Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering

Den strategisk vigtige gasrørledning Nord Stream 2 er blandt de ting, Angela Merkel og Vladimir Putin skal drøfte, når de lørdag mødes nord for Berlin. Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering, der presses af både Tyskland og USA.

Sjældent har Danmark haft så stor interesse i et tysk-russisk topmøde, som det er tilfældet, når Angela Merkel lørdag får besøg af Ruslands præsident Vladimir Putin på slottet Meseberg nord for Berlin.

Her bliver gasrørledningen Nord Stream 2, der efter planen også skal løbe under dansk farvand i Østersøen, et helt centralt tema. Mens Merkel og Putin er stærkt uenige på en række vigtige politiske områder, fra krigen i det østlige Ukraine til Ruslands brug af nervegift i Storbritannien, har Tyskland og Rusland stærkt sammenfaldende interesser i sagen om Nord Stream 2.

Sagen kort

Tyskland har brug for russisk gas på et tidspunkt, hvor man er ved at udfase både atomkraft og kul, mens Rusland med sin svækkede økonomi har hårdt brug for de mange milliarder euro, man kan tjene ved at leve naturgas til Tysklands store industrier.

Merkels pressetalsmand Steffen Seibert oplyste mandag, at Nord Stream 2, gastransit via Ukraine, krigshandlinger i Ukraine og situationen i Syrien vil være blandt de emner, som de to ledere – der i øvrigt begge taler både tysk og russisk – skal debattere.

Danmark i klemme

Danmarks rolle i sagen er speget grundet et USA, som under Donald Trumps ledelse er stærk modstander af Nord Stream.

De amerikanske synspunkter i sagen er blevet fremført over for både udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen under besøg i Washington, ligesom højtstående amerikanske diplomater i København har gjort det meget klart, at man helst ser, at Danmark siger nej til Nord Stream 2.

Folketinget har på regeringens initiativ, og under pres fra USA, vedtaget en helt særlig lovgivning, som gør det muligt for den danske regering at sige nej til et infrastrukturprojekt gennem dansk farvand, hvis man mener, at projektet har sikkerhedspolitiske implikationer.

Udenrigsministeriet har endnu ikke gjort sin stilling op, og dermed er Danmark blevet det sidste land, der mangler at godkende anlæggelsen af Nord Stream 2, der skal løbe fra det vestlige Rusland ud for Sankt Petersborg til Nordtyskland.

Danmark gav i 2009 tilladelse til, at den nu eksisterende Nord Stream 1-rørledning kunne etableres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Dengang fastholdt regeringen, at der var tale om et rent kommercielt projekt, og at man derfor ikke kunne gøre andet end at godkende det.

Danmark er dog selv stor aftager af russisk gas. Det statsstyrede danske energiselskab Dong Energy, nu Ørsted, indgik i 2006 og 2009 to store kontrakter om køb af naturgas fra Gazprom, det statsejede russiske energiselskab, der står bag Nord Stream. Disse kontrakter løber begge omkring 10 år endnu og har ifølge en nylig opgørelse fra Ritzau betydet, at Danmark siden 2013 har seksdoblet sine køb af gas fra Gazprom, som i øvrigt har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder som bestyrelsesformand.

Ørsted har tidligere over for Mandag Morgen oplyst, at den gas, man køber af Gazprom via Nord Stream 1 primært går til videresalg på det åbne marked for naturgas i Nordeuropa. 

Tyskland i skudlinjen

Ukraine som løftestang

Nord Stream 2, der gennem mere end et år har ført en aktiv og kostbar lobbykampagne i København for at få den danske tilladelse i hus, har netop indgivet en ansøgning til Energistyrelsen om at anlægge Nord Stream 2 på en alternativ rute inden for den danske 200-sømile-grænse, men uden for dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme mulighed for at stoppe projektet.

Når mødet mellem Merkel og Putin er så vigtigt for Danmark, skyldes det, at den tyske kansler tidligere har givet udtryk for, at man måske kan finde en løsning på Nord Stream 2-striden ved at inddrage spørgsmålet om, hvor meget naturgas Rusland vil transportere igennem de gamle rørledninger gennem Ukraine.

Putin har tidligere brugt denne transit af gas – og de indtægter som dette giver Ukraine – som politisk pressionsmiddel. Og hvis han garanterer, at Gazprom også i fremtiden vil sende gas gennem Ukraine, vil det måske kunne danne grundlag for en løsning på striden.

En sådan indrømmelse over for Ukraine kan være det, der gør, at Danmark kan forsvare godkendelsen af projektet. Det er, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen håber, og det var, hvad han gav udtryk for under et besøg i Berlin i april i år.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet yderligere kompliceret af, at USA har vedtaget en række sanktioner, der skal ramme vestlige selskaber, der arbejder sammen med Rusland på energiområdet.

I juli blev den amerikanske position skærpet, da senator John Barrasso stillede lovforslaget 'The Energy Security Cooperation with Allied Partners in Europe Act', eller 'The ESCAPE Act,' som vil åbne deltagere I Nord Stream 2 for flere amerikanske sanktioner. Målet er at modvirke Ruslands politiske afpresning af NATO-partnere på energiområdet. 

Forrige artikel Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Næste artikel Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.