COP21 er blot starten, ikke målstregen

En mellemstatslig aftale på klimatopmødet i Paris kan ikke i sig selv løse problemet. Heldigvis handles der på mange fronter uden for forhandlingslokalerne. Kun ved at involvere alle aktører i samfundet kan vi skabe det nødvendige momentum, så udviklingen kan tage yderligere fart efter COP21.

Det står meget klart i min hukommelse. I januar 2010, bare en måned efter COP15 i København, sad jeg i et mødelokale i London med alle de ledende britiske klimaforhandlere, og stemningen var nedtrykt. Selv belysningen i lokalet var dæmpet. Topmødet havde ikke været det gennembrud, der var lagt op til. Parterne var simpelthen for langt fra hinanden. Der var behov for en ny start. Ikke fordi forhandlingerne i Bella Center ikke førte noget med sig, for det gjorde de, men fordi vi alle havde været med til at skabe en urealistisk forventning om, at forhandlingerne ville skabe en løsning på klimakrisen.

Da jeg i sidste uge spiste morgenmad med danske klima-ngo’er, var stemningen en helt anden. Det var stadig mørkt udenfor, men atmosfæren i rummet var anderledes positiv. Der var stearinlys på bordet (det er trods alt dansk november), men vi var alle enige om, at vi har lært af COP15. Når COP21 åbner i dag i Paris, går vi derfor mere ydmygt til opgaven.

Jeg ønsker ikke på nogen måde at tale klimatopmødet ned. Det er og bliver, forhåbentlig, en meget vigtig milepæl i kampen mod klimaforandringerne. Men uanset hvor ambitiøst et resultat det lykkes lande som Danmark og Storbritannien at komme igennem med, vil en aftale i Paris langtfra kunne stå alene. Som den britiske energi- og klimaminister, Amber Rudd, sagde i en tale for nylig: ”Klimaforandringerne bliver ikke løst af en gruppe overtrætte politikere og forhandlere i et konferencecenter. Det kræver handling fra virksomheder, civilsamfundet, byer, regioner og lande.”

Alle aktører skal med

Jeg er enig. Før jeg kom til Danmark, var jeg chef for klima- og energikontoret i det britiske udenrigsministerium. Her oplevede jeg præcis, hvad ministeren har beskrevet. Jeg var som regel ikke direkte involveret i selve forhandlingerne, men tog del i vores løbende dialog med partnere i det private erhvervsliv, ngo’er og samfundsaktører generelt. Vi var særligt stolte af vores engagement med forsvars- og sikkerhedseksperter. Vi satte klima på dagsordenen i FN’s sikkerhedsråd, og ved hjælp af udenrigsministerens daværende klimaudsending, admiral Neil Morisetti, skabte vi opmærksomhed omkring de sikkerhedstrusler, som klimaforandringerne skaber. Vi arbejdede også tæt sammen med vores erhvervsministerium for at gøre britiske virksomheder opmærksomme på de mange nye muligheder, som et lav-emissionssamfund giver.

[quote align="left" author=""]Over de næste årtier skal der investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer[/quote]

Siden har jeg som ambassadør i Danmark set, hvordan virksomheder kan drive udviklingen, hvis de rette rammebetingelser skabes. Den danske vindsektor er et godt eksempel. I dag nyder vi i Storbritannien godt af den danske ekspertise på området. Virksomheder som DONG, Vestas og Siemens Wind Power er store spillere på det britiske vindmarked.

Udviklingen rækker også ud over den grønne sektor. Mange af verdens førende virksomheder og investorer forpligter sig i disse år til klimatiltag. Og det betaler sig. Analyser har vist, at de virksomheder, der gør mest for klimaet, har haft en vækst, der ligger 9 pct. højere end gennemsnittet over de seneste fire år.

Den britisk sponserede ”New Climate Economy Report” har fundet frem til, at der over de næste årtier skal investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer. Hvis disse investeringer foretages på en klimavenlig måde, kan det have en meget stor effekt på CO2-udslippet og forhindre, at vi fastlåser os på et højt udledningsniveau mange år frem.

Som globalt finansielt centrum arbejder Storbritannien aktivt for, at dette sker. Nationalbankdirektør Mark Carney leder G20’s arbejde med investorer med henblik på at vurdere risikoen ved klimaforandringerne og fremme investeringer i lav-emissions-økonomien.

[quote align="right" author=""]Det er vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne[/quote]

Der sker også noget på lokalt niveau. Som vist i Sustainias nye publikation ”Cities100” leverer mange byer verden over tiltag, der på én gang adresserer de udfordringer, den stigende urbanisering giver, og reducerer CO2-udslippet betydeligt. Lige fra modstandsdygtig grøn infrastruktur, som afhjælper kraftig regn på en billigere måde i København, over energieffektivisering, der tackler høje energipriser i Cardiff, til Chennai i Indien, hvor 60 pct. af byens transportbudget bruges på ikke-motoriseret transport for at få nedbragt de mere end 10.000 trafikulykker, der sker hvert år.

Staternes ansvar

Jeg siger ikke, at staterne er uden ansvar. Langtfra. Flere end 170 lande, der tilsammen står for over 90 pct. af den globale CO2-udledning, har fremlagt nationale klimaplaner. Det er meget positivt. Men beregninger fra FN viser, at planerne ikke er ambitiøse nok. Det er derfor vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne. Vi har brug for internationale, bindende regler for at sikre gennemsigtighed, forudsigelighed og et fælles udgangspunkt. Det vil skabe et troværdigt fundament for, at markedet kan udvikle de løsninger, der skal til for at reducere CO2-udslippet på den mest omkostningseffektive måde.

[quote align="left" author=""]Staterne har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare[/quote]

Samtidig har staterne et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare i forhold til de klimaforandringer, vi allerede ser, og som uundgåeligt vil komme i fremtiden.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kun handles inden for rammen af COP-forhandlingerne. Der findes flere separate initiativer, som kan og vil give et yderligere momentum i kampen mod klimaforandringerne.

Lad mig fremhæve to: Det første er den såkaldte carbon pricing, altså en prissætning på CO2-udledning. I EU har man verdens første kvotehandelssystem, og i 2014 skrev 70 lande og 1.000 virksomheder under på en deklaration om carbon pricing fremsat af FN’s generalsekretær. Det er altså efterspurgt af den private sektor, da det driver en omkostningseffektiv omstilling anført af markedet. Det andet initiativ er grøn forskning og innovation, som er helt afgørende for at videreudvikle eksisterende teknologier og opfinde nye. Den britiske regering har netop annonceret en fordobling af offentlige midler til energi-innovation, og vi deltager aktivt i drøftelser om, hvordan man i højere grad kan koordinere forskningen internationalt.  

[quote align="right" author=""]Sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem[/quote]

Paris skal ses som starten

Ved morgenmadsbordet i sidste uge blev jeg enig med de danske ngo’er om at mødes igen, når COP21 er overstået. Jeg tror og håber, at stemningen på det møde vil være lige så konstruktiv som i torsdags, og at vi kan arbejde sammen for at bevare det momentum, som en aftale i Paris forhåbentlig skaber. Vi er som nævnt fra britisk side aktive på de mange fronter, både i og uden for forhandlingerne, og sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem.

Topmødet i Paris skal derfor ikke ses som målstregen, men snarere som starten. Vi må efterfølgende sætte tempoet op, hvis vi for alvor skal tackle klimaforandringerne.

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ønskeseddel for Danmark Næste artikel Tre trends der ændrer digital forretning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).