Tusindvis af danske højtplacerede embedsmænd, politikere, dommere og ledere af politisk styrede organisationer og deres nærmeste familie sættes nu under skærpet overvågning i landets banker. Gruppen må finde sig i, at bankerne nøje screener deres konti for spor efter mystiske pengeoverførsler, korruption og lignende.

Det skyldes et nyt EU-direktiv, som skal overføres til dansk lovgivning. Lovforslaget er på vej i høring og forventes fuldt implementeret i Danmark ved årets udgang.

"Baggrunden er, at det er personer, som overordnet set kan være udsat for korruptionsforsøg eller blive misbrugt til hvidvaskformål," forklarer Louise Buchter, kontorchef i Finanstilsynet med ansvar for hvidvaskområdet.

Den nuværende hvidvasklov gælder danske og udenlandske politisk udsatte personer, som er bosiddende uden for Danmark. Med nu skal loven også gælde personer med den profil, der er bosat i Danmark.

Der hersker lidt usikkerhed om antallet af højtstående danskere, som skal omfattes, men hos bankernes brancheorganisation, Finansrådet, følger juridisk konsulent Peter Bjørnø området tæt. Herfra regner man med, at i omegnen af 4.000 såkaldte PEPS (politically exposed persons), inklusive deres børn, ægtefæller og samarbejdspartere, bliver omfattet af den nye overvågning. Det er det tal, som Finanstilsynet har oplyst til brancheorganisationen. Men myndigheden har dog ikke ønsket at bekræfte det over for InsideBusiness:

"De bliver undersøgt, og der bliver stillet nye krav og spørgsmål, f.eks. hvor familieformuen kommer fra. Vi skal vide mere om dem, og der bliver stillet krav om en mere konkret og tæt overvågning af deres transaktioner," forklarer Peter Bjørnø.

Indtægts- og formueforhold kulegraves

Den nye lov omfatter blandt andet en ledelsesgodkendelse for at indgå i et forretningsforhold med en politisk udsat person, fastlæggelse af formue- og indtægtskilder, samt en skærpet løbende kontrol. Samtidig strammes der op med skærpede bøder og straffe til virksomheder, der ikke efterlever hvidvaskdirektivet, lavere grænser for kontantbetalinger og skærpede regler for spillevirksomheder og højtstående personer:

”De skærpede forhold er noget nyt i Skandinavien, men måske ikke så nyt i det store udland. I global sammenhæng har der været eksempler på, at politisk udsatte personer har været forbundet med korruption, hvidvask med mere. Det her skal danske banker være opmærksomme på allerede fra 2017. Er man politisk eksponeret, skal man være særlig ren," forklarer Janus Mens, der er partner i PwC og ekspert i risk og compliance.

Helt præcist omfatter kategorien personer med højerestående hverv i internationale organisationer, dommere, højere embedsmænd, ledere af politiske partier, indenlandske politisk udsatte personer, samt deres nærtstående familiemedlemmer og medarbejdere, forklarer Janus Mens.

I den liberale tænketank Cepos er man bekymret for dette indgreb i privatlivets fred.

”Det lyder som et brud på grundlæggede principper i et frit samfund om privatlivets fred, at man overvåger folk præventivt uden mistanke. Det åbner også for alle mulige modsatrettede former for misbrug. Hvad nu, hvis disse informationer falder i de forkerte hænder – kan de så bruges til afpresning? Det har vi jo set eksempler på herhjemme, hvor følsomme oplysninger om toppolitikere er blevet kompromitteret. Det her tiltag lyder som et brud på almindelige retsstatsprincipper," understreger Cepos-direktør Martin Ågerup.

I praksis fungerer systemet sådan, at bankerne sender mistænkelige transaktioner videre til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK). Denne trafik er i de senere år taget til. Systemet er fuldt digitaliseret, så nu faxer man ikke længere mistænkelige transaktioner til politiet, og der er ifølge SØIK’s egne statistikker en kraftigt stigende tendens i mængden af sager: Antallet af mistænkelige underretninger er i perioden 2008-2015 steget fra 543 til 9.124 underretninger om året.

Pas på med tvivlsomme skattetransaktioner

Men også for mere almindelige bankkunder kan der være skærpet skatteovervågning på vej. For det nye EU-direktiv nævner netop skatteunddragelse som et fokusområde, og det har det ikke været før, selv om bankerne allerede i de eksisterende hvidvaskregler skal holde øje med mistænkelig aktivitet og kundernes indtægtskilder.

