Brug for en ny oplysningstid

Vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener.

Tiltrædelse på CBS

Efter en uge med hyggelig, politisk folkemødefest på Bornholm kan det måske være svært at trænge igennem med budskabet om, at vi har brug for at give vores demokrati et grundigt serviceeftersyn, og at det faktisk lider af ganske alvorlige problemer og synlige tegn på nedslidning.

Et demokrati bygger på tillid.


  • Tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger på borgernes vegne.

  • Tillid til, at der er politisk handlekraft og nye ideer til at agere på de udfordringer, vi står over for.

  • Tillid til, at vi har åbenhed i forvaltningen og god regeringsførelse.

  • Tillid til, at vi bliver behandlet lige for loven, og at vi bor i en retsstat.

  • Tillid til, at medierne varetager rollen som kritisk vagthund på borgernes vegne.


Det interessante er, at svaret på, om tilliden så er til stede på disse fem punkter, faktisk i stigende grad er et NEJ i befolkningen. Måske lige bortset fra den om lighed for loven, og at vi bor i en retsstat. Se figur 1.

Danskernes tillid til politikerne styrtdykker

Figur 1 | Forstør   Luk

I 2011 var det hver tiende vælger, der havde meget lille tillid til politikerne. I 2015 er det knap hver fjerde vælger, der har meget lille tillid til politikerne.

Note: Tallene er afrundede.‘Ved ikke’-svar er udtaget af procentberegningen. Kilde: Undersøgelserne fra 1994 til og med 2011 er udarbejdet af “Det danske valgprojekt” ved Institut for Stats- kundskab på Aarhus Universitet. Undersøgelserne fra 2014 og 2015 er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Man kan selvfølgelig vælge – som forfatter, kommentator og tidligere lektor ved Københavns Universitet Klaus Kjøller gør det i bogen ”Demokrati – mindst ringe, men mest udsat” – at sige, at det kun er eliten, der jamrer over demokratiets tilstand. Lad os nu bare erkende, at demokratiet er blevet et tv-drama med nye helte og skurke, vindere og tabere hver dag, mener Kjøller. En forestilling på den store scene for folket – og på den lille scene bagved laves så den rigtige politik.

Den fatalistiske tilgang til demokratiets tilstand er i virkeligheden enten udtryk for demokratisk foragt eller for afmagt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi fornyer og moderniserer demokratiets metaltrætte, politiske maskineri, så det passer til nutidens store politiske udfordringer, en globaliseret verden, et helt andet mediebillede, en finansielt sammenhængende verdensøkonomi på tværs af kontinenter, en hel anden dynamisk samfundsudvikling og helt andre forventninger fra vælgerne anno 2016 til politikerne om involvering, medinddragelse, åbenhed og gennemsigtighed. Det demokratiske ideal om en meningsfuld, ligeværdig offentlig samtale og politikere, der leder landet visionært og fremsynet efter demokratiske principper, fortjener ikke at blive kastet over bord.

Finanskrisen

Det store skred i forhold til befolkningens tillid til politikerne skete med finanskrisen. Her opdagede befolkningen for alvor det politiske systems magtesløshed, og at helt andre voldsomme kræfter styrede tingene i den finansverden, som var ved at få store samfundsøkonomier til at bukke under. Danskernes tillid til politikerne er nu mindre end nogensinde, og mistilliden er for opadgående. Rundt omkring i Europa er der opstået en stribe partier, som først og fremmest næres af træthed, afmagt og opgivenhed over det bestående og ønsket om nye løsninger. Se figur 2.

Nye partier pibler frem

Figur 2 | Forstør   Luk


Når Donald Trump har kunnet nå så langt, skyldes det først og fremmest, at en stor del af de amerikanske vælgere totalt har mistet tilliden til det, der foregår i Washington. En række undersøgelser under primærvalgkampen viste, at selv om medierne afslørede, hvor mange fejl og usandheder Donald Trump fyrede af i sine taler, så var vælgerne revnende ligeglade. Det, de købte ind på, var outsideren. En mand, der ikke spiller efter reglerne. En mand, som tør vælte spillets kegler. En uforudsigelig, upoleret mand, som siger sjove, provokerende ting. En stærk mand, der foregiver at kunne bryde med bureaukratiet, som fravælger det komplekse politiske budskab, og som påstår at kunne gøre verden enklere, bedre og mere tryg.

Sikre politiske krisetegn

Demokratiets værksted har tre tandhjul, som gerne skulle fungere optimalt sammen og understøtte hinanden i forbindelse med politikudvikling, jagten på de nye løsninger og udviklingen af demokratiet. Det er politikerne, medierne og befolkningen. Lige nu kører tandhjulene skævt af hinanden. Se figur 3.

Engang kunne de fire gamle partier opsamle alle stemmerne ved valgene. Nu får de fire tilsammen halvdelen. Vælgerne er gået andre steder hen. Der er ikke længere et stort projekt, der forener middelklassen. En voksende andel af befolkningen shopper rundt efter konkrete sager og emner – hvad enten det er miljøet, flygtningespørgsmålet eller skatterne. Mange har frigjort sig fra tanken om at tilhøre et bestemt parti. De politiske partier sælger ikke længere sig selv på partiprogrammer og ideologier men på enkeltpersoner. Derfor fokuserer medierne mere og mere på enkeltpersoner og deres ”star-quality” eller karisma.

Demokratiets maskinrum

Figur 3 | Forstør   Luk

Demokratiets værksted har tre tandhjul, som bør fungere optimalt sammen i forbindelse med politikudvikling, jagten på de nye løsninger og udviklingen af demokratiet. Det er politikerne, medierne og befolkningen.


Politikskabelsen er blevet en lukket fest. Befolkningen bliver ikke inddraget særlig meget i, hvad der foregår bag scenen, mens eliten med mellemrum kan opleve at blive kaldt til Marienborg eller andre steder til inspirationsseminarer eller lignende. Når politikskabelsen bliver en lukket proces, fokuserer medierne på sindssyge smådetaljer i processerne i stedet for substansen, som vi ikke kender detaljerne i. De såkaldte høringsprocesser med alt for korte deadlines bliver meningsløse, fordi alt er fastlagt på forhånd.

Politikerne styrer benhårdt kommunikationsmæssigt efter bestemte skabeloner tilrettelagt af kommunikationsfolk og pressechefer, som skal forhindre, at dagens budskaber kommer forkert ud, eller at en minister dummer sig. Når medierne mere og mere oplever, at kommunikationen styres benhårdt og svarene bliver teflonagtige og indholdsløse, så bliver mediernes interview enten tandløse, ukritiske eller på uacceptable vilkår med mailudvekslinger uden mulighed for modspørgsmål. Eller de bliver konfrontatoriske, grænseoverskridende og reelt et sammenbrud i rollefordelingen mellem politiker og journalist.

Problemet er, at politikerne ikke kan skabe nationale succeshistorier på baggrund af udfordringer, som i virkeligheden er globale. Tag flygtningekrisen. Tag klimakrisen. Tag de økonomiske kriser. Hvor meget kan vi selv udrette for at få gang i væksten, og hvor meget er vi nødt til at sidde helt stille og vente på at nogle af de store økonomier i Europa og USA trækker væksten i gang? I det 21. århundrede skal rigtig meget af den politiske handlekraft findes i globale løsninger, ikke i nationale. En ærlig diskussion om dette efterlyses, i stedet for at vi lader, som om vi kan klare det hele selv.

Samme problemstilling gælder EU, som jo snart er ved at blive et skældsord for krise, manglende visioner, manglende solidaritet og manglende demokratisk forankring. ”Bliver EU mobbet af medierne og af politikerne?” har Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, udtalt. Ja, det gør EU, som får skyld for ikke at kunne løse udfordringerne, finde løsningerne og forny den politiske dagsorden. Men det skyldes stadig, at for mange, også danske, politikere siger, at vi kan løse dem nationalt. Og det kan vi ikke.

Mediernes tillidskrise

Har politikerne en tillidskrise, så har medierne et mindst lige så stort troværdighedsproblem. De professionelle medier bliver af mange betragtet som en del af problemet med demokratiet og ikke som en del af løsningen. Medierne betragtes som indspiste med eliten og ikke som befolkningens kritiske vagthund. De store nationale medier har mistet førstefødselsretten til den politiske dagsorden, som nu oftere end før udspiller sig på de sociale medier, hvor også meget af debatten er flyttet hen.

De kommercielle mediers vilkår er, at de skal tjene penge til at opretholde den kritiske kvalitetsjournalistik i en helt ny verden, hvor gamle forretningsmodeller er brudt sammen og nye endnu ikke fundet.  Medierne ved, at det allerdyrebareste, vi har som publicister, er troværdigheden. Men der skal leveres mere og mere på flere og flere platforme 24 timer i døgnet.


  • Alle siger, det er vigtigere at være korrekt end at være først. Men alle jagter alligevel solobraget.

  • Der sker en sammenblanding af ”news og views”, så man ikke længere kan se, hvad der er den neutrale, faktuelle oplysning, og hvad der er en kommentar eller en udokumenteret påstand.

  • Kommentatorerne fylder enormt i mediebilledet og tager pladsen for dem, der virkelig har noget på spil, men som ikke tør udtale sig.

  • Der er langt færre emner i nyhedsmøllen hver dag. Spotlight-journalistikken er det gennemgående, og formkravet om live-dækning overskygger indholdet.


Public service-medierne ejet af staten burde have en anden rolle end blot at gøre det, som alle andre medier gør. De burde have en gennemgående forpligtelse til at understøtte og udvikle den nye demokratiske dannelse, der skal skabe medinddragelse og sammenhæng.

Jeg stiller spørgsmålene:


  • Er det medierne, der er med til at skabe populister i stedet for politiske ledere? JA

  • Favoriserer vi de ekstreme og de underholdende? JA

  • Favoriserer vi problemer og konflikter mere end løsninger? JA

  • Har vi fundet ud af, at de politiske udfordringer er blevet globale og ikke kan løses nationalt? NEJ

  • Holder vi godt øje med de virkelige magthavere? NEJ

  • Påtager vi os en rolle med den demokratiske dannelse i befolkningen i dag? NEJ


Og med det sidste mener jeg, om medierne tager på sig at styrke den demokratiske dialog, at understøtte forståelsen af den samfundsudvikling, vi står over for, og den digitale læring, der er adgangsbilletten til at begribe, hvor vi er på vej hen. Selvfølgelig gør vi det, vil mange af mine gode kolleger sige. Men når en stigende andel af befolkningen ikke tror på, at de gamle systemer og de gamle partier kan komme op med nye løsninger på tidens problemer, så er det vores opgave at tage den afmagtsfølelse alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan kommunikere den til politikerne, og hvordan vi kan medvirke til at åbne nye perspektiver og drive nye løsninger frem. Medierne bliver på en eller anden måde lige nu en konserverende del af demokratiet i stedet for en fornyende.

En ny type vælgere

Mens der skal store omvæltninger til for at bringe de to tandhjul i det demokratiske maskinrum – politikerne og medierne – i bedre svingninger, så ser forandringen i vælgerbefolkningen allerede ud til at være på vej. Den nye årgang af vælgere – de såkaldte millennials på mellem 18 og 36 år – er en værdibåret generation. En generation af unge, som insisterer på at engagere sig i sager, men som går langt uden om medlemskaber og gamle organisationsformer. Det er en generation af bevidste forbrugere, som vil handle etisk korrekt og belønner brands, der gør noget for samfundet. De henter primært deres nyheder på Facebook og kræver åbenhed, tillid, nye løsninger og en høj grad af troværdighed.

Hvor bringer alt dette os hen? Til en situation, hvor vi må genopfinde demokratiet, så det kan håndtere globale udfordringer og grænseoverskridende dagsordener, og hvor politikerne ikke skjuler den virkelighed, som vi befinder os i. Til en situation, hvor vi kan bevare den danske sammenhængskraft og det tillidsbaserede samfund, vi har haft, så vi ikke ender i en afmagtskultur. Og til en situation, hvor vi må gentænke, hvordan medierne kan medvirke aktivt til en ny oplysningstid med vælgere, som bliver den hidtil bedst uddannede generation, og som gudskelov forventer at blive hørt.

Forrige artikel Hvorfor er nogle Fairtrade-arbejdere stadig fattige? Næste artikel Hvorfor skal Tordenskjolds soldater reformere Danmark?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.