Det eneste, vi ved om indsatsen over for de mest udsatte borgere, er, at den er dyr og dårlig.

Trods omfattende støtte forbliver udsatte borgere ofte i en position på kanten af samfundet. Dertil kommer, at mange af deres børn vil havne i nøjagtig samme position, når de bliver voksne. Gennem de seneste ti år har nogle af de allermest udsatte voksne ovenikøbet bevæget sig væk fra arbejdsmarkedet og altså længere væk fra en tilværelse, hvor de forsørger sig selv. Se figur 1.

Den gode nyhed er, at flere og flere kommuner erkender den udvikling og på den baggrund sætter spørgsmålstegn ved den praksis, der ikke rykker. Et eksempel er Assens Kommune.

”Vi har en gruppe udsatte familier, som vi kun har skabt meget lidt fremdrift for. De har i mange år fået hjælp, og der er ikke ret mange af netop de borgere, som er kommet i arbejde eller er i gang med en uddannelse,” siger Rikke Berg, der er udviklingsdirektør i Assens Kommune.

Den endnu bedre nyhed er, at Assens Kommune gennem de seneste tre år har rykket så meget ved praksis, at udsatte voksne har flyttet sig fra en tilværelse på kontanthjælp. Hver fjerde af en lille projektgruppe på 25 deltagere er i arbejde eller under uddannelse. Se figur 2.

Assens Kommune har skabt resultaterne på baggrund af et systematisk opgør med de siloer og den tankegang, der deler den typiske kommunes sociale indsatser op i afgrænsede dele; det kunne f.eks. være beskæftigelse, sociale foranstaltninger og uddannelse.

”Projektet med de udsatte familier har været et flagskib for den omlægning af hele kommunens praksis, vi er i gang med. Vi kalder projektet i hele kommunen ”Profession på Tværs”,” siger Rikke Berg.

Undervejs har kommunen udviklet en prototype for, hvordan den tværfaglige indsats kan tilrettelægges, så borgere flyttes fra kontanthjælp og tættere på arbejdsmarkedet. En prototype der med støtte fra A.P. Møller skal afprøves på endnu flere familier over de kommende år.

Ved at arbejde på tværs imødekommer kommunen et stort ønske fra udsatte familier, der i en række samtaler med kommunens medarbejdere har efterlyst helhed i indsatsen.

”Vores manglende evne til at arbejde på tværs har spændt ben for udviklingen i familien. Det handler både om vores organisation, vores kultur og også om vores højtspecialiserede medarbejderes praksis. Det hele bliver udfordret, når vi taler om Profession på tværs,” siger Rikke Berg.

Et eksempel er en lille familie med en enlig mor og en søn i teenagealderen.

”Vi havde en mor, Jeanette, der trods sin uddannelse ikke ville tage et arbejde. Så viser det sig, at hendes dreng Jonas havde prøvet at begå selvmord og stadig var selvmordstruet. Det var altså ikke et spørgsmål om, at Jeanette ikke ville have et arbejde – hun turde ikke forlade hjemmet,” fortæller Theis Emil Hjelmsted, projektleder, Job og Familie i Assens Kommune.

Medarbejderne på Jobcenteret vidste bare ikke noget om problemerne hjemme i Jeanettes lille familie. De havde fokus på kompetencer, jobmuligheder og den slags.

Det er der gode grunde til.

Forvaltningsloven siger for eksempel, at medarbejderne i jobcenteret ikke må kigge i den journal, socialforvaltningen har på en borger som Jeanette. Lige præcis det problem kunne løses, hvis medarbejderne i jobcenteret fik Jeanettes samtykke til at kigge i journalen.

Men selv om hun gav sit samtykke, og de relevante medarbejdere på jobcenteret lærte hele historien at kende, så står det afgørende spørgsmål tilbage: Hvilket problem skal løses først?

Normalt kan man desværre ikke svare på det spørgsmål.

For at besvare spørgsmålet om, hvad der er vigtigst, har Theis Emil Hjelmsted fulgt hele den kæde af beslutninger, der har ført til de forskellige handleplaner for borgere som Jeanette og Jonas.

Problemerne begynder fra det øjeblik, kommunen åbner en sag og sætter gang i en udredning af Jeanette og Jonas’ problemer. Derfor har Hjelmsted åbnet de fagprofessionelles værktøjskasse og kastet et blik på de metoder og redskaber, de bruger i deres arbejde.

Alle tre faggrupper indhenter udtalelser fra aktører rundt omkring de pågældende borgere. Det kan f.eks. være fra lægen, fra Politiet, fra skolen, fra daginstitutioner eller måske fra foreninger som f.eks. en idrætsklub. Også pårørende kontaktes ofte.

I nogle tilfælde skulle samarbejdspartnerne udfylde de samme oplysninger om den samme borger og sende dem til flere forskellige sagsbehandlere.

Til stormøde hos Theis

Assens Kommune samler nu de forskellige udredninger i en integreret proces. Og i stedet for flere forskellige fagprofessionelles skriftlige udredningsarbejde indkalder Theis Emil Hjelmsted de relevante aktører og den involverede borger til et flerfagligt statusmøde.

Det er her, prototypen for kommunens nye måde at tilrettelægge sin indsats på tager form.

