På et besøg i Michigan i sidste uge sagde Donald Trump, at Hillary Clinton er så korrupt, at hun som præsident vil forværre den politiske hårdknude i Washington, hvor republikanere og demokrater stort set ikke har villet samarbejde med hinanden i sidste del af Obamas præsidentperiode. Og det bliver kun værre med Clinton i Det Hvide Hus, advarede Trump.

”Intet vil blive gennemført. Vores land vil lide. Valget af hende vil sende vores regering og vores land ind i en konstitutionel krise, vi ikke har råd til.”

Men den karakteristik passer bedre på Trump end på Clinton, lyder det fra den amerikanske centrumtænketank Third Way, der arbejder for at løsne op for den fastlåste blokpolitik i Washington. Over de seneste knap 10 år har de to partier i Kongressen skabt et dysfunktionelt samarbejdsklima, der er så bittert og nidkært, at det undergraver det politiske system i USA. Eksempelvis er der ikke blevet vedtaget en ny finanslov i seks år. Og selv om problemerne næppe vil forsvinde med et snuptag efter præsidentvalget er ovre, er Hillary Clinton det bedste bud på en politiker, der kan skabe forbrødring. Alternativet kan i hvert fald ikke.

”Trump har gjort sig uvenner med både demokrater og republikanere. Han har allerede brændt mange broer til lederne i Det Republikanske Parti. Og Demokraterne er selvsagt ikke store fans af hans forslag. Så jeg forventer et ekstremt fjendtligt samarbejde med Kongressen, hvis Trump bliver præsident. Og det vil ikke ligefrem gøre det lettere at få gennemført politiske reformer,” siger David Brown, vicedirektør i Third Way.

Omvendt mener han, at Clinton kan blive en midtsøgende, samarbejdsvillig og samlende præsident.

”Der er bestemt god grund til at tro, at Clinton som præsident vil bane vejen for produktive politiske aftaler over midten,” siger han og henviser til, at Clinton vil blive tvunget til at samarbejde med begge politiske partier, hvis hun vil gennemføre noget, fordi Demokraterne næppe kan sikre sig kontrol med begge Kongressens kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus. Lige nu peger pilen på, at Demokraterne godt nok kan tippe flertallet i Senatet til egen fordel, men det er meget usandsynligt, at de også vinder flertallet i Repræsentanternes Hus. Der ligger Republikanerne stadig for lunt i meningsmålingerne.

”Dermed ville Hillary Clinton være den første nyvalgte demokratiske præsident siden Grover Cleveland i 1885, der ikke har fuld kontrol med Kongressen ved sin indtrædelse. Og derfor vil hun stå i en situation, hvor hun er nødt til at række hånden ud til Republikanerne i Kongressen,” siger David Brown.

Og det vil hun ikke have svært ved at gøre, mener han. Fra hendes tid som senator for New York viste hun sig som en midtsøgende og pragmatisk politiker, der endda indledte politisk samarbejde med en af ærkefjenderne fra skandalen om Monica Lewinsky – Newt Gingrich – der førte an i Republikanernes forsøg på at vælte Bill Clinton med en rigsretssag. Og i nærværende valgkamp har flere fremtrædende republikanere allerede støttet Clinton offentligt.

”Så jeg tror bestemt, at Clinton vil kunne bane vej for bredere politisk samarbejde, hvis hun bliver valgt. Det kan løsne op på hårdknuden i Kongressen og føre til brede politiske aftaler. Og får vi dermed en præsident, der er i stand til at lede en splittet kongres til kompromiser, er det vel den stærkeste præsident, man kan forestille sig,” siger David Brown.

Republikansk selvransagelse

Samme karakteristik af Hillary Clinton som en pragmatisk, midtsøgende og arbejdsom politiker kommer fra to fremtrædende danske iagttagere af amerikansk politik. Danmarks nuværende ambassadør i Washington, Lars Lose, og tidligere dansk statsminister og generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen, der kender Hillary Clinton bl.a. fra deres samarbejde over fire år i NATO.

”Risikoen er, at Republikanerne vil gøre fælles front i et forsøg på at blokere hende. Men hun viste jo som senator, at hun er ret god til at samarbejde med Republikanerne,” siger Anders Fogh Rasmussen og peger på, at i hvert fald to forhold kan gøre det nemmere for Clinton at operere som præsident, end det var for Obama.

”Det ene er, at hun i sit udgangspunkt er mere kompromissøgende. Hun ligger et sted i Det Demokratiske Parti, hvor det vil være nemmere at samarbejde med Republikanerne, end det har været for Obama. Han er for venstreorienteret. Og der er hun altså mere pragmatisk og vil søge et bredt samarbejde,” siger han.

”Det andet er, at der hos Republikanerne må forventes et enormt indre opgør oven på den her valgkamp. Det kan betyde, at den mere etablerede fløj i partiet ovre hos Paul Ryan vil blive styrket, hvis de udnytter Trumps nederlag rigtigt. Og jeg tror, at de vil blive nødt til at samarbejde med Demokraterne og vise sig leveringsdygtige med politiske aftaler, hvis de skal have nogen som helst chancer ved de kommende valg,” siger Anders Fogh Rasmussen.

Dette optimistiske scenarie har ambassadør Lars Lose dog ikke samme tiltro til. Han mener ikke, at Trump forsvinder efter et eventuelt nederlag, eller at Det Republikanske Parti bliver mere kompromisvilligt.

”Trump kommer til at fortsætte med at være en magtfaktor på den anden side af præsidentvalget, selv om han taber. Han har haft enorm succes med at mobilisere millioner af mennesker på den her ret ekstreme dagsorden. Og den kommer til at fortsætte med at have betydning. Så det bliver rigtig svært at manøvrere i det klima,” siger Lars Lose, der betegner den dysfunktionelle kongres som ”USA’s største politiske problem”.

Selv om Trump og Clinton begge har historisk ringe popularitetsmålinger på mellem 30 og 45 pct. og derfor er blevet kaldt de to mest foragtede præsidentkandidater nogensinde, står det værre til for Kongressens anseelse. Andelen af befolkningen med et positivt syn på Kongressen er nede på 20 pct. Det er slemt, men trods alt højere end de 9 pct. i 2013, hvor den offentlige sektor på føderalt niveau lukkede ned i 16 dage, fordi Kongressen ikke kunne blive enige om næste finanslov.

”Det siger lidt om, hvor betændt samarbejdsklimaet er. Og det her gridlock (hårdknude red.) har præget arbejdet i Kongressen i 6 år under Obama. Og jeg tror ikke, at den grundlæggende politiske præmis vil ændre sig efter valget. Republikanerne vil stadig være domineret af den meget højreorienterede del af partiet. Og Demokraterne bliver også mere besværlige, fordi Bernie Sanders har trukket partiet til venstre. Så det bliver ikke nogen nem opgave, men Hillary har rigtig gode forudsætninger for at gøre forsøget,” siger Lars Lose.

Han kalder hende en dygtig politisk håndværker, der kan samarbejde bredt, og noterer sig også, at hun er blevet rost af mange republikanere for sit arbejde som senator.

”Så på den positive side kan man sige, at hun formentlig vil bruge meget tid og mange kræfter på at løsne op for hårdknuden i Kongressen, og hun har helt sikkert forudsætningerne for at gøre det godt. Men man kan godt tvivle på, om hun har muligheden for at gøre det,” siger Lars Lose.

Stærk udenrigspolitisk leder

Et bedre samarbejdsklima i Kongressen er ellers afgørende for at sikre bred opbakning til USA’s fortsatte rolle som verdens leder, understreger Anders Fogh Rasmussen. Det er vigtigt for både USA, NATO og Danmark.

”Jeg mener, at det har svækket USA’s anseelse i omverdenens øjne, at partipolitikken har bredt sig langt ind i sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitikken, som der førhen har været bred opbakning til. Det har desværre ændret sig i de senere år, og derfor vil mit råd til den nye præsident være, at hun ret hurtigt efter sin indsættelsestale samler Kongressens ledere og forsøger at skabe bred enighed om hovedlinjerne i amerikansk udenrigspolitik,” siger Anders Fogh Rasmussen.

”Hvis hun kan det, vil jeg også foreslå, at hun inden for de første 100 dage samler verdens demokratiske ledere, så hun kan lægge sporene for det, jeg i min bog kalder en ’alliance for demokrati’. Den skal have til formål, at vise Putin og de andre autokrater, at der ikke er nogen chance for at overtage verdens lederskab fra USA,” siger Anders Fogh Rasmussen, som netop har udgivet bogen ”Viljen til at lede” om nødvendigheden af USA’s globale lederskab.

Samtidig mener han, at Hillary Clinton vil være en bedre og mere aktivistisk leder end Obama. Han kender dem begge fra sin tid som chef for NATO, hvor bl.a. konflikterne i Syrien og Libyen fyldte meget.

”Det kulminerede i forbindelse med Libyen-operationen, hvor amerikanerne meget længe var tøvende og ikke rigtig vidste, om de ville engagere sig. Men på et tidspunkt traf hun den beslutning, at det skulle de, og så overbeviste hun også præsident Obama om det.”

Derfor forudser han også, at Clinton vil være mere aktivistisk, end Obama var.

”Jeg forventer, at en Clinton-administration vil lægge den amerikanske udenrigspolitik om i retning af mere vilje til at lede, end det, vi har set under Obama, hvor den har været – om ikke direkte isolationistisk – så i hvert fald meget tøvende over for brugen af USA’s militærmagt. Det betyder i konkrete termer, at Clinton formentlig vil stramme den amerikanske kurs over for Rusland, Syrien og givetvis også i forhold til Kina,” siger Anders Fogh Rasmussen og kommer selv med konklusionen:

”Jeg mener, at Hillary Clinton vil blive en ganske god og stærk præsident.”

LÆS OGSÅ:

Trods skandaler står Clinton til sejr

Vestens gamle stormagter er syge