"Der er tale om en intensiveret overvågning, hvor man ser på særlige mønstre ved kundernes brug af deres konti og pengenes oprindelse. Lidt forsimplet kan man sige, at hvor man før holdt øje med fem ting, skal man fremover holde øje med syv ting. For bankerne er det endnu en regulatorisk byrde," siger Janus Mens fra PwC, der peger på, at det bliver nødvendigt med ekstra ressourcer til dels at identificere kunder, virksomhedsejere og spillevirksomheder, dels at overvåge overførsler til og fra skattelyområder.

Hvor fintmasket det nye net for almindelige danskere skal være herhjemme, er endnu ikke helt afklaret. Finanstilsynet sender inden for den nærmeste fremtid lovforslaget om den nye hvidvasklov i høring. Derefter går den politiske proces i gang efter sommerferien.

"Det er rigtigt, at skatteunddragelse er selvstændigt nævnt i det nye hvidvaskdirektiv. Så det vil selvfølgelig give øget opmærksomhed, men skatteunddragelse er allerede omfattet af hvidvaskreglerne i dansk lovgivning," siger Louise Buchter fra Finanstilsynet.

Fra myndighedernes side er det ikke vurderingen, at det 4. hvidvaskdirektivs fremhævelse af skatteunddragelse får selvstændig betydning. Allerede i dag er det sådan, at mistænkelig aktivitet skal identificeres i bankerne. Hvis banken ikke kan afkræfte mistanken om, at der er tale om mistænkelige transaktioner, skal banken underrette SØIK om hvidvaskmistanke.

"Hvidvaskloven er skruet sådan sammen, at det ikke er den bagvedliggende kriminalitet, der er det udslagsgivende. Det, som bankerne og andre omfattede virksomheder skal være opmærksomme på, er, om der er tale om mistænkelig adfærd fra deres kunder. Dette kræver et indgående kendskab til, hvem man har som kunder, og bankerne er forpligtede til at underrette SØIK om mistænkelige transaktioner. Vi forventer, at vi også fremover vil have en tæt kontakt med Skat," siger Louise Buchter.

Kan små banker leve op til kravene?

I forvejen er bankerne stærkt pressede af at skulle leve op til de eksisterende hvidvaskregler. Det er nemlig et enormt regelkompleks, som vælter ned over systemerne. Det betyder, at også store banker med mange ressourcer som Nordea og Danske Bank har fået bøder eller politianmeldelser, som følge af at man ikke lever op til kravene. Også flere mindre banker, f.eks. Arbejdernes Landsbank, har fået store bøder for ikke at leve op til kravene.

"Der har været et efterslæb i bankerne i forhold til at leve op til kravene, men fra ledelser og bestyrelser er der nu en vilje og et pres for at leve op til lovgivningen," siger Janus Mens fra PwC.

Det har også tidligere været fremme, at en stor del af de mindre banker slet ikke har indberettet en eneste sag om hvidvask i 2014. I det hele taget skaber det en frygt for et A- og B-hold blandt bankerne, hvor man som kunde kan tage hen i en mindre bank, hvis man ikke lige kan få en konto i f.eks. Danske Bank, der i anden artikel i InsideBusiness beretter om deres implementering af hvidvasklovgivningen.

"Der er en fare for, at de, der yder mistænkelig aktivitet, flygter ned mod de mindre banker, når de store banker får styr på deres procedurer. Der vil helt naturligt være en trafik væk fra dem, der har mest styr på kontrollerne, ned mod dem, der har mindst styr på det. Ender problemerne hos de mindre banker, kan de risikere store bøder, som kan være ødelæggende for et mindre pengeinstitut," siger Janus Mens.

Hos bankerne i Finansrådet er Peter Bjørnø skeptisk over for ideen om, at små banker skulle være dårligere til at løfte opgaven end store. For rationelt set er der ingen grund til, at en mindre bank skulle være dårligere til at overholde hvidvaskreglerne end en stor bank, mener han.

"De små banker er knyttet op på datacentralerne, og kontrollerne er etableret i de bagvedliggende systemer. Derfor tror jeg ikke umiddelbart, at det er nemmere at skjule tvivlsomme transaktioner i en lille bank end i en stor bank," siger Peter Bjørnø.