Bæredygtig byudvikling: Vision for et dansk eksporteventyr

Bæredygtig byudvikling behøver ikke at være tør og kedelig, men kan også være hedonistisk, legende og sjov. Det viste eksemplerne fra den internationale konference ‘Urbanization & Exports’.

Normalt lærer vi vores børn, at man ikke må kopiere og ikke må stjæle. Det gælder også for os som voksne, at det ikke er god skik.

Men der er undtagelser, som Londons nye miljø- og energiborgmester Shirley Rodrigues påpegede forleden til konferencen ’Urbanization & Exports’, der foregik i Diamanten i København og var arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdania.

Hun sagde meget klart, at London er med i bysamarbejdet C40, en sammenslutning af verdens største og mest innovative byer, for at stjæle og kopiere. Stjæle gode ideer til, hvordan London kan gøres mere bæredygtig.

Men, tilføjede Rodrigues, London er også med for at give ideer videre til andre. Når man eksempelvis har lavet et meget grundigt stykke arbejde, der skal afklare, hvordan man får udfaset byens forurenende busser og erstattet dem med nogle, der kører på ren energi, så er der jo ingen grund til at sidde og putte med det. Kan andre byer bruge analyser, beregninger og viden til at gøre noget tilsvarende, så er det til gavn for os alle.

Konferencen handlede om, hvordan vi kan øge den danske eksport af bæredygtige byløsninger. For selv om indbyggertallet i Danmark kun er ca. halvt så stor som Londons, har vi årelang erfaring med bæredygtige løsninger. De løsninger er der mere brug for end nogensinde, for frem mod 2050 forventes verdens byer at vokse med omkring 3 milliarder mennesker – og i 2050 vil mere end to tredjedele af verdens befolkning leve i byer, herunder i megabyer med mange millioner indbyggere.

Den måde, byerne udvikler sig og vokser på, vil bestemme livskvaliteten for milliarder af mennesker. Og det er kun, hvis byerne vokser bæredygtigt, at det er muligt at opfylde de klimamål, som det internationale samfund enedes om under COP21 i Paris sidste år.

Klima kender ingen grænser, heller ikke kommunegrænser. Samarbejde og vidensudveksling er den eneste vej frem mod at sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

Danmark med i front

Målet med Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdanias konference var derfor også at give de 300 indbudte deltagere et overblik over udviklingen i verden. Dette overblik stod danske såvel som internationale oplægsholdere for – spændende fra ambassadører over store tegnestuer og ingeniørvirksomheder. Derudover var ambitionen for konferencen også at give konkret inspiration til, hvad der kan og bør gøres.

Det handlede blandt andet om, hvordan vi bruger offentlige-private partnerskaber mere proaktivt i eksportsammenhænge og om at gribe nye muligheder for internationale samarbejder gennem f.eks. bysamarbejdet C40.

Danmark har været med i front. Vi har en dokumenteret track record for at skabe gode og sunde byer, hvor bæredygtighed forplanter sig i bl.a. infrastruktur, transport, fjernvarme og planlægning. Og så har vi allerede en række meget innovative virksomheder, der er involveret i at udvikle bedre byer over hele verden.

Megabyerne har brug for helhedsorienterede bæredygtige løsninger, og her kan Danmark noget, som ikke mange andre kan. Vi er rigtig gode til at kombinere kendte løsninger med ny teknologi – alt sammen med mennesket i centrum. Udfordringen består i at finde ud af at tilpasse det, vi kan, til de enkelte byers størrelse og økonomi.

Fokus på innovation-districts

I Realdania vil vi gerne facilitere, at etablerede virksomheder, startups, uddannelsesinstitutioner, forskere og formidlere kan arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder og tilgange. Det er også derfor, vi har etableret innovations- og væksthubben BLOXHUB i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Efter at have eksisteret i et halvt års tid nærmer BLOXHUB sig de 100 medlemmer, heriblandt nogle af de allermest centrale aktører inden for bæredygtig byudvikling.

Bestyrelsesmedlem i BLOXHUB Bruce Katz deltog også på konferencen. Bruce Katz arbejder for Brookings Institution i Washington DC og er et af de mennesker i verden, der ved allermest om udviklingen inden for bæredygtig globalisering. Han fortalte, hvordan BLOXHUB på mange måder kan sammenlignes med, hvad man ser i USA, hvor vidensmiljøer og universiteter i flere af de større byer udvikler sig til det centrale omdrejningspunkt for innovation og udvikling.

Ligesom med de gamle finansdistrikter ser man nu såkaldte innovation-districts midt i de større byer med universiteterne centralt placeret, og med dem følger innovations- og udviklingsvirksomheder. Virksomhederne vælger at placere sig her for at være tæt på talenterne, og universiteterne og vidensmiljøerne har opdaget, at de skal placere sig centralt, fordi millenniumgenerationen ønsker at bo, lege og leve centralt i byer.

København kan sagtens blive et sådant område, slog Bruce Katz fast. Men det kræver, at der er visse forudsætninger til stede.

For det første skal uddannelsesinstitutionerne være gode nok, også på en international skala. For det andet skal der være en iværksætterkultur, som eksempelvis i Medellín, Colombia, hvor man har etableret et Fablab, der er et sted, hvor unge iværksættere gratis kan bruge det nyeste udstyr inden for teknologi, herunder 3D-print. For det tredje skal der være kapital til stede, og netop ved at flere institutioner, virksomheder og iværksættere arbejder sammen, er der større mulighed for, at de faktisk kan skaffe kapital, både fra banker, fonde, foreninger og det offentlige. For det fjerde viser erfaringen, blandt andet fra Detroit, USA, at disse innovation-districts når deres fulde potentiale, når den private og offentlige sektor arbejder tæt sammen med civilsamfundet, herunder fonde og foreninger.

”I Danmark har I store muligheder. Livskvaliteten, den rene energi og den grønne teknologi er noget, der er efterspurgt,” konkluderede Bruce Katz.

Diplomatiets styrke

Konferencen var som nævnt et samarbejde mellem Realdania og Det Udenrigspolitiske Selskab. Det hænger sammen med et ønske om at tydeliggøre diplomatiets rolle, hvis Danmark skal styrke sin erhvervsposition inden for bæredygtig urbanisering.

Diplomatiet kan, som Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, sagde det på konferencen, åbne dørene og være en helt central katalysator for danske virksomheder i udlandet, både nationalt og i de meget store byer. Det kræver, at man kan og vil forstå megabyernes økonomier og skiftende politiske landskaber. Og netop disse vigtige kompetencer har ambassaderne.

”Byerne bliver i højere og højere grad centrum for økonomi og politik, og de har allerede bevist, at de ofte er mere ambitiøse end nationalstaterne. Byerne kan være nøglen til at nå FN’s bæredygtighedsmål, og hvis vi griber den chance, urbaniseringen giver os, kan vores miljø, klima og leveforholdene for millioner af mennesker blive forbedret,” slog Peter Taksøe-Jensen fast.

Ligesom ambassadøren tror jeg på et enormt potentiale, hvis diplomatiet i stadig højere grad hjælper danske virksomheder med kontakten til storbyerne rundt om i verden. Ikke mindst hvis vi derudover får bæredygtig urbanisering defineret som et prioriteret nationalt vækstområde og får hjælp til at koordinere forskellige indsatser. Hvis det sker, vil danske virksomheder have store fordele i den internationale konkurrence.

Vokseværk en unik chance

I Realdania vil vi gerne være med til at formidle viden og muligheder, som kan føre til nye samarbejder for at skabe nytænkning, bedre løsninger og mere livskvalitet. Det var vores mål med konferencen, ligesom det er vores mål med BLOXHUB.

Et rigtig godt eksempel på, hvad nytænkning kan være, kom på konferencen fra den danske og internationalt berømmede arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. En central pointe fra Bjarke Ingels var, at bæredygtighed heldigvis ikke behøver være kedelig.

”Det behøver ikke at være protestantisk og kolde brusebade. Der er også den hedonistiske bæredygtighed,” som han formulerede det, hvorefter han fortalte om en række projekter og ideer, som hans arkitektfirma er involveret i ude i verden og herhjemme.

Et centralt kendetegn ved Bjarke Ingels ’hedonisme’ er evnen til at se den enorme udfordring med at skabe bæredygtige byer til milliarder af mennesker som en enestående mulighed for også at få skabt bedre, sundere og ikke mindst sjovere byer. Byer, som hjælper os til at leve gode liv. Uanset om det er at lave en skibakke oven på et forbrændingsanlæg, som BIG gør i København, eller som i New York, hvor BIG bygger kystsikring af Manhattan og samtidig tilfører rekreative områder og parker, hvor ’almindelig’ kystsikring ellers blot ville have resulteret i højere betonmure.

Det er en vision om merværdi i bæredygtig byudvikling, som jeg i den grad kan tilslutte mig. Og det er en vision, jeg tror, vi kan komme langt med som et særligt dansk brand, og som flugter rigtig flot med det ry, Danmark allerede har ude i verden for at skabe byer, der i bred forstand understøtter livskvalitet og livablity.
Det er en vision for et nyt dansk eksporteventyr, der er værd at samles om.

Forrige artikel Stor tak til skatteyderstøttet Børsen! Næste artikel Udskift Black Friday med Green Friday

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.