”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.

Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?

Ja, mener hollandske Rabobank, som lige før sommer etablerede en ny fond baseret på venturekapital – the Rabo Food & Agri Innovation Fund – der målrettet skal investere i innovative landbrugs- og fødevarevirksomheder, der arbejder på at fremme global fødevaresikkerhed ved hjælp af nye teknologier inden for genforskning, præcisionslandbrug og biobaserede applikationer.

”Vi er nødt til at finde en ny måde at betjene vores kunder på og næsten helt glemme, at vi er en bank, for det er der så mange andre, der er,” siger bestyrelsesformand Wiebe Draijer, der for snart tre år siden kunne sætte sig i spidsen for Rabobank.

Fakta

Wiebe Draijer har en fortid som mangeårig McKinsey-ansat og var bl.a. direktør for konsulentvirksomhedens aktiviteter i Benelux fra 2006 til 2012. Inden han kom til Rabobank, var han fra 2012 til 2014 præsident for Hollands Økonomiske og sociale råd, der rådgiver regeringen i socioøkonomiske spørgsmål.

Konkurrerer med algoritmer

Den nye Rabo F&A Innovation Fund er i øvrigt kun en del af en stribe initiativer fra Wiebe Draijer og Rabobank, der alle fokuserer på at fremme en bæredygtig udvikling, og som matcher bankens nye vision om at påtage sig et socialt samfundsansvar. Det er en tilgang, som ellers er lidt af en sjældenhed i finansverden, der i øjeblikket er langt mere optaget af at levere smarte, nye digitale betalingsløsninger og sømløse bankoplevelser.

Og jo, Rabobank, der har rødder i landbruget og den traditionelle hollandske andelsbevægelse, er naturligvis også bevidst om behovet for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, men snarere som en biting – eller en selvfølgelighed. For den store samfundsmission er det centrale i bankens strategi og en måde at opbygge en identitet, som kunderne kan relatere til.

Ifølge Wiebe Draijer handler det om, at klassiske banker som hans egen er nødt til at tænke ud af boksen og genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være bank, hvis man fortsat vil spille en rolle i kundernes liv. Og overleve for den sags skyld.

Han peger på, at Rabobanks kundeservice traditionelt har bestået af klassiske finansielle produkter, men at nutidens behov er nogle helt andre. Ikke mindst fordi de finansielle produkter er blevet så almindelig en vare, at de nemt kan erstattes og leveres af stort set hvem som helst. Ja sågar af algoritmer og kunstig intelligens, hvilket de i stigende grad bliver.

”Det er derfor, vi fortager en transformation af Rabobank til en ny type bank, der matcher vores nuværende samfund og brugernes behov. Vi påtager os et socialt samfundsansvar, og derfor er vi nødt til at vide præcis, hvad der sker i kundernes liv, hvad der optager dem, deres problemer og behov, og hvilke samfundsforandringer der påvirker deres forretningsmuligheder,” siger Wiebe Draijer, der har sat sig et personligt mål om at tale med to almindelige kunder hver eneste dag.

Transformationen til en mere samfundsengageret bank har gjort det muligt for Rabobank at markedsføre sig selv som en decideret missionerende bank, der bidrager til en bæredygtig global vækst og har en mission om at løse fødevareproblemer verden over.

Det er en tænkning, som Draijer allerede stod for i tiden som formand for Hollands Sociale og Økonomiske Råd. Her var han eksempelvis med til at udtænke og søsætte en større national energiaftale, der fundamentalt ændrede på Hollands energiforsyning i en bæredygtig retning. Efterfølgende har han ofte argumenteret for, at det er nødvendigt at gennemføre en omstilling af samfundsøkonomien, så vi passer bedre på klodens knappe ressourcer.

”Jeg er stærkt overbevist om, at overgangen til en cirkulær økonomi vil bidrage til masser af rigdom og muligheder for virksomheder. Og jeg anser innovation som selve motoren i denne bæredygtige udvikling,” erklærede Wiebe Draijer eksempelvis kort efter sin tiltræden i Rabobank.

Rabobanks indflydelse

Innovation er motoren

Siden har han gjort alvor af ordene og sat skub i en fundamentral transformation af den gamle bankverden. Blandt de mange nye banebrydende initiativer fra Rabobanks side er der særligt tre, der skiller sig ud:

Det første er Rabobanks deleøkonomiske låneplatform, Rabo & Co, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne penge fra bankens øvrige kunder. Det vil sige de kunder, der er så velbeslåede, at de har noget at dele ud af. Platformen er en helt ny hybrid form for peer-to-peer-långivning, som udvider adgangen til fordelagtige lån til mange flere, og som samtidig gør det muligt for flere at investere.

Nuværende kunder, der ønsker at bidrage, udvælger selv, hvilke projekter og virksomheder de ønsker at medfinansiere. Det hele foregår via Rabobanks onlineplatform Rabo & Co. I den første testperiode har Rabobank også bidraget med en del af långivningen.

Derudover lancerede Rabobank sidste år fødevare- og landbrugs-acceleratorprogrammet Terra sammen med det San Francisco-baserede tech-selskab RocketSpace. Terra er det første acceleratorprogram i verden, som fokuserer specifikt på startups inden for fødevare- og landbrugssektoren. Målet er at forbinde de mest disruptive startups med de mest progressive virksomheder rundt om i verden, som ønsker at forandre selve systemet for fødevareproduktion.

Endelig har Rabobank etableret et helt nyt globalt og eksklusivt fællesskab for landmænd, Global Farmers, hvor Rabobanks egne godt fem millioner småbondekunder verden over samt landbrugseksperter udveksler viden og erfaringer. På tværs af kloden kan enhver landmand således gå i dialog med ligesindede eller få hjælp til at gøre tingene smartere. Fællesskabet er samtidig Rabobanks bidrag til at løse verdens problemer med fødevareknaphed, som ventes at blive yderligere udfordret, i takt med at jordens befolkningstal vil eksplodere i de kommende årtier.

I dag bor der godt 7,6 milliarder mennesker på kloden. Frem mod 2030 vil det antal stige med yderligere 1 milliard, og allerede i 2050 vil verdens befolkning ifølge FN’s seneste fremskrivning være 9,8 milliarder.

”Ud fra missionen om at gøre en samfundsforskel arbejder vi på at ændre på fødevareproduktionen og fødekæden i verden. Vi ønsker at hjælpe med at brødføde de godt 9 milliarder mennesker, vi bliver i 2050. Og alle de innovationer i fødevarebranchen, som vi støtter, er gearet ud fra en målsætning om, at det skal lykkes,” siger Wiebe Draijer og tilføjer, at det samme gør sig gældende for deres indsats hjemme i Holland.

”Vi ønsker at være med til at hjælpe landet frem. Alle de innovationsprojekter, vi støtter, handler om, hvordan Holland bedst muligt kan blive forbedret og båret frem. Så det er den rejse, vi er i gang med”.

Wiebe Draijer erkender, at transformationen af Rabobank ikke er nogen nem opgave, og særligt for de ansatte kan det være svært at bidrage til skabelsen af fremtiden, når deres eget job måske bliver påvirket eller sågar kan komme i fare.

”Vi beder dem sådan set om at tænke langsigtet, samtidig med at deres egen jobsituation bliver disruptet og er usikker. Det er en proces, som det er utroligt hårdt for mange at gå igennem, men det er den forvandling, vi er nødt til at gennemføre. Så jeg bruger det som et skoleeksempel på, hvordan vi alle er nødt til at vænne os til en ny virkelighed, hvor konstant forandring er det normale,” siger han.

Ud over de mange innovative programmer, der skal cementere Rabobank som den samfundsbevidste aktør, som kunderne direkte kan blive en del af, er den gamle bank bevidst om, at man samtidig er nødt til at understøtte udviklingen af de mange nye fintech-virksomheder.

I stedet for at se til fra sidelinjen eller blive overhalet har Rabobank valgt at være med i etableringen af egne fintech-startups.

I de seneste år har Rabobank således screenet godt 1.000 startups om året, hvoraf 50 vælges ud til acceleratorprogrammer, for så at lave konkrete forsøg med omkring 30. Slutteligt vælger banken at investere i 3-5 startup-projekter eller virksomheder, der virker lovende og har potentiale til at blive til virkelighed. I øjeblikket har Rabobank gang i omkring 120 innovationsprojekter, der involverer mere end 700 personer i og uden for banken.

”Rigtige mange entreprenører tænker som udgangspunkt, at nu skal de sørme disrupte finansbranchen. Men der er det mit udgangspunkt, at de i stedet bør tænke på, hvordan de kan indgå strategiske partnerskaber med de gamle virksomheder for dermed at servicere kunderne langt bedre. For det er i virkeligheden her, den allerstørste mulighed for disruption ligger, hvis man tør. Altså hvordan kan en gammel gigantisk bank fungere som platform for visionær samfundsforandring,” siger Wiebe Draijer.

LÆS OGSÅ: Når bankerne bliver usynlige

Forrige artikel Europa burde købe gas af USA i stedet for Rusland Europa burde købe gas af USA i stedet for Rusland Næste artikel Når bankerne bliver usynlige Når bankerne bliver usynlige

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.