Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

MM Special: Den gode inspiration fra coronanedlukningen

Tænk engang.

På få timer vendte ledere og medarbejdere i kommuner over hele landet op og ned på veletablerede arbejdsgange. De vinkede farvel til de berygtede siloer, de kunne arbejde på tværs, og så erstattede skærmmøder de fysiske møder.

Under coronanedlukningen turde ledere og medarbejdere prøve nyt. Og de gjorde det meget hurtigt.

Det er de endda meget positive erfaringer fra en tid, hvor hele landet med frygt fulgte udviklingen i antal smittede, og døde ogsamt nødlidende virksomheder.

Nu frygter topledere, at de gode erfaringer hurtigt vil gå fløjten.

”Hverdagen kommer lynhurtigt tilbage, men nu skal vi som samfund lige huske, at vi får det bedste ud af vores erfaringer,” siger Kristian Wendelboe, direktør for KL.

”Der er noget beroligende ved at gøre tingene på samme måde, som før corona,” siger Pernille Salamon, kommunaldirektør i Hørsholm kKommune.

”Vanens magt er enorm,” siger Mogens Pedersen, kommunaldirektør i Varde Kommune.

De tre topledere har hver deres lille to-do-liste med erfaringer, de vil gøre en ekstraordinær indsats for at holde fast i.

Hvis forandringerne skal lykkes, får de som topledere en nøgleposition.

Obligatoriske møder på skærmen

Et rundspørge blandt de 98 kommunaldirektører viser, at det store flertal har oplevet forandringer på en række områder, som de gerne vil holde fast i. 

”Alle de her læringer minder forbavsende meget om hinanden. Det er tankevækkende og siger mig, at så må det handle om noget strukturelt i vores måde at organisere os på,” siger Kristian Wendelboe.

Når Mogens Pedersen, Pernille Salamon og også  Niels Nybye Ågesen, kommunaldirektør i Vejle og formand for KOMDIR, kommunaldirektørernes forening, ser på deres liste over, hvor de gerne vil fastholde forandringerne, nævner de alle topscoreren fra survey’et, digitaliseringen. 

For dem er digitale møder et godt eksempel. Efter flere års diskussioner af potentialet ved at holde møder digitalt, er de nu overbeviste.

De digitale møder er kommet for at blive, fordi de ”helt entydigt” kan være mere effektive. Og så sparer digitale møder tid, fordi man kan mødes, uden at en eller flere af mødets deltagere skal ud på landevejen for at komme frem til det fysiske møde.

I Varde har byrådet 10. august ligefrem nikket ja til, at digitale møder bliver en del af kommunens hverdag fremover.

Så indlysende det end kan lyde, så bliver praksis ikke af sig selv ikke mere digital. Man skal aktivt ville det.

”Vi skal holde digitale møder, selv om nogle af os sidder lige ved siden af hinanden,” siger Pernille Salamon.

”Hvis vi skal holde fast i det digitale, skal vi også vide, hvad der skaber de gode online -møder,” siger Niels Nybye Ågesen og fortsætter:

”Der er stadig modstand mod digitale møder, og hvis ikke vi håndterer den, vil digitale møder stille og roligt dø ud. Jeg tror, vi skal blive mere tydelige på, hvornår vi skal mødes fysisk, og hvornår vi foretrækker digitale møder.”

For Mogens Pedersen indebærer brugen af digitale møder også et opgør med nogle af de myter, der knytter sig til brugen af digitale møder. Han tror f.eks.for eksempel ikke på, at innovation og udvikling af nye ideeridéer kun kan ske på fysiske møder.

”I starten lod jeg det passere, når jeg hørte den skepsis over for at nyudvikle løsninger på digitale møder, men nu vil jeg tage diskussionen, for jeg tror ikke, den skepsis holder. I Varde har vi samarbejdet med BIG, der har kontorer over hele verden. Jeg kan ikke forestille mig, at de ikke udvikler digitalt, og det må vi kunne lære af,” siger han.

Just do it

Den øgede brug af digitale møder er et meget konkret eksempel på, hvad man har lært i coronanedlukningens store laboratorium.

Men der ligger også en dybere læring gemt bag ved det konkrete. Digitaliseringen er et eksempel på, at direktører og deres organisationer kunne tage noget nyt til sig, meget hurtigt.

”Før nedlukningen havde vi ikke forestillet os, at man kunne holde digitale møder. Og så gjorde vi det få timer efter Mette Frederiksens første pressemøde i marts. Når vi ser på det bagefter, synes jeg, det er tankevækkende, hvor meget vi tøver med, fordi vi ikke kan se perspektivet i det,” siger Pernille Salamon og fortsætter:

”Jeg håber, vi kan bevare den her villighed til bare at gå i gang.”

Der er et udbredt ønske om at kunne handle hurtigere.

”Det har tit været en tung og bureaukratisk proces at sætte gang i noget nyt. Fremover skal vi hurtigere gå i gang og gerne tage de lette opgaver først. Så kan hele organisationen se, at nu sker der noget. Hvis vi starter med den sværeste eller mest komplekse del af opgaven, kan der jo gå år, før vi ser en effekt at arbejdet,” siger Mogens Pedersen.

Noget af det kan handle om mere tydeligt at skelne mellem opgaver, der kan løses hurtigt, og opgaver, hvor det giver mening at gå i dybden med en sagsbehandling.

”Vi har gået og bildt os ind, at vi har haft en flad og ubureaukratisk organisering her i huset. Men vi har kunnet se en ekstremt stor forskel under krisen, hvor vi var ufatteligt meget mere effektive og ufatteligt meget mere præcise fagligt. Nu skal vi til at skære ned på de interne processer, som vi bruger for meget tid på,” siger Kristian Wendelboe og henviser bl.a.blandt andet til, at KL hver dag holdt kommunerne ajour med de løbende justeringer af deres opgaver under coronakrisen.

Han tager altså erfaringerne fra coronakrisen helt ind i bureaukratiets maskinrum for at give hidtil givne procedurer et eftersyn. Og budskabet er klart: Der skal bruges færre kræfter på interne processer, så KL som interesseorganisation kan handle hurtigere, når der er brug for det. 

Farvel til nulfejlskulturen

Kommuner og andre offentlige myndigheder bliver ofte beskyldt for at tænke meget på at undgå fejl. Den tilgang har lige frem fået sin egen betegnelse: ”Nulfejlskulturen.”

Pernille Salamon er ikke meget for at få klistret netop det mærkat på sin ryg. For som kommunaldirektør accepterer hun åbent, at det kan blive begået fejl i hendes organisation. For hende er det vigtige, at organisationen hele tiden lærer af sine fejl.

Der er dog også et lille forbehold.

”Vi gør meget for netop ikke at have en nulfejlskultur, men vi ved også, at det kan have store omkostninger, hvis vi begår en fejl,” siger hun.

Lige præcis den situation adresserede statsminister Mette Frederiksen, da hun den 11. marts lukkede store dele af den offentlige sektor ned.

”Mette Frederiksen var meget tydelig, da hun sagde, at vi vil begå fejl. Det var inspirerende og frisættende, og det pressede os til at være modige. Vi skulle handle med det samme,” siger Pernille Salamon.

Med den bemærkning åbnede Mette Frederiksen døren til et kæmpestort laboratorium, hvor kommuner og andre offentlige myndigheder over hele landet fik lov til, ja nærmest skulle handle hurtigt for at bidrage til inddæmningen af smitten. Det var, sagde statsministeren også, ”ubetrådt land. Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før.”.

Det stod altså krystalklart, at kommuner og andre organisationer måtte prøve sig frem og selvfølgelig ville komme til at begå fejl.

”I en normal situation ville vi ikke have sprunget ud og gennemført så radikale tiltag så hurtigt. Det falder selvfølgelig til dels tilbage på mig. Man kan sige, at vi før coronanedlukningen havde en umodig kommunaldirektør her i Varde Kommune,” siger Mogens Pedersen.

Den situation vendte statsministerens tale op og ned på.

Byrådet i Varde Kommune har helt som byrådene i langt de fleste andre kommuner evalueret arbejdet under coronakrisen og noterer, at ”perioden har været fyldt med mange kreative løsninger. Der er opmærksomhed på, at organisationen tager noget af denne kreativitet med sig og ikke bare kører med snuden i de gamle spor.”.

Der bliver tydeligvis brug for mere modige topledere.

Topchefer lytter til driften

Kristian Wendelboe er en af de topledere, som har oplevet coronakrisen som et ”wake-up call for, hvad det vil sige at være topleder.”

”I hverdagen kan man nemt blive en del af maskinen, men i en krisesituation, bliver det helt tydeligt, at der skal være en, der i sidste ende træffer beslutningen,” siger Kristian Wendelboe, der som tidligere departementschef i blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriet ellers er vant til at stå over for store udfordringer.

Også på et andet punkt har krisen tydeliggjort kerneopgaver for en topleder.

”En af Ledelseskommissionens 20 anbefalinger, var, at vi som topledere skal interessere os mere for driften. Det er faktisk det, der er sket,” siger Niels Ågesen, formand for kommunaldirektørernes forening.

Under krisen fik han og de andre topledere i kommunen daglige indberetninger fra ”fronten” på jobcentrene, plejehjemmene eller og skolerne. Det var lige pludseligt helt afgørende at vide, hvordan smitten udviklede sig på et plejecenter eller en skole.

”På chefmøderne plejer vi ikke at tale om, hvordan det går ude på det enkelte plejecenter eller den enkelte skole. Det gjorde vi under corona, vi har lyttet og brugt tid, helt lavpraktisk på at høre, hvordan det går, så dagligdagens hverdag kom med på topledernes møder. Det kunne jeg godt tænke mig at holde fast i,” siger Pernille Salamon.

I KL var Kristian Wendelboe og hans direktion også aktive lyttere.

”Jeg følte mig virkelig godt informeret hver eneste dag, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvor lidt information der ender helt oppe hos mig på en almindelig hverdag. Der er måske kun fem procent tilbage, når informationen er gået fra lag til lag op gennem vores organisation,” siger han.

Samarbejde afløser siloer

Survey’et blandt de 98 kommunaldirektører viser, at de ikke bare vil holde fast i digitaliseringen, men også samarbejdet på tværs af forvaltninger og med organisationer eller virksomheder uden for kommunen, som blomstrede under coronanedlukningen.

Samarbejde på tværs er ligefrem nummer to på deres liste.

Det er da også et emne, langt de fleste vil nikke genkendende til. Mange gange siger man, at de enkelte offentlige forvaltninger fungerer som selvstændige ’siloer’, som først og fremmest tænker på egen målopfyldelse og i mindre grad på at samarbejde med relevante kolleger i andre dele af organisationen.

Under coronakrisen brød ledere og medarbejdere siloerne ned indefra.

”Vi havde en krisestyringsstab, hvor alle chefer og nogle nøglemedarbejdere var til stede. Her kunne vi koordinere på tværs af hele organisationen. Det er simpelthen den rigtige tilgang. Vi skal holde fast i det tværgående fokus på opgaverne, så mange kan bidrage til en løsning,” siger Pernille Salamon.

Mandag Morgen inddrager læserne

I Vejle har det blandt andet betydet, at byrådet kort før sommerferien vedtog, at et nyt plejecenter og en ny daginstitution skal bygges sammen på den samme matrikel i Gauerslund, et af kommunens mindre samfund.

To af byrådets udvalg, Seniorudvalget og Børne- og Ungeudvalget, har truffet beslutningen for at skabe gode fællesskaber på tværs af generationer. På Rådhuset betyder det så også, at der skabes et fællesskab på tværs af de to tilsvarende forvaltninger.

”Vi skal som direktion se på de projekter, der er på vej, og overveje, om vi kan skabe noget sammen. Det kan vi i Gauerslund, hvor det ikke giver mening, at daginstitutionen og plejecenteret ligger hver for sig,” siger han.

Samarbejde på tværs kan altså både føre til både en anden type møder, og til nye typer løsninger, som for eksempel det i Gauerslund ved Vejle. Og så kan det få betydning for den måde, en forvaltning betjener sit byråd på.

Problemet er her, at den klassiske opdeling mellem selvstændige forvaltninger kan genfindes helt oppe i byrådene, der organiserer sit arbejde i udvalg med fokus på hver sit specialområde. Det kan f.eks.for eksempel være arbejdsmarked, børn og unge, kultur og så selvfølgelig det tekniske.

”Coronakrisen gjorde det klart for mig, at de politiske udvalg i byrådet kan være med til at fremme silotænkningen. I vores evaluering siger politikerne i byrådet, at de følte sig mere informeret om, hvad der skete på tværs i hele organisationen under corona. Det skal vi som forvaltning lære af og sørge for mere tværgående information,” siger Mogens Pedersen. 

Hjælpsomhed i centrum

Coronakrisen tydeliggjorde i enestående grad opgaven i de 98 kommuner: Alting handlede om at forhindre smitte. Danmark skulle blive på den grønne kurve, så sygehusene hele tiden havde kapacitet til at behandle smittede borgere. Den røde kurve, som regioner i Norditalien havde oplevet, skulle for alt i verden undgås.

”Der var virkelig stor hjælpsomhed og ingen af de sædvanlige ressortkampe. Det har været meget illustrativt, for tænk, hvis vi kan blive bedre til det,” siger Kristian Wendelboe.

Den oplevelse går igen og igen.

”Det er enestående, at statsministeren sagde, at alting handlede om at begrænse smitten. Det var nemt at forstå, og det angik os alle sammen. Jeg tror, den fælles forståelse hjalp det tværgående samarbejde på vej. Det har jeg aldrig set fungere så godt før,” siger Mogens Pedersen.

Det dyre spørgsmål er selvfølgelig, om netop den erfaring kan overføres til en hverdag, hvor kommuner og en organisation som KL ikke bare forfølger et enkelt, meget præcist og også lavpraktisk mål, men flere og også ofte mere komplekse målsætninger.

”Vi skal lære to ting. For det første skal vi kun sætte meget få projekter i gang samtidig, og for det andet skal vi være ekstremt tydelige på, hvorfor netop det eller de projekter er vigtige. Det handler om at udstikke en retning,” siger Mogens Pedersen og fortsætter.:

”Ledelse på alle niveauer handler om kun at sætte gang i ét projekt og kun i et. Jo flere projekter, des mere forvirring om, hvad der er det vigtigste. Her skal man som leder passe rigtig meget på og holde igen med projekterne.” 

Den synlige leder

Hvis den tydelige retning, som Mogens Pedersen siger det, er det første bogstav i topledernes abc efter corona, må synligheden og kommunikationen være det næste.

”Jeg skrev en personlig mail til alle medarbejderne under coronakrisen og har aldrig fået så meget respons. Det har jeg været tilbageholdende med, men det vil jeg fortsætte med,” siger Mogens Pedersen.

Han tror på, at den direkte kommunikation har været med til at fremme en oplevelse af, at den enkelte medarbejder ikke kun var ansat på en skole, i skolevæsenet eller på et plejehjem, men også arbejdede som ansat i kommunen.

I Hørsholm trådte Pernille Salamon ud af det, hun opfatter som sin comfort zone, og lavede en videohilsen til alle medarbejdere en gang om ugen.

”Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor afgørende kommunikation er. Det vil jeg fortsætte med, måske ikke en gang om ugen, men ofte,” siger hun.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Ledelse efter corona: Ryd op i målene Ledelse efter corona: Ryd op i målene Næste artikel KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.