Bæredygtig byudvikling: Vision for et dansk eksporteventyr

Bæredygtig byudvikling behøver ikke at være tør og kedelig, men kan også være hedonistisk, legende og sjov. Det viste eksemplerne fra den internationale konference ‘Urbanization & Exports’.

Normalt lærer vi vores børn, at man ikke må kopiere og ikke må stjæle. Det gælder også for os som voksne, at det ikke er god skik.

Men der er undtagelser, som Londons nye miljø- og energiborgmester Shirley Rodrigues påpegede forleden til konferencen ’Urbanization & Exports’, der foregik i Diamanten i København og var arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdania.

Hun sagde meget klart, at London er med i bysamarbejdet C40, en sammenslutning af verdens største og mest innovative byer, for at stjæle og kopiere. Stjæle gode ideer til, hvordan London kan gøres mere bæredygtig.

Men, tilføjede Rodrigues, London er også med for at give ideer videre til andre. Når man eksempelvis har lavet et meget grundigt stykke arbejde, der skal afklare, hvordan man får udfaset byens forurenende busser og erstattet dem med nogle, der kører på ren energi, så er der jo ingen grund til at sidde og putte med det. Kan andre byer bruge analyser, beregninger og viden til at gøre noget tilsvarende, så er det til gavn for os alle.

Konferencen handlede om, hvordan vi kan øge den danske eksport af bæredygtige byløsninger. For selv om indbyggertallet i Danmark kun er ca. halvt så stor som Londons, har vi årelang erfaring med bæredygtige løsninger. De løsninger er der mere brug for end nogensinde, for frem mod 2050 forventes verdens byer at vokse med omkring 3 milliarder mennesker – og i 2050 vil mere end to tredjedele af verdens befolkning leve i byer, herunder i megabyer med mange millioner indbyggere.

Den måde, byerne udvikler sig og vokser på, vil bestemme livskvaliteten for milliarder af mennesker. Og det er kun, hvis byerne vokser bæredygtigt, at det er muligt at opfylde de klimamål, som det internationale samfund enedes om under COP21 i Paris sidste år.

Klima kender ingen grænser, heller ikke kommunegrænser. Samarbejde og vidensudveksling er den eneste vej frem mod at sikre en bæredygtig fremtid for os alle.

Danmark med i front

Målet med Det Udenrigspolitiske Selskab og Realdanias konference var derfor også at give de 300 indbudte deltagere et overblik over udviklingen i verden. Dette overblik stod danske såvel som internationale oplægsholdere for – spændende fra ambassadører over store tegnestuer og ingeniørvirksomheder. Derudover var ambitionen for konferencen også at give konkret inspiration til, hvad der kan og bør gøres.

Det handlede blandt andet om, hvordan vi bruger offentlige-private partnerskaber mere proaktivt i eksportsammenhænge og om at gribe nye muligheder for internationale samarbejder gennem f.eks. bysamarbejdet C40.

Danmark har været med i front. Vi har en dokumenteret track record for at skabe gode og sunde byer, hvor bæredygtighed forplanter sig i bl.a. infrastruktur, transport, fjernvarme og planlægning. Og så har vi allerede en række meget innovative virksomheder, der er involveret i at udvikle bedre byer over hele verden.

Megabyerne har brug for helhedsorienterede bæredygtige løsninger, og her kan Danmark noget, som ikke mange andre kan. Vi er rigtig gode til at kombinere kendte løsninger med ny teknologi – alt sammen med mennesket i centrum. Udfordringen består i at finde ud af at tilpasse det, vi kan, til de enkelte byers størrelse og økonomi.

Fokus på innovation-districts

I Realdania vil vi gerne facilitere, at etablerede virksomheder, startups, uddannelsesinstitutioner, forskere og formidlere kan arbejde tæt sammen på tværs af fagligheder og tilgange. Det er også derfor, vi har etableret innovations- og væksthubben BLOXHUB i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet. Efter at have eksisteret i et halvt års tid nærmer BLOXHUB sig de 100 medlemmer, heriblandt nogle af de allermest centrale aktører inden for bæredygtig byudvikling.

Bestyrelsesmedlem i BLOXHUB Bruce Katz deltog også på konferencen. Bruce Katz arbejder for Brookings Institution i Washington DC og er et af de mennesker i verden, der ved allermest om udviklingen inden for bæredygtig globalisering. Han fortalte, hvordan BLOXHUB på mange måder kan sammenlignes med, hvad man ser i USA, hvor vidensmiljøer og universiteter i flere af de større byer udvikler sig til det centrale omdrejningspunkt for innovation og udvikling.

Ligesom med de gamle finansdistrikter ser man nu såkaldte innovation-districts midt i de større byer med universiteterne centralt placeret, og med dem følger innovations- og udviklingsvirksomheder. Virksomhederne vælger at placere sig her for at være tæt på talenterne, og universiteterne og vidensmiljøerne har opdaget, at de skal placere sig centralt, fordi millenniumgenerationen ønsker at bo, lege og leve centralt i byer.

København kan sagtens blive et sådant område, slog Bruce Katz fast. Men det kræver, at der er visse forudsætninger til stede.

For det første skal uddannelsesinstitutionerne være gode nok, også på en international skala. For det andet skal der være en iværksætterkultur, som eksempelvis i Medellín, Colombia, hvor man har etableret et Fablab, der er et sted, hvor unge iværksættere gratis kan bruge det nyeste udstyr inden for teknologi, herunder 3D-print. For det tredje skal der være kapital til stede, og netop ved at flere institutioner, virksomheder og iværksættere arbejder sammen, er der større mulighed for, at de faktisk kan skaffe kapital, både fra banker, fonde, foreninger og det offentlige. For det fjerde viser erfaringen, blandt andet fra Detroit, USA, at disse innovation-districts når deres fulde potentiale, når den private og offentlige sektor arbejder tæt sammen med civilsamfundet, herunder fonde og foreninger.

”I Danmark har I store muligheder. Livskvaliteten, den rene energi og den grønne teknologi er noget, der er efterspurgt,” konkluderede Bruce Katz.

Diplomatiets styrke

Konferencen var som nævnt et samarbejde mellem Realdania og Det Udenrigspolitiske Selskab. Det hænger sammen med et ønske om at tydeliggøre diplomatiets rolle, hvis Danmark skal styrke sin erhvervsposition inden for bæredygtig urbanisering.

Diplomatiet kan, som Danmarks ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, sagde det på konferencen, åbne dørene og være en helt central katalysator for danske virksomheder i udlandet, både nationalt og i de meget store byer. Det kræver, at man kan og vil forstå megabyernes økonomier og skiftende politiske landskaber. Og netop disse vigtige kompetencer har ambassaderne.

”Byerne bliver i højere og højere grad centrum for økonomi og politik, og de har allerede bevist, at de ofte er mere ambitiøse end nationalstaterne. Byerne kan være nøglen til at nå FN’s bæredygtighedsmål, og hvis vi griber den chance, urbaniseringen giver os, kan vores miljø, klima og leveforholdene for millioner af mennesker blive forbedret,” slog Peter Taksøe-Jensen fast.

Ligesom ambassadøren tror jeg på et enormt potentiale, hvis diplomatiet i stadig højere grad hjælper danske virksomheder med kontakten til storbyerne rundt om i verden. Ikke mindst hvis vi derudover får bæredygtig urbanisering defineret som et prioriteret nationalt vækstområde og får hjælp til at koordinere forskellige indsatser. Hvis det sker, vil danske virksomheder have store fordele i den internationale konkurrence.

Vokseværk en unik chance

I Realdania vil vi gerne være med til at formidle viden og muligheder, som kan føre til nye samarbejder for at skabe nytænkning, bedre løsninger og mere livskvalitet. Det var vores mål med konferencen, ligesom det er vores mål med BLOXHUB.

Et rigtig godt eksempel på, hvad nytænkning kan være, kom på konferencen fra den danske og internationalt berømmede arkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. En central pointe fra Bjarke Ingels var, at bæredygtighed heldigvis ikke behøver være kedelig.

”Det behøver ikke at være protestantisk og kolde brusebade. Der er også den hedonistiske bæredygtighed,” som han formulerede det, hvorefter han fortalte om en række projekter og ideer, som hans arkitektfirma er involveret i ude i verden og herhjemme.

Et centralt kendetegn ved Bjarke Ingels ’hedonisme’ er evnen til at se den enorme udfordring med at skabe bæredygtige byer til milliarder af mennesker som en enestående mulighed for også at få skabt bedre, sundere og ikke mindst sjovere byer. Byer, som hjælper os til at leve gode liv. Uanset om det er at lave en skibakke oven på et forbrændingsanlæg, som BIG gør i København, eller som i New York, hvor BIG bygger kystsikring af Manhattan og samtidig tilfører rekreative områder og parker, hvor ’almindelig’ kystsikring ellers blot ville have resulteret i højere betonmure.

Det er en vision om merværdi i bæredygtig byudvikling, som jeg i den grad kan tilslutte mig. Og det er en vision, jeg tror, vi kan komme langt med som et særligt dansk brand, og som flugter rigtig flot med det ry, Danmark allerede har ude i verden for at skabe byer, der i bred forstand understøtter livskvalitet og livablity.
Det er en vision for et nyt dansk eksporteventyr, der er værd at samles om.

Forrige artikel Stor tak til skatteyderstøttet Børsen! Næste artikel Udskift Black Friday med Green Friday

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.