BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger

Arkitekturens betydning og tværfagligt samarbejde om løsninger til fremtidens byer er på dagsordenen i BLOX – Københavns nye markante bygning på havnefronten.

Hvis man synes, at den nye BLOX-bygning i København ser futuristisk ud, giver det god mening. BLOX, tegnet af den verdenskendte hollandske tegnestue OMA, er nu åbnet, og dagligdagen er i gang i og omkring huset, der bl.a. er bygget til arkitekturudstillinger og til innovation og fremsynet byudvikling.

Placeret for enden af Vester Voldgade, mellem den ikoniske Langebro og (det dengang markante nye byggeri) Den Sorte Diamant, ligger BLOX, bygget på ambitioner om at gøre fremtidens byer bedre med afsæt i et af verdens mest inspirerende bymiljøer.

Især en del af BLOX er væsentlig, når det gælder de udfordringer, den globale urbanisering bringer med sig for vores fælles fremtid: BLOXHUB – et innovationsfællesskab med over 500 kontorpladser for virksomheder, forskere og organisationer, der alle arbejder med arkitektur, design, byggeri og byudvikling. Startskuddet til arbejdet i de nye rammer lød, da BLOX lørdag den 5. maj markerede åbningen for en lang række af disse faglige aktører.

Det er noget af en udsigt, virksomhederne i BLOXHUB kan nyde. Københavns Havn ligger lige ude foran de grønne glaspartier og er i sig selv et billede på, hvordan man udvikler bæredygtige storbyer i menneskelig skala.

Også i overført betydning er udsynet i BLOXHUB markant. De 165 medlemmer i BLOXHUBs netværk tæller f.eks. det internationale ingeniørfirma Thornton Tomasetti, Dansk Design Center, MT Højgaard, Gehl Arkitekter, det globale bynetværk C40, WSP og mange, mange flere. Blandt medlemmerne er også små startup-virksomheder og forskningsinstitutioner. Alle dedikerede til at gøre fremtidens byer gode og mere grønne at leve i.

Men BLOXHUB er mere end en samling skriveborde i en af verdens mest moderne bygninger. Med adgang til skræddersyede matchmaking- og acceleratorprogrammer, eksportrådgivning og den seneste teknologi er BLOXHUB designet til at hjælpe medlemmerne med at udvikle, skalere og eksportere løsninger til fremtidens byer.

For nylig flyttede den hollandske ingeniørvirksomhed Hurks prefabbeton ind i BLOXHUB. Ligesom det canadiske byudviklingsfirma WSP og amerikanske Thornton Tomasetti har de valgt BLOXHUB som base og indgang til det attraktive nordiske marked. En af de ting, de er allergladest for, er muligheden for at samarbejde med mindre virksomheder og startups, f.eks. inden for tech.

På den måde bliver BLOXHUB både en indgang for verden og et vindue til det globale marked for danske virksomheder, der vil møde internationale samarbejdspartnere og opnå samarbejdsaftaler gennem Eksportrådet, som BLOXHUB samarbejder med.

Det hele understøttes af den nødvendige teoretiske viden i BLOXHUBs eget forskerforum. Her mødes praksis og videnskab i morgenseancer med debatter om bæredygtig byudvikling og pitch-saloner, hvor virksomheder og organisationer får eksperternes feedback på en idé. Og hvor forskerne åbner for viden og data, så virksomhederne får bedre muligheder for at lave evidensbaserede løsninger.

Sammen om de gode byer

Fremtidens udfordringer er som bekendt globale – det gælder ikke mindst klimaudfordringen, hvor byerne er nogle af de helt store spillere, når det gælder om at nå CO2-målene.

Det er byerne, der rummer mest trafik, det er byerne, der har mest byggeri, og det er byerne, der huser flest mennesker. Fremskrivninger viser, at indbyggertallet i verdens byer fordobles over de næste 30 år. Urbaniseringen er ikke kun global, den er også massiv. Det kræver nye måder at tænke og bygge byer på.

BLOXHUB er designet sådan, at det sikrer det tættest mulige samarbejde mellem tech, design, arkitektur og byudvikling. De teknologiske værksteder i BLOXHUB, herunder VR-studie, 3D-printere og dataværksted med frit tilgængeligt software og data, sikrer, at små og mellemstore virksomheder har adgang til de samme teknologiske redskaber som de store.

Gode byer og bæredygtige byer kommer ikke af sig selv. De komplekse udfordringer kræver samarbejde og fælles udveksling af ideer på det tidligst mulige stadie, hvad end det gælder klimasikring, plads til bolig og erhverv og rekreative luftlommer i byens rum.

Der er behov for at tænke helt nyt, så vi også fremover får gode byer at bo, arbejde og leve i. De skabes bedst gennem samarbejde, tror vi på. Samarbejde mellem lande og mellem fagområder som f.eks. arkitektur, design og digitalisering. Samarbejde er også en grundpille i BLOX, hvor staten og Realdania sammen støtter Dansk Arkitektur Center, og BLOXHUB er skubbet i gang i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Realdania.

Nye innovative og bæredygtige byløsninger er strengt nødvendige. Det handler om at tage ansvar for morgendagens samfund. Nye eksperimenterende løsninger, som høster erfaringer til fremtiden og de kommende generationer, er da også en del af Realdanias mål, når vi som filantropisk forening søger at gøre en forskel.

Vi har en ambition om, at de indsatser, vi bidrager til, i mange tilfælde skal kunne kopieres og skaleres af andre, så effekten i sidste ende bliver større end vores bidrag. Det gælder både, når vi arbejder med byudvikling og når vi arbejder med andre indsatser inden for det byggede miljø, f.eks. seniorbofællesskaber, børns indeklima eller udviklingen i yderområderne.

Københavns grønne førertrøje

Demografien ændrer sig – vi bliver flere singler og flere ældre – klimaspørgsmålet bliver stadig mere presserende – og urbaniseringen, ja, den er kommet for at blive. Det gælder ikke kun i vores eget lille land, og derfor er det vigtigt, at vores viden, vores idéer og vores virksomheder og organisationer bliver sat i spil med internationale virksomheder, byudviklere og forskere.

Kunne man genskabe og gentage fortidens vindmølleeventyr, ville det være fantastisk. Danmark er fortsat en global frontløber, når det gælder bæredygtighed og grøn omstilling, cykelvaner, samfundsmodel og way of living. Ikke mindst med vores verdenskendte arkitektur og design er der potentiale til flere byggeklodser som dem, der former BLOX. Det er en position, vi skal styrke.

Bæredygtighed er nøglen til vores fælles urbane fremtid, og der er grund til at være stolte over, at verdens førende klimanetværk for megabyer, C40, har åbnet kontor i netop BLOXHUB og København. C40-netværket ser store muligheder i at høste af de erfaringer, som København har gjort sig. Det er en blåstempling af Københavns grønne førertrøje, og det er selvsagt en position, vi skal træde i pedalerne for at bevare.

Det har været tydeligt, at BLOX deler vandene. Nogle kan slet ikke lide bygningen. Andre er vilde med den. Og mange skal lige vænne sig til den. Arkitektur skal skabe debat. Arkitektur skal røre og berøres. Arkitektur skal føles og opleves. Og først og fremmest skal den bruges og danne rammen om liv, indhold og aktiviteter. 

Og her har jeg slet ikke oplevet, at vandene deles. Der er store forventninger til det indhold, der skal være i BLOX. Det gælder både Dansk Arkitektur Centers nye lokaler og muligheder for at fortælle om arkitekturens betydning og det, at BLOXHUB får til huse i BLOX og i Fæstningens Materialgård.

BLOX og BLOXHUB er en port til verden. Og åbningen er ikke bare værd at fejre for alle, der elsker København, og for de internationale virksomheder, forskere og organisationer, der er med om bord. Den er værd at fejre for bæredygtige byløsninger – og for alle de byer, vi skal bo i fremover.

Forrige artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle Næste artikel Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip? Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip?
  • Anmeld

    Jens Kvorning · beboer i indre by, København

    BLOX i Kejserens Nye Klæder

    Jesper Nygaard forsvarer det meget udskældte BLOX monument på nogle forkerte præmisser. Det ligner et forsøg på at flytte fokus fra det væsentlige, som er, at bygningen har skændet Københavns flotteste udsigt over Middelalderbyen. Enhver kan se, at der er tale om en alt for stor bygning på en alt for lille grund og på et sted, hvor skaderne på udsigter og æstetik er enorme. Bryghuset fremstod før, som en gigantisk og unik indgangsport til middelalderbyen og det er nu blevet en miniput, klemt inde mellem to betonklodser.



    At BLOX som videnscenter kan blive ”et vigtigt bidrag til at levere løsninger til fremtidens samfund ved at bringe mange interessenter sammen” er en glimrende tanke. Det forklarer eller retfærdiggør imidlertid ikke, at BLOX skulle presses ned i et enestående og følsomt område, hvor der tydeligvis ikke var plads til den.



    Allerede da planerne for BLOX forelå kunne enhver se, at Henning Larsen havde ret, da han i 1993 afslog at gå med til at opføre sit vinder forslag til et musikhus på Bryghusgrunden, selv om hans tegnestue tog videst mulige hensyn til placeringen. Det har OMA ikke formået. Deres bygninger hører hjemme i moderne omgivelser, som i Rotterdam, hvor der er plads til dem, men at indpasse noget så stort i et fint gammelt miljø, det magtede de ikke.



    Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet var det, Realdania bad OMA om, eller vi skal finde årsagen til katastrofen længere nede i Jesper Nygårds indlæg, hvor han skriver: ”Det er noget af en udsigt, virksomhederne i BLOXHUB kan nyde.” Det må man give ham ret i. Realdania har berøvet københavnerne en enestående udsigt fra Langebro og hele vejen rundt om havnen og foræret den til nogle få hundrede erhvervslejere og 30 privatpersoner, som har fået eksklusive lejligheder på toppen af bygningen.



    Den udsigt havde de ikke fået med en placering af BLOX det rigtige sted, f.eks. i Ørestad. Til gengæld ville der have været langt mere plads til kreativitet i et futuristisk miljø, som er på fuld fart frem og tegner til at blive vellykket, hvis man samler kræfterne dér. Her kunne Realdanias mange penge være kommet til stor gavn og man var sandsynligvis sluppet med en langt mindre investering. Til gavn for opfyldelsen af Realdania’s virkelige formål. Hvad var det nu det var?

  • Anmeld

    Vibe Nørgaard

    Andre byer lader ikke Koolhaas bygge i sårbare områder

    Alle andre storbyer, der har huse tegnet af arkitekten Rem Koolhaas, har klogeligt lagt disse ude i udkanten af byerne, i selskab med anden moderne arkitektur. Ville Roms bystyre tillade BLOX på Piazza Navona? Ville Paris tillade den ved Ile Saint-Louis? Jeg tror det næppe. Andre hovedstæder med moderne bygninger i deres gamle bymidter har dem som regel, fordi bymidterne har været bombet under krigen. I København bomber Realdania, By og Havn og andre aktører vores historiske bymidte med stål, glas og beton. Og arkitektforeningen løber med og underminerer Danmarks ry som en nation af dygtige arkitekter fuldstændig. Fremsynetheden mangler fuldstændig. I Århus foreslås den splinternye Navitas revet ned, og selvom der er et lille spinkelt kor af støtter, har Københavns stadsarkitekt OG Realdania oplyst, at de ikke ville have bygget Blox i dag. De, der har stået for planlægningen af Blox, har med andre ord ikke kunnet overskue deres eget byggeri med katastrofale omkostninger for byen. Realdania har for alt meget magt i forhold til fondens kompetance, og nogen må stække dem NU, inden de laver flere ulykker. Jeg synes, de skal rive Blox ned og erkende deres fejl.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.