Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering

Den strategisk vigtige gasrørledning Nord Stream 2 er blandt de ting, Angela Merkel og Vladimir Putin skal drøfte, når de lørdag mødes nord for Berlin. Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering, der presses af både Tyskland og USA.

Sjældent har Danmark haft så stor interesse i et tysk-russisk topmøde, som det er tilfældet, når Angela Merkel lørdag får besøg af Ruslands præsident Vladimir Putin på slottet Meseberg nord for Berlin.

Her bliver gasrørledningen Nord Stream 2, der efter planen også skal løbe under dansk farvand i Østersøen, et helt centralt tema. Mens Merkel og Putin er stærkt uenige på en række vigtige politiske områder, fra krigen i det østlige Ukraine til Ruslands brug af nervegift i Storbritannien, har Tyskland og Rusland stærkt sammenfaldende interesser i sagen om Nord Stream 2.

Sagen kort

Tyskland har brug for russisk gas på et tidspunkt, hvor man er ved at udfase både atomkraft og kul, mens Rusland med sin svækkede økonomi har hårdt brug for de mange milliarder euro, man kan tjene ved at leve naturgas til Tysklands store industrier.

Merkels pressetalsmand Steffen Seibert oplyste mandag, at Nord Stream 2, gastransit via Ukraine, krigshandlinger i Ukraine og situationen i Syrien vil være blandt de emner, som de to ledere – der i øvrigt begge taler både tysk og russisk – skal debattere.

Danmark i klemme

Danmarks rolle i sagen er speget grundet et USA, som under Donald Trumps ledelse er stærk modstander af Nord Stream.

De amerikanske synspunkter i sagen er blevet fremført over for både udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen under besøg i Washington, ligesom højtstående amerikanske diplomater i København har gjort det meget klart, at man helst ser, at Danmark siger nej til Nord Stream 2.

Folketinget har på regeringens initiativ, og under pres fra USA, vedtaget en helt særlig lovgivning, som gør det muligt for den danske regering at sige nej til et infrastrukturprojekt gennem dansk farvand, hvis man mener, at projektet har sikkerhedspolitiske implikationer.

Udenrigsministeriet har endnu ikke gjort sin stilling op, og dermed er Danmark blevet det sidste land, der mangler at godkende anlæggelsen af Nord Stream 2, der skal løbe fra det vestlige Rusland ud for Sankt Petersborg til Nordtyskland.

Danmark gav i 2009 tilladelse til, at den nu eksisterende Nord Stream 1-rørledning kunne etableres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Dengang fastholdt regeringen, at der var tale om et rent kommercielt projekt, og at man derfor ikke kunne gøre andet end at godkende det.

Danmark er dog selv stor aftager af russisk gas. Det statsstyrede danske energiselskab Dong Energy, nu Ørsted, indgik i 2006 og 2009 to store kontrakter om køb af naturgas fra Gazprom, det statsejede russiske energiselskab, der står bag Nord Stream. Disse kontrakter løber begge omkring 10 år endnu og har ifølge en nylig opgørelse fra Ritzau betydet, at Danmark siden 2013 har seksdoblet sine køb af gas fra Gazprom, som i øvrigt har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder som bestyrelsesformand.

Ørsted har tidligere over for Mandag Morgen oplyst, at den gas, man køber af Gazprom via Nord Stream 1 primært går til videresalg på det åbne marked for naturgas i Nordeuropa. 

Tyskland i skudlinjen

Ukraine som løftestang

Nord Stream 2, der gennem mere end et år har ført en aktiv og kostbar lobbykampagne i København for at få den danske tilladelse i hus, har netop indgivet en ansøgning til Energistyrelsen om at anlægge Nord Stream 2 på en alternativ rute inden for den danske 200-sømile-grænse, men uden for dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme mulighed for at stoppe projektet.

Når mødet mellem Merkel og Putin er så vigtigt for Danmark, skyldes det, at den tyske kansler tidligere har givet udtryk for, at man måske kan finde en løsning på Nord Stream 2-striden ved at inddrage spørgsmålet om, hvor meget naturgas Rusland vil transportere igennem de gamle rørledninger gennem Ukraine.

Putin har tidligere brugt denne transit af gas – og de indtægter som dette giver Ukraine – som politisk pressionsmiddel. Og hvis han garanterer, at Gazprom også i fremtiden vil sende gas gennem Ukraine, vil det måske kunne danne grundlag for en løsning på striden.

En sådan indrømmelse over for Ukraine kan være det, der gør, at Danmark kan forsvare godkendelsen af projektet. Det er, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen håber, og det var, hvad han gav udtryk for under et besøg i Berlin i april i år.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet yderligere kompliceret af, at USA har vedtaget en række sanktioner, der skal ramme vestlige selskaber, der arbejder sammen med Rusland på energiområdet.

I juli blev den amerikanske position skærpet, da senator John Barrasso stillede lovforslaget 'The Energy Security Cooperation with Allied Partners in Europe Act', eller 'The ESCAPE Act,' som vil åbne deltagere I Nord Stream 2 for flere amerikanske sanktioner. Målet er at modvirke Ruslands politiske afpresning af NATO-partnere på energiområdet. 

Forrige artikel Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Næste artikel Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.