Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Regeringens forenkling af erhvervsfremmesystemet trækker ud i en sådan grad, at såvel virksomheder som erhvervsfremmeaktører nu dømmer nøl. Region Sjælland, KL og Danmarks store erhvervsorganisationer opfordrer erhvervsministeren til at melde en klar proces ud.

Hvad er det, der går og går, men ingen vegne kommer?

Ethvert barn ved, at automatsvaret på denne gåde er ”et ur”, men svarer du ”debatten om et nyt, forenklet erhvervsfremmesystem”, er det heller ikke skudt helt ved siden af.

I hvert fald er der endnu ikke rykket et komma i forhold til den varslede forenkling af Danmarks erhvervsfremmesystem, som allerede blev meldt ud i regeringsgrundlaget for V-regeringen i sommeren 2015 og siden gentaget ved etableringen af VLAK-regeringen i november 2016.

Det giver nu anledning til en skarp kritik fra både erhvervsfremmeaktører i regioner og kommuner samt fra erhvervslivet selv, der oplever, at systemet er blevet lammet.

”Vi sidder som virksomheder og ryster på hovedet,” siger Vibeke Svendsen, der er adm. direktør i den lille Vojens-virksomhed Envotherm, der producerer vandbehandlingssystemer. Hun er samtidig medlem af regeringens disruptionsråd, som i dag mødes for anden gang for at diskutere fremtidens arbejdsmarked, og hun undrer sig over, at forenklingen trækker sådan ud. ”Man har tilladt, at systemet er blevet spredt på alt for mange aktører. Der sidder nogle, der har svært ved at forstå vores hverdag, og systemet er i dag ikke indrettet efter vores behov,” siger Vibeke Svendsen.

Også internt i systemet er der dømt nøl.

”Jeg synes, det er en trist og pinlig proces,” siger formand i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V). Han har som tidligere næstformand i paraplyorganisationen Danske Regioner og nuværende formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde i samme organisation et tæt kendskab til erhvervsfremmesystemet og hele forløbet omkring sine Christiansborg-partifællers analyse og debat om en erhvervsfremmereform. Og han forstår ikke, hvorfor de ikke for længst har trykket på knappen til at igangsætte reformarbejdet.

”Jeg forstår ikke, hvorfor forenklingen af erhvervsfremmesystemet trækker ud. Der ligger et grundlag til at handle på. Jeg har svært ved at se, hvilken ny viden man kan opfinde,” siger Jens Stenbæk.

Det grundlag, Jens Stenbæk refererer til, består bl.a. af en knap 180 sider lang kortlægning og analyse af det eksisterende erhvervsfremmesystem, som afslører, at systemet har udviklet sig til en omkostningstung jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud, som virksomhederne har svært ved at finde rundt i, og som årligt koster staten 4,7 mia. kroner. Se tekstboks.

For 4,7 mia. kroner erhvervsfremme-jungle

Konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics’ analyse ’Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ fra 2016 afslører, at erhvervsfremmeindsatsen i Danmark har udviklet sig til en jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner, som mangler fokus. I analysen konstateres det bl.a., at ”uklare snitflader” og ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” fører til ”spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne”.

Sidstnævnte bekræfter en kortlægning blandt DI’s medlemmer fra foråret, der viser, at halvdelen af alle DI’s medlemsvirksomheder slet ikke, eller kun i lav grad, kan gennemskue tilbuddene.

Ifølge McKinsey/Damvad-analysen er ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen i dag fordelt på hele tre ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og på landsplan er over 250 offentlige erhvervsfremmeaktører, som beskæftiger mere end 1.900 årsværk, involveret.

I enhver af Danmarks fem regioner skal virksomhederne forholde sig til minimum 80 aktører på tværs af den lokale, regionale og nationale erhvervsfremmesatsning. En virksomhed i Region Syddanmark møder således hele 94 forskellige lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeoperatører.

McKinsey/Damvad-analysen afslører, at der på tværs af aktørerne bliver brugt milliarder af kroner, men at der ikke er styr på, hvad der går op i overlap og bureaukrati. Erhvervsfremmeindsatsen omfattede i 2016 således bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr.: 2,9 mia. kr. på nationalt niveau, 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau.

Analysen, der er udarbejdet af konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics, lå allerede klar i april 2016, men regeringen offentliggjorde den først i november 2016, kort før etableringen af VLAK-regeringen. Ved den lejlighed erklærede daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen ville præsentere en plan for en forenkling af systemet i foråret 2017.

Den deadline er for længst overskredet, og VLAK-regeringens nye erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), erklærer nu i en e-mail til Mandag Morgen, at regeringen først vil komme med et udspil til en erhvervsfremmereform til næste år.

”Regeringen er i øjeblikket i gang med at forberede en ambitiøs reform af erhvervsfremmesystemet, som vil kunne blive præsenteret i 2018,” skriver Brian Mikkelsen, der ikke ønsker at uddybe, hvad forberedelserne helt konkret består i, og hvorfor de trækker ud. Han sender i stedet følgende besked til kritikerne af det langtrukne forløb:

”Til de, der venter utålmodigt, kan jeg sige, at regeringen nok skal komme med en udmelding, så snart vi er parate til det, og at vi fortsat lægger stor vægt på at få skabt en mere enkel og effektiv erhvervsfremmeindsats.”

Som at slå i en dyne

”Det er jo som at slå i en dyne,” erklærer adm. direktør i Nærenergi Danmark, Jacob Himmelstrup. Han har deltaget i både forrige regerings ’Produktionspanel 4.0’ og den nuværendes ’Digitalt Vækstpanel’, hvor en forenkling af erhvervsfremmesystemet også har været diskuteret, og han synes ikke, regeringen tager udfordringen med det stærkt ineffektive system seriøst. ”Det er for dårligt, at der ikke er blevet gjort noget ved det endnu. Når man taler om effektivisering af det offentlige system og mere vækst ude i virksomhederne, har det her jo en dobbelt effekt til gavn for både samfund og virksomheder. Det, det gælder om, er, at vi nu får forenklet og effektiviseret erhvervsfremmesystemet, så pengene ikke bliver brændt af på overlap og unødigt bureaukrati, men kommer ud og arbejder blandt virksomhederne,” siger Jacob Himmelstrup.

Han erklærer, at han i dag ikke selv bruger systemet, fordi det er for uoverskueligt og ikke er tilrettelagt efter hans behov som virksomhedsleder, men efter hvad erhvervsfremmeaktørerne har på hylden.

”Min erfaring er, at der er meget arbejde forbundet med at finde rundt i systemet og lede efter, hvilke programmer der passer til mit behov. Det er en jungle, og jeg er blevet skuffet, hver gang jeg har prøvet. Så jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt træt af at forsøge,” siger Jacob Himmelstrup, der efterspørger et mere efterspørgselsorienteret system.

”Som kunde kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig, at det var mere behovsorienteret, så vi bliver spurgt om, hvor vores største udfordringer ligger, og at erhvervsfremmetilbud så bliver sat ind der,” fastslår han.

Tilsvarende betragtninger går igen hos Vibeke Svendsen. ”I dag skal vi, som lille virksomhed med 15 ansatte, bruge måske 14 dage på at finde ud af, hvilket af de mange tilbud vi kan få lidt hjælp fra, og så skal vi bagefter bruge tid på at tilrettelægge vores projekt, så det passer ind i den kasse. Vi har brug for, at det er den anden vej rundt,” siger Vibeke Svendsen og understreger: ”Vi er et lille samfund med mange mindre virksomheder. Hvis vi skal have udviklet nye teknologier, som vi kan eksportere, så skal der være noget støtte. Men det skal være den rigtige form for støtte, efterspurgt og formuleret af de mennesker, der har behov for den.”

Hemmelig ekspertgruppe

Såvel Jacob Himmelstrup som Vibeke Svendsen har givet udtryk for deres holdninger i regeringsnedsatte råd og paneler som disruptionsrådet og Digitalt Vækstpanel. Sidstnævnte har endda for nylig indleveret sine anbefalinger til førstnævnte, men Mandag Morgen erfarer imidlertid, at forenklingen af erhvervsfremmesystemet nu skal sendes over i et helt tredje, endnu ikke nedsat udvalg.

I hvert fald er såvel Danske Regioner og KL som de store erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv blevet orienteret om, at Erhvervsministeriet arbejder på at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan systemet kan forenkles.

Hvem der skal sidde i gruppen, hvad kommissoriet for den bliver, og hvornår den skal lande sine anbefalinger, er der imidlertid ingen, der ved.

”Det eneste, vi ved, er, at ekspertgruppen har en horisont til starten af 2018, hvor regeringen forventer at komme med et udspil,” siger underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

Selv om han betragter Dansk Erhverv som eksperter på erhvervsfremmeområdet, eftersom organisationen repræsenterer brugerne af systemet, tvivler han på, at organisationen kommer med i gruppen. ”Vi har ikke nogen viden om, hvem der bliver inviteret med i gruppen,” siger Niels Milling. Det samme gælder Danmarks største erhvervsorganisation, DI.

”Her i talende stund er der ikke kommet nogen opfordring til, at DI skal deltage i en ekspertgruppe. Men vi er klar til at bidrage,” siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, der mener, at det er vigtigt, at både erhvervsorganisationerne som repræsentanter for brugerne af systemet, Danske Regioner, KL og staten selv bliver engageret i arbejdet.

”Vi ser meget gerne, at organisationerne på en eller måde får en rolle, så vi kan sikre, at en ny model for erhvervsfremme bliver effektfuldt eksekveret og implementeret, når den engang er tegnet,” siger Kent Damsgaard.

Han understreger, at der snart skal til at ske noget, hvis horisonten med starten af 2018 skal holde stik: ”Vi er bekymret for, om planen med at lande noget i starten af 2018 holder.

"Fra man nedsætter det udvalg, der skal komme med modellen til et nyt erhvervsfremmesystem, til systemet rent faktisk er der, går der sandsynligvis en rum tid. Derfor håber jeg virkelig – og opfordrer til – at man snart nedsætter udvalget. Helst inden sommer. Hvis vi når hen til, hvor vi skal flytte havemøblerne ind igen, så er der for alvor dømt nøl,” siger Kent Damsgaard.

Tilsvarende bekymring har Jens Stenbæk: ”Med et ekspertudvalg tegner der sig nu en proces, hvor vi først får et udspil fra regeringen i 2018. En ny model kan sandsynligvis først træde i kraft midt i 2018, og det kan meget vel blive 2019, inden den kommer i fuld drift,” siger Jens Stenbæk, der heller ikke ved, hvem der kommer til at sidde i udvalget, og om Danske Regioner kommer med.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er blevet foreholdt bekymringerne, men har ikke ønsket at kommentere på dem, herunder be- eller afkræfte arbejdet med at nedsætte et ekspertudvalg.

Handlingslammet system

Uvisheden om forløbet efterlader, ifølge Mandag Morgens kilder, erhvervsfremmesystemet i et vakuum, mens aktørerne afventer en afklaring på deres skæbne i et fremtidigt ”forenklet” erhvervsfremmesystem.

”Hele systemet er lammet af den her proces; ingen tør give sig til kende med, hvad de vil, inden der kommer en afklaring på erhvervsfremmereformen. Vi kan se, at der er initiativer, der ikke bliver gennemført,” siger Jens Stenbæk.

Et eksempel på det er ifølge Jens Stenbæk regionernes mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed til udviklingsprojekter i smv’er, der ikke kan optage lån til udviklingsprojekter ad anden vej. Det har hidtil været muligt for regionerne at tilbyde udviklingskapital via EU’s socialfondsmidler. En fortsættelse af denne ordning er dog betinget af godkendelse fra et særligt overvågningsudvalg. ”Herfra er beskeden, at så længe der er et eftersyn af erhvervsfremmesystemet i gang, vil man ikke tage stilling til sagen. Dermed er sådan et erhvervssamarbejde sat i stå,” siger Jens Stenbæk.

Også i KL er erhvervsfremmedagsordenen sat på hold.

”Vi har sat den værktøjskasse til side, der hedder erhvervsfremme. Den dagsorden er kørt i pitstop, og vi beskæftiger os med noget andet lige nu, men vores synspunkt har ikke ændret sig. Det her er et af de få tilbageværende offentlige områder, hvor der virkelig er rum til forbedringer. Erhvervsfremme kan gøres både langt bedre og billigere, og vi er parat til at tage dialogen op, når regeringen er,” siger KL-formand Martin Damm.

Ifølge Kent Damsgaard mærkes erhvervsfremmeaktørernes rådvildhed i erhvervslivet.

