Sjældent har Danmark haft så stor interesse i et tysk-russisk topmøde, som det er tilfældet, når Angela Merkel lørdag får besøg af Ruslands præsident Vladimir Putin på slottet Meseberg nord for Berlin.

Her bliver gasrørledningen Nord Stream 2, der efter planen også skal løbe under dansk farvand i Østersøen, et helt centralt tema. Mens Merkel og Putin er stærkt uenige på en række vigtige politiske områder, fra krigen i det østlige Ukraine til Ruslands brug af nervegift i Storbritannien, har Tyskland og Rusland stærkt sammenfaldende interesser i sagen om Nord Stream 2.

Tyskland har brug for russisk gas på et tidspunkt, hvor man er ved at udfase både atomkraft og kul, mens Rusland med sin svækkede økonomi har hårdt brug for de mange milliarder euro, man kan tjene ved at leve naturgas til Tysklands store industrier.

Merkels pressetalsmand Steffen Seibert oplyste mandag, at Nord Stream 2, gastransit via Ukraine, krigshandlinger i Ukraine og situationen i Syrien vil være blandt de emner, som de to ledere – der i øvrigt begge taler både tysk og russisk – skal debattere.

Danmark i klemme

Danmarks rolle i sagen er speget grundet et USA, som under Donald Trumps ledelse er stærk modstander af Nord Stream.

De amerikanske synspunkter i sagen er blevet fremført over for både udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen under besøg i Washington, ligesom højtstående amerikanske diplomater i København har gjort det meget klart, at man helst ser, at Danmark siger nej til Nord Stream 2.

Folketinget har på regeringens initiativ, og under pres fra USA, vedtaget en helt særlig lovgivning, som gør det muligt for den danske regering at sige nej til et infrastrukturprojekt gennem dansk farvand, hvis man mener, at projektet har sikkerhedspolitiske implikationer.

Udenrigsministeriet har endnu ikke gjort sin stilling op, og dermed er Danmark blevet det sidste land, der mangler at godkende anlæggelsen af Nord Stream 2, der skal løbe fra det vestlige Rusland ud for Sankt Petersborg til Nordtyskland.

Danmark gav i 2009 tilladelse til, at den nu eksisterende Nord Stream 1-rørledning kunne etableres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Dengang fastholdt regeringen, at der var tale om et rent kommercielt projekt, og at man derfor ikke kunne gøre andet end at godkende det.

Danmark er dog selv stor aftager af russisk gas. Det statsstyrede danske energiselskab Dong Energy, nu Ørsted, indgik i 2006 og 2009 to store kontrakter om køb af naturgas fra Gazprom, det statsejede russiske energiselskab, der står bag Nord Stream. Disse kontrakter løber begge omkring 10 år endnu og har ifølge en nylig opgørelse fra Ritzau betydet, at Danmark siden 2013 har seksdoblet sine køb af gas fra Gazprom, som i øvrigt har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder som bestyrelsesformand.

Ørsted har tidligere over for Mandag Morgen oplyst, at den gas, man køber af Gazprom via Nord Stream 1 primært går til videresalg på det åbne marked for naturgas i Nordeuropa. 

Ukraine som løftestang

Nord Stream 2, der gennem mere end et år har ført en aktiv og kostbar lobbykampagne i København for at få den danske tilladelse i hus, har netop indgivet en ansøgning til Energistyrelsen om at anlægge Nord Stream 2 på en alternativ rute inden for den danske 200-sømile-grænse, men uden for dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme mulighed for at stoppe projektet.

Når mødet mellem Merkel og Putin er så vigtigt for Danmark, skyldes det, at den tyske kansler tidligere har givet udtryk for, at man måske kan finde en løsning på Nord Stream 2-striden ved at inddrage spørgsmålet om, hvor meget naturgas Rusland vil transportere igennem de gamle rørledninger gennem Ukraine.

Putin har tidligere brugt denne transit af gas – og de indtægter som dette giver Ukraine – som politisk pressionsmiddel. Og hvis han garanterer, at Gazprom også i fremtiden vil sende gas gennem Ukraine, vil det måske kunne danne grundlag for en løsning på striden.

En sådan indrømmelse over for Ukraine kan være det, der gør, at Danmark kan forsvare godkendelsen af projektet. Det er, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen håber, og det var, hvad han gav udtryk for under et besøg i Berlin i april i år.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet yderligere kompliceret af, at USA har vedtaget en række sanktioner, der skal ramme vestlige selskaber, der arbejder sammen med Rusland på energiområdet.

I juli blev den amerikanske position skærpet, da senator John Barrasso stillede lovforslaget 'The Energy Security Cooperation with Allied Partners in Europe Act', eller 'The ESCAPE Act,' som vil åbne deltagere I Nord Stream 2 for flere amerikanske sanktioner. Målet er at modvirke Ruslands politiske afpresning af NATO-partnere på energiområdet.