Anerkend medarbejdernes sorg og kom godt igennem forandringer

Uanset hvor god eller nødvendig en forandring er, så giver det følelser af tab og sorg hos medarbejderne. Hvis sorgen ikke bearbejdes, vil det nære myten om ’de gode gamle dage’, som kan ende med at fryse medarbejderne fast i fortiden.

Som leder har du længe bakset med en kompleks organisationsændring for at imødekomme fremtidens krav til organisationen. Nu har du fundet en ret visionær løsning, men medarbejderne sidder med korslagte arme og romantiserer de gode gamle dage – big time! De nægter simpelthen at se muligheder i det nye, selv om du har prøvet fra alle vinkler.

Kender du det? Har du også været der?

Forandringer er efterhånden på godt og ondt en permanent tilstand i mange moderne organisationer. På godt, fordi det skaber innovation og sikrer organisationens eksistensberettigelse i fremtiden. På ondt, fordi der sjældent bliver taget hånd om den psykologiske del af en organisationsændring.

Følelserne i medarbejderstaben i kølvandet på en forandring kan fylde meget. Især hvis følelserne ikke er legitime i organisationen, eller ikke bliver håndteret, kan de lægge store skygger ind over medarbejdernes motivation og trivsel mange år frem.

Alle forandringsprocesser indeholder følelser af tab – noget destrueres, og noget andet skabes.

Som leder er du nødt til at give plads til sorgen over det tabte, ellers vil nogle medarbejdere tage dine organisationsændringer ufordøjet med sig gennem alt, hvad de gør fremover. Det kommer der ikke noget konstruktivt ud af for nogen.

Sorgarbejdet sker ved at anerkende de tab, der er, og de følelser, som tabet medfører hos de ansatte.

Hvis du som leder ikke får gennembearbejdet de følelser, som forandringen vækker i medarbejderne, vil der opstå en romantisering af ’de gode gamle dage’.

Jeg tror, at mange ledere har svært ved lige netop denne del af forandringsprocessen, fordi det kan være svært at tale om følelser – og især de følelser, som du som leder måske slet ikke kan genkende, men som forandringen udløser i dine medarbejdere. Det kan være lidt af en mundfuld, for i en bearbejdningsfase er det afgørende, at der er plads til alle følelser. Det handler ikke om at slette erindringen om det tabte og de følelser, der knytter sig til den epoke, men om at bearbejde dem, så man gør sig fri af dem ved at integrere dem i sin historie – i fortiden.

En anden væsentlig udfordring, som du skal være bevidst om, er, at du som leder er tids- og følelsesmæssigt langt foran i processen. Det betyder, at du selv (ubevidst) allerede har arbejdet dig igennem din egen transitionsproces – mere om den senere – så du er i stand til at agere innovativt og uden forsvarsmekanismer. Men dine medarbejdere har først lige taget hul på den proces.

Fortiden kan sætte fremtiden skakmat

Tab medfører typisk følelser af at blive svigtet, som hos nogle medarbejdere kan vække ubevidste, men dybe og smertefulde minder. Så hvis de går i baglås over for forandringerne, er deres ubevidste hensigt i virkeligheden rigtig god, nemlig at passe godt på sig selv.

Når fortiden spøger, er det vanskeligt at forholde sig til nutiden og fremtiden.

Organisationsændringer medfører ofte sammenlægninger af afdelinger, nye opgavefordelinger og teamstrukturer. Det er ofte meget hårdt for medarbejdere at miste deres tætte samarbejde med kolleger. Gode relationer er en stærk motiverende faktor i mange menneskers arbejde.

Ledere og organisationer er ikke sene til at kræve, at medarbejderne bruger en masse krudt på at finde ud af at kommunikere konstruktivt med hinanden og samarbejde optimalt i diverse teams, som de selvsamme ledere efterfølgende splitter i atomer, uden at tænke på de relationer, der går tabt, og betydningen af dem.

Når der skabes nye strukturer, er der – i et psykodynamisk perspektiv – ikke tvivl om, at det sætter gang i en underliggende proces i hierarkiet, fordi medarbejdernes nye roller skal findes, og medarbejderne skal finde sig tilpas i dem.

Det kan skabe angst hos nogle, fordi forandringerne åbner for en række ubesvarede spørgsmål: Får de nu den rolle, som de har valens for, i det nye team, vil de miste deres særlige kendetegn eller helt forsvinde i gruppen?

Forandringer sætter gang i forsvarsmekanismerne både på individ- og gruppeplan. Der findes flere forskellige forsvarsmekanismer, som alle tjener det formål at håndtere bagvedliggende angst. Den popper ofte op, når vi ikke kender eller kan gennemskue hvorfor’et i en situation. Vi opdager det sjældent, når vores forsvarsmekanismer kører rundt med os. På gruppeplan er der disse typiske reaktioner:


  • Kamp – går til angreb på alle beslutninger, det er os eller dem.

  • Flugt – trækker sig, glatter ud.

  • Frys – handlingslammelse, måske går det over, hvis jeg bare ’bliver stående’ her?

  • Afhængighedsgrupper – dur kun med en leder eller konsulent.

  • Pardannelse – sætter al deres lid til, at to i gruppen (mor og far) redder dem.


