COP21 er blot starten, ikke målstregen

En mellemstatslig aftale på klimatopmødet i Paris kan ikke i sig selv løse problemet. Heldigvis handles der på mange fronter uden for forhandlingslokalerne. Kun ved at involvere alle aktører i samfundet kan vi skabe det nødvendige momentum, så udviklingen kan tage yderligere fart efter COP21.

Det står meget klart i min hukommelse. I januar 2010, bare en måned efter COP15 i København, sad jeg i et mødelokale i London med alle de ledende britiske klimaforhandlere, og stemningen var nedtrykt. Selv belysningen i lokalet var dæmpet. Topmødet havde ikke været det gennembrud, der var lagt op til. Parterne var simpelthen for langt fra hinanden. Der var behov for en ny start. Ikke fordi forhandlingerne i Bella Center ikke førte noget med sig, for det gjorde de, men fordi vi alle havde været med til at skabe en urealistisk forventning om, at forhandlingerne ville skabe en løsning på klimakrisen.

Da jeg i sidste uge spiste morgenmad med danske klima-ngo’er, var stemningen en helt anden. Det var stadig mørkt udenfor, men atmosfæren i rummet var anderledes positiv. Der var stearinlys på bordet (det er trods alt dansk november), men vi var alle enige om, at vi har lært af COP15. Når COP21 åbner i dag i Paris, går vi derfor mere ydmygt til opgaven.

Jeg ønsker ikke på nogen måde at tale klimatopmødet ned. Det er og bliver, forhåbentlig, en meget vigtig milepæl i kampen mod klimaforandringerne. Men uanset hvor ambitiøst et resultat det lykkes lande som Danmark og Storbritannien at komme igennem med, vil en aftale i Paris langtfra kunne stå alene. Som den britiske energi- og klimaminister, Amber Rudd, sagde i en tale for nylig: ”Klimaforandringerne bliver ikke løst af en gruppe overtrætte politikere og forhandlere i et konferencecenter. Det kræver handling fra virksomheder, civilsamfundet, byer, regioner og lande.”

Alle aktører skal med

Jeg er enig. Før jeg kom til Danmark, var jeg chef for klima- og energikontoret i det britiske udenrigsministerium. Her oplevede jeg præcis, hvad ministeren har beskrevet. Jeg var som regel ikke direkte involveret i selve forhandlingerne, men tog del i vores løbende dialog med partnere i det private erhvervsliv, ngo’er og samfundsaktører generelt. Vi var særligt stolte af vores engagement med forsvars- og sikkerhedseksperter. Vi satte klima på dagsordenen i FN’s sikkerhedsråd, og ved hjælp af udenrigsministerens daværende klimaudsending, admiral Neil Morisetti, skabte vi opmærksomhed omkring de sikkerhedstrusler, som klimaforandringerne skaber. Vi arbejdede også tæt sammen med vores erhvervsministerium for at gøre britiske virksomheder opmærksomme på de mange nye muligheder, som et lav-emissionssamfund giver.

[quote align="left" author=""]Over de næste årtier skal der investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer[/quote]

Siden har jeg som ambassadør i Danmark set, hvordan virksomheder kan drive udviklingen, hvis de rette rammebetingelser skabes. Den danske vindsektor er et godt eksempel. I dag nyder vi i Storbritannien godt af den danske ekspertise på området. Virksomheder som DONG, Vestas og Siemens Wind Power er store spillere på det britiske vindmarked.

Udviklingen rækker også ud over den grønne sektor. Mange af verdens førende virksomheder og investorer forpligter sig i disse år til klimatiltag. Og det betaler sig. Analyser har vist, at de virksomheder, der gør mest for klimaet, har haft en vækst, der ligger 9 pct. højere end gennemsnittet over de seneste fire år.

Den britisk sponserede ”New Climate Economy Report” har fundet frem til, at der over de næste årtier skal investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer. Hvis disse investeringer foretages på en klimavenlig måde, kan det have en meget stor effekt på CO2-udslippet og forhindre, at vi fastlåser os på et højt udledningsniveau mange år frem.

Som globalt finansielt centrum arbejder Storbritannien aktivt for, at dette sker. Nationalbankdirektør Mark Carney leder G20’s arbejde med investorer med henblik på at vurdere risikoen ved klimaforandringerne og fremme investeringer i lav-emissions-økonomien.

[quote align="right" author=""]Det er vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne[/quote]

Der sker også noget på lokalt niveau. Som vist i Sustainias nye publikation ”Cities100” leverer mange byer verden over tiltag, der på én gang adresserer de udfordringer, den stigende urbanisering giver, og reducerer CO2-udslippet betydeligt. Lige fra modstandsdygtig grøn infrastruktur, som afhjælper kraftig regn på en billigere måde i København, over energieffektivisering, der tackler høje energipriser i Cardiff, til Chennai i Indien, hvor 60 pct. af byens transportbudget bruges på ikke-motoriseret transport for at få nedbragt de mere end 10.000 trafikulykker, der sker hvert år.

Staternes ansvar

Jeg siger ikke, at staterne er uden ansvar. Langtfra. Flere end 170 lande, der tilsammen står for over 90 pct. af den globale CO2-udledning, har fremlagt nationale klimaplaner. Det er meget positivt. Men beregninger fra FN viser, at planerne ikke er ambitiøse nok. Det er derfor vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne. Vi har brug for internationale, bindende regler for at sikre gennemsigtighed, forudsigelighed og et fælles udgangspunkt. Det vil skabe et troværdigt fundament for, at markedet kan udvikle de løsninger, der skal til for at reducere CO2-udslippet på den mest omkostningseffektive måde.

[quote align="left" author=""]Staterne har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare[/quote]

Samtidig har staterne et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare i forhold til de klimaforandringer, vi allerede ser, og som uundgåeligt vil komme i fremtiden.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kun handles inden for rammen af COP-forhandlingerne. Der findes flere separate initiativer, som kan og vil give et yderligere momentum i kampen mod klimaforandringerne.

Lad mig fremhæve to: Det første er den såkaldte carbon pricing, altså en prissætning på CO2-udledning. I EU har man verdens første kvotehandelssystem, og i 2014 skrev 70 lande og 1.000 virksomheder under på en deklaration om carbon pricing fremsat af FN’s generalsekretær. Det er altså efterspurgt af den private sektor, da det driver en omkostningseffektiv omstilling anført af markedet. Det andet initiativ er grøn forskning og innovation, som er helt afgørende for at videreudvikle eksisterende teknologier og opfinde nye. Den britiske regering har netop annonceret en fordobling af offentlige midler til energi-innovation, og vi deltager aktivt i drøftelser om, hvordan man i højere grad kan koordinere forskningen internationalt.  

[quote align="right" author=""]Sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem[/quote]

Paris skal ses som starten

Ved morgenmadsbordet i sidste uge blev jeg enig med de danske ngo’er om at mødes igen, når COP21 er overstået. Jeg tror og håber, at stemningen på det møde vil være lige så konstruktiv som i torsdags, og at vi kan arbejde sammen for at bevare det momentum, som en aftale i Paris forhåbentlig skaber. Vi er som nævnt fra britisk side aktive på de mange fronter, både i og uden for forhandlingerne, og sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem.

Topmødet i Paris skal derfor ikke ses som målstregen, men snarere som starten. Vi må efterfølgende sætte tempoet op, hvis vi for alvor skal tackle klimaforandringerne.

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ønskeseddel for Danmark Næste artikel Tre trends der ændrer digital forretning
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.