Bæredygtighed i ørkensandet

Selv de mest olieslugende lande i verden er ved at indse, at de bliver nødt til at omstille sig til mere bæredygtige samfund. I De Forenede Arabiske Emirater står grønne teknologier højt på dagsordenen, men prestigeprojektet Masdar City er blevet mere et skrækeksempel end en frontløber.

I denne uge løber Abu Dhabi Sustainability Week af stablen. Mere end 30.000 deltagere mødes til konferencer og topmøder om bæredygtighedsemner såsom vedvarende energi, vandteknologi og affaldshåndtering.

Men bag værternes gode intentioner gemmer sig det faktum, at De Forenede Arabiske Emirater er et af verdens mindst bæredygtige samfund. Subsidier til olie gør borgerne til storforbrugere af fossile brændsler og har de seneste mange år placeret landet i den absolutte top, når der måles på CO2-udledning pr. indbygger. Ifølge Verdensnaturfonden har Emiraterne også verdens tredjestørste økologiske fodaftryk pr. indbygger.

Men historien om De Forenede Arabiske Emirater er ikke så sort-hvid, som den kunne se ud. Man er begyndt at stille sig selv spørgsmålet: Hvad gør vi, når olien slipper op? Og faktisk er det, ifølge data fra Verdensbanken, lykkedes Emiraterne at nedbringe CO2-udslippet pr. borger markant siden årtusindeskiftet, og styret er begyndt at investere nogle af de mange oliepenge i vedvarende energi.

Prestigeprojektet Masdar City

70 kilometer sydøst for Abu Dhabi ligger prestigeprojektet Masdar City, der de seneste år har fået masser af international opmærksomhed på grund af de højttravende ambitioner om at bygge en bæredygtig by fra bunden i ørkensandet. Masdar, det statsejede firma bag byen, lagde ud med store armbevægelser. I 2015 skulle der være 50.000 beboere i verdens største nul-karbon-by uden affald og uden biler.

Man kom da også godt i gang og fik etableret et energisystem baseret på næsten 90.000 solceller sat op i ørkenen uden for byen og en infrastruktur, hvor førerløse vogne transporterer gæsterne rundt under byens gader. Virksomheder som Siemens og organisationer som IRENA (International Renewable Energy Agency) etablerede kontorer i byen, hvilket skulle være starten på en mellemøstlig cleantech-hub i Masdar City.

Men projektet løb hurtigt ind i store problemer. Finanskrisen ramte De Forenede Arabiske Emirater hårdt. Finansieringen til Masdar City blev skåret, da Abu Dhabi blev nødt til at redde sin søsterby Dubai, der var på randen af fallit. Datoen for færdiggørelse blev udsat, i første omgang til 2025, og seneste udmelding er nu, at man ikke ved, hvornår byen er bygget færdig.

I dag, syv år efter projektet blev født, er Masdar City kun beboet af de 336 ph.d.-studerende ved forskningsinstituttet MIST. De ansatte hos virksomheder og organisationer, der fortsat har kontorer i byen, pendler ind i bil – og så giver en by uden biler jo ikke meget mening. I det hele taget er målsætningerne langt fra at blive indfriet på næsten alle parametre.

Bæredygtig byudvikling er ikke kun grøn

Lektien fra Masdar City er, at bæredygtig byudvikling altid skal gå på tre ben: et miljømæssigt, et økonomisk og et socialt.

De grønne ambitioner kan kun indfries, hvis byen er et sted, hvor borgerne har lyst til at bo, og hvor der er plads til alle dele af samfundet. I planlægningen af Masdar City har der ikke i tilstrækkelig grad været tænkt i social sammenhængskraft. En bæredygtig by skal kunne meget mere end at huse de øverste lag af samfundet.

Følg Esben Alslund-Lanthén

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Esben Alslund-Lanthén skriver nye indlæg på MM Blog.
 
Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.
 
Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

 

Økonomien i projektet bliver også nødt til at hænge sammen. De færreste kunne have forudsagt den økonomiske krise, men de nødvendige investeringer i projektet var så astronomisk høje, at det fra starten var urealistisk, at modellen kunne overføres til andre dele af verden. Derfor var Masdar også fra begyndelsen et udstillingsvindue i højere grad end en konkret løsningsmodel.

Paradoksalt nok har en af de mest markante succeser ved projektet ikke kostet særlig mange penge. Gaderne i Masdar City er smalle, fordi der ikke skal være plads til biler, og det har givet mulighed for at benytte en løsning med inspiration fra gammel islamisk arkitektur: Såkaldte vindtårne fungerer som omvendte skorstene og transporterer kølig luft ned i de skyggefyldte gader i byen. På den måde er det lykkedes at sænke temperaturen med 15 grader. Løsningen er ikke højteknologisk, men den virker.

Gør eksisterende byer mere bæredygtige

Masdar City er et prestigeprojekt, der stadig mangler at indfri sine målsætninger. Det er ikke en model for bæredygtig udvikling, men kan blive et laboratorium, hvor bæredygtige løsninger kan testes under ekstreme forhold – hvis altså finansieringen sikres fremover.

Når deltagerne ved Abu Dhabi Sustainability Week kommer på den obligatoriske rundvisning i Masdar City, bør de notere sig fejlene i lige så høj grad som succeserne. De bør desuden sætte spørgsmålstegn ved, om et land som De Forenede Arabiske Emirater ikke burde fokusere mere på at gøre sine eksisterende byer mere bæredygtige. Langt den største del af verdens fremtidige befolkning kommer til at bo i byer, der allerede findes i dag. Så hvis Emiraterne vil gøre deres samfund mere bæredygtige, er det i de eksisterende byer, der skal sættes ind.

Se også interviewet med Esben Alslund-Lanthén i DR2 Dagen 13. januar.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu