BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger

Arkitekturens betydning og tværfagligt samarbejde om løsninger til fremtidens byer er på dagsordenen i BLOX – Københavns nye markante bygning på havnefronten.

Hvis man synes, at den nye BLOX-bygning i København ser futuristisk ud, giver det god mening. BLOX, tegnet af den verdenskendte hollandske tegnestue OMA, er nu åbnet, og dagligdagen er i gang i og omkring huset, der bl.a. er bygget til arkitekturudstillinger og til innovation og fremsynet byudvikling.

Placeret for enden af Vester Voldgade, mellem den ikoniske Langebro og (det dengang markante nye byggeri) Den Sorte Diamant, ligger BLOX, bygget på ambitioner om at gøre fremtidens byer bedre med afsæt i et af verdens mest inspirerende bymiljøer.

Især en del af BLOX er væsentlig, når det gælder de udfordringer, den globale urbanisering bringer med sig for vores fælles fremtid: BLOXHUB – et innovationsfællesskab med over 500 kontorpladser for virksomheder, forskere og organisationer, der alle arbejder med arkitektur, design, byggeri og byudvikling. Startskuddet til arbejdet i de nye rammer lød, da BLOX lørdag den 5. maj markerede åbningen for en lang række af disse faglige aktører.

Det er noget af en udsigt, virksomhederne i BLOXHUB kan nyde. Københavns Havn ligger lige ude foran de grønne glaspartier og er i sig selv et billede på, hvordan man udvikler bæredygtige storbyer i menneskelig skala.

Også i overført betydning er udsynet i BLOXHUB markant. De 165 medlemmer i BLOXHUBs netværk tæller f.eks. det internationale ingeniørfirma Thornton Tomasetti, Dansk Design Center, MT Højgaard, Gehl Arkitekter, det globale bynetværk C40, WSP og mange, mange flere. Blandt medlemmerne er også små startup-virksomheder og forskningsinstitutioner. Alle dedikerede til at gøre fremtidens byer gode og mere grønne at leve i.

Men BLOXHUB er mere end en samling skriveborde i en af verdens mest moderne bygninger. Med adgang til skræddersyede matchmaking- og acceleratorprogrammer, eksportrådgivning og den seneste teknologi er BLOXHUB designet til at hjælpe medlemmerne med at udvikle, skalere og eksportere løsninger til fremtidens byer.

For nylig flyttede den hollandske ingeniørvirksomhed Hurks prefabbeton ind i BLOXHUB. Ligesom det canadiske byudviklingsfirma WSP og amerikanske Thornton Tomasetti har de valgt BLOXHUB som base og indgang til det attraktive nordiske marked. En af de ting, de er allergladest for, er muligheden for at samarbejde med mindre virksomheder og startups, f.eks. inden for tech.

På den måde bliver BLOXHUB både en indgang for verden og et vindue til det globale marked for danske virksomheder, der vil møde internationale samarbejdspartnere og opnå samarbejdsaftaler gennem Eksportrådet, som BLOXHUB samarbejder med.

Det hele understøttes af den nødvendige teoretiske viden i BLOXHUBs eget forskerforum. Her mødes praksis og videnskab i morgenseancer med debatter om bæredygtig byudvikling og pitch-saloner, hvor virksomheder og organisationer får eksperternes feedback på en idé. Og hvor forskerne åbner for viden og data, så virksomhederne får bedre muligheder for at lave evidensbaserede løsninger.

Sammen om de gode byer

Fremtidens udfordringer er som bekendt globale – det gælder ikke mindst klimaudfordringen, hvor byerne er nogle af de helt store spillere, når det gælder om at nå CO2-målene.

Det er byerne, der rummer mest trafik, det er byerne, der har mest byggeri, og det er byerne, der huser flest mennesker. Fremskrivninger viser, at indbyggertallet i verdens byer fordobles over de næste 30 år. Urbaniseringen er ikke kun global, den er også massiv. Det kræver nye måder at tænke og bygge byer på.

BLOXHUB er designet sådan, at det sikrer det tættest mulige samarbejde mellem tech, design, arkitektur og byudvikling. De teknologiske værksteder i BLOXHUB, herunder VR-studie, 3D-printere og dataværksted med frit tilgængeligt software og data, sikrer, at små og mellemstore virksomheder har adgang til de samme teknologiske redskaber som de store.

Gode byer og bæredygtige byer kommer ikke af sig selv. De komplekse udfordringer kræver samarbejde og fælles udveksling af ideer på det tidligst mulige stadie, hvad end det gælder klimasikring, plads til bolig og erhverv og rekreative luftlommer i byens rum.

Der er behov for at tænke helt nyt, så vi også fremover får gode byer at bo, arbejde og leve i. De skabes bedst gennem samarbejde, tror vi på. Samarbejde mellem lande og mellem fagområder som f.eks. arkitektur, design og digitalisering. Samarbejde er også en grundpille i BLOX, hvor staten og Realdania sammen støtter Dansk Arkitektur Center, og BLOXHUB er skubbet i gang i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Realdania.

Nye innovative og bæredygtige byløsninger er strengt nødvendige. Det handler om at tage ansvar for morgendagens samfund. Nye eksperimenterende løsninger, som høster erfaringer til fremtiden og de kommende generationer, er da også en del af Realdanias mål, når vi som filantropisk forening søger at gøre en forskel.

Vi har en ambition om, at de indsatser, vi bidrager til, i mange tilfælde skal kunne kopieres og skaleres af andre, så effekten i sidste ende bliver større end vores bidrag. Det gælder både, når vi arbejder med byudvikling og når vi arbejder med andre indsatser inden for det byggede miljø, f.eks. seniorbofællesskaber, børns indeklima eller udviklingen i yderområderne.

Københavns grønne førertrøje

Demografien ændrer sig – vi bliver flere singler og flere ældre – klimaspørgsmålet bliver stadig mere presserende – og urbaniseringen, ja, den er kommet for at blive. Det gælder ikke kun i vores eget lille land, og derfor er det vigtigt, at vores viden, vores idéer og vores virksomheder og organisationer bliver sat i spil med internationale virksomheder, byudviklere og forskere.

Kunne man genskabe og gentage fortidens vindmølleeventyr, ville det være fantastisk. Danmark er fortsat en global frontløber, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling, cykelvaner, samfundsmodel og way of living. Ikke mindst med vores verdenskendte arkitektur og design er der potentiale til flere byggeklodser som dem, der former BLOX. Det er en position, vi skal styrke.

Bæredygtighed er nøglen til vores fælles urbane fremtid, og der er grund til at være stolte over, at verdens førende klimanetværk for megabyer, C40, har åbnet kontor i netop BLOXHUB og København. C40-netværket ser store muligheder i at høste af de erfaringer, som København har gjort sig. Det er en blåstempling af Københavns grønne førertrøje, og det er selvsagt en position, vi skal træde i pedalerne for at bevare.

Det har været tydeligt, at BLOX deler vandene. Nogle kan slet ikke lide bygningen. Andre er vilde med den. Og mange skal lige vænne sig til den. Arkitektur skal skabe debat. Arkitektur skal røre og berøres. Arkitektur skal føles og opleves. Og først og fremmest skal den bruges og danne rammen om liv, indhold og aktiviteter. 

Og her har jeg slet ikke oplevet, at vandene deles. Der er store forventninger til det indhold, der skal være i BLOX. Det gælder både Dansk Arkitektur Centers nye lokaler og muligheder for at fortælle om arkitekturens betydning og det, at BLOXHUB får til huse i BLOX og i Fæstningens Materialgård.

BLOX og BLOXHUB er en port til verden. Og åbningen er ikke bare værd at fejre for alle, der elsker København, og for de internationale virksomheder, forskere og organisationer, der er med om bord. Den er værd at fejre for bæredygtige byløsninger – og for alle de byer, vi skal bo i fremover.

