Brug for en ny oplysningstid

Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener.

Tiltrædelse på CBS

Efter en uge med hyggelig, politisk folkemødefest på Bornholm kan det måske være svært at trænge igennem med budskabet om, at vi har brug for at give vores demokrati et grundigt serviceeftersyn, og at det faktisk lider af ganske alvorlige problemer og synlige tegn på nedslidning.

Et demokrati bygger på tillid.


  • Tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på borgernes vegne.

  • Tillid til, at der er politisk handlekraft og nye ideer til at agere på de udfordringer, vi står over for.

  • Tillid til, at vi har åbenhed i forvaltningen og god regeringsførelse.

  • Tillid til, at vi bliver behandlet lige for loven, og at vi bor i en retsstat.

  • Tillid til, at medierne varetager rollen som kritisk vagthund på borgernes vegne.


Det interessante er, at svaret på, om tilliden så er til stede på disse fem punkter, faktisk i stigende grad er et NEJ i befolkningen. Måske lige bortset fra den om lighed for loven, og at vi bor i en retsstat. Se figur 1.

Danskernes tillid til politikerne styrtdykker

Figur 1 | Forstør   Luk

I 2011 var det hver tiende vælger, der havde meget lille tillid til politikerne. I 2015 er det knap hver fjerde vælger, der har meget lille tillid til politikerne.

Note: Tallene er afrundede.‘Ved ikke’-svar er udtaget af procentberegningen. Kilde: Undersøgelserne fra 1994 til og med 2011 er udarbejdet af “Det danske valgprojekt” ved Institut for Stats- kundskab på Aarhus Universitet. Undersøgelserne fra 2014 og 2015 er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Man kan selvfølgelig vælge – som forfatter, kommentator og tidligere lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller gør det i bogen ”Demokrati – mindst ringe, men mest udsat” – at sige, at det kun er eliten, der jamrer over demokratiets tilstand. Lad os nu bare erkende, at demokratiet er blevet et tv-drama med nye helte og skurke, vindere og tabere hver dag, mener Kjøller. En forestilling på den store scene for folket – og på den lille scene bagved laves så den rigtige politik.

Den fatalistiske tilgang til demokratiets tilstand er i virkeligheden enten udtryk for demokratisk foragt eller for afmagt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi fornyer og moderniserer demokratiets metaltrætte, politiske maskineri, så det passer til nutidens store politiske udfordringer, en globaliseret verden, et helt andet mediebillede, en finansielt sammenhængende verdensøkonomi på tværs af kontinenter, en hel anden dynamisk samfundsudvikling og helt andre forventninger fra vælgerne anno 2016 til politikerne om involvering, medinddragelse, åbenhed og gennemsigtighed. Det demokratiske ideal om en meningsfuld, ligeværdig offentlig samtale og politikere, der leder landet visionært og fremsynet efter demokratiske principper, fortjener ikke at blive kastet over bord.

Finanskrisen

Det store skred i forhold til befolkningens tillid til politikerne skete med finanskrisen. Her opdagede befolkningen for alvor det politiske systems magtesløshed, og at helt andre voldsomme kræfter styrede tingene i den finansverden, som var ved at få store samfundsøkonomier til at bukke under. Danskernes tillid til politikerne er nu mindre end nogensinde, og mistilliden er for opadgående. Rundt omkring i Europa er der opstået en stribe partier, som først og fremmest næres af træthed, afmagt og opgivenhed over det bestående og ønsket om nye løsninger. Se figur 2.

Nye partier pibler frem

Figur 2 | Forstør   Luk


Når Donald Trump har kunnet nå så langt, skyldes det først og fremmest, at en stor del af de amerikanske vælgere totalt har mistet tilliden til det, der foregår i Washington. En række undersøgelser under primærvalgkampen viste, at selv om medierne afslørede, hvor mange fejl og usandheder Donald Trump fyrede af i sine taler, så var vælgerne revnende ligeglade. Det, de købte ind på, var outsideren. En mand, der ikke spiller efter reglerne. En mand, som tør vælte spillets kegler. En uforudsigelig, upoleret mand, som siger sjove, provokerende ting. En stærk mand, der foregiver at kunne bryde med bureaukratiet, som fravælger det komplekse politiske budskab, og som påstår at kunne gøre verden enklere, bedre og mere tryg.

Sikre politiske krisetegn

Demokratiets værksted har tre tandhjul, som gerne skulle fungere optimalt sammen og understøtte hinanden i forbindelse med politikudvikling, jagten på de nye løsninger og udviklingen af demokratiet. Det er politikerne, medierne og befolkningen. Lige nu kører tandhjulene skævt af hinanden. Se figur 3.

Engang kunne de fire gamle partier opsamle alle stemmerne ved valgene. Nu får de fire tilsammen halvdelen. Vælgerne er gået andre steder hen. Der er ikke længere et stort projekt, der forener middelklassen. En voksende andel af befolkningen shopper rundt efter konkrete sager og emner – hvad enten det er miljøet, flygtningespørgsmålet eller skatterne. Mange har frigjort sig fra tanken om at tilhøre et bestemt parti. De politiske partier sælger ikke længere sig selv på partiprogrammer og ideologier men på enkeltpersoner. Derfor fokuserer medierne mere og mere på enkeltpersoner og deres ”star-quality” eller karisma.

Demokratiets maskinrum

Figur 3 | Forstør   Luk

Demokratiets værksted har tre tandhjul, som bør fungere optimalt sammen i forbindelse med politikudvikling, jagten på de nye løsninger og udviklingen af demokratiet. Det er politikerne, medierne og befolkningen.


Politikskabelsen er blevet en lukket fest. Befolkningen bliver ikke inddraget særlig meget i, hvad der foregår bag scenen, mens eliten med mellemrum kan opleve at blive kaldt til Marienborg eller andre steder til inspirationsseminarer eller lignende. Når politikskabelsen bliver en lukket proces, fokuserer medierne på sindssyge smådetaljer i processerne i stedet for substansen, som vi ikke kender detaljerne i. De såkaldte høringsprocesser med alt for korte deadlines bliver meningsløse, fordi alt er fastlagt på forhånd.

Politikerne styrer benhårdt kommunikationsmæssigt efter bestemte skabeloner tilrettelagt af kommunikationsfolk og pressechefer, som skal forhindre, at dagens budskaber kommer forkert ud, eller at en minister dummer sig. Når medierne mere og mere oplever, at kommunikationen styres benhårdt og svarene bliver teflonagtige og indholdsløse, så bliver mediernes interview enten tandløse, ukritiske eller på uacceptable vilkår med mailudvekslinger uden mulighed for modspørgsmål. Eller de bliver konfrontatoriske, grænseoverskridende og reelt et sammenbrud i rollefordelingen mellem politiker og journalist.

Problemet er, at politikerne ikke kan skabe nationale succeshistorier på baggrund af udfordringer, som i virkeligheden er globale. Tag flygtningekrisen. Tag klimakrisen. Tag de økonomiske kriser. Hvor meget kan vi selv udrette for at få gang i væksten, og hvor meget er vi nødt til at sidde helt stille og vente på at nogle af de store økonomier i Europa og USA trækker væksten i gang? I det 21. århundrede skal rigtig meget af den politiske handlekraft findes i globale løsninger, ikke i nationale. En ærlig diskussion om dette efterlyses, i stedet for at vi lader, som om vi kan klare det hele selv.

Samme problemstilling gælder EU, som jo snart er ved at blive et skældsord for krise, manglende visioner, manglende solidaritet og manglende demokratisk forankring. ”Bliver EU mobbet af medierne og af politikerne?” har Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, udtalt. Ja, det gør EU, som får skyld for ikke at kunne løse udfordringerne, finde løsningerne og forny den politiske dagsorden. Men det skyldes stadig, at for mange, også danske, politikere siger, at vi kan løse dem nationalt. Og det kan vi ikke.

Mediernes tillidskrise

Har politikerne en tillidskrise, så har medierne et mindst lige så stort troværdighedsproblem. De professionelle medier bliver af mange betragtet som en del af problemet med demokratiet og ikke som en del af løsningen. Medierne betragtes som indspiste med eliten og ikke som befolkningens kritiske vagthund. De store nationale medier har mistet førstefødselsretten til den politiske dagsorden, som nu oftere end før udspiller sig på de sociale medier, hvor også meget af debatten er flyttet hen.

De kommercielle mediers vilkår er, at de skal tjene penge til at opretholde den kritiske kvalitetsjournalistik i en helt ny verden, hvor gamle forretningsmodeller er brudt sammen og nye endnu ikke fundet.  Medierne ved, at det allerdyrebareste, vi har som publicister, er troværdigheden. Men der skal leveres mere og mere på flere og flere platforme 24 timer i døgnet.


  • Alle siger, det er vigtigere at være korrekt end at være først. Men alle jagter alligevel solobraget.

  • Der sker en sammenblanding af ”news og views”, så man ikke længere kan se, hvad der er den neutrale, faktuelle oplysning, og hvad der er en kommentar eller en udokumenteret påstand.

  • Kommentatorerne fylder enormt i mediebilledet og tager pladsen for dem, der virkelig har noget på spil, men som ikke tør udtale sig.

  • Der er langt færre emner i nyhedsmøllen hver dag. Spotlight-journalistikken er det gennemgående, og formkravet om live-dækning overskygger indholdet.


Public service-medierne ejet af staten burde have en anden rolle end blot at gøre det, som alle andre medier gør. De burde have en gennemgående forpligtelse til at understøtte og udvikle den nye demokratiske dannelse, der skal skabe medinddragelse og sammenhæng.

Jeg stiller spørgsmålene:


  • Er det medierne, der er med til at skabe populister i stedet for politiske ledere? JA

  • Favoriserer vi de ekstreme og de underholdende? JA

  • Favoriserer vi problemer og konflikter mere end løsninger? JA

  • Har vi fundet ud af, at de politiske udfordringer er blevet globale og ikke kan løses nationalt? NEJ

  • Holder vi godt øje med de virkelige magthavere? NEJ

  • Påtager vi os en rolle med den demokratiske dannelse i befolkningen i dag? NEJ


Og med det sidste mener jeg, om medierne tager på sig at styrke den demokratiske dialog, at understøtte forståelsen af den samfundsudvikling, vi står over for, og den digitale læring, der er adgangsbilletten til at begribe, hvor vi er på vej hen. Selvfølgelig gør vi det, vil mange af mine gode kolleger sige. Men når en stigende andel af befolkningen ikke tror på, at de gamle systemer og de gamle partier kan komme op med nye løsninger på tidens problemer, så er det vores opgave at tage den afmagtsfølelse alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan kommunikere den til politikerne, og hvordan vi kan medvirke til at åbne nye perspektiver og drive nye løsninger frem. Medierne bliver på en eller anden måde lige nu en konserverende del af demokratiet i stedet for en fornyende.

En ny type vælgere

Mens der skal store omvæltninger til for at bringe de to tandhjul i det demokratiske maskinrum – politikerne og medierne – i bedre svingninger, så ser forandringen i vælgerbefolkningen allerede ud til at være på vej. Den nye årgang af vælgere – de såkaldte millennials på mellem 18 og 36 år – er en værdibåret generation. En generation af unge, som insisterer på at engagere sig i sager, men som går langt uden om medlemskaber og gamle organisationsformer. Det er en generation af bevidste forbrugere, som vil handle etisk korrekt og belønner brands, der gør noget for samfundet. De henter primært deres nyheder på Facebook og kræver åbenhed, tillid, nye løsninger og en høj grad af troværdighed.

Hvor bringer alt dette os hen? Til en situation, hvor vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.

Forrige artikel Hvorfor er nogle Fairtrade-arbejdere stadig fattige? Næste artikel Hvorfor skal Tordenskjolds soldater reformere Danmark?

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.