Crowdsourcing udvikler velfærd

Rigshospitalet skal bygge nyt børnehospital og inddrager crowd-konkurrencer i planlægningen. Samtidig er Erhvervsstyrelsen på vej med nationalt pilotprojekt med crowd-konkurrencer. I USA og Canada har offentlige myndigheder og virksomheder udbudt crowd-løsninger siden 2010.

Når patienter tjekker ind på Rigshospitalets kommende børnehospital, Børneriget, vil der sandsynligvis være en lille abe, der viser vej.

Idéen med aben – der ikke er levende men en avatar – er vinderen af en konkurrence på nettet, der netop er afsluttet. Med projektet er Rigshospitalet en af de første offentlige virksomheder i Danmark, der udskriver en åben konkurrence på nettet for at løse et problem. De inddrager altså ikke bare patienter og fagprofessionelle i udviklingen af det nye hospital, men også ’crowden’.

”Vi lader os hele tiden inspirere af personer, der ikke nødvendigvis har forstand på driften af et sygehus, men har nogle helt andre kompetencer. Og her er crowdsourcing den ultimative måde at inddrage andre fagligheder – fra hele verden – på,” siger Bent Ottesen, der er projektdirektør for Børneriget.

Metoden er udviklet i USA og Canada, hvor ministerier og andre offentlige institutioner ligesom på Rigshospitalet udskriver åbne konkurrencer om løsningen af et konkret problem. Det sker netop for at kunne trække på inspiration fra personer med andre kompetencer.

Mest innovation med inspiration udefra

| Forstør   Luk

Kilde: Marion Poetz m.fl.


”Når det handler om innovation, er det vigtigt at overskride grænser. Det kan være ved at inddrage personer fra helt andre brancher eller fra andre lande. Her er crowdsourcing og konkurrencer en oplagt mulighed – også for offentlige virksomheder,” siger Marion Poetz, der er lektor på Department of Innovation and Organizational Economics ved CBS i København.

Med inspiration fra USA, hvor konkurrencerne bliver udskrevet på platformen challenge.gov, forbereder Erhvervsstyrelsen nu lanceringen af en tilsvarende dansk platform, challenge.dk, i begyndelsen af marts.

Den lille abe løser netop et af de problemer, der går igen fra sygehus til sygehus. Patienterne har tit problemer med at finde rundt i et sygehus’ labyrinter af gange.

”Vi skal give patienterne et godt førstehåndsindtryk af os. Har de et dårligt førstehåndsindtryk, kan det påvirke dem lang tid efter, og altså også inde i konsultationen eller behandlingen,” siger Bent Ottesen.

Derfor udskrev han og projektorganisationen en konkurrence for at gøre de første ti minutter til de bedste ti minutter for patienten. Konkurrencen fandt sted på platformen HeroX, en privat platform, der siden 2013 har formidlet konkurrencer for både offentlige og private virksomheder.

”Vi fik 159 forslag fra personer og virksomheder i 27 forskellige lande. En stor del af forslagene var meget professionelle og kunne bruges, også selv om prisen kun var på 2.000 dollar,” siger han.

Det gode resultat betyder, at crowdsourcing af problemer har bevist sin værdi i det udviklingsarbejde, Børneriget er midt i.

”Den vigtigste gevinst er måske i virkeligheden, at vi kan supplere værktøjskassen for vores udviklingsarbejde med denne nye mulighed,” siger Bent Ottesen.

Børneriget skal efter planen være færdig i 2023, altså efter byggeriet af supersygehusene. Se artiklen: Børn skal lege sig raske.

Bent Ottesens oplevelse med konkurrencen afspejles i Marion Poetz’ forskning. Hun har i en årrække forsket i innovation og, ikke mindst, i hvordan crowdsourcing kan katalysere innovation. Hun siger, at de største innovationsskridt ofte sker, når crowdsourcing tiltrækker personer uden for ens eget naturlige netværk. Derfor bliver selve virksomhedens problemformulering afgørende for, om crowdsourcingen lykkes.

”Virksomheden skal definere sit problem på en måde, så den tiltrækker personer uden for sin egen branche eller den naturlige sammenhæng, den indgår i,” siger hun.

Marion Poetz har sammen med en gruppe forskere undersøgt, hvorfor tømrere, taglæggere og skatere ikke brugte deres sikkerhedsudstyr. De blev spurgt om, hvad der kunne få deres egne kollegaer til at finde sikkerhedsudstyret frem og så bruge det. Og så bad Poetz dem også om at komme med forslag, der kunne få de to andre faggrupper til at bruge sikkerhedsudstyr.

