Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen

Oprydningen kostede næsten to mia. kr., da A.P. Møller-Mærsk sidste år blev udsat for et cyberangreb. En stribe andre virksomheder blev også ramt. Den ikoniske virksomhed klarede sig ved bl.a. at bruge WhatsApp og andre kommunikationskanaler.

En af grundene til at det gik så galt, da landets største virksomhed i juni sidste år blev udsat for et cyberangreb, er ironisk nok, at A.P. Møller-Mærsk har integreret virksomhedens it på tværs af alle forretningsenheder.

Det betyder, at det ikke er muligt at isolere et cyberangreb. Derfor var det ikke kun ét selskab, der blev ramt sidste år, men flere af koncernens virksomheder. Man kan sammenligne det med et skib, der er opdelt i sektioner. Hvis et skib springer læk, kan man hurtigt lukke for den del, som er ramt, således at det kun er den del af skibet, som tager vand ind. 

Omkostningerne ved hackerangrebet udgøres først og fremmest af hjælp udefra. Konsulenter og it-eksperter har været inde for at rydde op. Og hertil kommer omkostningerne ved ombookinger og chartring af skibe for at overholde de indgåede aftaler.

Det er kun den ene side af regnskabet. Hertil kommer der en stribe andre omkostninger, som er svære at opgøre direkte, men hvor en af de tungeste er, at det kommer til at koste på Mærsks image- og tillidsregnskab.

Mærsks kunder har omfattende globale forsyningskæder, hvor det er afgørende, at leverancerne flyder uden forsinkelser. Hvis en forsyning af f.eks. dæk til en bilproducent udebliver, går produktionen i stå, og det koster penge. Virksomhederne har ikke længere store lagre, som de kan trække på, hvis en leverance fejler.

Hvis Maersk Lines skibe ikke er i stand til at transportere underleverandørens produkter, forplanter det sig videre. A.P. Møller-Mærsks kunder ønsker én ting: præcision. Det kan godt betale sig at betale lidt mere for at være sikker på, at den er i top. Også derfor kaster hackerangrebet på A.P. Møller-Mærsk lange skygger over koncernens image i en tid, hvor shippinggiganten kæmper mod faldende fragtrater.

Russerne kommer, eller er det kineserne?

Rusland stod bag det store cyberangreb i sommer. Det siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, der bakkes op af sin danske kollega, Claus Hjort Frederiksen (V). Ikke overraskende afviser russerne påstanden, ligesom man tidligere har afvist lignende beskyldninger. Fra Kreml er budskabet, at den britiske forsvarsministers udtalelser er som taget ud af Monty Python, når han mener, at cyberangreb fra Rusland kan komme til at koste britiske liv.

Det var ikke virksomhederne, som russerne ønskede at ramme. Det var Ukraine. Ligesom i konventionel krig er det svært at undgå civile mål, når bomberne bliver kastet.

Når der er tale om traditionelt forsvar, er det en statslig opgave, som Forsvarsministeriet står for. I forbindelse med de seneste forsvarsforlig, som dækker perioden 2018-2023, er der afsat midler til brug for et cyberforsvar. Det er et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld er det en sikkerhedsmæssig risiko, at dansk tele- og energiforsyning er lagt i hænderne på private virksomheder – f.eks. drives TDC’s 4G-net af kinesiske Huawei.

For et par uger siden advarede bl.a. NSA, CIA og FBI under en høring i Senatet om at bruge produkter fra den kinesiske telegigant, der har tætte bånd til regeringen i Beijing. Den amerikanske regering har for nylig udarbejdet et notat, hvor man påpeger, at et kommende 5G-net skal være drevet af staten, ikke af private virksomheder, fordi det er en sikkerhedsrisiko, at en potentiel fjende kan lytte med.

Ram, hvor det gør mest ondt

For de cyberkriminelle gælder det om at slå til mod de mest sårbare steder i et samfund, dvs. infrastrukturen. Hvis man rammer el- eller vandforsyningen, kan det hurtigt ødelægge et velfungerende samfunds basale funktioner.

Her minder strategien om de allieredes angreb på kuglelejefabrikkerne i Tyskland under Anden Verdenskrig. På den måde kunne man lamme store dele af den tyske krigsmaskine blot ved at sætte nogle få fabrikker ud af spillet. Fremmede magters cyberangreb følger præcis den samme strategi.

Verden har selvsagt ikke set sit sidste cyberangreb. Derfor gælder det om at være på vagt, og her er det svageste led i mange virksomheder og organisationer typisk medarbejderne. Det kan være manglende opgraderinger af sikkerheden eller noget så banalt som passwords, som ikke er svære at knække. 

Samtidig er Internet of Things og det forhold, at flere og flere produkter er forbundet via nettet, med til at skabe en ny kampplads, som bliver større for hver dag, der går.

Flere internationale undersøgelse viser, at ’insider job’ ligger bag de fleste cyberangreb. Ofte fordi en medarbejder føler sig dårligt behandlet og derfor ønsker at hævne sig. De største og mest omfattende hackerangreb står fremmede magter dog bag.

En undersøgelse foretaget af Dansk Industri fra efteråret sidste år viste, at hver tredje danske virksomhed har været udsat for et hackerangreb eller en virus inden for det seneste år. Og af dem havde godt hver tiende af deltagerne i undersøgelsen lidt ’betydelige økonomiske tab’ som følge af cyberangreb.

Forrige artikel Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Næste artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe
  • Anmeld

    saumyagiri · Escorts in Delhi

    Escorts in Delhi

    Look through our range of fresh Vip Escorts Service In Delhi . We review and add new companion every day. Click on individual profiles to see Vip Escorts Service In Delhi: - http://www.saumyagiri.com


Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.