”Med McKinseys eftersyn blev der allerede sidste år lagt op til forandringer. Det skaber uro i systemet, fordi alle er klar over, at det nu skal laves om. Det giver dog ikke en stærk drift i systemet, når man kaster boldene op i luften og lader dem hænge i luften alt for lang tid. Det har fået nogen til at holde op med at sætte nye ting i gang og andre til at skyndes sig at sætte en masse i gang for at stå stærkere i en kommende reform,” siger Kent Damsgaard. Eller som Niels Milling tørt konstaterer: ”Alle sidder og venter på, at der sker noget, mens tiden går.”

Fra Jacob Himmelstrup, som er potentiel ’kunde’ i systemet, lyder opfordringen: ”Der kunne man godt drømme om, at Brian Mikkelsen nu går mere på barrikaderne og siger enten ’ja, der sker noget’ eller ’der sker ikke noget, men vi har tænkt os at gøre det her ved det!’”

Ressortkampe og ministermagtspil

En af de store udfordringer for Brian Mikkelsen – og nok også den, som har forhalet arbejdet med erhvervsfremmereformen – bliver at koordinere indsatsen med sine ministerkolleger og ikke mindst på tværs af regioner og kommuner. Erhvervsfremmeindsatsen er nemlig i dag bygget sådan op, at den går på tværs af hele 5 ministerier, 5 regioner og 98 kommuner, og en erhvervsfremmereform, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i, hvad de forskellige ministerier har på hylderne, kan hurtigt føre til ressortkampe og ministermagtspil.

Grundlæggende er ansvaret for det eksisterende erhvervsfremmesystem, som McKinsey og Damvads analyse detaljeret kortlægger, fordelt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at favne både eksportservice, markedsbistand, innovationsydelser og samarbejde med universiteter. Men en vigtig del af erhvervsfremme er i øvrigt at afdække kompetence- og arbejdskraftbehov i virksomhederne, og her gnider Erhvervs- og Vækstministeriet skuldre med Undervisningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Det giver et virvar af koordineringsudfordringer og potentielle interessekonflikter.

Nogle af udfordringerne skal i dag diskuteres i disruptionsrådet, hvor anbefalingerne fra ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), der i sidste uge landede sin slutrapport, er på dagsordenen.

Her skal formanden for VEU-ekspertgruppen, Stina Vrang Elias, der også er direktør for tænketanken DEA og medlem af disruptionsrådet, fremlægge ekspertgruppens anbefalinger.

”En bedre samkoordinering mellem ministerierne er utrolig vigtig på VEU-området,” understreger Stina Vrang Elias. ”Det, vi kan se, er, at der er en tæt sammenhæng mellem, om en virksomhed er engageret i efter- og videreuddannelse, og om dens medarbejdere kommer på efter- og videreuddannelse. En opsøgende indsats, hvor virksomhederne engageres i VEU-dagsordenen, er derfor afgørende, men det er vigtigt, at vi får en koordineret indsats, så virksomhederne ikke kontaktes af alle mulige konsulenter fra forskellige ministerielle satsninger,” fastslår hun.

Konkret foreslår VEU-ekspertgruppen, at der etableres stærke VEU-partnerskaber mellem aktørerne inden for voksen- og efteruddannelse og erhvervsfremme- og beskæftigelsesområdet, så virksomhederne oplever et fokuseret og sammenhængende system. For at undgå ressortkampe sættes partnerskaberne – med klare og målbare resultatmål for effekterne af indsatsen – i udbud, hvor en hovedudbyder kan vinde partnerskabet for en 4-årig periode.

Måske Brian Mikkelsen skulle overveje at kopiere den model til resten af erhvervsfremmeområdet for at luge ud i de mange overlappende tilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

Forrige artikel Fransk smiger og tysk kritik til Danmark Fransk smiger og tysk kritik til Danmark Næste artikel Tronskifte i stor kapitalfond Tronskifte i stor kapitalfond
  • Anmeld

    KennethPerkins

    Skandalen har rokket Danmark

    Skandalen har rokket Danmark, da mistanker voksede, at Danske var blevet et knudepunkt for russisk hvidvaskning af penge. Den iøjnefaldende figur, der blev udgivet i en betænkning onsdag af et advokatfirma ansat af bankens bestyrelse, kunne gøre sagen til et af de største hvidvaskningssager i historien.

    Denne rapport fra firmaet Bruun & Hjejle sagde, at banken ignorerede år med signaler om problematiske transaktioner i Estlands filial, herunder en advarsel i 2007 om "kriminel aktivitet i sin rene form", der involverer "milliarder rubler hver måned."
    https://domyhomeworkonline.net/do-my-statistics-homework.php


Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.