Forrige artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle Næste artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip?
  • Anmeld

    Jens Kvorning · beboer i indre by, København

    BLOX i Kejserens Nye Klæder

    Jesper Nygaard forsvarer det meget udskældte BLOX monument på nogle forkerte præmisser. Det ligner et forsøg på at flytte fokus fra det væsentlige, som er, at bygningen har skændet Københavns flotteste udsigt over Middelalderbyen. Enhver kan se, at der er tale om en alt for stor bygning på en alt for lille grund og på et sted, hvor skaderne på udsigter og æstetik er enorme. Bryghuset fremstod før, som en gigantisk og unik indgangsport til middelalderbyen og det er nu blevet en miniput, klemt inde mellem to betonklodser.



    At BLOX som videnscenter kan blive ”et vigtigt bidrag til at levere løsninger til fremtidens samfund ved at bringe mange interessenter sammen” er en glimrende tanke. Det forklarer eller retfærdiggør imidlertid ikke, at BLOX skulle presses ned i et enestående og følsomt område, hvor der tydeligvis ikke var plads til den.



    Allerede da planerne for BLOX forelå kunne enhver se, at Henning Larsen havde ret, da han i 1993 afslog at gå med til at opføre sit vinder forslag til et musikhus på Bryghusgrunden, selv om hans tegnestue tog videst mulige hensyn til placeringen. Det har OMA ikke formået. Deres bygninger hører hjemme i moderne omgivelser, som i Rotterdam, hvor der er plads til dem, men at indpasse noget så stort i et fint gammelt miljø, det magtede de ikke.



    Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet var det, Realdania bad OMA om, eller vi skal finde årsagen til katastrofen længere nede i Jesper Nygårds indlæg, hvor han skriver: ”Det er noget af en udsigt, virksomhederne i BLOXHUB kan nyde.” Det må man give ham ret i. Realdania har berøvet københavnerne en enestående udsigt fra Langebro og hele vejen rundt om havnen og foræret den til nogle få hundrede erhvervslejere og 30 privatpersoner, som har fået eksklusive lejligheder på toppen af bygningen.



    Den udsigt havde de ikke fået med en placering af BLOX det rigtige sted, f.eks. i Ørestad. Til gengæld ville der have været langt mere plads til kreativitet i et futuristisk miljø, som er på fuld fart frem og tegner til at blive vellykket, hvis man samler kræfterne dér. Her kunne Realdanias mange penge være kommet til stor gavn og man var sandsynligvis sluppet med en langt mindre investering. Til gavn for opfyldelsen af Realdania’s virkelige formål. Hvad var det nu det var?

  • Anmeld

    Vibe Nørgaard

    Andre byer lader ikke Koolhaas bygge i sårbare områder

    Alle andre storbyer, der har huse tegnet af arkitekten Rem Koolhaas, har klogeligt lagt disse ude i udkanten af byerne, i selskab med anden moderne arkitektur. Ville Roms bystyre tillade BLOX på Piazza Navona? Ville Paris tillade den ved Ile Saint-Louis? Jeg tror det næppe. Andre hovedstæder med moderne bygninger i deres gamle bymidter har dem som regel, fordi bymidterne har været bombet under krigen. I København bomber Realdania, By og Havn og andre aktører vores historiske bymidte med stål, glas og beton. Og arkitektforeningen løber med og underminerer Danmarks ry som en nation af dygtige arkitekter fuldstændig. Fremsynetheden mangler fuldstændig. I Århus foreslås den splinternye Navitas revet ned, og selvom der er et lille spinkelt kor af støtter, har Københavns stadsarkitekt OG Realdania oplyst, at de ikke ville have bygget Blox i dag. De, der har stået for planlægningen af Blox, har med andre ord ikke kunnet overskue deres eget byggeri med katastrofale omkostninger for byen. Realdania har for alt meget magt i forhold til fondens kompetance, og nogen må stække dem NU, inden de laver flere ulykker. Jeg synes, de skal rive Blox ned og erkende deres fejl.


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.