Brugerbetalt uddannelse er et tveægget sværd

Ambitionen om at være ét af verdens førende videnssamfund er ikke gratis. Danmark hører i forvejen til de lande, der bruger flest penge pr. indbygger på uddannelse. Og ifølge beregninger fra AE skal de videregående uddannelser i de kommende år have et investeringsløft på ca. 5 milliarder kr. om året, hvis regeringen skal indfri sin målsætning om, at 50 pct. af befolkningen skal have en videregående uddannelse inden 2015. Sammen med de større årgange skaber 2015-målsætningen behov for et løft på 2,9 milliarder kr. frem mod 2020, hvis ikke der skal slækkes på kvaliteten. Dertil kommer yderligere 0,5 milliarder kr. som følge af stigende enhedsomkostninger samt de 1,5 milliarder kr., som universiteterne i dag mangler i deres budgetter, fordi omkostnignerne overstiger taxameterbevillingerne.

Universiteternes behov for flere midler er ikke populært i en tid med økonomisk lavvande i de offentlige budgetter. Derfor presser flere organisationer og beslutningstagere nu på for at gøre brugerbetaling på de videregående uddannelser til én af de løsninger, der kan hjælpe universiteterne gennem de forestående magre år.