Asteroiden er landet

Hvis en asteroide havde kurs mod jorden og truede med at ødelægge civilisationen, ville verdens beslutningstagere for længst have været i højeste alarmberedskab for at redde planeten. Men når det gælder de globale klimaforandringer, diskuterer de stadig situationens alvor. Reelt er katastrofen allerede indtruffet. Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser viser sig hver dag, og det er nu usandsynligt, at de globale temperaturstigninger kan holdes på to grader. Det er stadig ikke lykkedes at nedbringe det globale CO2-udslip. Og i løbet af de kommende 35 år vil milliardbefolkningerne i Indien og Kina syvdoble deres forbrug. Der er akut brug for en helt ny forbrugs- og industrikultur – og en ny form for klimakommunikation, der mobiliserer verdensbefolkningen til at lægge pres på deres ledere.

Erik Rasmussen

Forestil dig, at en asteroide har kurs mod jorden. Vi ved, at den rammer, og at det sker inden for det næste tiår.

På alle tv-kanaler og sociale medier holder videnskabsfolk løbende befolkningen opdateret med de nyeste prognoser for asteroidens bane og de forventede skader. Jo mere grundige beregningerne bliver, jo mere voldsomme er de konsekvenser, der tegner sig.

Hvad ved vi om klimaet?

Klimaforandringerne bliver betragtet som den største udfordring, menneskeheden nogensinde har stået over for. De har været længe undervejs, men har inden for de seneste år accelereret til et niveau, hvor de begynder at øve voldsom indflydelse på hverdagen – og dermed kræver hurtige svar. Ikke desto mindre ved vi meget lidt om dem. For to uger siden beskrev Mandag Morgen, hvordan såvel klimaforskere som økonomer mangler modeller, der kan forudse og analysere udviklingen. Denne artikel fokuserer på de udfordringer, klimaforandringerne konfronterer politikerne med, og hvad det kræver at håndtere dem. 

Millioner af mennesker vil omkomme, og asteroiden vil for altid ændre livsbetingelserne på kloden. Der er tale om en gradvis spredningseffekt med uoverskuelige konsekvenser. Mange dyrearter, planter og naturrigdomme vil forsvinde som følge af det chok, asteroiden påfører jordens biologiske og økologiske balancer.

Hvordan vil verdenssamfundet reagere på en så monumental trussel mod menneskeheden? Antagelig vil vi opleve et nyt, grænseoverskridende samarbejde imellem nationer, multinationale organisationer og videncentre mv. i et tæt koordineret forsøg på at hindre asteroiden i at dræbe millioner.

Verdens ledere har en fælles udfordring, der gælder klodens fremtid. Et globalt folkeligt pres vil tvinge dem til at udvise en handlekraft, der ikke er set tidligere i historien.

Når en asteroide lander

I virkelighedens verden har asteroiden længe haft kurs mod jorden. Den er kendt under betegnelsen globale klimaforandringer. Videnskaben har fået øje på denne ”asteroide” for flere årtier siden og med stigende bekymring fulgt dens bane. Men trods forskernes stadig hyppigere og mere højlydte advarsler er verdenssamfundet langtfra nået til enighed om, hvordan truslen skal bekæmpes.

En asteroides nedslag

Klodens sande tilstand er kortlagt i utallige analyser og rapporter med et utrolig højt lixtal. De tager udgangspunkt i en lang række forskellige metoder og modeller, der i varierende grad har svært ved at levere præcise fremskrivninger.

Alligevel skal man ikke læse mange af den slags rapporter for at få en forståelse af klimaudfordringens skræmmende omfang. Nedenfor beskrives nogle af de sandsynlige konsekvenser af klimaforandringerne, som eksperter forudser de nærmeste årtier:

Humane tab

  • 7 millioner mennesker dør hvert år af indendørs og udendørs luftforurening. Det svarer til en ottendedel af alle dødsfald på verdensplan.
  • Inden for de næste to årtier risikerer 100 millioner mennesker at dø af forurening, sult og sygdom forårsaget af CO2-udslip og klimaforandringer.
  • I 2050 risikerer 25-700 millioner mennesker hvert år at blive fordrevet pga. vandmangel og miljøforringelser.

Økonomiske tab

  • 50 milliarder amerikanske dollar går årligt tabt fra globalt landbrug pga. klimaforandringer. I 2030 vil tabet være 350 milliarder dollar årligt.
  • Skovrydning, syreregn og forurening koster verdens økonomi 30 milliarder dollar om året i mistede træer. I 2030 vil dette tal være 85 milliarder dollar.
  • Verdensøkonomien mister årligt 5 milliarder dollar i vandkraft pga. tørke. I 2030 stiger tallet til 25 milliarder dollar.
  • Den stigende vandstand koster verden 85 milliarder dollar årligt. Et tal, der stiger til 550 milliarder dollar i 2030.

Ressourcetab

  • Mere end 60 pct. af økosystemets ydelser, f.eks. næringsstofkredsløbet, er nu under pres.
  • Verdens fosforreserver udløber før århundredeskiftet.
  • Kvælstofudslippet er nu tre gange højere end den sikre miljøgrænse og forurener luft, vand og kystområder.
  • Halvdelen af verdens befolkning lever med nedsat vandforsyning. Inden for få årtier vil vandmangel blive et akut problem for milliarder af mennesker.

Biotab

  • Halvdelen af verdens arter er gået tabt siden 1970’erne.
  • Dyrearter uddør 1.000 gange hurtigere end den naturlige rate. 30-50 pct. af alle arter vil være udryddet før 2050.
  • Havforsuring og forurening vil dræbe 60 pct. af verdens koralrev inden for 30 år.
  • En ottendedel af jordens skovareal vil være ryddet inden 2050.
  • Antallet af ekstreme tørker fordobles før 2090, og deres varighed seksdobles.

Beslutningstagerne diskuterer stadig, om asteroiden rammer, og hvad konsekvenserne bliver, når det sker. Men realiteten er, at den er landet – og konsekvenserne er begyndt at sprede sig med foruroligende hast.

Klimaforandringer adskiller sig nemlig fra asteroider på et afgørende punkt: Ødelæggelserne kommer ikke på én gang, men snigende – som en virus eller som radioaktivt nedfald.

Der rapporteres næsten dagligt om konsekvenserne: Amerikas vestkyst oplever den værste tørke i 1.000 år. Millionbyen São Paulo er ved at løbe tør for vand, og indbyggerne opfordres til at forlade byen. Oversvømmelser i Indien og Bangladesh truer med at skabe historiens største flygtningestrøm. Luftforurening er nu en af Indiens vigtigste dødsårsager, og luften i New Delhi er så forurenet, at det er tæt på at gøre storbyen ubeboelig.

Alle disse eksempler er hentet fra én uges mediedækning. Og skal man tro forskerne, er dette blot begyndelsen: Der venter os en økologisk katastrofe med store tab af menneske-, dyre - og planteliv. Se tekstboks.

Forudsigelserne bliver stadig mere præcise – med den modifikation, at katastrofens konsekvenser er svære at kortlægge med de eksisterende økonomiske modeller, og at konsekvenser hele tiden accelererer i omfang og styrke.

Det kan måske også forklare, hvorfor verdenssamfundet ikke reagerer hurtigt og konsekvent: En asteroide fra himmelrummet er nemmere at forstå end et problem, der er så komplekst som global opvarmning.

Handlingslammelsen forstærkes af den måde, advarslerne formidles på. De er affattet i et indforstået sprog, der er umuligt at læse for almindelige mennesker. Derfor udebliver det folkelige pres på verdens ledere for at udvise den handlekraft, som det kræver at løse menneskehedens største udfordring.

Klimaforandringerne har på alle dimensioner udfordret vores økonomiske, sociale og politiske virkelighed. For to uger siden beskrev Mandag Morgen, hvordan såvel klimaforskernes som økonomernes modeller kommer til kort over for udviklingen og slet ikke kan indfange, hvordan klima og økonomi hænger sammen.

Manglen på overblik og etablerede sandheder har til gengæld åbnet for en ophidset debat om klimaforandringernes årsager og virkninger. Den etablerede videnskab er ikke i tvivl om, at ”asteroiden” er virkelighed. Men det overbeviser ikke skeptikerne, og derfor får klimakampen nogle gange karakter af religionskrig.

Et eksempel: I den amerikanske stat Florida har myndighederne for nylig udstedt forbud mod at bruge ordene klimaforandringer og global opvarmning. Forklaringen er, at der ikke findes tilstrækkelige beviser på, at klimaforandringerne rent faktisk finder sted – til trods for at netop Florida er en af de stater, der bliver hårdest ramt. Det illustrerer, hvor stor en udfordring det er at udvikle et globalt mindset, der inden for en nærmere fremtid kan ændre en hel verdens adfærd.