Mødekredsen kan være stor og omfatter bl.a. medarbejdere fra daginstitution, skole, og hvem der nu ellers kan byde ind, hvad angår den pågældende borger eller familie. Borgerne selv deltager også.

Før mødet begynder, tænder han en projektor, så alle kan følge med i det referat, han skriver på, mens deltagerne taler.

”Efterhånden som mødet skrider frem, kan alle se status udvikle sig. Familierne selv oplever, at de bliver inddraget hele vejen. Vi tager dem med på råd, og det er også ”deres” undersøgelse, vi arbejder med. Vi tager dem med, fordi vi tror på, at de er eksperter i deres eget liv,” siger han.

På baggrund af den nye arbejdsproces, kan Theis Emil Hjelmsted svare på spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for borgerne, og hvor kommunen først skal sætte ind.

Udover den integrerede udredning og de fælles handleplaner er afklaret, tilknytter Assens kommune en familiementor til de pågældende familier.

Prototypen fra den sydfynske kommune samler altså eksisterende metoder i en enkelt, integreret udredningsproces. Medarbejderne udarbejder en samlet handleplan, og så åbner de med familiementoren kun en og ikke flere indgange til kommunen.

Der er med andre ord tale om en systematisk forenklingsproces med udgangspunkt i den måde, borgerne oplever kommunen på.

Men der er faktisk en ting til.

For selv om langt de fleste vil sige, at man først og fremmest skal tage hensyn til børnenes tarv i de udsatte familier, så kan det godt være, at man skal gå en omvej for at tage det hensyn.

”Forældrene blev ofte glemt i vores arbejde. Nu tror vi på, at børns trives bedre, når forældrene trives bedre. Vi oplever, at børnene er symptombærere, og kan se fremgang hos dem, selv om vi udelukkende har arbejdet med deres forældre,” siger Theis Emil Hjelmsted.

Kommer forældrene tættere på arbejdsmarkedet, så betyder det også, at børnene får det bedre. Se figur 3.

Kommuner skaber barrierer

Assens Kommune er en af i alt ti kommuner, der fra 2013 til 2016 har arbejdet med en helhedsorienteret indsats over for udsatte familier. Indsatsen er finansieret af satspuljemidler og administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR. De ti kommuner har arbejde meget forskelligt med den helhedsorienterede indsats. Den samlede evaluering af resultater og metoder foreligger dog endnu ikke. En midtvejsevaluering peger dog på, at alle ti kommuner samlet set har rykket borgerne i samme retning som Assens, men ikke helt med samme styrke. Midtvejsevalueringen viser, at andelen af voksne, der kom i arbejde, er noget mindre. I det samlede billede handler de positive effekter først og fremmest om forbedringer af voksnes og børns trivsel.

En slutevaluering fra en enkelt af de ti kommuner, Furesø Kommune, viser, at deres resultater ligger på linje med resultaterne fra midtvejsevalueringen. Programleder Ulf Hjelmar fra KORA har stået for evalueringen af Furesø Kommunes arbejde med den helhedsorienterede indsats.

”Det har været svært at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring familien, fordi sagsbehandlingen sker i mange forskellige forvaltninger. Kommunens organisation har ikke rigtig været gearet til at arbejde helhedsorienteret og koordinere indsatsen med udgangspunkt i hele familien,” siger han.

Lige præcis den udfordring kan Theis Emil Hjelmsted nikke genkendende til.

”Det kan godt være, at jeg træder nogle over tæerne, når jeg siger, at det største problem ikke er lovgivningen, men os selv. Vi er meget glade for ”plejer”, og så ligger der også en ikke så omtalt holdning til, at vi som fagprofessionelle ved bedst. Det betyder for eksempel at man ikke altid mener, det er nødvendigt at inddrage forældre, når vi udarbejder vores status eller vore handleplaner,” siger han.

Topledelse arbejder tværfagligt

Arbejdet med en helhedsorienteret indsats udfordrer både rutiner og kultur i en kommunes organisation. I Assens Kommune har arbejdet indgået i en samlet opprioritering af det tværgående arbejde under overskriften Profession på tværs. Derudover har det været forankret i topledelsen.

”Vi har arbejdet med hele vores organisation for at skabe en kulturforandring blandt alle medarbejdere. I den proces tror jeg, det er vigtigt, at vi som topledelse står i spidsen for udviklingsarbejdet, og at jeg som direktør har været ejer af flagskibet” siger Rikke Berg.

Assens’, Furesøs og de 8 andre kommuners arbejde med en helhedsorienteret indsats er ifølge Ulf Hjelmar fra KORA nogle blandt mange eksempler på, at kommuner over hele landet forsøger at ændre på den måde, de hidtil har leveret service over for udsatte borgere.

”Der er rigtig mange kommuner, der lige nu arbejder med indsatser, der går på tværs af siloer eller forvaltninger. De prøver sig frem og prøver mange forskellige modeller for, hvordan en helhedsindsats kan forankres i den kommunale organisation,” siger han.

På sit område er Assens Kommune med sin prototype kommet et skridt nærmere en ny model for indsatsen. De næste tre års arbejde med afprøvning af modellen vil vise, om den kan blive til mere end en prototype.