Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen

Oprydningen kostede næsten to mia. kr., da A.P. Møller-Mærsk sidste år blev udsat for et cyberangreb. En stribe andre virksomheder blev også ramt. Den ikoniske virksomhed klarede sig ved bl.a. at bruge WhatsApp og andre kommunikationskanaler.

En af grundene til at det gik så galt, da landets største virksomhed i juni sidste år blev udsat for et cyberangreb, er ironisk nok, at A.P. Møller-Mærsk har integreret virksomhedens it på tværs af alle forretningsenheder.

Det betyder, at det ikke er muligt at isolere et cyberangreb. Derfor var det ikke kun ét selskab, der blev ramt sidste år, men flere af koncernens virksomheder. Man kan sammenligne det med et skib, der er opdelt i sektioner. Hvis et skib springer læk, kan man hurtigt lukke for den del, som er ramt, således at det kun er den del af skibet, som tager vand ind. 

Omkostningerne ved hackerangrebet udgøres først og fremmest af hjælp udefra. Konsulenter og it-eksperter har været inde for at rydde op. Og hertil kommer omkostningerne ved ombookinger og chartring af skibe for at overholde de indgåede aftaler.

Det er kun den ene side af regnskabet. Hertil kommer der en stribe andre omkostninger, som er svære at opgøre direkte, men hvor en af de tungeste er, at det kommer til at koste på Mærsks image- og tillidsregnskab.

Mærsks kunder har omfattende globale forsyningskæder, hvor det er afgørende, at leverancerne flyder uden forsinkelser. Hvis en forsyning af f.eks. dæk til en bilproducent udebliver, går produktionen i stå, og det koster penge. Virksomhederne har ikke længere store lagre, som de kan trække på, hvis en leverance fejler.

Hvis Maersk Lines skibe ikke er i stand til at transportere underleverandørens produkter, forplanter det sig videre. A.P. Møller-Mærsks kunder ønsker én ting: præcision. Det kan godt betale sig at betale lidt mere for at være sikker på, at den er i top. Også derfor kaster hackerangrebet på A.P. Møller-Mærsk lange skygger over koncernens image i en tid, hvor shippinggiganten kæmper mod faldende fragtrater.

Russerne kommer, eller er det kineserne?

Rusland stod bag det store cyberangreb i sommer. Det siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, der bakkes op af sin danske kollega, Claus Hjort Frederiksen (V). Ikke overraskende afviser russerne påstanden, ligesom man tidligere har afvist lignende beskyldninger. Fra Kreml er budskabet, at den britiske forsvarsministers udtalelser er som taget ud af Monty Python, når han mener, at cyberangreb fra Rusland kan komme til at koste britiske liv.

Det var ikke virksomhederne, som russerne ønskede at ramme. Det var Ukraine. Ligesom i konventionel krig er det svært at undgå civile mål, når bomberne bliver kastet.

Når der er tale om traditionelt forsvar, er det en statslig opgave, som Forsvarsministeriet står for. I forbindelse med de seneste forsvarsforlig, som dækker perioden 2018-2023, er der afsat midler til brug for et cyberforsvar. Det er et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld er det en sikkerhedsmæssig risiko, at dansk tele- og energiforsyning er lagt i hænderne på private virksomheder – f.eks. drives TDC’s 4G-net af kinesiske Huawei.

For et par uger siden advarede bl.a. NSA, CIA og FBI under en høring i Senatet om at bruge produkter fra den kinesiske telegigant, der har tætte bånd til regeringen i Beijing. Den amerikanske regering har for nylig udarbejdet et notat, hvor man påpeger, at et kommende 5G-net skal være drevet af staten, ikke af private virksomheder, fordi det er en sikkerhedsrisiko, at en potentiel fjende kan lytte med.

Ram, hvor det gør mest ondt

For de cyberkriminelle gælder det om at slå til mod de mest sårbare steder i et samfund, dvs. infrastrukturen. Hvis man rammer el- eller vandforsyningen, kan det hurtigt ødelægge et velfungerende samfunds basale funktioner.

Her minder strategien om de allieredes angreb på kuglelejefabrikkerne i Tyskland under Anden Verdenskrig. På den måde kunne man lamme store dele af den tyske krigsmaskine blot ved at sætte nogle få fabrikker ud af spillet. Fremmede magters cyberangreb følger præcis den samme strategi.

Verden har selvsagt ikke set sit sidste cyberangreb. Derfor gælder det om at være på vagt, og her er det svageste led i mange virksomheder og organisationer typisk medarbejderne. Det kan være manglende opgraderinger af sikkerheden eller noget så banalt som passwords, som ikke er svære at knække. 

Samtidig er Internet of Things og det forhold, at flere og flere produkter er forbundet via nettet, med til at skabe en ny kampplads, som bliver større for hver dag, der går.

Flere internationale undersøgelse viser, at ’insider job’ ligger bag de fleste cyberangreb. Ofte fordi en medarbejder føler sig dårligt behandlet og derfor ønsker at hævne sig. De største og mest omfattende hackerangreb står fremmede magter dog bag.

En undersøgelse foretaget af Dansk Industri fra efteråret sidste år viste, at hver tredje danske virksomhed har været udsat for et hackerangreb eller en virus inden for det seneste år. Og af dem havde godt hver tiende af deltagerne i undersøgelsen lidt ’betydelige økonomiske tab’ som følge af cyberangreb.

Forrige artikel Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Næste artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe
  • Anmeld

    saumyagiri · Escorts in Delhi

    Escorts in Delhi

    Look through our range of fresh Vip Escorts Service In Delhi . We review and add new companion every day. Click on individual profiles to see Vip Escorts Service In Delhi: - http://www.saumyagiri.com


Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.