COP21 er blot starten, ikke målstregen

En mellemstatslig aftale på klimatopmødet i Paris kan ikke i sig selv løse problemet. Heldigvis handles der på mange fronter uden for forhandlingslokalerne. Kun ved at involvere alle aktører i samfundet kan vi skabe det nødvendige momentum, så udviklingen kan tage yderligere fart efter COP21.

Det står meget klart i min hukommelse. I januar 2010, bare en måned efter COP15 i København, sad jeg i et mødelokale i London med alle de ledende britiske klimaforhandlere, og stemningen var nedtrykt. Selv belysningen i lokalet var dæmpet. Topmødet havde ikke været det gennembrud, der var lagt op til. Parterne var simpelthen for langt fra hinanden. Der var behov for en ny start. Ikke fordi forhandlingerne i Bella Center ikke førte noget med sig, for det gjorde de, men fordi vi alle havde været med til at skabe en urealistisk forventning om, at forhandlingerne ville skabe en løsning på klimakrisen.

Da jeg i sidste uge spiste morgenmad med danske klima-ngo’er, var stemningen en helt anden. Det var stadig mørkt udenfor, men atmosfæren i rummet var anderledes positiv. Der var stearinlys på bordet (det er trods alt dansk november), men vi var alle enige om, at vi har lært af COP15. Når COP21 åbner i dag i Paris, går vi derfor mere ydmygt til opgaven.

Jeg ønsker ikke på nogen måde at tale klimatopmødet ned. Det er og bliver, forhåbentlig, en meget vigtig milepæl i kampen mod klimaforandringerne. Men uanset hvor ambitiøst et resultat det lykkes lande som Danmark og Storbritannien at komme igennem med, vil en aftale i Paris langtfra kunne stå alene. Som den britiske energi- og klimaminister, Amber Rudd, sagde i en tale for nylig: ”Klimaforandringerne bliver ikke løst af en gruppe overtrætte politikere og forhandlere i et konferencecenter. Det kræver handling fra virksomheder, civilsamfundet, byer, regioner og lande.”

Alle aktører skal med

Jeg er enig. Før jeg kom til Danmark, var jeg chef for klima- og energikontoret i det britiske udenrigsministerium. Her oplevede jeg præcis, hvad ministeren har beskrevet. Jeg var som regel ikke direkte involveret i selve forhandlingerne, men tog del i vores løbende dialog med partnere i det private erhvervsliv, ngo’er og samfundsaktører generelt. Vi var særligt stolte af vores engagement med forsvars- og sikkerhedseksperter. Vi satte klima på dagsordenen i FN’s sikkerhedsråd, og ved hjælp af udenrigsministerens daværende klimaudsending, admiral Neil Morisetti, skabte vi opmærksomhed omkring de sikkerhedstrusler, som klimaforandringerne skaber. Vi arbejdede også tæt sammen med vores erhvervsministerium for at gøre britiske virksomheder opmærksomme på de mange nye muligheder, som et lav-emissionssamfund giver.

[quote align="left" author=""]Over de næste årtier skal der investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer[/quote]

Siden har jeg som ambassadør i Danmark set, hvordan virksomheder kan drive udviklingen, hvis de rette rammebetingelser skabes. Den danske vindsektor er et godt eksempel. I dag nyder vi i Storbritannien godt af den danske ekspertise på området. Virksomheder som DONG, Vestas og Siemens Wind Power er store spillere på det britiske vindmarked.

Udviklingen rækker også ud over den grønne sektor. Mange af verdens førende virksomheder og investorer forpligter sig i disse år til klimatiltag. Og det betaler sig. Analyser har vist, at de virksomheder, der gør mest for klimaet, har haft en vækst, der ligger 9 pct. højere end gennemsnittet over de seneste fire år.

Den britisk sponserede ”New Climate Economy Report” har fundet frem til, at der over de næste årtier skal investeres 90.000 milliarder dollar i infrastruktur, landbrug og energisystemer. Hvis disse investeringer foretages på en klimavenlig måde, kan det have en meget stor effekt på CO2-udslippet og forhindre, at vi fastlåser os på et højt udledningsniveau mange år frem.

Som globalt finansielt centrum arbejder Storbritannien aktivt for, at dette sker. Nationalbankdirektør Mark Carney leder G20’s arbejde med investorer med henblik på at vurdere risikoen ved klimaforandringerne og fremme investeringer i lav-emissions-økonomien.

[quote align="right" author=""]Det er vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne[/quote]

Der sker også noget på lokalt niveau. Som vist i Sustainias nye publikation ”Cities100” leverer mange byer verden over tiltag, der på én gang adresserer de udfordringer, den stigende urbanisering giver, og reducerer CO2-udslippet betydeligt. Lige fra modstandsdygtig grøn infrastruktur, som afhjælper kraftig regn på en billigere måde i København, over energieffektivisering, der tackler høje energipriser i Cardiff, til Chennai i Indien, hvor 60 pct. af byens transportbudget bruges på ikke-motoriseret transport for at få nedbragt de mere end 10.000 trafikulykker, der sker hvert år.

Staternes ansvar

Jeg siger ikke, at staterne er uden ansvar. Langtfra. Flere end 170 lande, der tilsammen står for over 90 pct. af den globale CO2-udledning, har fremlagt nationale klimaplaner. Det er meget positivt. Men beregninger fra FN viser, at planerne ikke er ambitiøse nok. Det er derfor vigtigt, at aftalen i Paris kommer til at indeholde en mekanisme, der gør det muligt gradvist at skrue op for ambitionerne. Vi har brug for internationale, bindende regler for at sikre gennemsigtighed, forudsigelighed og et fælles udgangspunkt. Det vil skabe et troværdigt fundament for, at markedet kan udvikle de løsninger, der skal til for at reducere CO2-udslippet på den mest omkostningseffektive måde.

[quote align="left" author=""]Staterne har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare[/quote]

Samtidig har staterne et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er mest udsatte og sårbare i forhold til de klimaforandringer, vi allerede ser, og som uundgåeligt vil komme i fremtiden.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kun handles inden for rammen af COP-forhandlingerne. Der findes flere separate initiativer, som kan og vil give et yderligere momentum i kampen mod klimaforandringerne.

Lad mig fremhæve to: Det første er den såkaldte carbon pricing, altså en prissætning på CO2-udledning. I EU har man verdens første kvotehandelssystem, og i 2014 skrev 70 lande og 1.000 virksomheder under på en deklaration om carbon pricing fremsat af FN’s generalsekretær. Det er altså efterspurgt af den private sektor, da det driver en omkostningseffektiv omstilling anført af markedet. Det andet initiativ er grøn forskning og innovation, som er helt afgørende for at videreudvikle eksisterende teknologier og opfinde nye. Den britiske regering har netop annonceret en fordobling af offentlige midler til energi-innovation, og vi deltager aktivt i drøftelser om, hvordan man i højere grad kan koordinere forskningen internationalt.  

[quote align="right" author=""]Sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem[/quote]

Paris skal ses som starten

Ved morgenmadsbordet i sidste uge blev jeg enig med de danske ngo’er om at mødes igen, når COP21 er overstået. Jeg tror og håber, at stemningen på det møde vil være lige så konstruktiv som i torsdags, og at vi kan arbejde sammen for at bevare det momentum, som en aftale i Paris forhåbentlig skaber. Vi er som nævnt fra britisk side aktive på de mange fronter, både i og uden for forhandlingerne, og sammen med den hastige udvikling i den private sektor tror jeg på, at landene ikke bare kan leve op til de mål, der sættes på COP21, men gå videre og overopfylde dem.

Topmødet i Paris skal derfor ikke ses som målstregen, men snarere som starten. Vi må efterfølgende sætte tempoet op, hvis vi for alvor skal tackle klimaforandringerne.

Læs flere indlæg af Vivien Life her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ønskeseddel for Danmark Næste artikel Tre trends der ændrer digital forretning

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

Klimakalender for 2020: Grønne landvindinger i Europa

I 2020 bliver der for alvor sat blus under det grønne paradigmeskifte, som EU indledte for 13 år siden, viser Mandag Morgens klimakalender. European Green Deal står som en milepæl i transformationen og giver grønne virksomheder udsigt til et jubelår. I andre verdensdele viger den politiske støtte til den grønne omstilling.