Gør det #forDanmark: Flygtninge i job er gevinst for alle

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Gør det #forDanmark

Hver eneste dag bruger Muhamed Musa godt to timer på at køre på arbejde og endnu to timer på at komme hjem. Han bor i Randers og arbejder som koordinator for Asylprojekt Sønderborg på det store asylcenter i Sønderborg.

Selv om Muhammad Musa har boet flere måneder på asylcenteret i Sønderborg og selv om han kunne få et arbejde i området, så fordelte Udlændingestyrelsen ham til Randers, da han havde fået asyl i Danmark. Styrelsen forsvarer sig med, at de blot fordeler flygtningene i overensstemmelse med lovgivning og særligt bekendtgørelser.

Det er desværre rigtigt.

Fordelingen af flygtninge sker efter bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge. I paragraf 14 åbnes der godt nok for, at fordelingen kan ske efter jobmulighed og kompetencer, men i praksis sker det bare næsten aldrig.

Da Rigsrevisionen i foråret 2015 tog en stikprøve for netop at undersøge praksis viste det sig, at styrelsen kun i et enkelt af de undersøgte 66 tilfælde også havde taget hensyn til jobmulighed og kompetencer.

I næsten alle andre sager skete fordelingen af flygtninge til kommuner, hvor der i forvejen bor flygtninge med en lignende sproglig eller kulturel baggrund.

Og så ender Muhamed Musa i Randers og ikke i Sønderborg.

Bekendtgørelsen og dens paragraffer er en af forklaringerne på, at så få flygtninge ender i job. De håbløse fakta er, at efter fire år i Danmark lever mere end halvdelen af flygtningene af en overførselsindkomst.

Desværre er det kun en af de alt for mange barrierer, Danmark har opstillet på en flygtnings vej fra asyl til job.

Headhunter tjekker flygtninge

I Sønderjylland kan næsten halvdelen af virksomhederne ikke få besat job, når de ønsker det. Samtidig modtager de sønderjyske kommuner alene i år 1800 flygtninge. Går det som det plejer at gå, vil kun et mindretal være i arbejde om fire år.

Det paradoks forsøger man nu at gøre op med.

Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for Danfoss vurderer, at mellem 20 og 30 af de omkring 700 asylansøgere, der lige nu bor på asylcenteret i Sønderborg, med det samme kunne komme i arbejde hos Danfoss eller en anden de lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig kun en brøkdel, men hver gang en flygtning ender i job og ikke på en eller anden overførselsindkomst, sparer det offentlige 300.000 kr.

I dag er der bare ingen der ved ret meget om flygtningenes uddannelser og kompetencer. Udlændingestyrelsens medarbejdere kan spørge til kompetencerne i samtalerne med asylansøgerne ude på centrene, men oplysningerne bliver ikke brugt, når de placerer flygtningene rundt omkring i landets kommuner.

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger han.

Det er en af grundene til, at Jørgen Mads Clausen sammen med en række andre aktører har taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet er at flygtningenes kompetencer afklares og bruges, når det er muligt.

Gennem det meste af 2015 har koordinatoren for Asylprojekt Sønderborg, headhunteren Helena Pedersen derfor arbejdet med afklaring af flygtningenes kompetencer.

”Lige så snart vi møder en af asylansøgerne med gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, taler vi med ham og matcher ham til de erhvervsforberedende aktiviteter, som passer bedst til lige præcis hans kompetencer, det kan f.eks.være virksomhedspraktik,” siger Helena Pedersen.

Også kommer Muhamed Musa igen ind i fortællingen. I Syrien arbejdede han som lektor i engelsk og fransk på universitetet i hovedstaden Damaskus. Her i Danmark har han i snart et år hjulpet Helena Pedersen med at spotte asylansøgernes kompetencer og tolke fra arabisk til engelsk.

Effektive sønderjyder

Asylprojekt Sønderborg er bare et af en lang række initiativer, hvor borgere, virksomheder eller andre kræfter i lokalsamfundet har engageret sig i modtagelsen af asylansøgerne.

”Der er rigtig mange mennesker, der reagerer på den negative smak om, at asylansøgerne er en belastning. De ser på hver enkelt som et individ, som et menneske, der kan inkluderes i det danske samfund og komme i gang med en reel karriere,” siger Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, der forsker i frivillighed og socialt arbejde.

Det kan f.eks. være netværk som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, der går i dialog med asylansøgerne og sikre dem støtte og sociale netværk nærmest på trods af den politiske retorik. Samtidig sker stadig større dele af det frivillige arbejde for flygtninge og asylansøgere uden for de etablerede organisationer.

For Thomas P. Boje synes der ligefrem at være tale om en tendens, hvor borgere og andre frivillige går i en stor bue uden om eksisterende organisationer og, ikke mindst, det offentlige system.

”Deltagerne i mange asylprojekter lader sig ikke begrænse, men kan handle uafhængigt af det offentlige. Det ser vi rigtig mange steder. Men deres organisering er meget løs og det kan give dem problemer, når de opstiller nogle konkrete krav og vil have dem indfriet. En ting er at vise solidaritet, noget helt andet er det lange seje træk med at få asylansøgerne inkluderet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Her synes sønderjyderne at være mere effektive,” siger han.

Thomas P. Boje giver Asylprojekt Sønderjylland topkarakter for målrettet at fokusere på, hvordan asylansøgernes kompetencer bedst muligt kan afdækkes, og for at opstille konkrete mål for asylansøgernes indslusning på arbejdspladsen.

”Det er helt rigtigt at fokusere på asylansøgernes uddannelser og kompetencer så tidligt som muligt. De må ikke sidde og vente i månedsvis på centrene rundt omkring i landet, for jo længere tid der går, før de kommer i arbejde, des sværere bliver det,” siger han.

Det skal blandt afhjælpe, at flygtninge ender med at udføre job, der ligger langt under deres egentlige kompetenceniveau.

Asylprojekt 2.0

Asylprojekt Sønderborg har nu givet bolden videre. Jørgen Mads Clausen har præsenteret erfaringer og udpeget barrierer for flygtninge som Muhammad Musas vej ind på det danske arbejdsmarked. Det har han gjort over for både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Erfaringerne indgår nu i regeringens forarbejde til den bebudede reform af integrationslovgivningen.

Styregruppen for asylprojektet, et netværk af både private og offentlige aktører, samarbejder nu med Sønderborg Kommune om, hvad der skal til for at forkorte vejen mellem asyl og job. Kommunen kan fremover benytte Asylprojekt Sønderborgs netværk inden for industri, handel og landbrug i integrationsindsatsen.

”Vi er begejstrede for deres arbejde med at skabe jobmuligheder for flygtninge. Den slags ressourcer kan vi ikke bare lade glide os af hænde,” siger chef for kompetence og integration i Sønderborg Kommune, Marianne Krarup.

Allerede nu har de sat præg på kommunens arbejde med flygtningene.

”Vi må ikke behandle flygtningene ens, men differentiere vores indsats i forhold til hver enkelt flygtnings baggrund og kompetencer. Vi skal handle tidligt så flygtninge ikke bare placeres i kommunen og ender på bistand,” siger hun.

Færre flygtninge klar til job

Figur 1 | Forstør   Luk

År for år vurderer kommunerne, at stadigt færre flygtinge er klar til at komme i arbejde. Andelen af såkaldte jobparate flygtninge er nu nede på 2 pct.


Her er der virkelig noget at tage fat i. Lige nu vurderer de 98 kommune samlet set kun, at omkring 2 pct. af flygtningene er jobparate. I praksis er det med andre ord undtagelsen og ikke reglen, at kommunerne tror på flygtningene og deres kompetencer. Se figur 1.

Marianne Krarup mener, det er nødvendigt at gøre op med den tendens.

”Det har noget med forventningerne at gøre. Skal man have et job, skal man have bestemte faglige, personlige, sociale og sproglige kompetencer. Flygtningene matcher næsten aldrig alle kravene. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej,” siger hun.

Og så, når de er kommet i arbejde, skal der gang i undervisningen i dansk.

Software skubber til integrationen

Jørgen Mads Clausen og Helena Pedersen har ikke bare givet stafetten videre til Sønderborg kommune, men samarbejder nu med virksomheden Spotter.One om Kompetenceplatformen, en app og et online match-making system.

”Hvis man skal fordele flygtningene ud fra kompetencer, så de bedst muligt kan komme i beskæftigelse, så har man ikke værktøjet i dag. Kommunerne kan sende ønskelister ind til udlændingestyrelsen, men det er ikke struktureret på nogen som helst måde,” siger Helena Pedersen.

Det er her samarbejdet med Spotter.One og kompetenceplatformen kommer ind i billedet.

”Spotter kan hurtigt give brugerne et overblik over f.eks. syriske flygtninges mange forskellige former for kompetencer. Det redskab eksisterer ikke i dag,” siger Søren Winther Lundby, administrerende direktør i Spotter.One.

Helt lige som Asylprojekt Sønderborg trækker også Spotter på kompetencer og kræfter helt op i det danske erhvervslivs absolutte top.

Og helt lige som Asylprojekt Sønderborg tager kompetenceplatformen fat, hvor det danske integrationsmaskineri svigter.

Asylprojekt Sønderborg har screenet flygtningene for kompetencer på det lokale asylcenter og også på andre centre screener blandt andet Røde Kors flygtningenes kompetencer. Men det sker spredt og uden den systematik, der er nødvendig, hvis flygtningene skal fordeles til alle kommuner i hele landet – og hvor nøglen til fordelingen af flygtningene er jobåbninger hos virksomheder i de enkelte kommuner.

Kompetenceplatformen er bygget op, så den enkelte asylansøger hurtigt kan tagge sine data ind i relevante felter. Der skal med andre ord ikke tastes løs, men tag for tag føres brugeren gennem de forskellige lag af informationer. I den anden ende kan virksomheder eller jobcentre omvendt søge i Spotter for flygtninge med lige netop de kompetencer, de har brug for.

”Det er let at bruge og alle forstår med det samme, hvad de skal gøre. Nu skal vi i gang,” siger Søren Winther Lundby.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det #forDanmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Tid til nationalt kompromis om integration Tid til nationalt kompromis om integration Næste artikel Gør det #forDanmark - nu Gør det #forDanmark - nu

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.