Gør det #forDanmark: Flygtninge i job er gevinst for alle

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Gør det #forDanmark

Hver eneste dag bruger Muhamed Musa godt to timer på at køre på arbejde og endnu to timer på at komme hjem. Han bor i Randers og arbejder som koordinator for Asylprojekt Sønderborg på det store asylcenter i Sønderborg.

Selv om Muhammad Musa har boet flere måneder på asylcenteret i Sønderborg og selv om han kunne få et arbejde i området, så fordelte Udlændingestyrelsen ham til Randers, da han havde fået asyl i Danmark. Styrelsen forsvarer sig med, at de blot fordeler flygtningene i overensstemmelse med lovgivning og særligt bekendtgørelser.

Det er desværre rigtigt.

Fordelingen af flygtninge sker efter bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge. I paragraf 14 åbnes der godt nok for, at fordelingen kan ske efter jobmulighed og kompetencer, men i praksis sker det bare næsten aldrig.

Da Rigsrevisionen i foråret 2015 tog en stikprøve for netop at undersøge praksis viste det sig, at styrelsen kun i et enkelt af de undersøgte 66 tilfælde også havde taget hensyn til jobmulighed og kompetencer.

I næsten alle andre sager skete fordelingen af flygtninge til kommuner, hvor der i forvejen bor flygtninge med en lignende sproglig eller kulturel baggrund.

Og så ender Muhamed Musa i Randers og ikke i Sønderborg.

Bekendtgørelsen og dens paragraffer er en af forklaringerne på, at så få flygtninge ender i job. De håbløse fakta er, at efter fire år i Danmark lever mere end halvdelen af flygtningene af en overførselsindkomst.

Desværre er det kun en af de alt for mange barrierer, Danmark har opstillet på en flygtnings vej fra asyl til job.

Headhunter tjekker flygtninge

I Sønderjylland kan næsten halvdelen af virksomhederne ikke få besat job, når de ønsker det. Samtidig modtager de sønderjyske kommuner alene i år 1800 flygtninge. Går det som det plejer at gå, vil kun et mindretal være i arbejde om fire år.

Det paradoks forsøger man nu at gøre op med.

Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for Danfoss vurderer, at mellem 20 og 30 af de omkring 700 asylansøgere, der lige nu bor på asylcenteret i Sønderborg, med det samme kunne komme i arbejde hos Danfoss eller en anden de lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig kun en brøkdel, men hver gang en flygtning ender i job og ikke på en eller anden overførselsindkomst, sparer det offentlige 300.000 kr.

I dag er der bare ingen der ved ret meget om flygtningenes uddannelser og kompetencer. Udlændingestyrelsens medarbejdere kan spørge til kompetencerne i samtalerne med asylansøgerne ude på centrene, men oplysningerne bliver ikke brugt, når de placerer flygtningene rundt omkring i landets kommuner.

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger han.

Det er en af grundene til, at Jørgen Mads Clausen sammen med en række andre aktører har taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet er at flygtningenes kompetencer afklares og bruges, når det er muligt.

Gennem det meste af 2015 har koordinatoren for Asylprojekt Sønderborg, headhunteren Helena Pedersen derfor arbejdet med afklaring af flygtningenes kompetencer.

”Lige så snart vi møder en af asylansøgerne med gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, taler vi med ham og matcher ham til de erhvervsforberedende aktiviteter, som passer bedst til lige præcis hans kompetencer, det kan f.eks.være virksomhedspraktik,” siger Helena Pedersen.

Også kommer Muhamed Musa igen ind i fortællingen. I Syrien arbejdede han som lektor i engelsk og fransk på universitetet i hovedstaden Damaskus. Her i Danmark har han i snart et år hjulpet Helena Pedersen med at spotte asylansøgernes kompetencer og tolke fra arabisk til engelsk.

Effektive sønderjyder

Asylprojekt Sønderborg er bare et af en lang række initiativer, hvor borgere, virksomheder eller andre kræfter i lokalsamfundet har engageret sig i modtagelsen af asylansøgerne.

”Der er rigtig mange mennesker, der reagerer på den negative smak om, at asylansøgerne er en belastning. De ser på hver enkelt som et individ, som et menneske, der kan inkluderes i det danske samfund og komme i gang med en reel karriere,” siger Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, der forsker i frivillighed og socialt arbejde.

Det kan f.eks. være netværk som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, der går i dialog med asylansøgerne og sikre dem støtte og sociale netværk nærmest på trods af den politiske retorik. Samtidig sker stadig større dele af det frivillige arbejde for flygtninge og asylansøgere uden for de etablerede organisationer.

For Thomas P. Boje synes der ligefrem at være tale om en tendens, hvor borgere og andre frivillige går i en stor bue uden om eksisterende organisationer og, ikke mindst, det offentlige system.

”Deltagerne i mange asylprojekter lader sig ikke begrænse, men kan handle uafhængigt af det offentlige. Det ser vi rigtig mange steder. Men deres organisering er meget løs og det kan give dem problemer, når de opstiller nogle konkrete krav og vil have dem indfriet. En ting er at vise solidaritet, noget helt andet er det lange seje træk med at få asylansøgerne inkluderet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Her synes sønderjyderne at være mere effektive,” siger han.

Thomas P. Boje giver Asylprojekt Sønderjylland topkarakter for målrettet at fokusere på, hvordan asylansøgernes kompetencer bedst muligt kan afdækkes, og for at opstille konkrete mål for asylansøgernes indslusning på arbejdspladsen.

”Det er helt rigtigt at fokusere på asylansøgernes uddannelser og kompetencer så tidligt som muligt. De må ikke sidde og vente i månedsvis på centrene rundt omkring i landet, for jo længere tid der går, før de kommer i arbejde, des sværere bliver det,” siger han.

Det skal blandt afhjælpe, at flygtninge ender med at udføre job, der ligger langt under deres egentlige kompetenceniveau.

Asylprojekt 2.0

Asylprojekt Sønderborg har nu givet bolden videre. Jørgen Mads Clausen har præsenteret erfaringer og udpeget barrierer for flygtninge som Muhammad Musas vej ind på det danske arbejdsmarked. Det har han gjort over for både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Erfaringerne indgår nu i regeringens forarbejde til den bebudede reform af integrationslovgivningen.

Styregruppen for asylprojektet, et netværk af både private og offentlige aktører, samarbejder nu med Sønderborg Kommune om, hvad der skal til for at forkorte vejen mellem asyl og job. Kommunen kan fremover benytte Asylprojekt Sønderborgs netværk inden for industri, handel og landbrug i integrationsindsatsen.

”Vi er begejstrede for deres arbejde med at skabe jobmuligheder for flygtninge. Den slags ressourcer kan vi ikke bare lade glide os af hænde,” siger chef for kompetence og integration i Sønderborg Kommune, Marianne Krarup.

Allerede nu har de sat præg på kommunens arbejde med flygtningene.

”Vi må ikke behandle flygtningene ens, men differentiere vores indsats i forhold til hver enkelt flygtnings baggrund og kompetencer. Vi skal handle tidligt så flygtninge ikke bare placeres i kommunen og ender på bistand,” siger hun.

Færre flygtninge klar til job

Figur 1 | Forstør   Luk

År for år vurderer kommunerne, at stadigt færre flygtinge er klar til at komme i arbejde. Andelen af såkaldte jobparate flygtninge er nu nede på 2 pct.


Her er der virkelig noget at tage fat i. Lige nu vurderer de 98 kommune samlet set kun, at omkring 2 pct. af flygtningene er jobparate. I praksis er det med andre ord undtagelsen og ikke reglen, at kommunerne tror på flygtningene og deres kompetencer. Se figur 1.

Marianne Krarup mener, det er nødvendigt at gøre op med den tendens.

”Det har noget med forventningerne at gøre. Skal man have et job, skal man have bestemte faglige, personlige, sociale og sproglige kompetencer. Flygtningene matcher næsten aldrig alle kravene. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej,” siger hun.

Og så, når de er kommet i arbejde, skal der gang i undervisningen i dansk.

Software skubber til integrationen

Jørgen Mads Clausen og Helena Pedersen har ikke bare givet stafetten videre til Sønderborg kommune, men samarbejder nu med virksomheden Spotter.One om Kompetenceplatformen, en app og et online match-making system.

”Hvis man skal fordele flygtningene ud fra kompetencer, så de bedst muligt kan komme i beskæftigelse, så har man ikke værktøjet i dag. Kommunerne kan sende ønskelister ind til udlændingestyrelsen, men det er ikke struktureret på nogen som helst måde,” siger Helena Pedersen.

Det er her samarbejdet med Spotter.One og kompetenceplatformen kommer ind i billedet.

”Spotter kan hurtigt give brugerne et overblik over f.eks. syriske flygtninges mange forskellige former for kompetencer. Det redskab eksisterer ikke i dag,” siger Søren Winther Lundby, administrerende direktør i Spotter.One.

Helt lige som Asylprojekt Sønderborg trækker også Spotter på kompetencer og kræfter helt op i det danske erhvervslivs absolutte top.

Og helt lige som Asylprojekt Sønderborg tager kompetenceplatformen fat, hvor det danske integrationsmaskineri svigter.

Asylprojekt Sønderborg har screenet flygtningene for kompetencer på det lokale asylcenter og også på andre centre screener blandt andet Røde Kors flygtningenes kompetencer. Men det sker spredt og uden den systematik, der er nødvendig, hvis flygtningene skal fordeles til alle kommuner i hele landet – og hvor nøglen til fordelingen af flygtningene er jobåbninger hos virksomheder i de enkelte kommuner.

Kompetenceplatformen er bygget op, så den enkelte asylansøger hurtigt kan tagge sine data ind i relevante felter. Der skal med andre ord ikke tastes løs, men tag for tag føres brugeren gennem de forskellige lag af informationer. I den anden ende kan virksomheder eller jobcentre omvendt søge i Spotter for flygtninge med lige netop de kompetencer, de har brug for.

”Det er let at bruge og alle forstår med det samme, hvad de skal gøre. Nu skal vi i gang,” siger Søren Winther Lundby.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det #forDanmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Tid til nationalt kompromis om integration Tid til nationalt kompromis om integration Næste artikel Gør det #forDanmark - nu Gør det #forDanmark - nu

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.