcis midt i indkomstfordelingen, har til rådighed – ikke er vokset siden murens fald. Samtidig er leveomkostningerne steget. Ifølge Campbell har det medført en enorm privat gældssætning i den amerikanske middelklasse, der gør det meget svært for familier at spare op til f.eks. deres børns uddannelse, ligesom det tvinger mange arbejdstagere til at tage flere job.

”Dette er ikke den amerikanske drøm. Sådan har udviklingen ikke været i Danmark, dels på grund af en mere generøs velfærdsstat og dels på grund af en bedre gennemsnitsløn,” siger John Campbell.

Også Peter Hall er bekymret på den amerikanske økonomis vegne, hvor den rigeste ene procent af befolkningen sikrer sig en femtedel af den samlede nationale indkomst, og hvor den sociale mobilitet er hæmmet og folkets mistillid til staten er stigende.

“Faktisk er det USA, jeg er mest bekymret for, når talen falder på fremtidig velstand. Med en meget stor mistillid til staten og en dysfunktionel amerikansk kongres er jeg ikke sikker på, at landet har tilstrækkelig reformkapacitet til at investere i f.eks. den offentlige infrastruktur og kompetenceopbygning, som landets økonomiske fremtid afhænger af,“ siger han.

”We should look to countries like Denmark”

I USA er den politiske interesse for Danmark og de øvrige nordiske lande da også stor. I efteråret ryddede Danmark pludselig overskrifterne i amerikanske aviser, da de demokratiske præsidentkandidater Hillary Clinton og Bernie Sanders under en tv-debat diskuterede den danske models styrker. ”We should look to countries like Denmark,” sagde Bernie Sanders.

”Når han fremhæver Danmark, refererer han ofte til to ting: den generøse velfærdsstat – og her særligt det universelle sundhedsvæsen – og landets egalitarisme, dvs. dets relativt lave grad af indkomstulighed. Han er faktisk mindre optaget af Danmarks internationale konkurrenceevne, selv om han måske nok burde være det,” siger John Campbell.

Ligeledes er nobelprismodtageren i økonomi Joseph Stiglitz begyndt at tale om ”The Scandinavian Dream” for at understrege, at det er her, at drømmen om social mobilitet og velstandsfremgang i disse år lever bedst. Peter Hall understreger, at den amerikanske interesse for de nordiske lande har en længere forhistorie. Men han forklarer, at interessen de senere år er en konsekvens af den stigende indkomstulighed i USA:

“Progressive amerikanere føler sig tiltrukket af den nordiske model, da den synes at tilbyde en vej til rimelig høj vækst og beskæftigelse uden meget stor ulighed i den disponible indkomst,” siger Peter Hall.

Men det er ikke kun den lave ulighed, der er en styrke i den danske konkurrencemodel. John Campbell peger bl.a. også på det danske valgsystem med forholdstalsvalg, der i langt højere grad indbyder til kompromiser end det amerikanske flertalssystem, hvor vinderen tager det hele og der er få tilskyndelser til samarbejde. Og de to forskere er også enige om, at de danske trepartsforhandlinger spiller en vigtig rolle.

“Danmark har allerede sikret et yderst fleksibelt arbejdsmarked og en af dets største styrker ligger i velorganiserede fagforeningers og arbejdsmarkedsorganisationers strategiske kapacitet til at identificere udfordringer og enes om løsninger på dem. I fraværet af sådan en reformkapacitet er USA meget afhængig af markederne til at løse problemerne, hvilket de i mange tilfælde ikke gør ret godt,“ siger Peter Hall.

Handler det om at være ens eller anderledes?

At USA og Danmark begge har en stærk konkurrenceevne på vidt forskellige grundlag, er en anden central pointe for de to professorer. Globaliseringen tvinger ikke lande til at føre én bestemt økonomisk politik eller adoptere én bestemt konkurrencemodel. Netop Danmark fremstår for de to professorer som en blandt flere vigtige undtagelser fra ”reglen” om, at stigende international konkurrence og globalisering ensretter verdens lande.

Dermed flugter de to professorers synspunkter også godt med Mandag Morgens Velstandsgruppes centrale konklusioner, som de udfoldes i rapporten ”Den nye danske model: Fra Velfærdsstat til Velstandsstat,” der i sidste uge blev lanceret på Djøfs nytårskur i operaen.

En af rapportens hovedkonklusioner er, at den internationale konkurrence ikke tvinger lande til at føre én bestemt økonomisk politik. Som land har man forskellige valgmuligheder i mødet med den internationale konkurrence, og det interessante spørgsmål er, hvilken slags konkurrencemodel man ønsker.

Den konklusion bakker John Campbell op.

”Efter min bedste overbevisning er den tvungne ensretning af nationale økonomier stærkt overvurderet. I dag findes der flere måder, hvorpå nationale økonomier kan være konkurrencedygtige,” siger han.

Han henviser bl.a. til en meget fastlåst forestilling om, at lande nødvendigvis er tvunget til at sænke skatter på f.eks. arbejde og virksomheder for at undgå kapital- og virksomhedsflugt – noget han slet og ret betegner som ”noget sludder”.

”Virksomheder træffer ikke beslutninger om, hvor de skal investere, udelukkende ud fra skattesatser – de overvejer også kvaliteten af infrastruktur, sociale services, den lokale arbejdskraft og meget andet. Derfor har der ikke været noget såkaldt ’ræs mod bunden’ mellem lande, som forsøger at udkonkurrere hinanden ved at sænke skatterne mere og mere. Det samme gælder for udgifter til velfærdsydelser, hvor der heller ikke er noget ræs mod bunden,” siger John Campbell.

Peter Hall vurderer, at der som følge af voksende kapital og varestrømme på tværs af nationale grænser har været en tendens til et nedadgående pres på f.eks. selskabsskatter, ligesom også overenskomstforhandlinger er blevet decentraliseret på tværs af lande. Ikke desto mindre fastholder han også, at der findes mere end én vej til økonomisk vækst.

”Lande kan opnå komparative institutionelle fordele i kraft af de særlige måder, hvorpå deres virksomheder og andre aktører, som f.eks. arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, har organiseret sig, samt de typer af relationer, de har med hinanden,” siger han.

Til trods for dette har Harvard-professoren også bemærket de forandringer, som de nordiske lande de seneste år har gennemgået, og som foreløbig synes at kulminere i disse dage. F.eks. står det ifølge Peter Hall endnu ikke klart, om flygtninge og indvandrere vil blive inkluderet lige så godt, som andre udsatte befolkningsgrupper igennem tiden er blevet i de nordiske samfund. Og det er afgørende for, om den danske konkurrenceevne bliver styrket eller svækket.