Allerede varslingen af en forandring i organisationen vil udløse angst, og det sætter naturligt gang i vores forsvarsmekanismer. Her kan konkret viden være med til at berolige. Jo flere faktiske informationer lederen kan give, jo mindre plads bliver der til medarbejdernes fantasier om, hvordan det bliver. Disse fantasier – eller projektive rum – er sjældent fulde af muligheder og idyl.

Fra modstand til muligheder

Når medarbejdere kastes ud i en forandring, gennemlever de en transitionsproces, som er en (ofte ubevidste) psykologiske proces, der tager tid. Hvor længe den varer, er betinget af personlig robusthed hos den enkelte, og af hvordan du som leder tackler dine medarbejderes transition.

Transitionsprocessen har, som jeg ser det, tre faser:


  • Vrede

  • Vakuum

  • Vendepunkt


Sommetider kan der komme en følelse af lettelse før vreden, f.eks. hvis man har været bange for at blive fyret, men ’blot’ bliver omrokeret. Lettelse kan også skyldes, at man nu ikke længere skal udføre en uoverskuelig opgave, der har stresset én.

Fasen med vrede er præget af tankemylder, hvor medarbejderen kan vågne med stresshormoner snurrende rundt i kroppen kl. 3-4 om morgenen. Tankerækken består ofte af forsøg på at skabe mening eller finde svar på, hvorvidt man har gjort noget forkert eller er blevet misforstået.

Vreden er typisk bundet op på de ofte mange timer og tanker, som man oplever at have givet af sig selv til organisationen og jobbet, og at man ikke oplever at blive ’belønnet’ i forbindelse med forandringen.

For mange mennesker er vrede svær at håndtere, fordi det er en lidt forbudt følelse, men den er ikke til at komme uden om her. Mange vil opleve at høre sig selv fortælle om den forbandede organisationsændring på jobbet igen og igen. Den kommer som et ustoppeligt, surt opstød.

Vakuumfasen er præget af en følelse af at være i frit fald. Hovedspørgsmålet, der kværner rundt inde i hovedet på medarbejderen, er, hvad skal der blive af mig? Kan jeg overhovedet se mig selv i forandringen? Kan jeg magte den? Hvad dur jeg egentlig til? Og hvad vil jeg egentlig med mit (arbejds)liv?

Fasen er præget af inerti. Ofte er den også forbundet med en høj grad af usikkerhed og behov for tid til refleksion.

Vendepunktsfasen er præget af, at man pludselig kan se muligheder i de fordele og nye udfordringer, der kan ligge i forandringen. I slutningen af fasen har angsten lagt sig, og man overgiver sig til forandringen.

Denne transitionsproces er ikke lineær. Selv om de tre faser efterfølger hinanden, er det helt almindeligt, at medarbejderen kan vågne med tankemylder (vrede) tidligt om morgenen, og når vedkommende møder på arbejde, kan blive slået omkuld (vakuum) på vej ind til et møde med den nye afdeling. På vej ud fra mødet møder medarbejderen måske direktøren, som ubetænksomt spørger: ”Går det godt?”, og selv om medarbejderen mest har lyst til at hvæse ’Fuck dig!’ (vrede), så smiler han eller hun og går til frokost med sin bedste kollega, som begejstret kommer med sit bud på, hvordan de sammen kan promovere deres projekt i den nye struktur, og medarbejderen oplever sig selv bidrage med ideer (vendepunkt).

Vi hopper således mellem de tre faser, hvilket giver et hav af følelser og efterfølgende udmattelse, men vi vil begynde med at være mest i ’vrede’, efterfølgende mest i ’vakuum’ for at afslutte i ’vendepunkt’. Når man er kommet igennem transitionen, vil man opleve en større psykisk robusthed, udløst af en fornemmelse af at have håndteret en kompliceret fase i arbejdslivet uden at være blevet blæst omkuld.

Som leder har du en afgørende rolle i at støtte dine medarbejdere i deres transition lige netop iden fase, de befinder sig i. Det er ikke i vendepunktsfasen, som de fleste ledere meget gerne vil have, at deres medarbejdere skal befinde sig i så hurtigt som muligt efter udmeldingen om forandringerne, fordi det er der, lederne selv er.

Det er bare ikke realistisk – i hvert fald ikke hvis det er forandringer, som medarbejderne ikke selv har været med til at præge og dermed allerede har ejerskab til. Der kan skabes ejerskab i forandringsprocesser ved at inddrage medarbejdernes ideer, ressourcer og erfaringer, og det vil helt sikkert reducere ukonstruktiv modstand.
Men forandring kommer oftest fra oven og i færdige pakker. Derfor er det afgørende at erkende, at uanset hvor god eller nødvendig en forandring er, så medfører det tab og efterfølgende sorg hos medarbejderne.

Hvis det ikke bearbejdes, er der stor risiko for, at det ufordøjede tab vil skabe myten om ’de gode gamle dage’, som vil fryse medarbejderne fast i fortiden.

Og hvis man sammen med kollegerne er blevet rørende enige om, at alting var bedre før, så kan man ikke lukke nutiden, fremtiden eller forandringen ind, for så er man jo illoyal over for gruppen.

Jeg oplever ofte medarbejdergrupper, som holder hinanden ubevidst fanget i denne proces, og det er drænende for alle parter.

Så giv plads til sorgen, og sørg for, at sorgbearbejdelsen også får en ende, så I kan komme videre med fremtiden – sammen.

Forrige artikel Vi lytter for meget til økonomer Næste artikel De økonomiske konsekvenser af terrorisme i Europa er begrænsede

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.