Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering

Den strategisk vigtige gasrørledning Nord Stream 2 er blandt de ting, Angela Merkel og Vladimir Putin skal drøfte, når de lørdag mødes nord for Berlin. Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering, der presses af både Tyskland og USA.

Sjældent har Danmark haft så stor interesse i et tysk-russisk topmøde, som det er tilfældet, når Angela Merkel lørdag får besøg af Ruslands præsident Vladimir Putin på slottet Meseberg nord for Berlin.

Her bliver gasrørledningen Nord Stream 2, der efter planen også skal løbe under dansk farvand i Østersøen, et helt centralt tema. Mens Merkel og Putin er stærkt uenige på en række vigtige politiske områder, fra krigen i det østlige Ukraine til Ruslands brug af nervegift i Storbritannien, har Tyskland og Rusland stærkt sammenfaldende interesser i sagen om Nord Stream 2.

Sagen kort

Tyskland har brug for russisk gas på et tidspunkt, hvor man er ved at udfase både atomkraft og kul, mens Rusland med sin svækkede økonomi har hårdt brug for de mange milliarder euro, man kan tjene ved at leve naturgas til Tysklands store industrier.

Merkels pressetalsmand Steffen Seibert oplyste mandag, at Nord Stream 2, gastransit via Ukraine, krigshandlinger i Ukraine og situationen i Syrien vil være blandt de emner, som de to ledere – der i øvrigt begge taler både tysk og russisk – skal debattere.

Danmark i klemme

Danmarks rolle i sagen er speget grundet et USA, som under Donald Trumps ledelse er stærk modstander af Nord Stream.

De amerikanske synspunkter i sagen er blevet fremført over for både udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen under besøg i Washington, ligesom højtstående amerikanske diplomater i København har gjort det meget klart, at man helst ser, at Danmark siger nej til Nord Stream 2.

Folketinget har på regeringens initiativ, og under pres fra USA, vedtaget en helt særlig lovgivning, som gør det muligt for den danske regering at sige nej til et infrastrukturprojekt gennem dansk farvand, hvis man mener, at projektet har sikkerhedspolitiske implikationer.

Udenrigsministeriet har endnu ikke gjort sin stilling op, og dermed er Danmark blevet det sidste land, der mangler at godkende anlæggelsen af Nord Stream 2, der skal løbe fra det vestlige Rusland ud for Sankt Petersborg til Nordtyskland.

Danmark gav i 2009 tilladelse til, at den nu eksisterende Nord Stream 1-rørledning kunne etableres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Dengang fastholdt regeringen, at der var tale om et rent kommercielt projekt, og at man derfor ikke kunne gøre andet end at godkende det.

Danmark er dog selv stor aftager af russisk gas. Det statsstyrede danske energiselskab Dong Energy, nu Ørsted, indgik i 2006 og 2009 to store kontrakter om køb af naturgas fra Gazprom, det statsejede russiske energiselskab, der står bag Nord Stream. Disse kontrakter løber begge omkring 10 år endnu og har ifølge en nylig opgørelse fra Ritzau betydet, at Danmark siden 2013 har seksdoblet sine køb af gas fra Gazprom, som i øvrigt har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder som bestyrelsesformand.

Ørsted har tidligere over for Mandag Morgen oplyst, at den gas, man køber af Gazprom via Nord Stream 1 primært går til videresalg på det åbne marked for naturgas i Nordeuropa. 

Tyskland i skudlinjen

Ukraine som løftestang

Nord Stream 2, der gennem mere end et år har ført en aktiv og kostbar lobbykampagne i København for at få den danske tilladelse i hus, har netop indgivet en ansøgning til Energistyrelsen om at anlægge Nord Stream 2 på en alternativ rute inden for den danske 200-sømile-grænse, men uden for dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme mulighed for at stoppe projektet.

Når mødet mellem Merkel og Putin er så vigtigt for Danmark, skyldes det, at den tyske kansler tidligere har givet udtryk for, at man måske kan finde en løsning på Nord Stream 2-striden ved at inddrage spørgsmålet om, hvor meget naturgas Rusland vil transportere igennem de gamle rørledninger gennem Ukraine.

Putin har tidligere brugt denne transit af gas – og de indtægter som dette giver Ukraine – som politisk pressionsmiddel. Og hvis han garanterer, at Gazprom også i fremtiden vil sende gas gennem Ukraine, vil det måske kunne danne grundlag for en løsning på striden.

En sådan indrømmelse over for Ukraine kan være det, der gør, at Danmark kan forsvare godkendelsen af projektet. Det er, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen håber, og det var, hvad han gav udtryk for under et besøg i Berlin i april i år.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet yderligere kompliceret af, at USA har vedtaget en række sanktioner, der skal ramme vestlige selskaber, der arbejder sammen med Rusland på energiområdet.

I juli blev den amerikanske position skærpet, da senator John Barrasso stillede lovforslaget 'The Energy Security Cooperation with Allied Partners in Europe Act', eller 'The ESCAPE Act,' som vil åbne deltagere I Nord Stream 2 for flere amerikanske sanktioner. Målet er at modvirke Ruslands politiske afpresning af NATO-partnere på energiområdet. 

Forrige artikel Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Næste artikel Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.