Gør det #forDanmark: Flygtninge i job er gevinst for alle

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Gør det #forDanmark

Hver eneste dag bruger Muhamed Musa godt to timer på at køre på arbejde og endnu to timer på at komme hjem. Han bor i Randers og arbejder som koordinator for Asylprojekt Sønderborg på det store asylcenter i Sønderborg.

Selv om Muhammad Musa har boet flere måneder på asylcenteret i Sønderborg og selv om han kunne få et arbejde i området, så fordelte Udlændingestyrelsen ham til Randers, da han havde fået asyl i Danmark. Styrelsen forsvarer sig med, at de blot fordeler flygtningene i overensstemmelse med lovgivning og særligt bekendtgørelser.

Det er desværre rigtigt.

Fordelingen af flygtninge sker efter bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge. I paragraf 14 åbnes der godt nok for, at fordelingen kan ske efter jobmulighed og kompetencer, men i praksis sker det bare næsten aldrig.

Da Rigsrevisionen i foråret 2015 tog en stikprøve for netop at undersøge praksis viste det sig, at styrelsen kun i et enkelt af de undersøgte 66 tilfælde også havde taget hensyn til jobmulighed og kompetencer.

I næsten alle andre sager skete fordelingen af flygtninge til kommuner, hvor der i forvejen bor flygtninge med en lignende sproglig eller kulturel baggrund.

Og så ender Muhamed Musa i Randers og ikke i Sønderborg.

Bekendtgørelsen og dens paragraffer er en af forklaringerne på, at så få flygtninge ender i job. De håbløse fakta er, at efter fire år i Danmark lever mere end halvdelen af flygtningene af en overførselsindkomst.

Desværre er det kun en af de alt for mange barrierer, Danmark har opstillet på en flygtnings vej fra asyl til job.

Headhunter tjekker flygtninge

I Sønderjylland kan næsten halvdelen af virksomhederne ikke få besat job, når de ønsker det. Samtidig modtager de sønderjyske kommuner alene i år 1800 flygtninge. Går det som det plejer at gå, vil kun et mindretal være i arbejde om fire år.

Det paradoks forsøger man nu at gøre op med.

Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for Danfoss vurderer, at mellem 20 og 30 af de omkring 700 asylansøgere, der lige nu bor på asylcenteret i Sønderborg, med det samme kunne komme i arbejde hos Danfoss eller en anden de lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig kun en brøkdel, men hver gang en flygtning ender i job og ikke på en eller anden overførselsindkomst, sparer det offentlige 300.000 kr.

I dag er der bare ingen der ved ret meget om flygtningenes uddannelser og kompetencer. Udlændingestyrelsens medarbejdere kan spørge til kompetencerne i samtalerne med asylansøgerne ude på centrene, men oplysningerne bliver ikke brugt, når de placerer flygtningene rundt omkring i landets kommuner.

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger han.

Det er en af grundene til, at Jørgen Mads Clausen sammen med en række andre aktører har taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet er at flygtningenes kompetencer afklares og bruges, når det er muligt.

Gennem det meste af 2015 har koordinatoren for Asylprojekt Sønderborg, headhunteren Helena Pedersen derfor arbejdet med afklaring af flygtningenes kompetencer.

”Lige så snart vi møder en af asylansøgerne med gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, taler vi med ham og matcher ham til de erhvervsforberedende aktiviteter, som passer bedst til lige præcis hans kompetencer, det kan f.eks.være virksomhedspraktik,” siger Helena Pedersen.

Også kommer Muhamed Musa igen ind i fortællingen. I Syrien arbejdede han som lektor i engelsk og fransk på universitetet i hovedstaden Damaskus. Her i Danmark har han i snart et år hjulpet Helena Pedersen med at spotte asylansøgernes kompetencer og tolke fra arabisk til engelsk.

Effektive sønderjyder

Asylprojekt Sønderborg er bare et af en lang række initiativer, hvor borgere, virksomheder eller andre kræfter i lokalsamfundet har engageret sig i modtagelsen af asylansøgerne.

”Der er rigtig mange mennesker, der reagerer på den negative smak om, at asylansøgerne er en belastning. De ser på hver enkelt som et individ, som et menneske, der kan inkluderes i det danske samfund og komme i gang med en reel karriere,” siger Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, der forsker i frivillighed og socialt arbejde.

Det kan f.eks. være netværk som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, der går i dialog med asylansøgerne og sikre dem støtte og sociale netværk nærmest på trods af den politiske retorik. Samtidig sker stadig større dele af det frivillige arbejde for flygtninge og asylansøgere uden for de etablerede organisationer.

For Thomas P. Boje synes der ligefrem at være tale om en tendens, hvor borgere og andre frivillige går i en stor bue uden om eksisterende organisationer og, ikke mindst, det offentlige system.

”Deltagerne i mange asylprojekter lader sig ikke begrænse, men kan handle uafhængigt af det offentlige. Det ser vi rigtig mange steder. Men deres organisering er meget løs og det kan give dem problemer, når de opstiller nogle konkrete krav og vil have dem indfriet. En ting er at vise solidaritet, noget helt andet er det lange seje træk med at få asylansøgerne inkluderet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Her synes sønderjyderne at være mere effektive,” siger han.

