Bæredygtighed i ørkensandet

Selv de mest olieslugende lande i verden er ved at indse, at de bliver nødt til at omstille sig til mere bæredygtige samfund. I De Forenede Arabiske Emirater står grønne teknologier højt på dagsordenen, men prestigeprojektet Masdar City er blevet mere et skrækeksempel end en frontløber.

I denne uge løber Abu Dhabi Sustainability Week af stablen. Mere end 30.000 deltagere mødes til konferencer og topmøder om bæredygtighedsemner såsom vedvarende energi, vandteknologi og affaldshåndtering.

Men bag værternes gode intentioner gemmer sig det faktum, at De Forenede Arabiske Emirater er et af verdens mindst bæredygtige samfund. Subsidier til olie gør borgerne til storforbrugere af fossile brændsler og har de seneste mange år placeret landet i den absolutte top, når der måles på CO2-udledning pr. indbygger. Ifølge Verdensnaturfonden har Emiraterne også verdens tredjestørste økologiske fodaftryk pr. indbygger.

Men historien om De Forenede Arabiske Emirater er ikke så sort-hvid, som den kunne se ud. Man er begyndt at stille sig selv spørgsmålet: Hvad gør vi, når olien slipper op? Og faktisk er det, ifølge data fra Verdensbanken, lykkedes Emiraterne at nedbringe CO2-udslippet pr. borger markant siden årtusindeskiftet, og styret er begyndt at investere nogle af de mange oliepenge i vedvarende energi.

Prestigeprojektet Masdar City

70 kilometer sydøst for Abu Dhabi ligger prestigeprojektet Masdar City, der de seneste år har fået masser af international opmærksomhed på grund af de højttravende ambitioner om at bygge en bæredygtig by fra bunden i ørkensandet. Masdar, det statsejede firma bag byen, lagde ud med store armbevægelser. I 2015 skulle der være 50.000 beboere i verdens største nul-karbon-by uden affald og uden biler.

Man kom da også godt i gang og fik etableret et energisystem baseret på næsten 90.000 solceller sat op i ørkenen uden for byen og en infrastruktur, hvor førerløse vogne transporterer gæsterne rundt under byens gader. Virksomheder som Siemens og organisationer som IRENA (International Renewable Energy Agency) etablerede kontorer i byen, hvilket skulle være starten på en mellemøstlig cleantech-hub i Masdar City.

Men projektet løb hurtigt ind i store problemer. Finanskrisen ramte De Forenede Arabiske Emirater hårdt. Finansieringen til Masdar City blev skåret, da Abu Dhabi blev nødt til at redde sin søsterby Dubai, der var på randen af fallit. Datoen for færdiggørelse blev udsat, i første omgang til 2025, og seneste udmelding er nu, at man ikke ved, hvornår byen er bygget færdig.

I dag, syv år efter projektet blev født, er Masdar City kun beboet af de 336 ph.d.-studerende ved forskningsinstituttet MIST. De ansatte hos virksomheder og organisationer, der fortsat har kontorer i byen, pendler ind i bil – og så giver en by uden biler jo ikke meget mening. I det hele taget er målsætningerne langt fra at blive indfriet på næsten alle parametre.

Bæredygtig byudvikling er ikke kun grøn

Lektien fra Masdar City er, at bæredygtig byudvikling altid skal gå på tre ben: et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt.

De grønne ambitioner kan kun indfries, hvis byen er et sted, hvor borgerne har lyst til at bo, og hvor der er plads til alle dele af samfundet. I planlægningen af Masdar City har der ikke i tilstrækkelig grad været tænkt i social sammenhængskraft. En bæredygtig by skal kunne meget mere end at huse de øverste lag af samfundet.

Følg Esben Alslund-Lanthén

 

Økonomien i projektet bliver også nødt til at hænge sammen. De færreste kunne have forudsagt den økonomiske krise, men de nødvendige investeringer i projektet var så astronomisk høje, at det fra starten var urealistisk, at modellen kunne overføres til andre dele af verden. Derfor var Masdar også fra begyndelsen et udstillingsvindue i højere grad end en konkret løsningsmodel.

Paradoksalt nok har en af de mest markante succeser ved projektet ikke kostet særlig mange penge. Gaderne i Masdar City er smalle, fordi der ikke skal være plads til biler, og det har givet mulighed for at benytte en løsning med inspiration fra gammel islamisk arkitektur: Såkaldte vindtårne fungerer som omvendte skorstene og transporterer kølig luft ned i de skyggefyldte gader i byen. På den måde er det lykkedes at sænke temperaturen med 15 grader. Løsningen er ikke højteknologisk, men den virker.

Gør eksisterende byer mere bæredygtige

Masdar City er et prestigeprojekt, der stadig mangler at indfri sine målsætninger. Det er ikke en model for bæredygtig udvikling, men kan blive et laboratorium, hvor bæredygtige løsninger kan testes under ekstreme forhold – hvis altså finansieringen sikres fremover.

Når deltagerne ved Abu Dhabi Sustainability Week kommer på den obligatoriske rundvisning i Masdar City, bør de notere sig fejlene i lige så høj grad som succeserne. De bør desuden sætte spørgsmålstegn ved, om et land som De Forenede Arabiske Emirater ikke burde fokusere mere på at gøre sine eksisterende byer mere bæredygtige. Langt den største del af verdens fremtidige befolkning kommer til at bo i byer, der allerede findes i dag. Så hvis Emiraterne vil gøre deres samfund mere bæredygtige, er det i de eksisterende byer, der skal sættes ind.

Se også interviewet med Esben Alslund-Lanthén i DR2 Dagen 13. januar.

Forrige artikel Sindslidende former fremtidens velfærdssamfund Næste artikel Ministerposter er for rigtige politikere
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.