Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Bidens planer vil gøre USA klimaneutralt i 2050, mens energisektoren skal være fri for
CO₂-udledninger i 2035.
Bidens planer vil gøre USA klimaneutralt i 2050, mens energisektoren skal være fri for CO₂-udledninger i 2035.Foto: Leah Millis/Reuters
Simon Friis DateClaus Kragh

Han blev kaldt gammel og kedelig. Et søvndyssende levn fra en svunden tid. Men alt tyder på, at Biden står tilbage som vinder, når røgen fra retssager, fintællinger og Trump-bandbuller har lagt sig. Biden har selv erklæret, at han på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus vil melde USA ind i Parisaftalen og vække stormagtens globale klimaengagement til live. 

Dagen efter den amerikanske valgdag, 4. november, trådte USA ud af Parisaftalen – mere end tre år efter at Donald Trump annoncerede sin beslutning som dengang relativt ny præsident. FN skal til gengæld kun bruge 30 dages varsel, før de kan lukke amerikanerne ind i det gode selskab igen, og det betyder, at USA kan være tilbage allerede i februar 2021. De har været savnet, mener Jarl Krausing, der er international chef i tænketanken Concito, og deres tilbagevenden kommer med ”glimrende timing”. 

Lige nu er alle lande, der har tilsluttet sig Parisaftalen, i gang med at fastsætte nye og højere nationale klimamål – de såkaldte nationally determined contributions – som skal godkendes ved det corona-udskudte COP26-topmøde i Glasgow i november 2021. At vi får USA med i denne anden runde, kalder Krausing en game changer.  

”Det bliver fuldstændig afgørende, fordi det rammer et momentum under klimadagsordenen,” siger han og trækker nogle eksempler ind fra flere verdenshjørner.

Vi står foran et årti, hvor vi skal halvere de globale CO2-udledninger. Der kan vi bare ikke undvære USA.

Jarl Krausing
International chef, Concito

I EU diskuterer medlemslandene lige nu, hvor højt op 2030-reduktionsmålet skal hæves fra de 40 procent, som blev vedtaget under den tidligere Kommission. Danmark er blandt en gruppe af lande, som vil have målene hævet til 65 procent.  

Kina overraskede i september, da landet meldte sig på banen med et klimaneutralitetsmål for 2060. Kort efter kom både Japan og Sydkorea med på vognen med tilsvarende mål for 2050.  

En grøn soft power 

Bidens planer vil gøre USA klimaneutralt i 2050, mens energisektoren skal være fri for CO2-udledninger i 2035. Det har ifølge Jarl Krausing stor signalpolitisk betydning, at verdens tre største økonomier forpligter sig til en klimaneutral fremtid. Alene USA’s tilstedeværelse på de bonede gulve til klimakonferencer kommer til at gøre en verden til forskel, når udfordringerne tårner sig op i horisonten. 

”Vi står foran et årti, hvor vi skal halvere de globale CO2-udledninger. Der kan vi bare ikke undvære USA,” siger Jarl Krausing. 

Anderledes skeptisk forholder professor ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Jørgen E. Olesen sig. Som tidligere medlem af FN’s klimapanel ser han Parisaftalen som udtryk for en politisk ambition.  

”Det er sådan med politiske ambitioner, at de skal ud at virke. Og det er jo ikke dem, der sidder ved de store topmøder, som får dem til at virke. Det er langt længere nede i systemet,” siger han. 

Jørgen E. Olesen fremhæver, at blandt andet den teknologiske udvikling ikke bekymrer sig om, hvem præsidenten er, og han peger på, at der under Trump er blevet solgt flere vindmøller til USA end nogensinde før. Samtidig er en virksomhed som elbilproducenten Tesla vokset med eksplosiv kraft og er blandt verdens absolut førende inden for batteriteknologi, hvilket kan blive en nøgleteknologi for flere af den grønne omstillings elementer.  