”Jo større afstand mellem faggrupperne, des mere radikale forslag til innovation kom de med,” siger hun. Se figur 1.

Amerikanere crowdsourcer sundhed

Indtil nu har ministerier og andre offentlige instanser i USA udskrevet i alt 748 konkurrencer, siden Obama-regeringen etablerede challenge.gov tilbage i 2010. Hensigten med udfordringerne er at åbne innovationsprocesser og, ikke mindst, række ud til fagfolk fra helt andre miljøer end sine egne. Emner inden for sundhed tegner sig for hver femte af de udfordringer, der gennem de seneste seks år er lagt ud på challenge.gov. Se figur 2.

USA crowdsourcer flest problemer inden for sundhed

| Forstør   Luk

Kilde: Mandag Morgen.


Lige nu har Sundhedsministeriet sammen med to andre institutioner udskrevet en konkurrence om at udvikle et redskab, så laboranter hurtigt kan måle resistente bakterier. Konkurrencen løber frem til den 27. marts, hvor vinderen kan se frem til at modtage en af challenge.gov’s største priser nogensinde. Prisen er på 20 millioner dollar. Men det amerikanske sundhedsministerium udskriver ikke kun konkurrencer med meget store gevinster. Priserne kan også være langt mere beskedne.

Sidste år opfordrede sundhedsmyndighederne f.eks. frivillige til at fortælle, hvad der fik dem til at påtage sig et frivilligt hverv. Vinderne bliver inviteret med til en konference her i 2017.

I en evaluering vurderer Department of Health and Human Services, at konkurrencerne reducerer udviklingsomkostningerne i forhold til egentlige udbud, og derudover tiltrækker de folk fra endda meget forskellige brancher.

Østrig lader borgere inspirere forskere

I Østrig rådgiver Marion Poetz fra CBS blandt andet en offentligt finansieret, uafhængig forskningsinstitution med fokus på sundhed, Ludwig Boltzmann Gesellschaft. I 2015 crowsourcede fonden forslag til forskning i psykisk sundhed.

Den udfordring spredte sig over hele verden og resulterede i mere end 400 forslag.

”Det var en utrolig givtig proces. Vi fik fat i patienter og eksperter fra hele verden, der bidrog med forslag til de problemer, vores forskere skal arbejde med i fremtiden,” siger hun.

Ét forslag handler om børn i familier, hvor den ene eller begge forældre lider af en psykisk sygdom. Et af de store spørgsmål er her, hvad der kan gøres, så børnene ikke udvikler de samme lidelser som deres forældre. Fonden støtter nu forskning på dette område.

”Jeg tror, at vi kan bruge crowdsourcing til at styrke kontakten mellem borgere og forskere. Vi kan se, at det kan lade sig gøre inden for sundhed, men jeg tror også, det kan overføres til andre områder,” siger hun.

Et eksempel er, at den østrigske regering som den første i Europa har crowdsourcet udviklingen af en ny strategi for åben innovation. Strategien indgår nu i Østrigs forsøg på at være blandt de første til at udnytte den hurtige teknologiske udvikling til at skabe arbejdspladser i Østrig.

Erhvervsstyrelsen kopierer amerikanere

I Danmark forbereder Erhvervsstyrelsen lige nu relanceringen af platformen challenge.dk. Platformen blev første gang afprøvet i 2015, hvor styrelsen udbød et projekt, der kunne hjælpe små og mellemstore virksomheder til at udnytte tilgængeligt offentlige data i deres forretningsudvikling.

”Vi lærte især, at mange små og mellemstore virksomheder synes, det er interessant at byde ind med løsninger på den slags udfordringer,” siger Stine Nynne Larsen, specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen.

Hun fortæller, at styrelsen særlig har fokus på de små og mellemstore virksomheder. Inden den fulde relancering af challenge.dk udbyder Erhvervsstyrelsen i et pilotprojekt med Region Sjælland en konkurrence, der skal levere løsninger på, hvordan små og mellemstore virksomheder har fokus på, hvordan de kan dele overskudskapacitet med hinanden.

”De aktører, man gerne vil ramme, er med til at skabe løsningerne og præge processen gennem hele forløbet,” siger hun.

Forrige artikel Svagt Frankrig svækker Europa Svagt Frankrig svækker Europa Næste artikel Mægler splitter pensionsbranchen Mægler splitter pensionsbranchen

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.