Hvem tror på 2 grader?

Klimatopmødet COP21, der afholdes i Paris til december, opfattes som verdenssamfundets sidste mulighed for et gennembrud – efter 21 års tilløb. Målet for anstrengelserne er at holde de gennemsnitlige globale temperaturstigninger under 2 grader.

Men der er ikke grund til stor optimisme. Trods de mange gode intentioner og initiativer er det endnu ikke lykkedes at nedbringe de globale udledninger af CO2.

Siden 1990 er de steget med 45 pct. En ny opgørelse fra Det Internationale Energiagentur har dog skabt et spinkelt håb, da det i 2014 har været muligt at standse væksten for første gang i mange år. Men det er endnu for tidligt at konkludere, om det er en varig tendens eller blot en tilfældighed.

Bl.a. er der stor bekymring over de fortsatte udledninger fra Indien, der med sine 1,32 milliarder indbyggere og et fortsat stort kulforbrug øver stærk indflydelse på udviklingen – især fordi omkring halvdelen af inderne endnu ikke har adgang til elektricitet.

Fortsætter den nuværende udvikling vil den globale CO2-udledning være tredoblet i 2050 sammenlignet med 1990. Skal vi nå det magiske mål om at begrænse temperaturstigningen til 2 grader, forudsætter det intet mindre end en industriel revolution.

En realistisk og kritisk vurdering af kraften i klimaforandringerne viser, at det bliver næsten umuligt at holde stigningen nede på 2 grader. Det dobbelte er mere sandsynligt.

Alligevel er det fortsat de 2 grader, hele FN-systemet forhandler ud fra. Men der er stor forskel på, om man skal finde løsninger på et 2- eller 4-graders-samfund. Det er to vidt forskellige scenarier.

Selv hvis man opnår en politisk succes i Paris, er det ikke sikkert, at vi redder klimaet.

Industriel revolution ønskes

For at nå 2-graders-målsætningen skal industrilandene inden for de næste fem år reducere udledningerne med 15-30 pct., og de samlede globale udledninger skal toppe inden for en halv snes år. Men det anses ikke for sandsynligt.

Verden – og især de nyindustrialiserede lande – står foran en stær befolkningsvækst og et sandt forbrugsboom. De tørster efter materiel velstand og får også råd til det. Ifølge OECD forventes de at firedoble deres købekraft inden for de næste tre årtier. De vil helt forudsigeligt investere i den livsform, de gamle industrilande har boltret sig i, og som har skabt en næsten eksplosiv udledning af drivhusgasser. Alene Kina og Indien vil syvdoble deres økonomi. I OECD-landene sker der ”kun” en fordobling. Men udviklingen betyder et ekstra energiforbrug på 80 pct. inden 2050.

Det er svært at forestille sig, at vi inden for relativt få år kan nå at udvikle en industri- og forbrugskultur, som ikke alene er CO2-neutral, men også kan reducere udledningerne markant.

Det er derfor også en udbredt opfattelse blandt stadig flere eksperter, at vi for længst har passeret det tipping point, hvor 2 graders temperaturstigning var realistisk. 3-4 grader vurderes nu at være det mest sandsynlige, med risiko for op til 6 graders temperaturstigning i dette århundrede.

Det vil have så voldsomme og uoverskuelige konsekvenser for natur og mennesker, at asteroiden næsten er et taknemmeligt sammenligningsgrundlag.

Læren fra asteroiden

Men forskellene ufortalt er der alligevel en lære at drage fra sammenligningen med himmelrummets asteroide: Vigtigheden af at kommunikere udfordringen på en måde, som engagerer og involverer befolkningerne – får dem til at ændre adfærd.

De komplekse klimaforandringer er svære at formidle på en sammenhængende, enkel og overbevisende måde. Men så meget desto større er behovet for at gøre det – al den stund det kan vise sig at være det vigtigste middel til at knække kurverne tilstrækkelig hurtigt.

I asteroidescenariet var det pres nedefra, der tvang politikerne til at udvise handlekraft og redde kloden. Den stærkeste og mest effektive løsning på menneskehedens største udfordring er at lade menneskeheden levere den. Men det forudsætter, at de forstår den.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu