”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.
Jens Jørgen Madsen

Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?

Ja, mener hollandske Rabobank, som lige før sommer etablerede en ny fond baseret på venturekapital – the Rabo Food & Agri Innovation Fund – der målrettet skal investere i innovative landbrugs- og fødevarevirksomheder, der arbejder på at fremme global fødevaresikkerhed ved hjælp af nye teknologier inden for genforskning, præcisionslandbrug og biobaserede applikationer.

”Vi er nødt til at finde en ny måde at betjene vores kunder på og næsten helt glemme, at vi er en bank, for det er der så mange andre, der er,” siger bestyrelsesformand Wiebe Draijer, der for snart tre år siden kunne sætte sig i spidsen for Rabobank.

Fakta

rabobank1

Ifølge Wiebe Draijer, bestyrelsesformand for Rabobank, afhænger bankens fremtidige succes uløseligt sammen med, i hvor høj grad det lykkes den at tage et socialt medansvar for samfundsudviklingen.

Wiebe Draijer har en fortid som mangeårig McKinsey-ansat og var bl.a. direktør for konsulentvirksomhedens aktiviteter i Benelux fra 2006 til 2012. Inden han kom til Rabobank, var han fra 2012 til 2014 præsident for Hollands Økonomiske og sociale råd, der rådgiver regeringen i socioøkonomiske spørgsmål.

Konkurrerer med algoritmer

Den nye Rabo F&A Innovation Fund er i øvrigt kun en del af en stribe initiativer fra Wiebe Draijer og Rabobank, der alle fokuserer på at fremme en bæredygtig udvikling, og som matcher bankens nye vision om at påtage sig et socialt samfundsansvar. Det er en tilgang, som ellers er lidt af en sjældenhed i finansverden, der i øjeblikket er langt mere optaget af at levere smarte, nye digitale betalingsløsninger og sømløse bankoplevelser.

Og jo, Rabobank, der har rødder i landbruget og den traditionelle hollandske andelsbevægelse, er naturligvis også bevidst om behovet for at gennemføre en digital transformation af virksomheden, men snarere som en biting – eller en selvfølgelighed. For den store samfundsmission er det centrale i bankens strategi og en måde at opbygge en identitet, som kunderne kan relatere til.

Ifølge Wiebe Draijer handler det om, at klassiske banker som hans egen er nødt til at tænke ud af boksen og genoverveje, hvad det egentlig vil sige at være bank, hvis man fortsat vil spille en rolle i kundernes liv. Og overleve for den sags skyld.

Han peger på, at Rabobanks kundeservice traditionelt har bestået af klassiske finansielle produkter, men at nutidens behov er nogle helt andre. Ikke mindst fordi de finansielle produkter er blevet så almindelig en vare, at de nemt kan erstattes og leveres af stort set hvem som helst. Ja sågar af algoritmer og kunstig intelligens, hvilket de i stigende grad bliver.

”Det er derfor, vi fortager en transformation af Rabobank til en ny type bank, der matcher vores nuværende samfund og brugernes behov. Vi påtager os et socialt samfundsansvar, og derfor er vi nødt til at vide præcis, hvad der sker i kundernes liv, hvad der optager dem, deres problemer og behov, og hvilke samfundsforandringer der påvirker deres forretningsmuligheder,” siger Wiebe Draijer, der har sat sig et personligt mål om at tale med to almindelige kunder hver eneste dag.

Transformationen til en mere samfundsengageret bank har gjort det muligt for Rabobank at markedsføre sig selv som en decideret missionerende bank, der bidrager til en bæredygtig global vækst og har en mission om at løse fødevareproblemer verden over.

Det er en tænkning, som Draijer allerede stod for i tiden som formand for Hollands Sociale og Økonomiske Råd. Her var han eksempelvis med til at udtænke og søsætte en større national energiaftale, der fundamentalt ændrede på Hollands energiforsyning i en bæredygtig retning. Efterfølgende har han ofte argumenteret for, at det er nødvendigt at gennemføre en omstilling af samfundsøkonomien, så vi passer bedre på klodens knappe ressourcer.

”Jeg er stærkt overbevist om, at overgangen til en cirkulær økonomi vil bidrage til masser af rigdom og muligheder for virksomheder. Og jeg anser innovation som selve motoren i denne bæredygtige udvikling,” erklærede Wiebe Draijer eksempelvis kort efter sin tiltræden i Rabobank.

Rabobanks indflydelse

* Hollandske Coöperatieve Rabobank blev grundlagt af fattige entreprenante bønder i 1895.

* Banken er i dag den næststørste i Holland og fortsat førende inden for fødevarer og landbrug. Nu tilmed på globalt plan, hvor Rabobank gennem flere aktiviteter bl.a. støtter bekæmpelsen af fattigdom blandt ca. 5 mio. småbønder i verdens udviklingslande.

* Siden januar 2016 har Rabobank fungeret som et samlet kooperativ efter sammenlægning af 129 lokale afdelinger. I alt har banken 1,9 mio. medlemmer og opererer i 40 lande med 8,7 mio. kunder.

* Rabobank vedtog for et par år siden en aktivistisk strategi om et socialt samfundsansvar og en målsætning om at følge FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det indebærer bl.a., at banken årligt yder over 100 mia. euro i lån til at stimulere bæredygtig fødevareproduktion og 87 pct. af al investering i energiproduktion går til vedvarende energi.

* Målt på finansiel styrke er Rabobank blandt verdens 30 største finansielle institutter.

* Rabobank blev i april kåret som finanssektorens grønneste bank ved uddelingen af Green Bond Awards 2017. Førstepladsen skyldes Rabobanks nye 5-årige investeringsprogram på 500 mio. euro målrettet såkaldte grønne obligationer. Programmet gør det blandt andet muligt at finansiere større sol- og vindenergiprojekter, ligesom banken yder støtte til små og mellemstore virksomheder, der internationalt er blevet certificeret som bæredygtige.

* Samlet set brugte Rabobank 14 mia. euro på bæredygtige investeringer i 2016.

* Rabobank er også involveret i lokale velfærdsprojekter i Holland. Sidste år blev 49 mio. euro af bankens udbytte øremærket til bl.a. at fremme den sociale sammenhængskraft.

Kilder – Environmental Finance og rabobank.com.

Innovation er motoren

Siden har han gjort alvor af ordene og sat skub i en fundamentral transformation af den gamle bankverden. Blandt de mange nye banebrydende initiativer fra Rabobanks side er der særligt tre, der skiller sig ud:

Det første er Rabobanks deleøkonomiske låneplatform, Rabo & Co, hvor små og mellemstore virksomheder kan låne penge fra bankens øvrige kunder. Det vil sige de kunder, der er så velbeslåede, at de har noget at dele ud af. Platformen er en helt ny hybrid form for peer-to-peer-långivning, som udvider adgangen til fordelagtige lån til mange flere, og som samtidig gør det muligt for flere at investere.

Nuværende kunder, der ønsker at bidrage, udvælger selv, hvilke projekter og virksomheder de ønsker at medfinansiere. Det hele foregår via Rabobanks onlineplatform Rabo & Co. I den første testperiode har Rabobank også bidraget med en del af långivningen.

Derudover lancerede Rabobank sidste år fødevare- og landbrugs-acceleratorprogrammet Terra sammen med det San Francisco-baserede tech-selskab RocketSpace. Terra er det første acceleratorprogram i verden, som fokuserer specifikt på startups inden for fødevare- og landbrugssektoren. Målet er at forbinde de mest disruptive startups med de mest progressive virksomheder rundt om i verden, som ønsker at forandre selve systemet for fødevareproduktion.

Endelig har Rabobank etableret et helt nyt globalt og eksklusivt fællesskab for landmænd, Global Farmers, hvor Rabobanks egne godt fem millioner småbondekunder verden over samt landbrugseksperter udveksler viden og erfaringer. På tværs af kloden kan enhver landmand således gå i dialog med ligesindede eller få hjælp til at gøre tingene smartere. Fællesskabet er samtidig Rabobanks bidrag til at løse verdens problemer med fødevareknaphed, som ventes at blive yderligere udfordret, i takt med at jordens befolkningstal vil eksplodere i de kommende årtier.

I dag bor der godt 7,6 milliarder mennesker på kloden. Frem mod 2030 vil det antal stige med yderligere 1 milliard, og allerede i 2050 vil verdens befolkning ifølge FN’s seneste fremskrivning være 9,8 milliarder.

”Ud fra missionen om at gøre en samfundsforskel arbejder vi på at ændre på fødevareproduktionen og fødekæden i verden. Vi ønsker at hjælpe med at brødføde de godt 9 milliarder mennesker, vi bliver i 2050. Og alle de innovationer i fødevarebranchen, som vi støtter, er gearet ud fra en målsætning om, at det skal lykkes,” siger Wiebe Draijer og tilføjer, at det samme gør sig gældende for deres indsats hjemme i Holland.

”Vi ønsker at være med til at hjælpe landet frem. Alle de innovationsprojekter, vi støtter, handler om, hvordan Holland bedst muligt kan blive forbedret og båret frem. Så det er den rejse, vi er i gang med”.

Wiebe Draijer erkender, at transformationen af Rabobank ikke er nogen nem opgave, og særligt for de ansatte kan det være svært at bidrage til skabelsen af fremtiden, når deres eget job måske bliver påvirket eller sågar kan komme i fare.

”Vi beder dem sådan set om at tænke langsigtet, samtidig med at deres egen jobsituation bliver disruptet og er usikker. Det er en proces, som det er utroligt hårdt for mange at gå igennem, men det er den forvandling, vi er nødt til at gennemføre. Så jeg bruger det som et skoleeksempel på, hvordan vi alle er nødt til at vænne os til en ny virkelighed, hvor konstant forandring er det normale,” siger han.

Ud over de mange innovative programmer, der skal cementere Rabobank som den samfundsbevidste aktør, som kunderne direkte kan blive en del af, er den gamle bank bevidst om, at man samtidig er nødt til at understøtte udviklingen af de mange nye fintech-virksomheder.

I stedet for at se til fra sidelinjen eller blive overhalet har Rabobank valgt at være med i etableringen af egne fintech-startups.

I de seneste år har Rabobank således screenet godt 1.000 startups om året, hvoraf 50 vælges ud til acceleratorprogrammer, for så at lave konkrete forsøg med omkring 30. Slutteligt vælger banken at investere i 3-5 startup-projekter eller virksomheder, der virker lovende og har potentiale til at blive til virkelighed. I øjeblikket har Rabobank gang i omkring 120 innovationsprojekter, der involverer mere end 700 personer i og uden for banken.

”Rigtige mange entreprenører tænker som udgangspunkt, at nu skal de sørme disrupte finansbranchen. Men der er det mit udgangspunkt, at de i stedet bør tænke på, hvordan de kan indgå strategiske partnerskaber med de gamle virksomheder for dermed at servicere kunderne langt bedre. For det er i virkeligheden her, den allerstørste mulighed for disruption ligger, hvis man tør. Altså hvordan kan en gammel gigantisk bank fungere som platform for visionær samfundsforandring,” siger Wiebe Draijer.

LÆS OGSÅ: Når bankerne bliver usynlige


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu