Hver eneste dag bruger Muhamed Musa godt to timer på at køre på arbejde og endnu to timer på at komme hjem. Han bor i Randers og arbejder som koordinator for Asylprojekt Sønderborg på det store asylcenter i Sønderborg.

Selv om Muhammad Musa har boet flere måneder på asylcenteret i Sønderborg og selv om han kunne få et arbejde i området, så fordelte Udlændingestyrelsen ham til Randers, da han havde fået asyl i Danmark. Styrelsen forsvarer sig med, at de blot fordeler flygtningene i overensstemmelse med lovgivning og særligt bekendtgørelser.

Det er desværre rigtigt.

Fordelingen af flygtninge sker efter bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge. I paragraf 14 åbnes der godt nok for, at fordelingen kan ske efter jobmulighed og kompetencer, men i praksis sker det bare næsten aldrig.

Da Rigsrevisionen i foråret 2015 tog en stikprøve for netop at undersøge praksis viste det sig, at styrelsen kun i et enkelt af de undersøgte 66 tilfælde også havde taget hensyn til jobmulighed og kompetencer.

I næsten alle andre sager skete fordelingen af flygtninge til kommuner, hvor der i forvejen bor flygtninge med en lignende sproglig eller kulturel baggrund.

Og så ender Muhamed Musa i Randers og ikke i Sønderborg.

Bekendtgørelsen og dens paragraffer er en af forklaringerne på, at så få flygtninge ender i job. De håbløse fakta er, at efter fire år i Danmark lever mere end halvdelen af flygtningene af en overførselsindkomst.

Desværre er det kun en af de alt for mange barrierer, Danmark har opstillet på en flygtnings vej fra asyl til job.

Headhunter tjekker flygtninge

I Sønderjylland kan næsten halvdelen af virksomhederne ikke få besat job, når de ønsker det. Samtidig modtager de sønderjyske kommuner alene i år 1800 flygtninge. Går det som det plejer at gå, vil kun et mindretal være i arbejde om fire år.

Det paradoks forsøger man nu at gøre op med.

Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for Danfoss vurderer, at mellem 20 og 30 af de omkring 700 asylansøgere, der lige nu bor på asylcenteret i Sønderborg, med det samme kunne komme i arbejde hos Danfoss eller en anden de lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig kun en brøkdel, men hver gang en flygtning ender i job og ikke på en eller anden overførselsindkomst, sparer det offentlige 300.000 kr.

I dag er der bare ingen der ved ret meget om flygtningenes uddannelser og kompetencer. Udlændingestyrelsens medarbejdere kan spørge til kompetencerne i samtalerne med asylansøgerne ude på centrene, men oplysningerne bliver ikke brugt, når de placerer flygtningene rundt omkring i landets kommuner.

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger han.

Det er en af grundene til, at Jørgen Mads Clausen sammen med en række andre aktører har taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet er at flygtningenes kompetencer afklares og bruges, når det er muligt.

Gennem det meste af 2015 har koordinatoren for Asylprojekt Sønderborg, headhunteren Helena Pedersen derfor arbejdet med afklaring af flygtningenes kompetencer.

”Lige så snart vi møder en af asylansøgerne med gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, taler vi med ham og matcher ham til de erhvervsforberedende aktiviteter, som passer bedst til lige præcis hans kompetencer, det kan f.eks.være virksomhedspraktik,” siger Helena Pedersen.

Også kommer Muhamed Musa igen ind i fortællingen. I Syrien arbejdede han som lektor i engelsk og fransk på universitetet i hovedstaden Damaskus. Her i Danmark har han i snart et år hjulpet Helena Pedersen med at spotte asylansøgernes kompetencer og tolke fra arabisk til engelsk.

Effektive sønderjyder

Asylprojekt Sønderborg er bare et af en lang række initiativer, hvor borgere, virksomheder eller andre kræfter i lokalsamfundet har engageret sig i modtagelsen af asylansøgerne.

”Der er rigtig mange mennesker, der reagerer på den negative smak om, at asylansøgerne er en belastning. De ser på hver enkelt som et individ, som et menneske, der kan inkluderes i det danske samfund og komme i gang med en reel karriere,” siger Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, der forsker i frivillighed og socialt arbejde.

Det kan f.eks. være netværk som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, der går i dialog med asylansøgerne og sikre dem støtte og sociale netværk nærmest på trods af den politiske retorik. Samtidig sker stadig større dele af det frivillige arbejde for flygtninge og asylansøgere uden for de etablerede organisationer.

For Thomas P. Boje synes der ligefrem at være tale om en tendens, hvor borgere og andre frivillige går i en stor bue uden om eksisterende organisationer og, ikke mindst, det offentlige system.

”Deltagerne i mange asylprojekter lader sig ikke begrænse, men kan handle uafhængigt af det offentlige. Det ser vi rigtig mange steder. Men deres organisering er meget løs og det kan give dem problemer, når de opstiller nogle konkrete krav og vil have dem indfriet. En ting er at vise solidaritet, noget helt andet er det lange seje træk med at få asylansøgerne inkluderet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Her synes sønderjyderne at være mere effektive,” siger han.

Thomas P. Boje giver Asylprojekt Sønderjylland topkarakter for målrettet at fokusere på, hvordan asylansøgernes kompetencer bedst muligt kan afdækkes, og for at opstille konkrete mål for asylansøgernes indslusning på arbejdspladsen.

”Det er helt rigtigt at fokusere på asylansøgernes uddannelser og kompetencer så tidligt som muligt. De må ikke sidde og vente i månedsvis på centrene rundt omkring i landet, for jo længere tid der går, før de kommer i arbejde, des sværere bliver det,” siger han.

Det skal blandt afhjælpe, at flygtninge ender med at udføre job, der ligger langt under deres egentlige kompetenceniveau.

Asylprojekt 2.0

Asylprojekt Sønderborg har nu givet bolden videre. Jørgen Mads Clausen har præsenteret erfaringer og udpeget barrierer for flygtninge som Muhammad Musas vej ind på det danske arbejdsmarked. Det har han gjort over for både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Erfaringerne indgår nu i regeringens forarbejde til den bebudede reform af integrationslovgivningen.

Styregruppen for asylprojektet, et netværk af både private og offentlige aktører, samarbejder nu med Sønderborg Kommune om, hvad der skal til for at forkorte vejen mellem asyl og job. Kommunen kan fremover benytte Asylprojekt Sønderborgs netværk inden for industri, handel og landbrug i integrationsindsatsen.

”Vi er begejstrede for deres arbejde med at skabe jobmuligheder for flygtninge. Den slags ressourcer kan vi ikke bare lade glide os af hænde,” siger chef for kompetence og integration i Sønderborg Kommune, Marianne Krarup.

Allerede nu har de sat præg på kommunens arbejde med flygtningene.

”Vi må ikke behandle flygtningene ens, men differentiere vores indsats i forhold til hver enkelt flygtnings baggrund og kompetencer. Vi skal handle tidligt så flygtninge ikke bare placeres i kommunen og ender på bistand,” siger hun.

Her er der virkelig noget at tage fat i. Lige nu vurderer de 98 kommune samlet set kun, at omkring 2 pct. af flygtningene er jobparate. I praksis er det med andre ord undtagelsen og ikke reglen, at kommunerne tror på flygtningene og deres kompetencer. Se figur 1.

Marianne Krarup mener, det er nødvendigt at gøre op med den tendens.

”Det har noget med forventningerne at gøre. Skal man have et job, skal man have bestemte faglige, personlige, sociale og sproglige kompetencer. Flygtningene matcher næsten aldrig alle kravene. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej,” siger hun.

Og så, når de er kommet i arbejde, skal der gang i undervisningen i dansk.

Software skubber til integrationen

Jørgen Mads Clausen og Helena Pedersen har ikke bare givet stafetten videre til Sønderborg kommune, men samarbejder nu med virksomheden Spotter.One om Kompetenceplatformen, en app og et online match-making system.

”Hvis man skal fordele flygtningene ud fra kompetencer, så de bedst muligt kan komme i beskæftigelse, så har man ikke værktøjet i dag. Kommunerne kan sende ønskelister ind til udlændingestyrelsen, men det er ikke struktureret på nogen som helst måde,” siger Helena Pedersen.

Det er her samarbejdet med Spotter.One og kompetenceplatformen kommer ind i billedet.

”Spotter kan hurtigt give brugerne et overblik over f.eks. syriske flygtninges mange forskellige former for kompetencer. Det redskab eksisterer ikke i dag,” siger Søren Winther Lundby, administrerende direktør i Spotter.One.

Helt lige som Asylprojekt Sønderborg trækker også Spotter på kompetencer og kræfter helt op i det danske erhvervslivs absolutte top.

Og helt lige som Asylprojekt Sønderborg tager kompetenceplatformen fat, hvor det danske integrationsmaskineri svigter.

Asylprojekt Sønderborg har screenet flygtningene for kompetencer på det lokale asylcenter og også på andre centre screener blandt andet Røde Kors flygtningenes kompetencer. Men det sker spredt og uden den systematik, der er nødvendig, hvis flygtningene skal fordeles til alle kommuner i hele landet – og hvor nøglen til fordelingen af flygtningene er jobåbninger hos virksomheder i de enkelte kommuner.

Kompetenceplatformen er bygget op, så den enkelte asylansøger hurtigt kan tagge sine data ind i relevante felter. Der skal med andre ord ikke tastes løs, men tag for tag føres brugeren gennem de forskellige lag af informationer. I den anden ende kan virksomheder eller jobcentre omvendt søge i Spotter for flygtninge med lige netop de kompetencer, de har brug for.

”Det er let at bruge og alle forstår med det samme, hvad de skal gøre. Nu skal vi i gang,” siger Søren Winther Lundby.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det #forDanmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.