”Jeg tror derfor ikke, en ny amerikansk præsident vil rykke fundamentalt ved momentum,” vurderer professoren. 

Jarl Krausing fremhæver dog, at USA med Biden i spidsen vil stå fundamentalt anderledes i det globale klimadiplomati. Verdens næstmest udledende nation vil ikke alene få en leder, som tror på og aktivt vil bekæmpe klimaforandringerne. Amerikanske diplomater og politikere kan bruge deres plads ved G20-møder til at lægge pres på verdens største nationer og yde klimadiplomatisk modvægt til det autoritære Kina. Med blød magt kan USA bidrage til at skubbe nogle af verdens mere klimanølende lande som Brasilien og Australien i en grønnere retning.  
Og så kan de være klar fra starten. 

”Biden har en plan, som han kan lægge på bordet med nogle klare mål. Så de starter på ingen måde fra nul og vil kunne melde reduktionsmål ind på lige fod med de andre lande på kort tid.” 

Er der ikke også en betydelig risiko for, at Joe Biden, der er kendt som en moderat og måske ligefrem forsigtig politiker, kan finde mange gode undskyldninger for, at klimahandlingen ikke kan blive så ambitiøs, som han lovede? 

”Den risiko er der altid. Hans plan er et valgoplæg, og der er selvfølgelig en realpolitisk situation, han skal tage højde for. Men USA er igennem en stor grøn omstilling, som er drevet af markedet, fordi det for eksempel ikke længere kan betale sig at bruge kul.” 

Uundværlige USA 

Mattias Söderberg, som er chefkonsulent i Folkekirkens Nødhjælp og en mangeårig iagttager af international klimapolitik og den grønne omstilling, konstaterer, at det vil få en markant positiv betydning, hvis USA igen melder sig ind i FN-samarbejdet om at bekæmpe den globale opvarmning. 

”Når det gælder klimadiplomatiet, vil det betyde meget, om USA støtter de ambitiøse lande, eller om de dækker over de uambitiøse lande. Og så vil det hjemme i USA betyde rigtig meget for de byer, delstater og virksomheder, der har valgt den grønne vej, at præsidenten viser lederskab på den dagsorden,” siger Söderberg. 

Han peger samtidig på, at det vil have stor betydning for EU’s globale lederskab på den grønne dagsorden, hvis man har støtte fra den amerikanske præsident.  

Ifølge Söderberg har Christian World Service, CWS, der er søsterorganisation til Folkekirkens Nødhjælp, været aktive i lobbyarbejdet i Washington forud for det netop afholdte præsidentvalg. 

”CWS har kæmpet hårdt for, at Bidens klimaprogram er både ambitiøst og socialt afbalanceret, sådan at man sikrer, at der bliver nye job til dem, der mister deres job i eksempelvis kulindustrien,” siger Söderberg. 

Han tilføjer, at ”alle regeringer frygter gule veste”, med reference til efteråret 2018, hvor der opstod et voldsomt folkeligt opgør i Frankrig som reaktion på Macron-regeringens forsøg på at øge skattetrykket på klimaskadelig privatbilisme. Derfor har Biden også lagt vægt på den grønne omstilling som en mulighed for at skabe nye job og arbejdspladser. “Vi kan skabe nye industrier, som vil genoplive den amerikanske produktionssektor og give kvalitetsjob til middelklassen over hele landet,” som det lyder i Bidens klimaplaner. 

Både nationalt og internationalt vil et Biden-ledet USA sætte skub på den grønne dagsorden. Han vil nok også fortsætte med at frustrere klimaaktivister, ngo’er, forskere og andre utålmodige sjæle i sin iver for at fastholde den politiske midte.  
USA er uundværlige i den globale klimakamp, men nogen klimarevolution får vi nok ikke. Biden er ingen grøn mirakelmager. 

Omtalte personer

Jarl Krausing

Vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Jørgen Eivind Olesen

Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1983)

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu