Bæredygtig byudvikling: Vision for et dansk eksporteventyr

Bæredygtig byudvikling behøver ikke at være tør og kedelig, men kan også være hedonistisk, legende og sjov. Det viste eksemplerne fra den internationale konference ‘Urbanization & Exports’.

Normalt lærer vi vores børn, at man ikke må kopiere og ikke må stjæle. Det gælder også for os som voksne, at det ikke er god skik.

Men der er undtagelser, som Londons nye miljø- og energiborgmester Shirley Rodrigues påpegede forleden til konferencen ’Urbanization & Exports’, der foregik i Diamanten i København og var arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdania.

Hun sagde meget klart, at London er med i bysamarbejdet C40, en sammenslutning af verdens største og mest innovative byer, for at stjæle og kopiere. Stjæle gode ideer til, hvordan London kan gøres mere bæredygtig.

Men, tilføjede Rodrigues, London er også med for at give ideer videre til andre. Når man eksempelvis har lavet et meget grundigt stykke arbejde, der skal afklare, hvordan man får udfaset byens forurenende busser og erstattet dem med nogle, der kører på ren energi, så er der jo ingen grund til at sidde og putte med det. Kan andre byer bruge analyser, beregninger og viden til at gøre noget tilsvarende, så er det til gavn for os alle.

Konferencen handlede om, hvordan vi kan øge den danske eksport af bæredygtige byløsninger. For selv om indbyggertallet i Danmark kun er ca. halvt så stor som Londons, har vi årelang erfaring med bæredygtige løsninger. De løsninger er der mere brug for end nogensinde, for frem mod 2050 forventes verdens byer at vokse med omkring 3 milliarder mennesker – og i 2050 vil mere end to tredjedele af verdens befolkning leve i byer, herunder i megabyer med mange millioner indbyggere.

Den måde, byerne udvikler sig og vokser på, vil bestemme livskvaliteten for milliarder af mennesker. Og det er kun, hvis byerne vokser bæredygtigt, at det er muligt at opfylde de klimamål, som det internationale samfund enedes om under COP21 i Paris sidste år.

Klima kender ingen grænser, heller ikke kommunegrænser. Samarbejde og vidensudveksling er den eneste vej frem mod at sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

Danmark med i front

Målet med Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdanias konference var derfor også at give de 300 indbudte deltagere et overblik over udviklingen i verden. Dette overblik stod danske såvel som internationale oplægsholdere for – spændende fra ambassadører over store tegnestuer og ingeniørvirksomheder. Derudover var ambitionen for konferencen også at give konkret inspiration til, hvad der kan og bør gøres.

Det handlede blandt andet om, hvordan vi bruger offentlige-private partnerskaber mere proaktivt i eksportsammenhænge og om at gribe nye muligheder for internationale samarbejder gennem f.eks. bysamarbejdet C40.

Danmark har været med i front. Vi har en dokumenteret track record for at skabe gode og sunde byer, hvor bæredygtighed forplanter sig i bl.a. infrastruktur, transport, fjernvarme og planlægning. Og så har vi allerede en række meget innovative virksomheder, der er involveret i at udvikle bedre byer over hele verden.

Megabyerne har brug for helhedsorienterede bæredygtige løsninger, og her kan Danmark noget, som ikke mange andre kan. Vi er rigtig gode til at kombinere kendte løsninger med ny teknologi – alt sammen med mennesket i centrum. Udfordringen består i at finde ud af at tilpasse det, vi kan, til de enkelte byers størrelse og økonomi.

Fokus på innovation-districts

I Realdania vil vi gerne facilitere, at etablerede virksomheder, startups, uddannelsesinstitutioner, forskere og formidlere kan arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder og tilgange. Det er også derfor, vi har etableret innovations- og væksthubben BLOXHUB i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Efter at have eksisteret i et halvt års tid nærmer BLOXHUB sig de 100 medlemmer, heriblandt nogle af de allermest centrale aktører inden for bæredygtig byudvikling.

Bestyrelsesmedlem i BLOXHUB Bruce Katz deltog også på konferencen. Bruce Katz arbejder for Brookings Institution i Washington DC og er et af de mennesker i verden, der ved allermest om udviklingen inden for bæredygtig globalisering. Han fortalte, hvordan BLOXHUB på mange måder kan sammenlignes med, hvad man ser i USA, hvor vidensmiljøer og universiteter i flere af de større byer udvikler sig til det centrale omdrejningspunkt for innovation og udvikling.

Ligesom med de gamle finansdistrikter ser man nu såkaldte innovation-districts midt i de større byer med universiteterne centralt placeret, og med dem følger innovations- og udviklingsvirksomheder. Virksomhederne vælger at placere sig her for at være tæt på talenterne, og universiteterne og vidensmiljøerne har opdaget, at de skal placere sig centralt, fordi millenniumgenerationen ønsker at bo, lege og leve centralt i byer.

København kan sagtens blive et sådant område, slog Bruce Katz fast. Men det kræver, at der er visse forudsætninger til stede.

For det første skal uddannelsesinstitutionerne være gode nok, også på en international skala. For det andet skal der være en iværksætterkultur, som eksempelvis i Medellín, Colombia, hvor man har etableret et Fablab, der er et sted, hvor unge iværksættere gratis kan bruge det nyeste udstyr inden for teknologi, herunder 3D-print. For det tredje skal der være kapital til stede, og netop ved at flere institutioner, virksomheder og iværksættere arbejder sammen, er der større mulighed for, at de faktisk kan skaffe kapital, både fra banker, fonde, foreninger og det offentlige. For det fjerde viser erfaringen, blandt andet fra Detroit, USA, at disse innovation-districts når deres fulde potentiale, når den private og offentlige sektor arbejder tæt sammen med civilsamfundet, herunder fonde og foreninger.

”I Danmark har I store muligheder. Livskvaliteten, den rene energi og den grønne teknologi er noget, der er efterspurgt,” konkluderede Bruce Katz.

Diplomatiets styrke

Konferencen var som nævnt et samarbejde mellem Realdania og Det Udenrigspolitiske Selskab. Det hænger sammen med et ønske om at tydeliggøre diplomatiets rolle, hvis Danmark skal styrke sin erhvervsposition inden for bæredygtig urbanisering.

Diplomatiet kan, som Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, sagde det på konferencen, åbne dørene og være en helt central katalysator for danske virksomheder i udlandet, både nationalt og i de meget store byer. Det kræver, at man kan og vil forstå megabyernes økonomier og skiftende politiske landskaber. Og netop disse vigtige kompetencer har ambassaderne.

”Byerne bliver i højere og højere grad centrum for økonomi og politik, og de har allerede bevist, at de ofte er mere ambitiøse end nationalstaterne. Byerne kan være nøglen til at nå FN’s bæredygtighedsmål, og hvis vi griber den chance, urbaniseringen giver os, kan vores miljø, klima og leveforholdene for millioner af mennesker blive forbedret,” slog Peter Taksøe-Jensen fast.

Ligesom ambassadøren tror jeg på et enormt potentiale, hvis diplomatiet i stadig højere grad hjælper danske virksomheder med kontakten til storbyerne rundt om i verden. Ikke mindst hvis vi derudover får bæredygtig urbanisering defineret som et prioriteret nationalt vækstområde og får hjælp til at koordinere forskellige indsatser. Hvis det sker, vil danske virksomheder have store fordele i den internationale konkurrence.

Vokseværk en unik chance

I Realdania vil vi gerne være med til at formidle viden og muligheder, som kan føre til nye samarbejder for at skabe nytænkning, bedre løsninger og mere livskvalitet. Det var vores mål med konferencen, ligesom det er vores mål med BLOXHUB.

Et rigtig godt eksempel på, hvad nytænkning kan være, kom på konferencen fra den danske og internationalt berømmede arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. En central pointe fra Bjarke Ingels var, at bæredygtighed heldigvis ikke behøver være kedelig.

”Det behøver ikke at være protestantisk og kolde brusebade. Der er også den hedonistiske bæredygtighed,” som han formulerede det, hvorefter han fortalte om en række projekter og ideer, som hans arkitektfirma er involveret i ude i verden og herhjemme.

Et centralt kendetegn ved Bjarke Ingels ’hedonisme’ er evnen til at se den enorme udfordring med at skabe bæredygtige byer til milliarder af mennesker som en enestående mulighed for også at få skabt bedre, sundere og ikke mindst sjovere byer. Byer, som hjælper os til at leve gode liv. Uanset om det er at lave en skibakke oven på et forbrændingsanlæg, som BIG gør i København, eller som i New York, hvor BIG bygger kystsikring af Manhattan og samtidig tilfører rekreative områder og parker, hvor ’almindelig’ kystsikring ellers blot ville have resulteret i højere betonmure.

Det er en vision om merværdi i bæredygtig byudvikling, som jeg i den grad kan tilslutte mig. Og det er en vision, jeg tror, vi kan komme langt med som et særligt dansk brand, og som flugter rigtig flot med det ry, Danmark allerede har ude i verden for at skabe byer, der i bred forstand understøtter livskvalitet og livablity.
Det er en vision for et nyt dansk eksporteventyr, der er værd at samles om.

Forrige artikel Stor tak til skatteyderstøttet Børsen! Næste artikel Udskift Black Friday med Green Friday
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.