Thomas P. Boje giver Asylprojekt Sønderjylland topkarakter for målrettet at fokusere på, hvordan asylansøgernes kompetencer bedst muligt kan afdækkes, og for at opstille konkrete mål for asylansøgernes indslusning på arbejdspladsen.

”Det er helt rigtigt at fokusere på asylansøgernes uddannelser og kompetencer så tidligt som muligt. De må ikke sidde og vente i månedsvis på centrene rundt omkring i landet, for jo længere tid der går, før de kommer i arbejde, des sværere bliver det,” siger han.

Det skal blandt afhjælpe, at flygtninge ender med at udføre job, der ligger langt under deres egentlige kompetenceniveau.

Asylprojekt 2.0

Asylprojekt Sønderborg har nu givet bolden videre. Jørgen Mads Clausen har præsenteret erfaringer og udpeget barrierer for flygtninge som Muhammad Musas vej ind på det danske arbejdsmarked. Det har han gjort over for både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Erfaringerne indgår nu i regeringens forarbejde til den bebudede reform af integrationslovgivningen.

Styregruppen for asylprojektet, et netværk af både private og offentlige aktører, samarbejder nu med Sønderborg Kommune om, hvad der skal til for at forkorte vejen mellem asyl og job. Kommunen kan fremover benytte Asylprojekt Sønderborgs netværk inden for industri, handel og landbrug i integrationsindsatsen.

”Vi er begejstrede for deres arbejde med at skabe jobmuligheder for flygtninge. Den slags ressourcer kan vi ikke bare lade glide os af hænde,” siger chef for kompetence og integration i Sønderborg Kommune, Marianne Krarup.

Allerede nu har de sat præg på kommunens arbejde med flygtningene.

”Vi må ikke behandle flygtningene ens, men differentiere vores indsats i forhold til hver enkelt flygtnings baggrund og kompetencer. Vi skal handle tidligt så flygtninge ikke bare placeres i kommunen og ender på bistand,” siger hun.

Færre flygtninge klar til job

Figur 1 | Forstør   Luk

År for år vurderer kommunerne, at stadigt færre flygtinge er klar til at komme i arbejde. Andelen af såkaldte jobparate flygtninge er nu nede på 2 pct.


Her er der virkelig noget at tage fat i. Lige nu vurderer de 98 kommune samlet set kun, at omkring 2 pct. af flygtningene er jobparate. I praksis er det med andre ord undtagelsen og ikke reglen, at kommunerne tror på flygtningene og deres kompetencer. Se figur 1.

Marianne Krarup mener, det er nødvendigt at gøre op med den tendens.

”Det har noget med forventningerne at gøre. Skal man have et job, skal man have bestemte faglige, personlige, sociale og sproglige kompetencer. Flygtningene matcher næsten aldrig alle kravene. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej,” siger hun.

Og så, når de er kommet i arbejde, skal der gang i undervisningen i dansk.

Software skubber til integrationen

Jørgen Mads Clausen og Helena Pedersen har ikke bare givet stafetten videre til Sønderborg kommune, men samarbejder nu med virksomheden Spotter.One om Kompetenceplatformen, en app og et online match-making system.

”Hvis man skal fordele flygtningene ud fra kompetencer, så de bedst muligt kan komme i beskæftigelse, så har man ikke værktøjet i dag. Kommunerne kan sende ønskelister ind til udlændingestyrelsen, men det er ikke struktureret på nogen som helst måde,” siger Helena Pedersen.

Det er her samarbejdet med Spotter.One og kompetenceplatformen kommer ind i billedet.

”Spotter kan hurtigt give brugerne et overblik over f.eks. syriske flygtninges mange forskellige former for kompetencer. Det redskab eksisterer ikke i dag,” siger Søren Winther Lundby, administrerende direktør i Spotter.One.

Helt lige som Asylprojekt Sønderborg trækker også Spotter på kompetencer og kræfter helt op i det danske erhvervslivs absolutte top.

Og helt lige som Asylprojekt Sønderborg tager kompetenceplatformen fat, hvor det danske integrationsmaskineri svigter.

Asylprojekt Sønderborg har screenet flygtningene for kompetencer på det lokale asylcenter og også på andre centre screener blandt andet Røde Kors flygtningenes kompetencer. Men det sker spredt og uden den systematik, der er nødvendig, hvis flygtningene skal fordeles til alle kommuner i hele landet – og hvor nøglen til fordelingen af flygtningene er jobåbninger hos virksomheder i de enkelte kommuner.

Kompetenceplatformen er bygget op, så den enkelte asylansøger hurtigt kan tagge sine data ind i relevante felter. Der skal med andre ord ikke tastes løs, men tag for tag føres brugeren gennem de forskellige lag af informationer. I den anden ende kan virksomheder eller jobcentre omvendt søge i Spotter for flygtninge med lige netop de kompetencer, de har brug for.

”Det er let at bruge og alle forstår med det samme, hvad de skal gøre. Nu skal vi i gang,” siger Søren Winther Lundby.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det #forDanmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Tid til nationalt kompromis om integration Tid til nationalt kompromis om integration Næste artikel Gør det #forDanmark - nu Gør det #forDanmark - nu

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.