Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering

Den strategisk vigtige gasrørledning Nord Stream 2 er blandt de ting, Angela Merkel og Vladimir Putin skal drøfte, når de lørdag mødes nord for Berlin. Nord Stream 2 er en slem hovedpine for den danske regering, der presses af både Tyskland og USA.

Sjældent har Danmark haft så stor interesse i et tysk-russisk topmøde, som det er tilfældet, når Angela Merkel lørdag får besøg af Ruslands præsident Vladimir Putin på slottet Meseberg nord for Berlin.

Her bliver gasrørledningen Nord Stream 2, der efter planen også skal løbe under dansk farvand i Østersøen, et helt centralt tema. Mens Merkel og Putin er stærkt uenige på en række vigtige politiske områder, fra krigen i det østlige Ukraine til Ruslands brug af nervegift i Storbritannien, har Tyskland og Rusland stærkt sammenfaldende interesser i sagen om Nord Stream 2.

Sagen kort

Tyskland har brug for russisk gas på et tidspunkt, hvor man er ved at udfase både atomkraft og kul, mens Rusland med sin svækkede økonomi har hårdt brug for de mange milliarder euro, man kan tjene ved at leve naturgas til Tysklands store industrier.

Merkels pressetalsmand Steffen Seibert oplyste mandag, at Nord Stream 2, gastransit via Ukraine, krigshandlinger i Ukraine og situationen i Syrien vil være blandt de emner, som de to ledere – der i øvrigt begge taler både tysk og russisk – skal debattere.

Danmark i klemme

Danmarks rolle i sagen er speget grundet et USA, som under Donald Trumps ledelse er stærk modstander af Nord Stream.

De amerikanske synspunkter i sagen er blevet fremført over for både udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen under besøg i Washington, ligesom højtstående amerikanske diplomater i København har gjort det meget klart, at man helst ser, at Danmark siger nej til Nord Stream 2.

Folketinget har på regeringens initiativ, og under pres fra USA, vedtaget en helt særlig lovgivning, som gør det muligt for den danske regering at sige nej til et infrastrukturprojekt gennem dansk farvand, hvis man mener, at projektet har sikkerhedspolitiske implikationer.

Udenrigsministeriet har endnu ikke gjort sin stilling op, og dermed er Danmark blevet det sidste land, der mangler at godkende anlæggelsen af Nord Stream 2, der skal løbe fra det vestlige Rusland ud for Sankt Petersborg til Nordtyskland.

Danmark gav i 2009 tilladelse til, at den nu eksisterende Nord Stream 1-rørledning kunne etableres gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm. Dengang fastholdt regeringen, at der var tale om et rent kommercielt projekt, og at man derfor ikke kunne gøre andet end at godkende det.

Danmark er dog selv stor aftager af russisk gas. Det statsstyrede danske energiselskab Dong Energy, nu Ørsted, indgik i 2006 og 2009 to store kontrakter om køb af naturgas fra Gazprom, det statsejede russiske energiselskab, der står bag Nord Stream. Disse kontrakter løber begge omkring 10 år endnu og har ifølge en nylig opgørelse fra Ritzau betydet, at Danmark siden 2013 har seksdoblet sine køb af gas fra Gazprom, som i øvrigt har Tysklands tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder som bestyrelsesformand.

Ørsted har tidligere over for Mandag Morgen oplyst, at den gas, man køber af Gazprom via Nord Stream 1 primært går til videresalg på det åbne marked for naturgas i Nordeuropa. 

Tyskland i skudlinjen

Ukraine som løftestang

Nord Stream 2, der gennem mere end et år har ført en aktiv og kostbar lobbykampagne i København for at få den danske tilladelse i hus, har netop indgivet en ansøgning til Energistyrelsen om at anlægge Nord Stream 2 på en alternativ rute inden for den danske 200-sømile-grænse, men uden for dansk territorialfarvand, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme mulighed for at stoppe projektet.

Når mødet mellem Merkel og Putin er så vigtigt for Danmark, skyldes det, at den tyske kansler tidligere har givet udtryk for, at man måske kan finde en løsning på Nord Stream 2-striden ved at inddrage spørgsmålet om, hvor meget naturgas Rusland vil transportere igennem de gamle rørledninger gennem Ukraine.

Putin har tidligere brugt denne transit af gas – og de indtægter som dette giver Ukraine – som politisk pressionsmiddel. Og hvis han garanterer, at Gazprom også i fremtiden vil sende gas gennem Ukraine, vil det måske kunne danne grundlag for en løsning på striden.

En sådan indrømmelse over for Ukraine kan være det, der gør, at Danmark kan forsvare godkendelsen af projektet. Det er, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen håber, og det var, hvad han gav udtryk for under et besøg i Berlin i april i år.

Sagen om Nord Stream 2 er blevet yderligere kompliceret af, at USA har vedtaget en række sanktioner, der skal ramme vestlige selskaber, der arbejder sammen med Rusland på energiområdet.

I juli blev den amerikanske position skærpet, da senator John Barrasso stillede lovforslaget 'The Energy Security Cooperation with Allied Partners in Europe Act', eller 'The ESCAPE Act,' som vil åbne deltagere I Nord Stream 2 for flere amerikanske sanktioner. Målet er at modvirke Ruslands politiske afpresning af NATO-partnere på energiområdet. 

Forrige artikel Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen Næste artikel Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb Britisk ekspert: Private penge i socialt arbejde skaber målrettede forløb
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.