Byers magt vokser, mens nationers skrumper

Efter flere århundreders styrkelse af nationalstaten er byerne igen ved at træde i karakter som fremtidens vækst- og magtcentre. Stuttgart, New York, London, Paris og København viser vejen.
Claus Kragh
MM Special: Smart cities på godt og ondt

Det er blevet smart at være smart city med alt, hvad det indebærer af højteknologi, dyre boliger, kreative områder, kulturtilbud og erhvervsmæssig dynamik. Men hvis væksten sker på bekostning af øget ulighed, på bekostning af almindelige job og presser en middelklasse med behov for billige lejeboliger helt ud af bykernerne, hvad er det så for byer, vi får i fremtiden?

Mens alle taler om Udkantsdanmark, vender Mandag Morgen kikkerten den anden vej og stiller spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne indrette fremtidens voksende smarte byer i Danmark? Hvordan ser urbanismen ud på dansk?

Læs mere fra temaet:

Smarte byer er mere end smart teknologi

Livskvalitet, magt eller finansiel styrke – hvad er vigtigst?

Frank Jensen: ”Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til København”

Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv”

Smart Cities 3.0 er lig med samskabelse

MM MENER: En model for dansk urbanisme

København er blevet en international aktør, som samarbejder med ligesindede storbyer i Norden, Europa og globalt om at løse fælles udfordringer.

Danmarks hovedstad har vigtige selvstændige relationer til byer som Malmø, Oslo og Hamborg i bestræbelserne på at udnytte mulighederne i det regionale vækstrum, som Nordtyskland og det sydlige Skandinavien omkring Østersøen udgør.

På europæisk niveau er København medlem af Eurocities, der samler 130 storbyer fra 35 europæiske lande, og på globalt plan er København aktiv i organisationen C40, der blev grundlagt i 2005 af Londons daværende overborgmester og siden fik Michael Bloomberg, New York Citys daværende milliardærborgmester, som formand. C40, der har den danske filantropiske fond Realdania som strategisk partner og sponsor, åbnede i år et særligt innovationskontor i København.

Magtesløse landspolitikere

Dermed er Danmarks hovedstad med sin aktuelle vækst og succes et blandt mange eksempler på, at byernes økonomier er langt mere dynamiske, end det er tilfældet for nationalstaterne. Det betyder, at også byernes politiske magt vokser, mens de nationale politikere oplever den modsatte tendens: At de bliver stadigt mere magtesløse over for globale og regionale trends, uanset om det drejer sig om forurening, globaliserede værdikæder i industrierne eller store udsving i makroøkonomiske forhold.

Da USA’s præsident, Donald Trump, i juni meddelte, at han ville trække USA ud af den globale klimaftale fra COP21 i Paris, blev han mødt med afvisning fra borgmestre i byer over hele USA. Pittsburghs borgmester, Bill Peduto, gjorde det ligesom kollegerne i New York, Boston og Los Angeles klart, at man havde tænkt sig at overholde de aftaler, som blev indgået i den franske hovedstad i december 2015 i forsøget på at begrænse den globale opvarmning.

”Vi er eksemplet på, hvad Paris-aftalen kan gøre for job og for den amerikanske økonomi. Vi har ikke investeret i vores fortid. Vi har investeret i vores fremtid,” lød det fra Peduto, der kom i mediernes søgelys, fordi Trump i forbindelse med sin beslutning udtalte, at han bl.a. gjorde det af hensyn til borgerne i Pittsburgh.

Netop grøn omstilling, moderne mobilitet og klimavenlig energiforsyning er områder, hvor verdens storbyer i disse år får muskler på en sådan måde, at det griber ind i politikområder, som indtil for få år siden var klare nationalpolitiske kompetencer.

Overborgmestre i byer som København, London og Paris er meget ambitiøse, og i alle tre byer fører ”røde” borgmestre ambitiøs grøn politik, som – uanset hvad nationale politikere måtte mene – tvinger virksomheder og borgere ind i ny og mere bilfattig virkelighed.

Det samme er tilfældet i den sydvesttyske by Stuttgart, der er hjemsted for bilgiganterne Mercedes og Porsche. Både byen og delstaten Baden-Württemberg har politiske ledere fra De Grønne. Derfor er det ganske symbolsk, at Stuttgart nu synes at være på vej med et forbud mod kørsel med dieselbiler af ældre dato, efter at grønne organisationer har fået rettens ord for, at luftforureningen i byen er så høj, at den er sundhedsskadelig.

Opgør med industri og bilisme

Når Vestens storbyer i disse år for alvor får ryddet op efter dårligt styret industrialisering og privatbilisme, hænger det tæt sammen med, at storbyerne oplever en kraftig økonomisk renæssance. Det er i byernes kreative og innovative miljøer, at nye virksomhedsmodeller udvikles, og det er her mange mennesker foretrækker at bo frem for i forstæderne.

Det er imidlertid i Asien, at verden over de kommende årtier vil se en urbanisering uden sidestykke i verdenshistorien. I dag bor 54 pct. af verdens befolkning – cirka 4 mia. mennesker – i byområder. Ifølge Verdensbanken vil endnu to mia. mennesker i 2045 bo i storbyer, og denne vækst vil først og fremmest finde sted i Asien og Afrika.

Den amerikanske professor Benjamin Barber har sagt, at storbyerne i dag er ved at træde i karakter som grænseoverskridende problemløsere, mens nationalstaterne fremstår som dysfunktionelle enheder, der har svært ved at favne de mangeartede udfordringer, de står over for i form af bl.a. kriseramte udkantsområder og ofte vækstmæssigt overophedede urbane centre.

Det er med andre ord ikke kun i Danmark man oplever, at hovedstadens borgmester kan tillade sig at gå til valg med løfter om en grønnere fremtid og forbedret offentlig service, mens den nationale politiske leder, der står med lavere væksttal, skal gøre sig helt andre anstrengelser for at bygge bro mellem fremtidsbekymrede provinsborgere og storbyens privilegerede klasser.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu