Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

MM Special: Grønne omvæltninger i USA

Valget i USA bliver ikke et klimavalg. Men den grønne omstilling skyller ind over landet, om man vil det eller ej, og de grønne danske virksomheder øjner store eksportmuligheder. 

Bidens svære klimabalance

Danske virksomheder skal skabe amerikanske jobs, hvis de vil have del i USA's grønne omstilling

Global grøn omstilling overlever Trump

Amerikanske vælgere lever på to forskellige planeter, når det gælder klima- og energipolitikken, der kan få central betydning i flere af de afgørende svingstater ved valget 3. november. 

Næsten syv ud af ti demokratiske vælgere mener, at klimaforandringerne er et meget vigtigt tema. Omvendt mener kun godt hver 10. republikanske vælger, at klimaforandringer er et afgørende valgtema.  

Mange af Donald Trumps tilhængere er imidlertid ikke ’blot’ uinteresserede i at tale om klimaforandringer. De er lidenskabeligt engageret i en ideologisk kamp mod klimaambitiøse tiltag som dem, der står centralt i den 2.000 milliarder dollar store genopretningsplan, der er omdrejningspunktet i Joe Bidens økonomiske program. Omvendt har Biden det problem, at det demokratiske partis venstrefløj er stærke modstandere af fossil energi i det hele taget. 

Donald Trump afviser som kandidat overhovedet at føre en moderne klimapolitik og satser i stedet på, at USA skal udnytte sin status som verdens største producent af fossil energi i form af olie og gas. Den status skal man ifølge Trump bruge til at udvise såkaldt ’energidominans’ og i øvrigt sikre, at amerikanske virksomheder har adgang til så billig energi som overhovedet muligt. 

CO2-udledninger falder 

USA, der har et af de højeste energiforbrug per indbygger i verden, var i 2019 det land i verden, der noterede det største fald i CO2-udledningerne. Dette skyldes først og fremmest, at amerikanske kulkraftværker lukkes ned i stort tal. Disse værker erstattes af elektricitets- og varmeproduktion baseret på først og fremmest gas, men også vedvarende energi.  

Således producerede man i USA i 2019 mere elektricitet ved hjælp af vedvarende energi end ved hjælp af kul. Det er første gang i 130 år, beretter Wall Street Journal, der fortæller historien om, at USA i 2020 oplever et historisk stort udbud af energi og derfor ekstremt lave priser.  

De lave priser på gas og olie fører til masser af konkurser i olie- og gassektorerne, ligesom kulindustrien lider under lukningen af de mange kulkraftværker. Det kraftige boom inden for sol- og vindenergi kan ikke umiddelbart levere lige så mange arbejdspladser som dem, der tabes i de fossile industrier. 

Samtidig står det klart, at gennembruddet for de vedvarende energikilder – som kommer til at accelerere voldsomt i de kommende år – yderligere udhuler de fossile energiformers konkurrenceevne. 

Satsningerne på vedvarende energi i mange af USA’s delstater er i høj grad politisk bestemt – ikke mindst under indtryk af de stadigt flere ekstremt kostbare naturkatastrofer, USA oplever i disse år.  

Landets tidligere så magtfulde olie- og gaskoncerner rasler derfor i dag ned ad ranglisterne over de mest værdifulde virksomheder, mens tech- og cleantech-aktier har vind i ryggen. Hertil kommer, at både offentligt og privat ejede forsyningsvirksomheder kæmper med at finansiere omstillingen af udtjente kulkraftværker til kræftværker baseret på gas, sol og vind. 

Det er denne virkelighed – eller disse virkeligheder om man vil – der er baggrunden for det slagsmål om energi- og klimapolitikkerne, som præsidentvalget 3. november i realiteten også er, selv om selve temaet ’klimaforandringer’ slet ikke spiller den rolle, som det gjorde ved det danske valg og valget til Europa-Parlamentet i forsommeren 2019. 

Ifølge analyseinstituttet Pew Research Center har Joe Bidens vælgere de fire temaer sundhed, coronavirus, racemæssig ligestilling og økonomi højere på listen end klimaforandringerne. 88 procent af Trump-vælgerne ser økonomien som det vigtigste tema. 

Fracking eller ej 

Energi- og klimapolitikken er først og fremmest en udfordring for Joe Biden, fordi han skal repræsentere partiets radikale grønne fløj, der forventer meget konsekvent klimapolitisk handling, blandt andet et stop for såkaldt ’fracking’, alt imens han samtidig skal sikre sig opbakning fra de mange arbejdere i de fossile energiindustrier og i andre industrier, hvor man oplever klimakrav som væksthæmmende og jobdræbende. 

Bidens store problem er, at han i bestræbelserne på at vinde det demokratiske primærvalg var snublende nær ved at sige, at han ville forbyde ’fracking’ – den teknologi, som har banet vej for det aktuelle amerikanske olie- og gasboom. Nu siger han, at det har han aldrig sagt. Men sagen gør ham sårbar over for Trump, der vil af med stort set al regulering af energiindustrierne.  

Donald Trump forsøger at udnytte Bidens svaghed på klima- og energiområdet i blandt andet svingstaten Pennsylvania, som Trump overraskende vandt i 2016. Pennsylvania er en folkerig delstat med 20 af de i alt 538 valgmænd, der afgør valget. ”Biden vil jævne hele industrien med jorden,” sagde Trump med vanlig mangel på nuancer i begyndelsen af september ved et besøg. Samme dag viste en meningsmåling, at Joe Bidens forspring i delstaten var skrumpet til 49-45 i forhold til 53-40 en måned tidligere. 

Mens Donald Trump kun er interesseret i vedvarende energi, i det omfang det kan bidrage til at give USA en overflod af billig energi, ligner Joe Bidens energi- og klimapolitiske vision i vid udstrækning de politikker, man ser i Danmark og i EU. 

Biden siger, at man kan skabe 10 millioner job på hans investeringsplan, som blandt andet skal give USA en CO2-fri elektricitetsproduktion i 2035 og en helt CO2-neutral økonomi i 2050. Bidens plan byder på udbygning af infrastruktur, vedvarende energi, energirenoveringer og en lang række af de tiltag, man i disse år ser i europæiske klimahandlingsplaner. Samtidig har man planer om at skabe ikke færre end 250.000 job til folk, som skal lukke forladte olie-, gas- og miniinstallationer på de såkaldte føderale jorder, der ligger spredt ud over USA. Disse føderale landområder skal i stedet åbnes for vedvarende energiproduktion, hvis Biden vinder valget. 

Herudover har Biden-kampagnen et stærkt fokus på at åbne for nye fremtidsperspektiver for de gamle kulproducerende regioner. Det skal blandt andet ske gennem etablering af en såkaldt Just Transition Task Force, som skal sikre, at føderale og delstatslige myndigheder har mulighed for at investere i omskoling, bredbåndsforbindelser og andre af de tiltag, der kan hjælpe arbejdsløshedsplagede yderregioner i gang med en grøn og socialt bæredygtig omstilling. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu