”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.

Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?

Ja, mener hollandske Rabobank, som lige før sommer etablerede en ny fond baseret på venturekapital – the Rabo Food & Agri Innovation Fund – der målrettet skal investere i innovative landbrugs- og fødevarevirksomheder, der arbejder på at fremme global fødevaresikkerhed ved hjælp af nye teknologier inden for genforskning, præcisionslandbrug og biobaserede applikationer.

”Vi er nødt til at finde en ny måde at betjene vores kunder på og næsten helt glemme, at vi er en bank, for det er der så mange andre, der er,” siger bestyrelsesformand Wiebe Draijer, der for snart tre år siden kunne sætte sig i spidsen for Rabobank.

Fakta

Wiebe Draijer har en fortid som mangeårig McKinsey-ansat og var bl.a. direktør for konsulentvirksomhedens aktiviteter i Benelux fra 2006 til 2012. Inden han kom til Rabobank, var han fra 2012 til 2014 præsident for Hollands Økonomiske og sociale råd, der rådgiver regeringen i socioøkonomiske spørgsmål.

Konkurrerer med algoritmer

Den nye Rabo F&A Innovation Fund er i øvrigt kun en del af en stribe initiativer fra Wiebe Draijer og Rabobank, der alle fokuserer på at fremme en bæredygtig udvikling, og som matcher bankens nye vision om at påtage sig et socialt samfundsansvar. Det er en tilgang, som ellers er lidt af en sjældenhed i finansverden, der i øjeblikket er langt mere optaget af at levere smarte, nye digitale betalingsløsninger og sømløse bankoplevelser.

Og jo, Rabobank, der har rødder i landbruget og den traditionelle hollandske andelsbevægelse, er naturligvis også bevidst om behovet for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, men snarere som en biting – eller en selvfølgelighed. For den store samfundsmission er det centrale i bankens strategi og en måde at opbygge en identitet, som kunderne kan relatere til.

Ifølge Wiebe Draijer handler det om, at klassiske banker som hans egen er nødt til at tænke ud af boksen og genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være bank, hvis man fortsat vil spille en rolle i kundernes liv. Og overleve for den sags skyld.

Han peger på, at Rabobanks kundeservice traditionelt har bestået af klassiske finansielle produkter, men at nutidens behov er nogle helt andre. Ikke mindst fordi de finansielle produkter er blevet så almindelig en vare, at de nemt kan erstattes og leveres af stort set hvem som helst. Ja sågar af algoritmer og kunstig intelligens, hvilket de i stigende grad bliver.

”Det er derfor, vi fortager en transformation af Rabobank til en ny type bank, der matcher vores nuværende samfund og brugernes behov. Vi påtager os et socialt samfundsansvar, og derfor er vi nødt til at vide præcis, hvad der sker i kundernes liv, hvad der optager dem, deres problemer og behov, og hvilke samfundsforandringer der påvirker deres forretningsmuligheder,” siger Wiebe Draijer, der har sat sig et personligt mål om at tale med to almindelige kunder hver eneste dag.

Transformationen til en mere samfundsengageret bank har gjort det muligt for Rabobank at markedsføre sig selv som en decideret missionerende bank, der bidrager til en bæredygtig global vækst og har en mission om at løse fødevareproblemer verden over.

Det er en tænkning, som Draijer allerede stod for i tiden som formand for Hollands Sociale og Økonomiske Råd. Her var han eksempelvis med til at udtænke og søsætte en større national energiaftale, der fundamentalt ændrede på Hollands energiforsyning i en bæredygtig retning. Efterfølgende har han ofte argumenteret for, at det er nødvendigt at gennemføre en omstilling af samfundsøkonomien, så vi passer bedre på klodens knappe ressourcer.

”Jeg er stærkt overbevist om, at overgangen til en cirkulær økonomi vil bidrage til masser af rigdom og muligheder for virksomheder. Og jeg anser innovation som selve motoren i denne bæredygtige udvikling,” erklærede Wiebe Draijer eksempelvis kort efter sin tiltræden i Rabobank.

Rabobanks indflydelse

Innovation er motoren

Siden har han gjort alvor af ordene og sat skub i en fundamentral transformation af den gamle bankverden. Blandt de mange nye banebrydende initiativer fra Rabobanks side er der særligt tre, der skiller sig ud:

Det første er Rabobanks deleøkonomiske låneplatform, Rabo & Co, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne penge fra bankens øvrige kunder. Det vil sige de kunder, der er så velbeslåede, at de har noget at dele ud af. Platformen er en helt ny hybrid form for peer-to-peer-långivning, som udvider adgangen til fordelagtige lån til mange flere, og som samtidig gør det muligt for flere at investere.

Nuværende kunder, der ønsker at bidrage, udvælger selv, hvilke projekter og virksomheder de ønsker at medfinansiere. Det hele foregår via Rabobanks onlineplatform Rabo & Co. I den første testperiode har Rabobank også bidraget med en del af långivningen.

Derudover lancerede Rabobank sidste år fødevare- og landbrugs-acceleratorprogrammet Terra sammen med det San Francisco-baserede tech-selskab RocketSpace. Terra er det første acceleratorprogram i verden, som fokuserer specifikt på startups inden for fødevare- og landbrugssektoren. Målet er at forbinde de mest disruptive startups med de mest progressive virksomheder rundt om i verden, som ønsker at forandre selve systemet for fødevareproduktion.

Endelig har Rabobank etableret et helt nyt globalt og eksklusivt fællesskab for landmænd, Global Farmers, hvor Rabobanks egne godt fem millioner småbondekunder verden over samt landbrugseksperter udveksler viden og erfaringer. På tværs af kloden kan enhver landmand således gå i dialog med ligesindede eller få hjælp til at gøre tingene smartere. Fællesskabet er samtidig Rabobanks bidrag til at løse verdens problemer med fødevareknaphed, som ventes at blive yderligere udfordret, i takt med at jordens befolkningstal vil eksplodere i de kommende årtier.

I dag bor der godt 7,6 milliarder mennesker på kloden. Frem mod 2030 vil det antal stige med yderligere 1 milliard, og allerede i 2050 vil verdens befolkning ifølge FN’s seneste fremskrivning være 9,8 milliarder.

”Ud fra missionen om at gøre en samfundsforskel arbejder vi på at ændre på fødevareproduktionen og fødekæden i verden. Vi ønsker at hjælpe med at brødføde de godt 9 milliarder mennesker, vi bliver i 2050. Og alle de innovationer i fødevarebranchen, som vi støtter, er gearet ud fra en målsætning om, at det skal lykkes,” siger Wiebe Draijer og tilføjer, at det samme gør sig gældende for deres indsats hjemme i Holland.

”Vi ønsker at være med til at hjælpe landet frem. Alle de innovationsprojekter, vi støtter, handler om, hvordan Holland bedst muligt kan blive forbedret og båret frem. Så det er den rejse, vi er i gang med”.

Wiebe Draijer erkender, at transformationen af Rabobank ikke er nogen nem opgave, og særligt for de ansatte kan det være svært at bidrage til skabelsen af fremtiden, når deres eget job måske bliver påvirket eller sågar kan komme i fare.

”Vi beder dem sådan set om at tænke langsigtet, samtidig med at deres egen jobsituation bliver disruptet og er usikker. Det er en proces, som det er utroligt hårdt for mange at gå igennem, men det er den forvandling, vi er nødt til at gennemføre. Så jeg bruger det som et skoleeksempel på, hvordan vi alle er nødt til at vænne os til en ny virkelighed, hvor konstant forandring er det normale,” siger han.

Ud over de mange innovative programmer, der skal cementere Rabobank som den samfundsbevidste aktør, som kunderne direkte kan blive en del af, er den gamle bank bevidst om, at man samtidig er nødt til at understøtte udviklingen af de mange nye fintech-virksomheder.

I stedet for at se til fra sidelinjen eller blive overhalet har Rabobank valgt at være med i etableringen af egne fintech-startups.

I de seneste år har Rabobank således screenet godt 1.000 startups om året, hvoraf 50 vælges ud til acceleratorprogrammer, for så at lave konkrete forsøg med omkring 30. Slutteligt vælger banken at investere i 3-5 startup-projekter eller virksomheder, der virker lovende og har potentiale til at blive til virkelighed. I øjeblikket har Rabobank gang i omkring 120 innovationsprojekter, der involverer mere end 700 personer i og uden for banken.

”Rigtige mange entreprenører tænker som udgangspunkt, at nu skal de sørme disrupte finansbranchen. Men der er det mit udgangspunkt, at de i stedet bør tænke på, hvordan de kan indgå strategiske partnerskaber med de gamle virksomheder for dermed at servicere kunderne langt bedre. For det er i virkeligheden her, den allerstørste mulighed for disruption ligger, hvis man tør. Altså hvordan kan en gammel gigantisk bank fungere som platform for visionær samfundsforandring,” siger Wiebe Draijer.

LÆS OGSÅ: Når bankerne bliver usynlige

Forrige artikel Europa burde købe gas af USA i stedet for Rusland Europa burde købe gas af USA i stedet for Rusland Næste artikel Når bankerne bliver usynlige Når bankerne bliver usynlige
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.