Gør det #forDanmark: Flygtninge i job er gevinst for alle

Det er godt for virksomheder, flygtninge og de offentlige kasser, at flygtninge kommer hurtigt i job. Men sådan er asylsystemet slet ikke indrettet. Det forsøger Asylprojekt Sønderborg at ændre på.

Gør det #forDanmark

Hver eneste dag bruger Muhamed Musa godt to timer på at køre på arbejde og endnu to timer på at komme hjem. Han bor i Randers og arbejder som koordinator for Asylprojekt Sønderborg på det store asylcenter i Sønderborg.

Selv om Muhammad Musa har boet flere måneder på asylcenteret i Sønderborg og selv om han kunne få et arbejde i området, så fordelte Udlændingestyrelsen ham til Randers, da han havde fået asyl i Danmark. Styrelsen forsvarer sig med, at de blot fordeler flygtningene i overensstemmelse med lovgivning og særligt bekendtgørelser.

Det er desværre rigtigt.

Fordelingen af flygtninge sker efter bekendtgørelsen om boligplacering af flygtninge. I paragraf 14 åbnes der godt nok for, at fordelingen kan ske efter jobmulighed og kompetencer, men i praksis sker det bare næsten aldrig.

Da Rigsrevisionen i foråret 2015 tog en stikprøve for netop at undersøge praksis viste det sig, at styrelsen kun i et enkelt af de undersøgte 66 tilfælde også havde taget hensyn til jobmulighed og kompetencer.

I næsten alle andre sager skete fordelingen af flygtninge til kommuner, hvor der i forvejen bor flygtninge med en lignende sproglig eller kulturel baggrund.

Og så ender Muhamed Musa i Randers og ikke i Sønderborg.

Bekendtgørelsen og dens paragraffer er en af forklaringerne på, at så få flygtninge ender i job. De håbløse fakta er, at efter fire år i Danmark lever mere end halvdelen af flygtningene af en overførselsindkomst.

Desværre er det kun en af de alt for mange barrierer, Danmark har opstillet på en flygtnings vej fra asyl til job.

Headhunter tjekker flygtninge

I Sønderjylland kan næsten halvdelen af virksomhederne ikke få besat job, når de ønsker det. Samtidig modtager de sønderjyske kommuner alene i år 1800 flygtninge. Går det som det plejer at gå, vil kun et mindretal være i arbejde om fire år.

Det paradoks forsøger man nu at gøre op med.

Jørgen Mads Clausen, der er bestyrelsesformand for Danfoss vurderer, at mellem 20 og 30 af de omkring 700 asylansøgere, der lige nu bor på asylcenteret i Sønderborg, med det samme kunne komme i arbejde hos Danfoss eller en anden de lokale virksomheder.

Det er selvfølgelig kun en brøkdel, men hver gang en flygtning ender i job og ikke på en eller anden overførselsindkomst, sparer det offentlige 300.000 kr.

I dag er der bare ingen der ved ret meget om flygtningenes uddannelser og kompetencer. Udlændingestyrelsens medarbejdere kan spørge til kompetencerne i samtalerne med asylansøgerne ude på centrene, men oplysningerne bliver ikke brugt, når de placerer flygtningene rundt omkring i landets kommuner.

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger han.

Det er en af grundene til, at Jørgen Mads Clausen sammen med en række andre aktører har taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet er at flygtningenes kompetencer afklares og bruges, når det er muligt.

Gennem det meste af 2015 har koordinatoren for Asylprojekt Sønderborg, headhunteren Helena Pedersen derfor arbejdet med afklaring af flygtningenes kompetencer.

”Lige så snart vi møder en af asylansøgerne med gode sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, taler vi med ham og matcher ham til de erhvervsforberedende aktiviteter, som passer bedst til lige præcis hans kompetencer, det kan f.eks.være virksomhedspraktik,” siger Helena Pedersen.

Også kommer Muhamed Musa igen ind i fortællingen. I Syrien arbejdede han som lektor i engelsk og fransk på universitetet i hovedstaden Damaskus. Her i Danmark har han i snart et år hjulpet Helena Pedersen med at spotte asylansøgernes kompetencer og tolke fra arabisk til engelsk.

Effektive sønderjyder

Asylprojekt Sønderborg er bare et af en lang række initiativer, hvor borgere, virksomheder eller andre kræfter i lokalsamfundet har engageret sig i modtagelsen af asylansøgerne.

”Der er rigtig mange mennesker, der reagerer på den negative smak om, at asylansøgerne er en belastning. De ser på hver enkelt som et individ, som et menneske, der kan inkluderes i det danske samfund og komme i gang med en reel karriere,” siger Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet, der forsker i frivillighed og socialt arbejde.

Det kan f.eks. være netværk som Venligboerne eller Bedsteforældre for Asyl, der går i dialog med asylansøgerne og sikre dem støtte og sociale netværk nærmest på trods af den politiske retorik. Samtidig sker stadig større dele af det frivillige arbejde for flygtninge og asylansøgere uden for de etablerede organisationer.

For Thomas P. Boje synes der ligefrem at være tale om en tendens, hvor borgere og andre frivillige går i en stor bue uden om eksisterende organisationer og, ikke mindst, det offentlige system.

”Deltagerne i mange asylprojekter lader sig ikke begrænse, men kan handle uafhængigt af det offentlige. Det ser vi rigtig mange steder. Men deres organisering er meget løs og det kan give dem problemer, når de opstiller nogle konkrete krav og vil have dem indfriet. En ting er at vise solidaritet, noget helt andet er det lange seje træk med at få asylansøgerne inkluderet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Her synes sønderjyderne at være mere effektive,” siger han.

Thomas P. Boje giver Asylprojekt Sønderjylland topkarakter for målrettet at fokusere på, hvordan asylansøgernes kompetencer bedst muligt kan afdækkes, og for at opstille konkrete mål for asylansøgernes indslusning på arbejdspladsen.

”Det er helt rigtigt at fokusere på asylansøgernes uddannelser og kompetencer så tidligt som muligt. De må ikke sidde og vente i månedsvis på centrene rundt omkring i landet, for jo længere tid der går, før de kommer i arbejde, des sværere bliver det,” siger han.

Det skal blandt afhjælpe, at flygtninge ender med at udføre job, der ligger langt under deres egentlige kompetenceniveau.

Asylprojekt 2.0

Asylprojekt Sønderborg har nu givet bolden videre. Jørgen Mads Clausen har præsenteret erfaringer og udpeget barrierer for flygtninge som Muhammad Musas vej ind på det danske arbejdsmarked. Det har han gjort over for både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Erfaringerne indgår nu i regeringens forarbejde til den bebudede reform af integrationslovgivningen.

Styregruppen for asylprojektet, et netværk af både private og offentlige aktører, samarbejder nu med Sønderborg Kommune om, hvad der skal til for at forkorte vejen mellem asyl og job. Kommunen kan fremover benytte Asylprojekt Sønderborgs netværk inden for industri, handel og landbrug i integrationsindsatsen.

”Vi er begejstrede for deres arbejde med at skabe jobmuligheder for flygtninge. Den slags ressourcer kan vi ikke bare lade glide os af hænde,” siger chef for kompetence og integration i Sønderborg Kommune, Marianne Krarup.

Allerede nu har de sat præg på kommunens arbejde med flygtningene.

”Vi må ikke behandle flygtningene ens, men differentiere vores indsats i forhold til hver enkelt flygtnings baggrund og kompetencer. Vi skal handle tidligt så flygtninge ikke bare placeres i kommunen og ender på bistand,” siger hun.

Færre flygtninge klar til job

Figur 1 | Forstør   Luk

År for år vurderer kommunerne, at stadigt færre flygtinge er klar til at komme i arbejde. Andelen af såkaldte jobparate flygtninge er nu nede på 2 pct.


Her er der virkelig noget at tage fat i. Lige nu vurderer de 98 kommune samlet set kun, at omkring 2 pct. af flygtningene er jobparate. I praksis er det med andre ord undtagelsen og ikke reglen, at kommunerne tror på flygtningene og deres kompetencer. Se figur 1.

Marianne Krarup mener, det er nødvendigt at gøre op med den tendens.

”Det har noget med forventningerne at gøre. Skal man have et job, skal man have bestemte faglige, personlige, sociale og sproglige kompetencer. Flygtningene matcher næsten aldrig alle kravene. Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi får dem i arbejde, uanset om de kan dansk eller ej,” siger hun.

Og så, når de er kommet i arbejde, skal der gang i undervisningen i dansk.

Software skubber til integrationen

Jørgen Mads Clausen og Helena Pedersen har ikke bare givet stafetten videre til Sønderborg kommune, men samarbejder nu med virksomheden Spotter.One om Kompetenceplatformen, en app og et online match-making system.

”Hvis man skal fordele flygtningene ud fra kompetencer, så de bedst muligt kan komme i beskæftigelse, så har man ikke værktøjet i dag. Kommunerne kan sende ønskelister ind til udlændingestyrelsen, men det er ikke struktureret på nogen som helst måde,” siger Helena Pedersen.

Det er her samarbejdet med Spotter.One og kompetenceplatformen kommer ind i billedet.

”Spotter kan hurtigt give brugerne et overblik over f.eks. syriske flygtninges mange forskellige former for kompetencer. Det redskab eksisterer ikke i dag,” siger Søren Winther Lundby, administrerende direktør i Spotter.One.

Helt lige som Asylprojekt Sønderborg trækker også Spotter på kompetencer og kræfter helt op i det danske erhvervslivs absolutte top.

Og helt lige som Asylprojekt Sønderborg tager kompetenceplatformen fat, hvor det danske integrationsmaskineri svigter.

Asylprojekt Sønderborg har screenet flygtningene for kompetencer på det lokale asylcenter og også på andre centre screener blandt andet Røde Kors flygtningenes kompetencer. Men det sker spredt og uden den systematik, der er nødvendig, hvis flygtningene skal fordeles til alle kommuner i hele landet – og hvor nøglen til fordelingen af flygtningene er jobåbninger hos virksomheder i de enkelte kommuner.

Kompetenceplatformen er bygget op, så den enkelte asylansøger hurtigt kan tagge sine data ind i relevante felter. Der skal med andre ord ikke tastes løs, men tag for tag føres brugeren gennem de forskellige lag af informationer. I den anden ende kan virksomheder eller jobcentre omvendt søge i Spotter for flygtninge med lige netop de kompetencer, de har brug for.

”Det er let at bruge og alle forstår med det samme, hvad de skal gøre. Nu skal vi i gang,” siger Søren Winther Lundby.

Denne analyse er en del af projektet "Gør det #forDanmark", hvor Mandag Morgen sætter fokus på dem, der gør noget konstruktivt for flygtninge og integration i Danmark. Det sker i samarbejde med filmkollektivet Bread and Butter og med støtte fra Poul Due Jensens Fond.

,

Forrige artikel Tid til nationalt kompromis om integration Tid til nationalt kompromis om integration Næste artikel Gør det #forDanmark - nu Gør det #forDanmark - nu

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.