Cyberangreb vil blive ved med at koste kassen

Oprydningen kostede næsten to mia. kr., da A.P. Møller-Mærsk sidste år blev udsat for et cyberangreb. En stribe andre virksomheder blev også ramt. Den ikoniske virksomhed klarede sig ved bl.a. at bruge WhatsApp og andre kommunikationskanaler.

En af grundene til at det gik så galt, da landets største virksomhed i juni sidste år blev udsat for et cyberangreb, er ironisk nok, at A.P. Møller-Mærsk har integreret virksomhedens it på tværs af alle forretningsenheder.

Det betyder, at det ikke er muligt at isolere et cyberangreb. Derfor var det ikke kun ét selskab, der blev ramt sidste år, men flere af koncernens virksomheder. Man kan sammenligne det med et skib, der er opdelt i sektioner. Hvis et skib springer læk, kan man hurtigt lukke for den del, som er ramt, således at det kun er den del af skibet, som tager vand ind. 

Omkostningerne ved hackerangrebet udgøres først og fremmest af hjælp udefra. Konsulenter og it-eksperter har været inde for at rydde op. Og hertil kommer omkostningerne ved ombookinger og chartring af skibe for at overholde de indgåede aftaler.

Det er kun den ene side af regnskabet. Hertil kommer der en stribe andre omkostninger, som er svære at opgøre direkte, men hvor en af de tungeste er, at det kommer til at koste på Mærsks image- og tillidsregnskab.

Mærsks kunder har omfattende globale forsyningskæder, hvor det er afgørende, at leverancerne flyder uden forsinkelser. Hvis en forsyning af f.eks. dæk til en bilproducent udebliver, går produktionen i stå, og det koster penge. Virksomhederne har ikke længere store lagre, som de kan trække på, hvis en leverance fejler.

Hvis Maersk Lines skibe ikke er i stand til at transportere underleverandørens produkter, forplanter det sig videre. A.P. Møller-Mærsks kunder ønsker én ting: præcision. Det kan godt betale sig at betale lidt mere for at være sikker på, at den er i top. Også derfor kaster hackerangrebet på A.P. Møller-Mærsk lange skygger over koncernens image i en tid, hvor shippinggiganten kæmper mod faldende fragtrater.

Russerne kommer, eller er det kineserne?

Rusland stod bag det store cyberangreb i sommer. Det siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, der bakkes op af sin danske kollega, Claus Hjort Frederiksen (V). Ikke overraskende afviser russerne påstanden, ligesom man tidligere har afvist lignende beskyldninger. Fra Kreml er budskabet, at den britiske forsvarsministers udtalelser er som taget ud af Monty Python, når han mener, at cyberangreb fra Rusland kan komme til at koste britiske liv.

Det var ikke virksomhederne, som russerne ønskede at ramme. Det var Ukraine. Ligesom i konventionel krig er det svært at undgå civile mål, når bomberne bliver kastet.

Når der er tale om traditionelt forsvar, er det en statslig opgave, som Forsvarsministeriet står for. I forbindelse med de seneste forsvarsforlig, som dækker perioden 2018-2023, er der afsat midler til brug for et cyberforsvar. Det er et skridt i den rigtige retning.

Til gengæld er det en sikkerhedsmæssig risiko, at dansk tele- og energiforsyning er lagt i hænderne på private virksomheder – f.eks. drives TDC’s 4G-net af kinesiske Huawei.

For et par uger siden advarede bl.a. NSA, CIA og FBI under en høring i Senatet om at bruge produkter fra den kinesiske telegigant, der har tætte bånd til regeringen i Beijing. Den amerikanske regering har for nylig udarbejdet et notat, hvor man påpeger, at et kommende 5G-net skal være drevet af staten, ikke af private virksomheder, fordi det er en sikkerhedsrisiko, at en potentiel fjende kan lytte med.

Ram, hvor det gør mest ondt

For de cyberkriminelle gælder det om at slå til mod de mest sårbare steder i et samfund, dvs. infrastrukturen. Hvis man rammer el- eller vandforsyningen, kan det hurtigt ødelægge et velfungerende samfunds basale funktioner.

Her minder strategien om de allieredes angreb på kuglelejefabrikkerne i Tyskland under Anden Verdenskrig. På den måde kunne man lamme store dele af den tyske krigsmaskine blot ved at sætte nogle få fabrikker ud af spillet. Fremmede magters cyberangreb følger præcis den samme strategi.

Verden har selvsagt ikke set sit sidste cyberangreb. Derfor gælder det om at være på vagt, og her er det svageste led i mange virksomheder og organisationer typisk medarbejderne. Det kan være manglende opgraderinger af sikkerheden eller noget så banalt som passwords, som ikke er svære at knække. 

Samtidig er Internet of Things og det forhold, at flere og flere produkter er forbundet via nettet, med til at skabe en ny kampplads, som bliver større for hver dag, der går.

Flere internationale undersøgelse viser, at ’insider job’ ligger bag de fleste cyberangreb. Ofte fordi en medarbejder føler sig dårligt behandlet og derfor ønsker at hævne sig. De største og mest omfattende hackerangreb står fremmede magter dog bag.

En undersøgelse foretaget af Dansk Industri fra efteråret sidste år viste, at hver tredje danske virksomhed har været udsat for et hackerangreb eller en virus inden for det seneste år. Og af dem havde godt hver tiende af deltagerne i undersøgelsen lidt ’betydelige økonomiske tab’ som følge af cyberangreb.

Forrige artikel Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Næste artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe
  • Anmeld

    saumyagiri · Escorts in Delhi

    Escorts in Delhi

    Look through our range of fresh Vip Escorts Service In Delhi . We review and add new companion every day. Click on individual profiles to see Vip Escorts Service In Delhi: - http://www.saumyagiri.com


Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).