Erhvervslivet: Der er dømt nøl, Brian Mikkelsen

Regeringens forenkling af erhvervsfremmesystemet trækker ud i en sådan grad, at såvel virksomheder som erhvervsfremmeaktører nu dømmer nøl. Region Sjælland, KL og Danmarks store erhvervsorganisationer opfordrer erhvervsministeren til at melde en klar proces ud.

Hvad er det, der går og går, men ingen vegne kommer?

Ethvert barn ved, at automatsvaret på denne gåde er ”et ur”, men svarer du ”debatten om et nyt, forenklet erhvervsfremmesystem”, er det heller ikke skudt helt ved siden af.

I hvert fald er der endnu ikke rykket et komma i forhold til den varslede forenkling af Danmarks erhvervsfremmesystem, som allerede blev meldt ud i regeringsgrundlaget for V-regeringen i sommeren 2015 og siden gentaget ved etableringen af VLAK-regeringen i november 2016.

Det giver nu anledning til en skarp kritik fra både erhvervsfremmeaktører i regioner og kommuner samt fra erhvervslivet selv, der oplever, at systemet er blevet lammet.

”Vi sidder som virksomheder og ryster på hovedet,” siger Vibeke Svendsen, der er adm. direktør i den lille Vojens-virksomhed Envotherm, der producerer vandbehandlingssystemer. Hun er samtidig medlem af regeringens disruptionsråd, som i dag mødes for anden gang for at diskutere fremtidens arbejdsmarked, og hun undrer sig over, at forenklingen trækker sådan ud. ”Man har tilladt, at systemet er blevet spredt på alt for mange aktører. Der sidder nogle, der har svært ved at forstå vores hverdag, og systemet er i dag ikke indrettet efter vores behov,” siger Vibeke Svendsen.

Også internt i systemet er der dømt nøl.

”Jeg synes, det er en trist og pinlig proces,” siger formand i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V). Han har som tidligere næstformand i paraplyorganisationen Danske Regioner og nuværende formand for Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde i samme organisation et tæt kendskab til erhvervsfremmesystemet og hele forløbet omkring sine Christiansborg-partifællers analyse og debat om en erhvervsfremmereform. Og han forstår ikke, hvorfor de ikke for længst har trykket på knappen til at igangsætte reformarbejdet.

”Jeg forstår ikke, hvorfor forenklingen af erhvervsfremmesystemet trækker ud. Der ligger et grundlag til at handle på. Jeg har svært ved at se, hvilken ny viden man kan opfinde,” siger Jens Stenbæk.

Det grundlag, Jens Stenbæk refererer til, består bl.a. af en knap 180 sider lang kortlægning og analyse af det eksisterende erhvervsfremmesystem, som afslører, at systemet har udviklet sig til en omkostningstung jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud, som virksomhederne har svært ved at finde rundt i, og som årligt koster staten 4,7 mia. kroner. Se tekstboks.

For 4,7 mia. kroner erhvervsfremme-jungle

Konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics’ analyse ’Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ fra 2016 afslører, at erhvervsfremmeindsatsen i Danmark har udviklet sig til en jungle af ukoordinerede, overlappende erhvervsfremmetilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner, som mangler fokus. I analysen konstateres det bl.a., at ”uklare snitflader” og ”overlap mellem erhvervsfremmeydelser” fører til ”spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne”.

Sidstnævnte bekræfter en kortlægning blandt DI’s medlemmer fra foråret, der viser, at halvdelen af alle DI’s medlemsvirksomheder slet ikke, eller kun i lav grad, kan gennemskue tilbuddene.

Ifølge McKinsey/Damvad-analysen er ansvaret for erhvervsfremmeindsatsen i dag fordelt på hele tre ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og på landsplan er over 250 offentlige erhvervsfremmeaktører, som beskæftiger mere end 1.900 årsværk, involveret.

I enhver af Danmarks fem regioner skal virksomhederne forholde sig til minimum 80 aktører på tværs af den lokale, regionale og nationale erhvervsfremmesatsning. En virksomhed i Region Syddanmark møder således hele 94 forskellige lokale, regionale og nationale erhvervsfremmeoperatører.

McKinsey/Damvad-analysen afslører, at der på tværs af aktørerne bliver brugt milliarder af kroner, men at der ikke er styr på, hvad der går op i overlap og bureaukrati. Erhvervsfremmeindsatsen omfattede i 2016 således bruttoudgifter for ca. 4,7 mia. kr.: 2,9 mia. kr. på nationalt niveau, 1,1 mia. kr. på regionalt niveau og 0,6 mia. kr. på kommunalt niveau.

Analysen, der er udarbejdet af konsulenthusene McKinsey og Damvad Analytics, lå allerede klar i april 2016, men regeringen offentliggjorde den først i november 2016, kort før etableringen af VLAK-regeringen. Ved den lejlighed erklærede daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen ville præsentere en plan for en forenkling af systemet i foråret 2017.

Den deadline er for længst overskredet, og VLAK-regeringens nye erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), erklærer nu i en e-mail til Mandag Morgen, at regeringen først vil komme med et udspil til en erhvervsfremmereform til næste år.

”Regeringen er i øjeblikket i gang med at forberede en ambitiøs reform af erhvervsfremmesystemet, som vil kunne blive præsenteret i 2018,” skriver Brian Mikkelsen, der ikke ønsker at uddybe, hvad forberedelserne helt konkret består i, og hvorfor de trækker ud. Han sender i stedet følgende besked til kritikerne af det langtrukne forløb:

”Til de, der venter utålmodigt, kan jeg sige, at regeringen nok skal komme med en udmelding, så snart vi er parate til det, og at vi fortsat lægger stor vægt på at få skabt en mere enkel og effektiv erhvervsfremmeindsats.”

Som at slå i en dyne

”Det er jo som at slå i en dyne,” erklærer adm. direktør i Nærenergi Danmark, Jacob Himmelstrup. Han har deltaget i både forrige regerings ’Produktionspanel 4.0’ og den nuværendes ’Digitalt Vækstpanel’, hvor en forenkling af erhvervsfremmesystemet også har været diskuteret, og han synes ikke, regeringen tager udfordringen med det stærkt ineffektive system seriøst. ”Det er for dårligt, at der ikke er blevet gjort noget ved det endnu. Når man taler om effektivisering af det offentlige system og mere vækst ude i virksomhederne, har det her jo en dobbelt effekt til gavn for både samfund og virksomheder. Det, det gælder om, er, at vi nu får forenklet og effektiviseret erhvervsfremmesystemet, så pengene ikke bliver brændt af på overlap og unødigt bureaukrati, men kommer ud og arbejder blandt virksomhederne,” siger Jacob Himmelstrup.

Han erklærer, at han i dag ikke selv bruger systemet, fordi det er for uoverskueligt og ikke er tilrettelagt efter hans behov som virksomhedsleder, men efter hvad erhvervsfremmeaktørerne har på hylden.

”Min erfaring er, at der er meget arbejde forbundet med at finde rundt i systemet og lede efter, hvilke programmer der passer til mit behov. Det er en jungle, og jeg er blevet skuffet, hver gang jeg har prøvet. Så jeg må indrømme, at jeg er blevet lidt træt af at forsøge,” siger Jacob Himmelstrup, der efterspørger et mere efterspørgselsorienteret system.

”Som kunde kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig, at det var mere behovsorienteret, så vi bliver spurgt om, hvor vores største udfordringer ligger, og at erhvervsfremmetilbud så bliver sat ind der,” fastslår han.

Tilsvarende betragtninger går igen hos Vibeke Svendsen. ”I dag skal vi, som lille virksomhed med 15 ansatte, bruge måske 14 dage på at finde ud af, hvilket af de mange tilbud vi kan få lidt hjælp fra, og så skal vi bagefter bruge tid på at tilrettelægge vores projekt, så det passer ind i den kasse. Vi har brug for, at det er den anden vej rundt,” siger Vibeke Svendsen og understreger: ”Vi er et lille samfund med mange mindre virksomheder. Hvis vi skal have udviklet nye teknologier, som vi kan eksportere, så skal der være noget støtte. Men det skal være den rigtige form for støtte, efterspurgt og formuleret af de mennesker, der har behov for den.”

Hemmelig ekspertgruppe

Såvel Jacob Himmelstrup som Vibeke Svendsen har givet udtryk for deres holdninger i regeringsnedsatte råd og paneler som disruptionsrådet og Digitalt Vækstpanel. Sidstnævnte har endda for nylig indleveret sine anbefalinger til førstnævnte, men Mandag Morgen erfarer imidlertid, at forenklingen af erhvervsfremmesystemet nu skal sendes over i et helt tredje, endnu ikke nedsat udvalg.

I hvert fald er såvel Danske Regioner og KL som de store erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv blevet orienteret om, at Erhvervsministeriet arbejder på at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan systemet kan forenkles.

Hvem der skal sidde i gruppen, hvad kommissoriet for den bliver, og hvornår den skal lande sine anbefalinger, er der imidlertid ingen, der ved.

”Det eneste, vi ved, er, at ekspertgruppen har en horisont til starten af 2018, hvor regeringen forventer at komme med et udspil,” siger underdirektør i Dansk Erhverv, Niels Milling.

Selv om han betragter Dansk Erhverv som eksperter på erhvervsfremmeområdet, eftersom organisationen repræsenterer brugerne af systemet, tvivler han på, at organisationen kommer med i gruppen. ”Vi har ikke nogen viden om, hvem der bliver inviteret med i gruppen,” siger Niels Milling. Det samme gælder Danmarks største erhvervsorganisation, DI.

”Her i talende stund er der ikke kommet nogen opfordring til, at DI skal deltage i en ekspertgruppe. Men vi er klar til at bidrage,” siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, der mener, at det er vigtigt, at både erhvervsorganisationerne som repræsentanter for brugerne af systemet, Danske Regioner, KL og staten selv bliver engageret i arbejdet.

”Vi ser meget gerne, at organisationerne på en eller måde får en rolle, så vi kan sikre, at en ny model for erhvervsfremme bliver effektfuldt eksekveret og implementeret, når den engang er tegnet,” siger Kent Damsgaard.

Han understreger, at der snart skal til at ske noget, hvis horisonten med starten af 2018 skal holde stik: ”Vi er bekymret for, om planen med at lande noget i starten af 2018 holder.

"Fra man nedsætter det udvalg, der skal komme med modellen til et nyt erhvervsfremmesystem, til systemet rent faktisk er der, går der sandsynligvis en rum tid. Derfor håber jeg virkelig – og opfordrer til – at man snart nedsætter udvalget. Helst inden sommer. Hvis vi når hen til, hvor vi skal flytte havemøblerne ind igen, så er der for alvor dømt nøl,” siger Kent Damsgaard.

Tilsvarende bekymring har Jens Stenbæk: ”Med et ekspertudvalg tegner der sig nu en proces, hvor vi først får et udspil fra regeringen i 2018. En ny model kan sandsynligvis først træde i kraft midt i 2018, og det kan meget vel blive 2019, inden den kommer i fuld drift,” siger Jens Stenbæk, der heller ikke ved, hvem der kommer til at sidde i udvalget, og om Danske Regioner kommer med.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er blevet foreholdt bekymringerne, men har ikke ønsket at kommentere på dem, herunder be- eller afkræfte arbejdet med at nedsætte et ekspertudvalg.

Handlingslammet system

Uvisheden om forløbet efterlader, ifølge Mandag Morgens kilder, erhvervsfremmesystemet i et vakuum, mens aktørerne afventer en afklaring på deres skæbne i et fremtidigt ”forenklet” erhvervsfremmesystem.

”Hele systemet er lammet af den her proces; ingen tør give sig til kende med, hvad de vil, inden der kommer en afklaring på erhvervsfremmereformen. Vi kan se, at der er initiativer, der ikke bliver gennemført,” siger Jens Stenbæk.

Et eksempel på det er ifølge Jens Stenbæk regionernes mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed til udviklingsprojekter i smv’er, der ikke kan optage lån til udviklingsprojekter ad anden vej. Det har hidtil været muligt for regionerne at tilbyde udviklingskapital via EU’s socialfondsmidler. En fortsættelse af denne ordning er dog betinget af godkendelse fra et særligt overvågningsudvalg. ”Herfra er beskeden, at så længe der er et eftersyn af erhvervsfremmesystemet i gang, vil man ikke tage stilling til sagen. Dermed er sådan et erhvervssamarbejde sat i stå,” siger Jens Stenbæk.

Også i KL er erhvervsfremmedagsordenen sat på hold.

”Vi har sat den værktøjskasse til side, der hedder erhvervsfremme. Den dagsorden er kørt i pitstop, og vi beskæftiger os med noget andet lige nu, men vores synspunkt har ikke ændret sig. Det her er et af de få tilbageværende offentlige områder, hvor der virkelig er rum til forbedringer. Erhvervsfremme kan gøres både langt bedre og billigere, og vi er parat til at tage dialogen op, når regeringen er,” siger KL-formand Martin Damm.

Ifølge Kent Damsgaard mærkes erhvervsfremmeaktørernes rådvildhed i erhvervslivet.

”Med McKinseys eftersyn blev der allerede sidste år lagt op til forandringer. Det skaber uro i systemet, fordi alle er klar over, at det nu skal laves om. Det giver dog ikke en stærk drift i systemet, når man kaster boldene op i luften og lader dem hænge i luften alt for lang tid. Det har fået nogen til at holde op med at sætte nye ting i gang og andre til at skyndes sig at sætte en masse i gang for at stå stærkere i en kommende reform,” siger Kent Damsgaard. Eller som Niels Milling tørt konstaterer: ”Alle sidder og venter på, at der sker noget, mens tiden går.”

Fra Jacob Himmelstrup, som er potentiel ’kunde’ i systemet, lyder opfordringen: ”Der kunne man godt drømme om, at Brian Mikkelsen nu går mere på barrikaderne og siger enten ’ja, der sker noget’ eller ’der sker ikke noget, men vi har tænkt os at gøre det her ved det!’”

Ressortkampe og ministermagtspil

En af de store udfordringer for Brian Mikkelsen – og nok også den, som har forhalet arbejdet med erhvervsfremmereformen – bliver at koordinere indsatsen med sine ministerkolleger og ikke mindst på tværs af regioner og kommuner. Erhvervsfremmeindsatsen er nemlig i dag bygget sådan op, at den går på tværs af hele 5 ministerier, 5 regioner og 98 kommuner, og en erhvervsfremmereform, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i, hvad de forskellige ministerier har på hylderne, kan hurtigt føre til ressortkampe og ministermagtspil.

Grundlæggende er ansvaret for det eksisterende erhvervsfremmesystem, som McKinsey og Damvads analyse detaljeret kortlægger, fordelt mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at favne både eksportservice, markedsbistand, innovationsydelser og samarbejde med universiteter. Men en vigtig del af erhvervsfremme er i øvrigt at afdække kompetence- og arbejdskraftbehov i virksomhederne, og her gnider Erhvervs- og Vækstministeriet skuldre med Undervisningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet. Det giver et virvar af koordineringsudfordringer og potentielle interessekonflikter.

Nogle af udfordringerne skal i dag diskuteres i disruptionsrådet, hvor anbefalingerne fra ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), der i sidste uge landede sin slutrapport, er på dagsordenen.

Her skal formanden for VEU-ekspertgruppen, Stina Vrang Elias, der også er direktør for tænketanken DEA og medlem af disruptionsrådet, fremlægge ekspertgruppens anbefalinger.

”En bedre samkoordinering mellem ministerierne er utrolig vigtig på VEU-området,” understreger Stina Vrang Elias. ”Det, vi kan se, er, at der er en tæt sammenhæng mellem, om en virksomhed er engageret i efter- og videreuddannelse, og om dens medarbejdere kommer på efter- og videreuddannelse. En opsøgende indsats, hvor virksomhederne engageres i VEU-dagsordenen, er derfor afgørende, men det er vigtigt, at vi får en koordineret indsats, så virksomhederne ikke kontaktes af alle mulige konsulenter fra forskellige ministerielle satsninger,” fastslår hun.

Konkret foreslår VEU-ekspertgruppen, at der etableres stærke VEU-partnerskaber mellem aktørerne inden for voksen- og efteruddannelse og erhvervsfremme- og beskæftigelsesområdet, så virksomhederne oplever et fokuseret og sammenhængende system. For at undgå ressortkampe sættes partnerskaberne – med klare og målbare resultatmål for effekterne af indsatsen – i udbud, hvor en hovedudbyder kan vinde partnerskabet for en 4-årig periode.

Måske Brian Mikkelsen skulle overveje at kopiere den model til resten af erhvervsfremmeområdet for at luge ud i de mange overlappende tilbud på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

Forrige artikel Fransk smiger og tysk kritik til Danmark Fransk smiger og tysk kritik til Danmark Næste artikel Tronskifte i stor kapitalfond Tronskifte i stor kapitalfond

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.