Bæredygtig byudvikling: Vision for et dansk eksporteventyr

Bæredygtig byudvikling behøver ikke at være tør og kedelig, men kan også være hedonistisk, legende og sjov. Det viste eksemplerne fra den internationale konference ‘Urbanization & Exports’.
Jesper Nygård

Normalt lærer vi vores børn, at man ikke må kopiere og ikke må stjæle. Det gælder også for os som voksne, at det ikke er god skik.

Men der er undtagelser, som Londons nye miljø- og energiborgmester Shirley Rodrigues påpegede forleden til konferencen ’Urbanization & Exports’, der foregik i Diamanten i København og var arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdania.

Hun sagde meget klart, at London er med i bysamarbejdet C40, en sammenslutning af verdens største og mest innovative byer, for at stjæle og kopiere. Stjæle gode ideer til, hvordan London kan gøres mere bæredygtig.

Men, tilføjede Rodrigues, London er også med for at give ideer videre til andre. Når man eksempelvis har lavet et meget grundigt stykke arbejde, der skal afklare, hvordan man får udfaset byens forurenende busser og erstattet dem med nogle, der kører på ren energi, så er der jo ingen grund til at sidde og putte med det. Kan andre byer bruge analyser, beregninger og viden til at gøre noget tilsvarende, så er det til gavn for os alle.

Konferencen handlede om, hvordan vi kan øge den danske eksport af bæredygtige byløsninger. For selv om indbyggertallet i Danmark kun er ca. halvt så stor som Londons, har vi årelang erfaring med bæredygtige løsninger. De løsninger er der mere brug for end nogensinde, for frem mod 2050 forventes verdens byer at vokse med omkring 3 milliarder mennesker – og i 2050 vil mere end to tredjedele af verdens befolkning leve i byer, herunder i megabyer med mange millioner indbyggere.

Den måde, byerne udvikler sig og vokser på, vil bestemme livskvaliteten for milliarder af mennesker. Og det er kun, hvis byerne vokser bæredygtigt, at det er muligt at opfylde de klimamål, som det internationale samfund enedes om under COP21 i Paris sidste år.

Klima kender ingen grænser, heller ikke kommunegrænser. Samarbejde og vidensudveksling er den eneste vej frem mod at sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

Danmark med i front

Målet med Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdanias konference var derfor også at give de 300 indbudte deltagere et overblik over udviklingen i verden. Dette overblik stod danske såvel som internationale oplægsholdere for – spændende fra ambassadører over store tegnestuer og ingeniørvirksomheder. Derudover var ambitionen for konferencen også at give konkret inspiration til, hvad der kan og bør gøres.

Det handlede blandt andet om, hvordan vi bruger offentlige-private partnerskaber mere proaktivt i eksportsammenhænge og om at gribe nye muligheder for internationale samarbejder gennem f.eks. bysamarbejdet C40.

Danmark har været med i front. Vi har en dokumenteret track record for at skabe gode og sunde byer, hvor bæredygtighed forplanter sig i bl.a. infrastruktur, transport, fjernvarme og planlægning. Og så har vi allerede en række meget innovative virksomheder, der er involveret i at udvikle bedre byer over hele verden.

Megabyerne har brug for helhedsorienterede bæredygtige løsninger, og her kan Danmark noget, som ikke mange andre kan. Vi er rigtig gode til at kombinere kendte løsninger med ny teknologi – alt sammen med mennesket i centrum. Udfordringen består i at finde ud af at tilpasse det, vi kan, til de enkelte byers størrelse og økonomi.

Fokus på innovation-districts

I Realdania vil vi gerne facilitere, at etablerede virksomheder, startups, uddannelsesinstitutioner, forskere og formidlere kan arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder og tilgange. Det er også derfor, vi har etableret innovations- og væksthubben BLOXHUB i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Efter at have eksisteret i et halvt års tid nærmer BLOXHUB sig de 100 medlemmer, heriblandt nogle af de allermest centrale aktører inden for bæredygtig byudvikling.

Bestyrelsesmedlem i BLOXHUB Bruce Katz deltog også på konferencen. Bruce Katz arbejder for Brookings Institution i Washington DC og er et af de mennesker i verden, der ved allermest om udviklingen inden for bæredygtig globalisering. Han fortalte, hvordan BLOXHUB på mange måder kan sammenlignes med, hvad man ser i USA, hvor vidensmiljøer og universiteter i flere af de større byer udvikler sig til det centrale omdrejningspunkt for innovation og udvikling.

Ligesom med de gamle finansdistrikter ser man nu såkaldte innovation-districts midt i de større byer med universiteterne centralt placeret, og med dem følger innovations- og udviklingsvirksomheder. Virksomhederne vælger at placere sig her for at være tæt på talenterne, og universiteterne og vidensmiljøerne har opdaget, at de skal placere sig centralt, fordi millenniumgenerationen ønsker at bo, lege og leve centralt i byer.

København kan sagtens blive et sådant område, slog Bruce Katz fast. Men det kræver, at der er visse forudsætninger til stede.

For det første skal uddannelsesinstitutionerne være gode nok, også på en international skala. For det andet skal der være en iværksætterkultur, som eksempelvis i Medellín, Colombia, hvor man har etableret et Fablab, der er et sted, hvor unge iværksættere gratis kan bruge det nyeste udstyr inden for teknologi, herunder 3D-print. For det tredje skal der være kapital til stede, og netop ved at flere institutioner, virksomheder og iværksættere arbejder sammen, er der større mulighed for, at de faktisk kan skaffe kapital, både fra banker, fonde, foreninger og det offentlige. For det fjerde viser erfaringen, blandt andet fra Detroit, USA, at disse innovation-districts når deres fulde potentiale, når den private og offentlige sektor arbejder tæt sammen med civilsamfundet, herunder fonde og foreninger.

”I Danmark har I store muligheder. Livskvaliteten, den rene energi og den grønne teknologi er noget, der er efterspurgt,” konkluderede Bruce Katz.

Diplomatiets styrke

Konferencen var som nævnt et samarbejde mellem Realdania og Det Udenrigspolitiske Selskab. Det hænger sammen med et ønske om at tydeliggøre diplomatiets rolle, hvis Danmark skal styrke sin erhvervsposition inden for bæredygtig urbanisering.

Diplomatiet kan, som Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, sagde det på konferencen, åbne dørene og være en helt central katalysator for danske virksomheder i udlandet, både nationalt og i de meget store byer. Det kræver, at man kan og vil forstå megabyernes økonomier og skiftende politiske landskaber. Og netop disse vigtige kompetencer har ambassaderne.

”Byerne bliver i højere og højere grad centrum for økonomi og politik, og de har allerede bevist, at de ofte er mere ambitiøse end nationalstaterne. Byerne kan være nøglen til at nå FN’s bæredygtighedsmål, og hvis vi griber den chance, urbaniseringen giver os, kan vores miljø, klima og leveforholdene for millioner af mennesker blive forbedret,” slog Peter Taksøe-Jensen fast.

Ligesom ambassadøren tror jeg på et enormt potentiale, hvis diplomatiet i stadig højere grad hjælper danske virksomheder med kontakten til storbyerne rundt om i verden. Ikke mindst hvis vi derudover får bæredygtig urbanisering defineret som et prioriteret nationalt vækstområde og får hjælp til at koordinere forskellige indsatser. Hvis det sker, vil danske virksomheder have store fordele i den internationale konkurrence.

Vokseværk en unik chance

I Realdania vil vi gerne være med til at formidle viden og muligheder, som kan føre til nye samarbejder for at skabe nytænkning, bedre løsninger og mere livskvalitet. Det var vores mål med konferencen, ligesom det er vores mål med BLOXHUB.

Et rigtig godt eksempel på, hvad nytænkning kan være, kom på konferencen fra den danske og internationalt berømmede arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. En central pointe fra Bjarke Ingels var, at bæredygtighed heldigvis ikke behøver være kedelig.

”Det behøver ikke at være protestantisk og kolde brusebade. Der er også den hedonistiske bæredygtighed,” som han formulerede det, hvorefter han fortalte om en række projekter og ideer, som hans arkitektfirma er involveret i ude i verden og herhjemme.

Et centralt kendetegn ved Bjarke Ingels ’hedonisme’ er evnen til at se den enorme udfordring med at skabe bæredygtige byer til milliarder af mennesker som en enestående mulighed for også at få skabt bedre, sundere og ikke mindst sjovere byer. Byer, som hjælper os til at leve gode liv. Uanset om det er at lave en skibakke oven på et forbrændingsanlæg, som BIG gør i København, eller som i New York, hvor BIG bygger kystsikring af Manhattan og samtidig tilfører rekreative områder og parker, hvor ’almindelig’ kystsikring ellers blot ville have resulteret i højere betonmure.

Det er en vision om merværdi i bæredygtig byudvikling, som jeg i den grad kan tilslutte mig. Og det er en vision, jeg tror, vi kan komme langt med som et særligt dansk brand, og som flugter rigtig flot med det ry, Danmark allerede har ude i verden for at skabe byer, der i bred forstand understøtter livskvalitet og livablity.
Det er en vision for et nyt dansk eksporteventyr, der er værd at samles om.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu